Lektierne er afskaffet i skolen. Det er en katastrofe.

Af Tom Jensen 48

Det var en dag for nylig. Vi spurgte yngstedatteren, om hun virkelig aldrig har lektier for mere. ”Næh!”, lød svaret. Bøger og hæfter? Mange af dem ligger ovre i skolen. Vi ser dem aldrig.

Vi ser aldrig vores datter åbne en skolebog derhjemme. Vi ser hende aldrig løse en opgave. Vi har intet løbende indblik i hendes faglige niveau. Vi hjælper hende aldrig gennem vanskelige overvejelser eller regnestykker eller andet til næste dag.

Vi taler derfor sjældent konkret med hende om de opgaver, hun arbejder med i skolen. Vi taler sjældent konkret med hende om det faglige i skolen.

Det plejede vi at gøre. Med hende. Det gjorde vi også med vores to ældste børn. Men over de seneste par år, efter folkeskolereformen, er skolen blevet stort set lektiefri.

Det er en katastrofe.

LÆS OGSÅ: ELEVER FÅR OFTERE SVED PÅ PANDEN I SKOLEN

Jeg har længe forsvaret folkeskolereformen, men dens aflivning af lektierne er fatal. For familierne, men mest for børnene.

En lektiefri skole har de seneste år været et slags buzzword i moderne pædagogik, og et hovedsigte har været socialt: Der er børn, som ikke får nogen støtte til det faglige, til lektierne, derhjemme. Ved at placere lektielæsningen i skoletiden kan man give børn med et dårligere udgangspunkt bedre muligheder.

Se bare lektieforskeren her, som kækt drog konklusionen: ”Man bliver ikke klogere af at læse lektier”.

Så dem droppede man. Der er nu lagt timer ind i skoleskemaet til lektielæsning. Dagene i skolen er blevet længere. Til gengæld har børnene – hvert fald i mit barns skole – stort set aldrig lektier med hjem i tasken. Selv bøgerne og hæfterne ser vi som nævnt sjældent. Det hele bliver i institutionen, det kommer slet ikke ind i hjemmet.

Alt skulle dermed være blevet bedre. Men man glemte to ting, som udgør katastrofen. I familierne. Og for børnene.

LÆS: MAN MÅ NÆRMEST IKKE STILLE KRAV TIL HVERKEN SKOLEELEVER ELLER STUDERENDE

Man glemte for det første, at lektierne var forældrenes suverænt bedste redskab til at følge med i, hvordan det gik deres barn i skolen. Om datteren eller sønnen kunne følge med fagligt. Om der var fag, hvor de hang lidt i bremsen. Eller blot følge med i, hvad de helt konkret lavede. Hvilke emner, de diskuterede, hvilke opgaver og temaer, de sled med.

Det kunne foregå en hvilken som helst hverdag, måske hen under aften. Man vendte lige, om der var lektier til i morgen, og det var der. Datteren tog bøgerne op af tasken og sad ved bordet og læste sine lektier, mens en eller begge forældre måske gik og lavede mad.

Man vendte, hvad lektierne går ud på. Man hørte lidt om, hvad de havde haft i timerne om emnet. Man hjalp lidt til og svarede på spørgsmål, hvis der var noget, som var svært at løse.

Det er væk. Det findes ikke mere. Skolebørnenes faglige virkelighed er flået fuldkommen ud af familierne. Den tilhører nu institutionen, og alene institutionen.

Man kan naturligvis følge med i ugeplaner og beskeder på forældreintra. Elevplaner lagt i meebook-regi. Eller man kan løbe lærerne på døren med mail- og telefonforespørgsler, men det er næppe ideen med lektiefriheden, at den skal udsætte lærerne for en forældrestorm.

Pointen er blot, at alt dette er fint. Det samme er forældremøder og skole/hjem-samtaler. Men der er intet, der kan måle sig med den indsigt, det nærvær og fornemmelse af, at skolearbejdet også er vedkommende for forældrene og familierne, som lektierne kunne levere.

Det foregik næsten hver dag. Som det naturligste af alt. Som en hovedindgang til al den øvrige kontakt, man som forældre kunne have til skolen. Det kom tæt på, uden at man egentlig spekulerede nærmere over hvorfor. Det var der bare i hverdagen. Takket være lektierne.

Og det er væk nu. Nærmest fuldstændig udraderet. Skolebørnenes faglighed er indhegnet af den offentlige institution, de går på. Forældrene er skrevet ud af historien.

LÆS OGSÅ: FOLKESKOLEN ER BLEVET STATENS SKOLE MERE END FOLKETS SKOLE

Det betyder altså, at man har taget endnu et afgørende skridt i totalinstitutionaliseringen af danske børn.

Hvad de gør i deres liv på en ganske almindelig hverdag er nu i endnu ringere grad end før et anliggende for familierne.

Men der var også noget andet, man glemte.

Der var noget, man glemte i iveren efter at etablere en lektiefri skole til gavn for de svagere børn, som ikke havde ressourcestærke forældre til f.eks. at hjælpe sig med opgaverne derhjemme eller blot sikre sig, at lektierne rent faktisk blev læst.

Man glemte helt konsekvenserne for de børn, der rent faktisk har ressourcestærke forældre.

De er nu berøvet den styrke det er at have en far eller en mor – eller begge – som kan hjælpe én med lektierne. Som kan bidrage med viden eller perspektivering i forhold til et emne, man lige sidder og arbejder med.

Som måske kan tilføje noget andet, end skolen og læreren kunne. Som er der, også i forhold til den helt konkrete lektie eller opgave, og som kan gøre barnet stærkere – på sin helt egen, personlige måde som far eller mor til et barn, der er i færd med at danne sig som menneske i samfundet.

Også det er væk nu.

I stedet har man i praksis indført det, man i sin tid beskyldte Ritt Bjerregaards skolereform fra 1975 for at knæsætte:

At hvad ikke alle kan lære, skal ingen lære.

Alt er nu udjævnet, for alles udgangspunkt er det samme. For børn af ressourcesvage forældre kan det måske være en fordel.

For børn af ressourcestærke fordel er der til gengæld en ressource, som med ét er revet ud af deres skolegang.

Det kan man ikke bebrejde den enkelte lærer eller skole, der skal administrere folkeskolereformens reelt eksisterende dogme om lektiefrihed.

Man kan derimod se kritisk på dogmet. På lektiefriheden.

Den er muligvis en moderne, pædagogisk drøm.

Men i familierne er den snarere en katastrofe og et mareridt.

For man har flået børnene og deres skoleliv helt ud af familierne.

Og dét endda helt og aldeles med vilje.

KLIK HER OG FØLG MIG PÅ FACEBOOK

KLIK HER OG FØLG MIG PÅ TWITTER

48 kommentarer RSS

  1. Af Helge Nørager

    -

    I skolen skulle jeg, aflevere blækregning til kontrol, og Stile i Dansk, Tysk Engelsk, skriftlige opgaver i alle andre fag forekom.

    Grunden til at de er afskaffet er ikke en smart forsker i lilla ble.

    Grunden til at de skriftlige opgaver er forsvundet, er at regeringen har sparet løn til lærer når de fejlretter opgaver.
    Det fik de penge for tidligere, i dag får de intet og har derfor ikke tid, de mange reformer har sat grænser og mål for deres arbejde.

    Og guess what………………………………….. Retning af skriftlige opgaver er sparet væk. Ikke kun i folkeskolen, men også på erhvervsskoler og gymnasier.

    Altså ikke en lilla ble forsker, men en liberal regering som ikke kan andet end føre symbolpolitik og spare der hvor det gør allermest ondt på ligestilling og de svage børn.

  2. Af Helge Nørager

    -

    Og nu er intet så skidt, at det ikke er godt for noget.
    Den enes død er en andens brød.

    Private firmaer som tilbyder lektiehjælp, til børn stortrives.
    Hvilket der har været skrevet en del om i Berlinske.
    Private firmaer som tilbyder jordmoder assistance stortrives.
    Private firmaer som tilbyder arbejdsløshedsforsikringer udover offentlige til de højtlønnede.
    Private firmaer som tilbyder socialrådgiver assistance til dem som kan betale for den hjælp. ( ikke en kontanthjælps modtager ).
    Private firmaer som tilbyder sygeplejeske hjælp.
    Private Hospitaler, Private skades stuer osv…………

    Hvis man har penge, er disse forringelser af det offentliges udbud, ikke andet en end mulighed for selv at vælge og vrage blandt de mange super duper tilbud om eksperthjælp.

    Derfor er det helt nødvendigt med flere Au pair’s og en lettelse af topskatten. 🙂

  3. Af Camilla Hansen

    -

    Ja, nu er jeg faktisk lærer – og det er bestemt ikke alle steder, at lektier er afskaffet! Der tilbydes lektiehjælp i skolen, men de faglige krav i de forskellige fag (specielt i udskolingen) kræver absolut lektier.. De har en meget lang arbejdsuge og er til tider temmeligt pressede.

  4. Af Niels Chr. Sauer

    -

    Hvad Tom Jensen tydeligvis ingen anelse har om, er, at der bag den forlængede skoledag med bl.a. lektielæsning også ligger en kommunal besparelse på mindst 500 mio kr om året i form af konvertering af lønnet pædagogtid i SFO’en til gratis lærertid i klassen (qua den lov om lærernes arbejdstid, som afsluttede lærerlockouten). Og det vil koste en krig at få de penge op igen fra kommunekasserne.

  5. Af Bo Andersen

    -

    Det nok fordi , at lærerne bliver bange for at eleverne pludseligt bliver klogere end lærerne, som heller ikke lærte noget i skolen ellers på seminaret.

  6. Af P Christensen

    -

    Generelt er vi forlængst nået dertil – derned – i Danmark, at vi sparer på det væsentlige
    for at financiere alt det uvæsentlige.
    Et stadig højere skatteniveau har ført til stadigt lavere kvalitet.
    Hvilken forunderlig – negativ – præstation på få årtier.

    Det uvæsentlige er blandt andet:
    -stadig mere djøfferi, bureaukrati og flere kolde hænder,
    -at skatteyderne betaler til skatte-snyderne,
    -at folk i arbejde betaler livsvarig forsørgelse til folk der ikke vil arbejde,
    -at lønnen skrumper i bunden og oppustes i toppen.
    -at vi har hentet en markant del af vore sociale udgifter ind udenfor landets grænser.
    -at nok skal arbejde betale sig, men ikke mere end mursten.
    -at respekt er kun lig med selvrespekt

  7. Af Søren Nørgaard

    -

    Hej Tom, jeg synes der er en 3. ulykke: Børnene får ikke trænet den selvdisiplin det kræver at lave lektier på eget initiativ. Det er en egenskab de fleste får hårdt brug for
    i resten af livet.

  8. Af Rasmus West

    -

    De fleste så det komme. At folkeskolereformen endegyldigt ville fjerne et hvert ansvar for børns intellektuelle udvikling fra forældrene for at lade den store moder stat knuse alle individer til en stor masse.

    Du, Tom Jensen, har haft travlt med at kalde lærerne for vrangvillige i stedet. Tag dog ja-hatten på og nyd det. Du har selv ønsket det.

  9. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt apropos bloggens emne, et – Quote from Communist Party Education Workers Congress:

    “We must create out of the younger generation a generation of Communists. We must turn children, who can be shaped like wax, into real, good Communists…. We must remove the children from the crude influence of their families. We must take them over and, to speak frankly, nationalize them. From the first days of their lives they will be under the healthy influence of Communist children’s nurseries and schools. There they will grow up to be real Communists.”

    Ovennævnte tanker blev godt nok formuleret for år siden, men – bare en lille alarmklokke – der ringer, selv den dag i dag . . . Danmark anno 2016?

  10. Af Iben k

    -

    Lektier fører ikke noget godt med sig.

  11. Af Henrik Albeck

    -

    helt enig med Tom Jensen og godt at gøre opmærksom på problemet.
    Velfungerende familier mister noget væsentligt .
    Mine børn , der gik i skole for ca 15 år siden , begyndte allerede dengang at lave lektier i skolen.
    Jeg vil foreslå velfungerende forældre at indføre 1 times undervisning i bl.a dansk kultur og moral hver aften.
    Noget børnene absolut ikke lærer i de fleste skoler idag.
    Det er virkelig en chance for borgerlige forældre til at præge deres børn , så ikke alle børn bliver kulturradikale.

  12. Af Erik Carlsen

    -

    I velfærd statens skole er dagsorden som den altid har været, DET IKKE ALLE KAN LÆRER SKAL INGEN LAVE LOV TIL AT LÆRER. derfor oplever jeg også, at min datter som går i gymnasiet ikke kender Darwin, eller hans udviklings teori. Aldrig har hørt navnet Niels Bohr, eller hans Atom teori. Når jeg ser hvad eleverne skal lærer i Rusland, og hvor mange lektier de har for konstant. Så er det bare at konstanter er, at det er gået helt galt med undervisningen i Danmark, ligesom så meget andet. Jeg har mange venner i Rusland og rejser 3 måneder hvert år, og derfor er jeg bekendt med deres udmærkede undervisnings system. I øvrigt arbejde mange Russiske læger her i Danmark. Vores egne unge skal jo kun vare social arbejdere. det er ligesom udviklingen hele tiden er gået denne vej. Naturvidenskaben er lagt på hylden til Kineserne andre landes dygtige unge.

  13. Af J Nielsen

    -

    “DET IKKE ALLE KAN LÆRER SKAL INGEN LAVE LOV TIL AT LÆRER.”

    Det kan man tydeligt ser.

  14. Af Benny B

    -

    Visionært!
    I fremtidens Danmark behøver man kun, at kunne citere koranen – alt andet vil være spil af tid.

  15. Af claus nielsen

    -

    “…de børn, der rent faktisk har ressourcestærke forældre. De er nu berøvet den styrke det er at have en far eller en mor – eller begge – som kan hjælpe én med lektierne.”

    Jeps, men det udsætter tidspunktet for de ressourcestærke forældres stress-sygemelding, fordi de nu kun skal koncentrere sig om presset på deres eget job. Og så bidrager forældrene postivt til økonomien nu og her.
    Og en stress-sygemeldt skolelærer koster heller ikke så meget som en ressourcestærk forældres stress-sygemelding.

  16. Af claus nielsen

    -

    “…de børn, der rent faktisk har ressourcestærke forældre. De er nu berøvet den styrke det er at have en far eller en mor – eller begge – som kan hjælpe én med lektierne.”

    Jeps, men det udsætter tidspunktet for de ressourcestærke forældres stress-sygemelding, fordi de nu kun skal koncentrere sig om presset på deres eget job. Og så bidrager forældrene positivt til økonomien nu og her. Og det er trods alt en større styrke at have forældre på arbejdsmarkedet, end ikke at have det.
    Og en stress-sygemeldt skolelærer koster heller ikke så meget som en ressourcestærk forældres stress-sygemelding.

  17. Af Birger Nielsen

    -

    Erik C.

    Hvad med at tage et stavekursus.

  18. Af Anders Weile

    -

    “Det kan man tydeligt ser.”

    Man skal ikke kaste med æbler, når man selv er et skrog – og der undervises desuden i andet end retstavning i folkeskolen.

  19. Af jørn mortensen

    -

    Reformen halter og har sådan set haltet fra dag 1.
    Eksempelvis er understøttende undervisning ikke gennemtænkt overhovedet og er svært at skemalægge.
    Før den understøttende undervisning, der har den fine hensigt at koble boglærdommen til nogle praktiske iagttagelser ude i det øvrige samfund, ja, så tog klassen på besøg på fabrikker, museer, landbrug med meget mere som en del af den almindelige undervisning i fagene. Så understøttende undervisning har altid været en realitet, der ubesværet var et led i undervisningen, når der opstod en oplagt mulighed. Men ved at skabe et selvstændigt, skemalagt område ud af noget der allerede var en integreret del af folkeskolernes hverdag, komplicerer man tingene unødigt med den konsekvens at lærere og skoleledelse konstant kæmper med at få et meningfuldt indhold i “faget”.
    Ligeledes er den tvungne lektilæsning på skolerne ofte lagt sent på skoledagen, ofte med mange elever samlet og også ofte med lærerkrafter, der ikke kan dække de faglige områder ind. Så konsekvensen bliver, at de elever, der skulle profitere af denne foranstaltning ikke får den hjælp de har brug for.
    Så er der det med de 45 minutters motion pr. dag. Det kan med engagerede lærere bringes til at fungere rimeligt i indskolingen. De klassetrin, hvor børnene i øvrigt bevæger sig rigtig meget af egen fri vilje i frikvartererne. For mellemtrinnet og for de ældste klassetrin er det så som så med den lovpligtige motion uden for de obligatoriske idrætstimer.
    Endelig har mange skoler digitaliseret lærerbøgerne i eksempelvis matematik. Opgaver laves på PC èn og afleveres også digitalt. Kun i indskolingen og til dels også på mellemtrinnet har man stadig “rigtige” skolebøger. Men har digital indlæring en sådan kvalitet, at den lejrer sig i børnenes langtidshukommelse på samme måde som traditionel læring? svaret blæser i vinden mens børnene agerer forsøgskaniner.
    I min egen tid som lærer ved en skole i et område, hvor mange forældre og familier ikke var resourcestærke i relation til at kunne hjælpe og støtte deres børn med skolearbejdet, gjorde jeg det til et slags motto, at det børnene skulle lære, skulle de lære mens de var på skolen, og til stede i klassen. Jeg anså det for vigtigt at få de helt fundamentale færdigheder i dansk og matematik trænet godt. Og i 2 og 3. klasse havde vi derfor mange ekstraopgaver eksempelvis i matematik, der undersstøttede indlæringen af de 4 regningsarter. Nogle af børnene begyndte at spørge, om man godt måtte lave nogle af stykker derhjemme og begrebet “må gerne” opgaver var født. Sagt på en anden måde: Lektier skal altid baseres på at børnene indøver rutiner i noget, som er kendt. Så de kan vise forældrene hvad de kan.
    I dagens skole er der nok en tendens til at fagenes helt grundliggende ting ikke får nok opmærksomhed og ikke bilver tilstrækkelig indlært inden alle de områder, hvor den fundamentale viden er forudsat, introduceres.
    Hedengangne undervisningssystemer som “Hej Matematik” og “Søren og Mette” var fortræffelige til netop at sikre solide faglige fundamenter i de første vigtige skoleår.
    Tom Jensen har en vigtig pointe i at det i dag er uhyre svært for forældre at danne sig et overblik over deres børns faglige standpunkter.
    Den såkaldte reform virker mærkerlig ugennemtænkt når man tager i betragning at Danmark råder over en stor og meget vidende og ajourført undervisningselite.

  20. Af Jørgen Flainard

    -

    Hæ! Så Tom Jensen er blevet mere skeptisk overfor skolereformen, som han jo ellers har været så glad for. Han indser endda at det er den totale institutionalisering – noget som han burde have gennemskuet på forhånd. Men, som så mange andre, hoppede Tom Jensen på den der med, at lærerne er nogle brokhoveder, der sagtens kan være tilstede på skolen (ikke noget problem) og lederen (kommunen) skal bestemme over deres arbejdstid. De efterfølgende besparelser, som lærere og andre fremsynede mennesker, advarede mod, har udhulet reformen, givet den enkelte lærer meget mere undervisningstid. Samtidig betyder den fulde tilstedeværelse og den deraf manglende fleksibilitet i lærernes arbejdstid, at tiden til at rette stile, afleveringer og andre ting er begrænset. Kravene til undervisningens indhold og ikke mindst til dokumentationen er også blevet strammet, så lærerne er pressede på tiden til forberedelse og efterbehandling. Sammenholdt med at eleverne ganske unødvendigt opholder sig ekstra timer i skolen – uden sådan set at få mere faglig undervisning. Endelig er der jo faktisk en hel del forældre, der synes det er fantastisk at børnene bliver passet i skolen og at skolen – det offentlige – tager sig af al deres læring – så de selv derhjemme forsømmer at give børnene noget med i bagagen. Tom Jensen havde mulighederne i 2013 for at kæmpe mod. Det forsømte han – men alle har ret til at blive klogere.

  21. Af rfs rfs

    -

    @Birger Nielsen
    @J.Nielsen

    Jeg er sikker på, at I godt kan forstå Erik C´s budskab på trods af stavefejlene. Måske er Erik ordblind, måske gik det lige lidt for stærkt med at skrive indlægget eller også er Erik ikke 100 % fortrolig med det danske skriftsprog. Men for pokker da – betyder det noget? Forhold jer nu til indholdet og ikke stilen.

    Desuden synes jeg, at Tom har en væsentlig pointe. Herhjemme blev min ældste søn konstateret ordblind i slutningen af fjerde. Og det kun fordi vi forældre selv betalte for at få ham testet (teststedet 1 ud af 3 anbefalede teststeder i DK af dansk ordblindeforening). Skolen var lodret uenig, når vi fortalte om hvor hårdt vores søns kæmpede med læsning, stavning og indholdsforståelse. Men vi ville ALDRIG have opdaget dette, hvis ikke de fik lektier for i hans klasse. Vores søn kan nemlig godt læse (som mange ordblinde sagtens kan), men indholdsforståelsen og stavningen blæser i vinden. Så jeg er enig med Tom – lektiefrie skoler skaber et ingenmandsland mellem skole og hjem og det kommer hverken børn eller forældre til gode. Måske kommunens økonomi og lærernes rette-opgaver-tid men ikke brugerne af den offentlige folkeskole.

  22. Af Isa Lindbæk

    -

    Lidt sen erkendelse af noget, vi var mange, som forsøgte at påpege forud for indførelse af reformen. Man har nemlig taget forældreinvolveringen på det daglige, faglige plan ud af ligningen. Vi skiftede til privat skole som konsekvens af en spareøvelse maskeret som reform.

  23. Af Axel Eriksen

    -

    @ Helge Nørager!

    Det var IKKE en liberal regering, der gennemførte skolereformen. Det var den socialdemokratiske undervisningsminister C. Antorini, der stod “moder” for den!

    @ Søren Nørgaard!

    Ja, hvis børn ikke fra skolealderen lærer selvstændigt initiativ og disponere deres tid – ja, så må de lære det på den hårde måde bagefter!

  24. Af Marie Iveres

    -

    Lektier giver først værdi på uni ikke før. Det byrde være indlysende såfremt man er tænkende menneske.

  25. Af D T

    -

    Det kan også være, at du skal sætte dig ned og snakke med dit barn om, hvordan det går i skolen. Så viser du også dit barn, at du faktisk er interesseret i hende.
    Og det, at familien ikke har så stor indflydelse på barnets faglige kompetencer, er en god ting, da det giver mere social mobilitet.

  26. Af Birger Nielsen

    -

    RFS RFS
    Hvem er det ??

    Mht. til om Carlsen er ordblind. Der er muligt. Jeg undskylder gerne min perfide kommentar.

    Enig med Tom Jensen i det med den manglende lektielæsning. Men lærerne i dag har generelt dårligere arbejdsbetingelser end jeg selv havde, da jeg var lærer fra 1974 til 2011. Har selv rettet bjerge af matematikopgaver, stile og diktater. I 70`erne fik man sågar rettereduktion.
    Nu har lærerne flere undervisningstimer, mindre tid til forberedelse og efterbehandling, samt en masse mødevirksomhed, som sjældent fører til noget positivt for eleverne.

    Til Tom Jensen:

    Jeg skriver af og til på flere af Berlingskes blogs, og oplever nogle gange (især hos de mange religiøse skribenter) at blive verfet væk som en fræk skoledreng, hvis man kommer til at skrive noget, som ikke lige passer til bloggerens synspunkt.
    Jeg prøver altid at formulere mig sagligt, og det er vel debat, der lægges op til.
    Jeg mener, at det er en uskik bare at slette indlæg. Man burde vel modargumentere, som fx. den glimrende Cordua gør.

  27. Af Mogens Jensen

    -

    Min 17-årige søn går i 10. klasse på ny skole, Sophieskolen, Nyk. F. Han har fri hver dag kl. 1345 i.h.t. skema, men slutter ofte før. Om fredag slutter han 1125. Der er ikke lektielæsning (lektiecafe). Han har aldrig lektier. Har indtryk af, at de mest laver gruppearbejde. Der har endnu ikke været skole-hjem-samtale. P.t. har de “brobygning”. Skal han læse videre, så bliver dette en kæmpe udfordring!!! Det er SÅ slapt. I hans alder tog jeg realeksamen. Jeg brugte mindst tre gange så lang tid på skolearbejde: stile, blækfysik og -regning. Læste tyske og engelske tekster for efterfølgende oplæsning, oversættelse og genfortællimg. Læste hjemm historie, geografi m.v. Det er en skandale!!!
    Og til skribent her. Folkeskolereformen var vist ikke bare de liberale, men blev til ved et bredt flertal, der også talte bl.a. Socialdemokraterne – som jeg husker det.
    Tak, for mange gode svar (det at være der for sine børn ved lektielæsning o.a.)

  28. Af Birger Nielsen

    -

    Har et svar i filter.

  29. Af Else Marie Arevad

    -

    “Hvad ikke alle kan lære, skal ingen lære.”
    Hvornår har Ritt Bjerregaard sagt det sludder? Hun er jo ikke idiot, hvad man så end mener om hende.
    Lektier er og har altid været en pestilens. Jeg husker fra min egen og mine børns skoletid, hvordan lektierne gjorde hjemmet til en kampplads om aftenen. Så ja, det er en gave til børn og forældre at få dem overstået på skolen, så familien kan hygge sig sammen inden sengetid.

  30. Af J Nielsen

    -

    “Hvad ikke alle kan lære, skal ingen lære.” Hvornår har Ritt Bjerregaard sagt det sludder?

    Det har hun heller ikke. Citatet stammer fra Venstre, muligvis Bertel Haarder.

  31. Af Erik Carlsen

    -

    For at rette op på en slå fejl, skrevet i mørke retter jeg op på det her. Eller hvad med endnu bedre, at finde på noget selv at komme op med af gode ideer.
    DET IKKE ALLE KAN LÆRER, SKAL INGEN HAVE LOV TIL AT LÆRER
    THEY STONE YOU WHEN YOU TRY TO MAKE A BUCK, THEY STONE YOU AND WISH YOU GOOD LUCK
    SO ROOL ON.
    EC

  32. Af Birger Nielsen

    -

    Erik Carlsen

    Jeg har sendt et svar, men det er åbenbart blokeret.

  33. Af Axel Eriksen

    -

    @ J Nielsen!

    “Hvad ikke alle alle kan lære, skal ingen lære” – fuldkommen ligegyldigt hvad Ritt B. har sagt eller ikke sagt!
    Hun stod bag den “reform”, der førte til folkeskolens nedtur – og resultatet har jo vist sig, så udsagnet er bare en beskrivelse af virkeligheden!

    Gør det ondt at høre sandheden?

  34. Af j nielsen

    -

    “Jeg er sikker på, at I godt kan forstå Erik C´s budskab på trods af stavefejlene.”

    Det var så gennemført, og så endda i råbeform, at jeg kom i tvivl om ikke manglen på grammatik netop var en del af budskabet. Når nu det hele handler om undervisning. Folk er opfindsomme, og vi har jo kun det sjov vi selv sidder på.

    Og så har jeg netop kort før kartoffelferien siddet med eget skolebarn og terpet det her med nutids-r. Det bliver hurtigt meget langhåret, man kommer ind på hovedsætninger, ledsætninger og modalverber. Fy for Zlatan. Vi endte med blot at skifte alle udsagnsord ud med “se” eller “ser”. Pludselig blev det nemt. Man kan straks høre om der skal “r” på eller ej.

  35. Af j nielsen

    -

    “… fuldkommen ligegyldigt hvad Ritt B. har sagt eller ikke sagt!”

    Hvis det er så fuldstændigt ligegyldigt – hvordan kan det så være at der bliver insisteret på at skyde hende et falsk citat i skoene? Årti ind og årti ud.

    Det synes jeg er underligt. Især da Venstre (men ikke Konservative) var med i det pg. forlig.

    Det er jo ikke fordi man ikke har siddet på posten siden, faktisk i størstedelen af tiden. Jeg synes det ser ud som om nogen har foretrukket at bevare retten til at brokke sig, fremfor at ændre på noget af det man beklager sig over. Femogtredive år. Det må simpelthen have været muligt at mønstre et flertal på et tidspunkt, hvis man havde villet det.

    Så det ville man ikke. Måske var man egentlig godt tilfredse.

    Indtil parløbet Antorini og Ziegler kom ind på banen. Her ligger den virkelige katastrofe. Jeg er enig i, og genkender, stort set al den kritik der gives udtryk for ovenfor. Det er det mest hensynsløse, inkompetente og malplacerede tiltag folkeskolen endnu har været udsat for. Det kan komme til at skyde folkeskolen i sænk.

  36. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt en artikel fra Berlingske 2005. Læs den, altid sjovt at se lidt tilbage.

    “Hvad ikke alle kan lære, skal ingen lære
    Da Ritt Bjerregaard var undervisnings-minister sagde hun aldrig de berømte ord om, at ingen måtte lære mere end andre. Men hendes politik var præget af holdningen, mener borgerlige, der den dag i dag kæmper mod hendes skolelov fra 1975.”
    FREDAG D. 11. NOVEMBER 2005 KL. 03:30

    http://www.b.dk/danmark/hvad-ikke-alle-kan-laere-skal-ingen-laere

  37. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt kunne det da være meget interessant at finde ud af, hvem der egentlig er forfatter til frasen – hvad ikke alle kan lære, skal ingen lære – Hvis Tom Jensen gider grave lidt i det?

  38. Af J Nielsen

    -

    “Da Ritt Bjerregaard var undervisnings-minister sagde hun aldrig de berømte ord om, at ingen måtte lære mere end andre. Men hendes politik var præget af holdningen, mener borgerlige, der den dag i dag kæmper mod hendes skolelov fra 1975.”

    Som Venstre, Radikale, Kristeligt Folkeparti og SF var med til at vedtage.

    Hvis de er så meget imod, hvorfor har de så ikke lavet det om? I stedet for at henholde sig til en påstand om at de er oppe imod SuperWoman. Dødsmærket har hun stadig kræfter til at holde folkeskolen i et jerngreb. Sådan opstår guder.

  39. Af Axel Eriksen

    -

    “Hvis de er så meget imod, hvorfor har de så ikke lavet det om?”
    Det er ikke sin sag at reformere folkeskolen hvert årti. Børn, deres forældre og ikke mindst lærerne forventer, at et undervisningsforløb kan gennemføres med en vis kontinuitet og stabilitet.

    Og den nye “reform” – signeret Antorini – har blot gjort en dårlig folkeskole endnu dårligere!

  40. Af Kent Andersen

    -

    Hvornår lærer børnene/eleverne, at livet i høj grad drejer sig om, at kæmpe for det, hvis man vil noget, at det kræver hårdt arbejde, at blive RIGTIG god til et-eller-andet, og at intet dumper gratis ned fra himlen eller serveret for dig? Med den filosofi man har aktuelt, så kommer der ingen studerende, der går senere i seng end andre – studerende der ønsker, at blive bedre end normalt til et-eller-andet. Man skal “lære for at lære” indtil man bliver pensioneret. Man skal aldrig lære. Man må ikke forvente, at studerende har arbejdet hårdt, hvis de skal have den højeste karakterer. “Videnssamfund” er blevet oversat til “hvor mange studerende kommer igennem”. Om de er gode eller ej bekymrer ingen sig om. 13-tallet er afskaffet, og vi kan nu fordre grise med 12-tals piger/drenge.

    Jeg er rystet. Måske der er plads på en international skole til min søn på 4 år? Jeg havde tænkt, at jeg da kunne supplere med lidt ekstra hjemme ved at hjælpe med lektier. Nu bliver dette ekstremt besværliggjort. Endnu værre: Det gøres underligt. Intet klap på skulderen for at gøre lidt ekstra. Det vil blive betragtet som “urimeligt”, at jeg udsætter min søn for det. På et tidspunkt bliver det vel betragtet som “vold mod børn”. At skulle overbevise ham om, at det kunne være en god ide, at sætte os ned, og se på materialet – det bliver en kamp uden lige i forældreopdragelsens verdenshistorie.

    “Længe leve middelmådigheden” er jo 100% uden tvivl den konklusion man må drage af det her.

    Mvh. en underviser på et dansk universitet.

  41. Af Helge Nørager

    -

    Jan, logikken foreskriver at ophavsmanden/kvinden må være en besparings ivrig DJØF,er type.

    Logikken er at hvis alle elever kan forstå emnet/stoffet, er der 100 % udnyttelse af lærens løn.
    Hvis nu kun 10 % af elever kan forstå hvad underviseren forsøger at sige/lære fra sig, er der et urimeligt stort spild af skatteborgernes penge.

    Derfor skal en underviser holde sig til emner alle kan fatte, ellers er han jo spild af penge.
    Så det må være en spare ivrig DJØF,er som har udtalt det. 🙂

  42. Af Axel Eriksen

    -

    @ Helge Nørager!

    ” ………derfor skal en underviser holde sig til emner (,) alle kan fatte, ……”

    Netop den opfattelse, som er blevet knæsat med begrebet: “Hvad alle ikke kan lære, skal ingen lære”.

    Så Antorinis “reform” er blot en udbygning af den fra 1975 gældende folkeskolepædagogik – nu også med “inklusion” af utroligt bogligt svage elever i normalklasser!
    Og mig bekendt er hverken Ritt B. eller C. Antorini DJØF`ere!

  43. Af R. Harald Kristiansen

    -

    Din datter går på en dårlig skole, hvis hun ikke har lektier for. Så enkelt er det. Med mindre, at hun ikke fortæller dig hele sandheden. På en god skole giver lærerne ekstra lektier til de kvikke, hvis de nu går og keder sig. Send hende på Sankt Annae Gymnasium, der får hun nok at lave. Det er selvfølgelig ikke en privatskole og hun skal kunne synge lidt, hvis hun er yngre end 9. Klasse. SAG er en god skole.

    Med venlig hilsen Rosa

  44. Af R. Harald Kristiansen

    -

    Ideen med den lange skoledag er at eleverne skal opholde sig længere i skolen, hvor de vil blive hjulpet med lektier i skolen, især hvis kompetencerne til hjælp ikke rækker derhjemme.

    Dette er ikke kun en dårlig ide, fordi så har børnene afsluttet skolearbejdet i skolen og skal ikke tænke på lektier derhjemme. Indvandrerbørn bliver længere i skolen og bliver bedre til dansk.

    Skoledagen bliver noget lang for mange børn. Det må dog siges, at de fleste børn, der har udearbejdende forældrer kommer på SFO (Skolefritidsordning) efter skole og bliver hentet ved 4-5 tiden, med mindre, at man har en nanny, eller bedsteforældre, der træder til. Derfor er det spørgsmålet om det er dårligt, at børnene laver nogle af lektierne i skolen, hvor de også lærer at hjælpe hinanden. Mine børn har altid haft lektier med hjem fra skolen, derfor tror jeg, at skolerne er meget forskellige.

    Systemet er måske især møntet på bogligt svage elever og indvandrerbørn.

  45. Af j nielsen

    -

    “Det er ikke sin sag at reformere folkeskolen hvert årti.”

    Jeg ville umiddelbart tro at femogtredive år var tilstrækkeligt til at gøre et forsøg.

    “Børn, deres forældre og ikke mindst lærerne forventer, at et undervisningsforløb kan gennemføres med en vis kontinuitet og stabilitet. Og den nye “reform” – signeret Antorini – har blot gjort en dårlig folkeskole endnu dårligere!”

    Det er jeg enig i. Intet kan man stole på længere – staten valgte endog at lukke hele skolesystemet i en måned for et par år siden. Det hele er druknet i bestemmesyge, og hensynet til eleverne kommer meget langt nede på prioriteringslisten.

  46. Af Axel Eriksen

    -

    Jo, folkeskolen kan ændres hvert årti – og det er blevet gjort!

    I 2005 indførelsen af en helt ny – uforståelig – karakterskala. Den er uden naturlig kontinuitet mellem de enkelte karaktertrin – og svær sammenlignelig med 13-skalaens logiske opbygning .
    Og i 2014 så “heldagsskolen!

  47. Af j nielsen

    -

    “Jo, folkeskolen kan ændres hvert årti – og det er blevet gjort!”

    Hvorfor er det så man stadig brokker sig over et forlig hen over midten fra 1975.

    Karakterskalaen har jeg ingen mening om, men heldagsskolen. Det er vi i det mindste enige om er en meget dårlig idé.

    Det er et fåtal der kan lære noget med lige under tredive mennesker omkring sig fra morgen til aften. Det kræver kræfter at skulle forholde sig til andre mennesker dagen lang og de kræfter kan kun tages fra det faglige. Der skal være tid og plads til at sidde i ro og fred med sine ting og det frirum er væk. Det svarer til at sidde i storrumskontor. Det går fint så længe det har at gøre med rutineopgaver, men så snart man får brug for at arbejde koncentreret og nå til en ny forståelse er det en katastrofe.

    Når man så oven i hatten sørger for lærerne ikke har mulighed for, eller har stærkt reduceret mulighed for at forberede sig til undervisningen, så har man en opskrift på at nedlægge folkeskolen.

  48. Af Carsten Jespersen

    -

    Mange gode indlæg. Jeg har en datter i folkeskolen og en i gymnasiet. Som flere andre er jeg imod skolereformen og den konsekvens at lektier, især i folkeskolen, er forsvundet. Jeg husker udsendelsesrækken med titlen Lektiekuren, hvor en lærer med kinesiske rødder sammenlignede vore skolesystemer og resultater. Danmark er allerede langt bagefter. Hun udvalgte nogle danske børn med lave karakterer og hun beviste, at bare tre uger med lektier gav et kæmpe løft i deres faglige niveau og læringslyst. I gymnasiet ser vi, at alle skriftlige opgaver er gruppearbejder. Det betyder ofte, at en (samvittighedsfuld) elev må løse hele opgaven og at de andre kører på frihjul. Er det retfærdigt ? Da man ikke kan bedømme den enkeltes indsats i en gruppeopgave ender de, der maser sig mest frem i timerne med de bedste karakterer. Det er sjældent dem, der har løst gruppens opgaver. Sådan er det også på mange danske arbejdspladser, hvor jeg selv færdes som konsulent. Er det den retfærdighed vi skal have i Danmark ? Halvdelen af Folketinget interesserer sig mere for ulighedsindeks end for at sikre uddannelse fortsat vækst og velstand i Danmark. Men det går ikke. I mange andre lande lægges der langt mere vægt på undervisning og de dygtigste får ekstra undervisning. Jeg ser dem dagligt som udenlandsk arbejdskraft, der måske i Danmark, måske hjemmefra overtager flere og flere danske jobs. Verden er blevet global og vi har ikke råd til at slappe af, være selvfede og tilbagelænede når det gælder uddannelse og lektier. Når der skæres ned i skolen er det bare endnu mere nødvendigt, at de unge på anden måde lærer det, der mangler. Her bliver taberne børn med ressourcesvage eller fortravlede forældre. Skolereformen er derfor dårlig, uanset hvem der har fundet på den og gennemført den.

Kommentarer er lukket.