Det er en dansker!

Af Tom Jensen 20

Når Berlingske i slutningen af november for tredje år i træk i nyere tid kårer Årets Dansker, sker det på baggrund af en voldsom, aktuel debat om, hvad danskhed egentlig er. Og hvem der rettelig kan kalde sig danske. Senest i forbindelse med udgivelsen af Thomas Larsens interview bog med Dronning Margrethe, hvor majestæten gav udtryk for det synspunkt, at »det ikke er en naturlov, at man bliver dansker af at bo i Danmark«. Et udsagn, der næsten uundgåeligt blev læst som en kritisk kommentar til de seneste 40-50 års integrationsindsats, siden masseindvandringen i Danmark for alvor tog fart i 70erne.

STEM: HVEM SKAL VÆRE ÅRETS DANSKER 2016?

At danskheden kommer til debat er en uundgåelig følge af, at begrebet er under pres. Blandt andet som følge af indvandringen, der har bragt hundredtusinder af mennesker til Danmark fra helt fremmede kulturer. Mennesker som desværre i mange tilfælde ikke reelt er blevet til danske, uagtet at de måske har formaliteterne i orden i form af et statsborgerskab. I sidste uge kunne Berlingske således fortælle om 40 års nytteløs indsats mod ghettoerne. I alt for høj grad har ikke mindst indvandrere fra Mellemøsten samlet sig i kvarterer og bebyggelser, der er kommet til at fungere som regulære parallelsamfund i forhold til det øvrige Danmark.

Det er en åbenlys udfordring for sammenhængskraften i det danske samfund. Og dermed for danskheden.

LÆS OGSÅ: DRONNING MARGRETHE OM INTEGRATION – “DET ER IKKE EN NATURLOV, AT MAN BLIVER DANSKER AF AT BO I DANMARK”

Indvandringen kan siges at være en bieffekt af globaliseringen, og den har bestemt ført godt med sig. Verden er i 2016 på mange, mange måder mere grænseløs, end da jeg var barn i 70erne. Mennesker rejser mere på tværs af kontinenter, studerer og arbejder i fremmede lande. Men også for fattige mennesker, der er vokset op i Afrika syd for Sahara, er vejen til det forjættede Vesten blevet langt kortere. Både mentalt, fordi man via medierne bliver oplyst om livet her, men også økonomisk. Det er blevet muligt for flere at komme af sted, og så tager flere af sted. Massemigrationen er åbenlyst en udfordring for de nationalstater, der har været rammen om menneskers liv i mange generationer, og inden for hvilke kultur og værdier har udviklet sig gennem tiden. Naturligvis ikke uden påvirkning udefra. Men aldrig med så massiv en påvirkning som nu.

Globaliseringen kommer også til udtryk i et stadig mere integreret EU med åbne, indre grænser. I de frihandelsesaftaler, som der nu synes at rejse sig bevægelser mod. Valget af Donald Trump som USAs præsident er en del af det. Der sker også en kulturel og mediemæssig påvirkning af os alle, der for hvert årti er blevet mindre begrænset af fysiske afstande og nationale grænser. I min barndom kunne man se DR i fjernsynet, og dét var én kanal. Jeg var 22 år, før det ændrede sig. Kontrasten til nutidens massive, globale informationsstrømme er næsten uvirkelig.

LÆS OGSÅ: MIN DANSKHED ER KAMPEN OM BYGGEREN, ROEN I JYLLAND OG BARNEANGSTEN FOR PUNKERNE PÅ JAGTVEJ

Man kan vælge at indtage den kulturrelative holdning, at udviklingen gør danskheden til noget passé, noget ligegyldigt, en irrelevant størrelse fra en provinsielt indskrænket fortid. Der findes danskere, som åbent argumenterer for, at deres nationale tilhørsforhold er dem ligegyldigt. At de føler sig som verdensborgere mere end som danske, at de har mere til fælles med folk i fjerne lande end med en nabo, som blot tilfældigvis har samme statsborgerskab som de. Når jeg hører argumenter som disse, slår det mig ofte, hvor forløjede de er. For uanset presset på nationalstaterne, og dermed presset på de tilhørende nationale identiteter, så er det stadig nationalstaten, der garanterer vores grundlæggende rettigheder som borgere. Og som kan træde til, hvis vore rettigheder som individer er truede. Uden nationalstaten ville vi alle være ilde stedt.

Samtidig er det vel netop presset på den nationale identitet der gør, at vi så heftigt diskuterer den. Præcis lige som presset på ytringsfriheden i kølvandet på Muhammedtegningerne førte til en heftig og årelang debat om netop ytringsfrihedens vilkår.

LÆS OGSÅ: DANMARK ER DANSKERNES LAND, OG HER LEVER VI EFTER VORT VÆRDISÆT

Det er egentlig sundt. For lige som ytringsfriheden kan danskheden hurtigt blive noget, man tager for givet. Kulturminister Bertel Haarder så dét og igangsatte sin Danmarkskanon, hvis konklusioner offentliggøres i december – et par uger efter Årets Dansker bliver afsløret her i Berlingske-regi. Hverken kanon eller kåring redder måske i sig selv danskheden fra kultur- og dannelsesløshedens udvanding og ligegyldighed. Men begge tjener som en besindelse på, at vi er noget. Født ind i noget. Har rødder i noget, og dermed er en del af noget større end os selv.

I 2014 var det Selina Juul, der blev Årets Dansker for sin kampagne mod madspild. I 2015 var det Dan Uzan, der ofrede sit liv foran synagogen i København under terrorangrebet i februar i fjor. I dag offentliggør Berlingske feltet af nominerede til Årets Dansker 2016. Det er et felt, som afspejler bredden i de læserindstillinger, vi fik. Det er ganske givet også et felt med enkelte nominerede, der kan få debatten om danskheden til at bruse igen. I så fald anser vi det på Berlingske ikke for at være et problem. Men som en bekræftelse af prisens eksistensberettigelse.

KLIK HER OG FØLG MIG PÅ FACEBOOK

KLIK HER OG FØLG MIG PÅ TWITTER

20 kommentarer RSS

  1. Af Birger Nielsen

    -

    Kultur parnasset bliver da vist aldrig trætte af at fejre sig selv – Men vi er til gengæld mange som er trætte af at være tvangsindlagt til at høre om det.

    I skulle hellere uddele en pris til en af hverdagens helte – Altså en af dem der rent faktisk udfører et stykke arbejde, som ikke kan undværes.

  2. Af Niels Kjær

    -

    I mine øjne må Flemming Rose være et oplagt valg.

  3. Af Helge Nørager

    -

    Blandt dem som i sandhed er svære at undvære.
    Ansatte på akutmodtagelser, skadesstuer, samt andre ansatte i sundhedssektor
    Renovationsarbejdere.
    Snerydder på veje og stræder.
    Ansatte på isbrydere.
    Politi, Falck, Beredskabsstyrelsen.
    Rengøringsassistenter.
    Ansatte som vedligeholder el nettet.
    Ansatte som vedligeholder tele og mobilnettet.
    Dem som malker køer og fodre folk og fæ, på deres bedrifter.
    Buschauffører, Lokofører, og dem som holder veje og togskinner i orden.
    Teknisk personale som holder vandforsyningen ren og i drift, samt rykker ud ved ledningsbrud.
    Osv
    Optræder sikkert ikke med mange kandidater på listen.
    Men fra min side en tak, til dem alle for deres stædige indsats, for at holde sammen på tingene.

  4. Af jan ulrik friis

    -

    Engang kunne vi i stolthed i udlandet erklærer vi var danske fra Danmark, FRA DANMARK! Det er vi stolte af, Danmark et dejligt land, den vores fornemme tusindårige slægt og kultur, idag bliver vi mødt med modspørgsmålet om 1 eller 2 generation “danske”? !

    Vi skal passe på at vi ikke helt mister vores borgerrettigheder, at vi ikke bliver gjort til intet, når vi som nu af vores egne folkevalgte gøres til intet, og islamisterne forvandles i ‘ Herrerfolket’ har vi det etniske danske folk ikke langt igen, hvem har respekt for et folk der er gjort til intet!

    Og i betragtning Erdogan hans trudsler nu igen i ugen, truer igen at slippe 3 millioner islamister ud i et frit stormløb op i Europa….efterfulgt af endnu en milliar, og flere til, Europa bliver Aleppo om igen……desværre er der intet der hindrer islamisterne i at fortsætte krigen i Europa!
    Trump vil at hans Amerikanske folk kommer først, vi har også brug for at igen blive først i eget land, naturligvis, fordi vi er danske i Danmark, her har vi hjemme.

  5. Af Niels Juul Hansen

    -

    “Dronning Margrethe gav udtryk for det synspunkt, at »det ikke er en naturlov, at man bliver dansker af at bo i Danmark«.”

    Det må hun om nogen vide efter 50 års ægteskab med prins Henrik.

    “…så er det stadig nationalstaten, der garanterer vores grundlæggende rettigheder som borgere.”

    Så mener du, at vi lige så godt kan nedlægge alle internationale domstole?

    Det vil du helt sikkert få opbakning til her på Berlingske blog.

    “Samtidig er det vel netop presset på den nationale identitet der gør, at vi så heftigt diskuterer den. ”

    Ja, der er ingen fremmede, der skal komme her og tage danskheden fra os.

    Det kan vi godt selv klare!

    Bare se hvor mange der går i kirke hver søndag, se hvor folk flygter fra folkeskolen til privatskoler, og hvor mange alternative tv-kanaler der er til DR (Bruce Springsteen – “57 channels and nothing on”).

  6. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt havde det da været meget smart, hvis Tom Jensen havde skrevet sit blogindlæg EFTER Berlingske offentliggør feltet af nominerede til Årets Dansker 2016. Og med et link til offentliggørelse – så vi ved, hvad det egentlig er, der skal debatteres på denne blog. Indtil videre kan der kun debatteres ingenting – rimelig tomt 🙁

  7. Af Niels Larsen

    -

    Der er kun 2, som kan gøre sig fortjent til titlen.

    Pernille Vermund og Flemming Rose.

  8. Af Jan Petersen

    -

    Hovsa, nu kom der pludselig et link STEM: HVEM SKAL VÆRE ÅRETS DANSKER 2016? i bloggen. Gu’ ved, om Tom Jensen læste mit indlæg? Du skal da bare sige pænt tak for retledningen, kære Tom Jensen 🙁 Sku’ det være en anden gang 🙂

  9. Af jan ulrik friis

    -

    Niels Larsen…….Da vil Berlingske sikkert afgøre ved plat eller krone…..måske ved duel!

  10. Af Niels Juul Hansen

    -

    @Niels Larsen

    Jeg ville foreslå Svend Brinkmann – men han vil nok ikke passe ind i Berlingskes djøficerede regneark.

  11. Af Hul igennem?

    -

    Godt at vi er på vej Væk fra det historieløse samfund..
    mvh

  12. Af Hul igennem?

    -

    Mere Politi
    Mere Militær

  13. Af Peter B. Jensen

    -

    Danskerdebatten lider af samme fejl som jagten på borgerligheden. Den prøver at definere en abstraktion ved konkrete eksempler. Der er ca. 6 millioner måder at være danskere på, hvorfor ethvert forsøg på at patentere danskheden fra subkulturelle grupper kun mødes med hovedrysten af dem som ligeledes føler sig danske, men afviger på andre måder fra subkulturens normer.

    Det er blevet værre med årene. Værdipolitikken, som appellerer til identitet, har afsløst substanspolitikken, som er baseret på principper og konkrete problemstillinger. Hykleriet florerer, fordi dobbeltmoralen følger partipolitiske skel. Og med denne tendens til at tilgive vores egne, men foragte de andre for tilsvarende handlinger – så bliver det endnu mere meningsløst at tale om danskheden som noget entydigt. Vi er personligt splittede mellem vores loyalitet for sagen, respekt for princippet og foragt for modstanderen, så en karakteristik af os alle kan aldrig stikke dybere end overfladiske generaliseringer og romantiserede fremstillinger af hvem vi ønskede vi var.

    Heldigvis er det heller ikke nødvendigt for at få et demokratisk samfund til at virke. Selv om skateren og direktøren ser vidt forskelligt på verden, så har de samme politiske magt og samme rettigheder. Målet er ikke at skabe en monokultur, men at skabe et rum med plads til diversiteten af subkulturer – og gennem fredelige midler at løse de interessekonflikter som opstår derved.
    Vores demokratiske grundlæggere var ikke naive. De vidste at der var forskelle mellem øst og vest, mellem rige og fattige, mellem arbejdere og ejere, mellem indre mission og indre by. Men i stedet for at trykke det hele under fode med dogmatiske doktriner, så skabte de regler og rum for sameksistens. Nu søger vi at løse samme problem ved at gøre det modsatte.

    Men det er denne frihed som gør at vi stadig hylder demokratiet. Selv når vi er utilfredse med beslutningerne og mistænksomme ved personerne, så er vi glade for at det ikke er kulturministeren som bestemmer hvordan vi må klæde os, eller sundhedsministeren som dikterer hvad vi skal spise. Vores individuelle frihed er ikke begrænset af hvad et tilfældigt flertal af københavnske apostle mener er normativt korrekt. Det er vores eget valg – inden for lovens grænser.

    Hvis vi vil styrke danskheden skal vi gøre det så godt at folk af egen drift tænker: ‘So ein ding muss ich auch haben’ – ikke forcere det med kanoner og opstyltede idoler. Hvis danskhed er en potemkin kulisse, og ikke en levende kultur, så er det os som har ødelagt danskheden, fordi vi var mere optaget af image end indhold.

    Men held og lykke med jeres kåring. Jeg er sikker på at blomster og parader gør en verden til forskel, præcis ligesom når vi kårer årets side 9 pige.

  14. Af Niels Juul Hansen

    -

    @Hul Igennem

    Mere militær – på grund af Rusland?

    “Det vækkede minder om værre tider, da Ruslands ambassadør i fuld offentlighed truede Danmark med missilangreb. Den aggressive retorik og de egentlige trusler skal mødes af en fast, dansk hånd”.

    Lars Barfoed ·

  15. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt meget sjovt at se – der er stort set ingen, der læser hele Tom Jensens langhårede ævl. OK, der var oprindelig ikke et link i bloggen til – HVEM SKAL VÆRE ÅRETS DANSKER 2016? Det er der nu. Jeg har selv afgivet min stemme 🙂

  16. Af Niels Juul Hansen

    -

    @Peter B. Jensen

    Fint indlæg!

  17. Af Allan Hansen

    -

    Mit personlige bud på en ” stor dansker,, må vel blive
    min gode ven igennem næsten 40 år FRANK LAURIDSEN
    Så her kommer en sidste sang fra “Frankie,, .der døde den
    9/11/16.

    RIP vi glemmer dig aldrig – Tak for alt!

    https://www.youtube.com/watch?v=Zv2afh4LRhY

  18. Af Allan Hansen

    -

    SHIT. De stikker sgu af alle sammen!
    Leon Russell er død 74 år – her kommer en af
    hans bedste sange ( efter min mening)
    – “maskebal,, med George Benson, som jeg har
    mødt flere gange ( USA, Holland og Danmark)
    – den gør ondt!

    https://www.youtube.com/watch?v=g-ibK5L2a4I

  19. Af jan ulrik friis

    -

    Trump vil at våldtægtsmænd kastreres, det er da klar tale, en sådan Statsminister ville vi danske også stemme på, Trump er ikke dansk, men dansksindet!

    Værre ligger det til med denne vores egen løftebryder, mon ikke ikke denne vil nedlægge et veto om Berlingske ‘årets dansker pris’ går ham imod, at da ligger Løkke sikkert sagen i udvalg, sylte resultatet, hemmeligholder, sammen med regeringens øvrige fatale fejlslagne udanske politik, der først offentliggørelse til aktivering år 2025…eller senere!

  20. Af Tommy Runge

    -

    Hej vi har så,travlt med at sige. Hvad er dansk, åh vi er ikke tro, mod vores egen tro her i Danmark , desværre synes jeg, for når vi ikke er tro mod vores tro, opføre vi os så op rigtigt, eller er det penge, der gør mig, blind,at se.
    Kom nu Søren, væk med den forstokket tankesæt og giv mig Danmark tilbage, vi er alle mennesker.

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info