Det ender galt

Af Tom Jensen 11

Hvert år her sidst i oktober sker der noget hyggeligt i mit kvarter: Alle børnene klæder sig ud i uhyggelige dragter til Halloween, man må bevæbne sig med bowlfulde af slik, mens man afventer invasionen af zombies, skeletter, vampyrer, drabsofre med øksehug gennem kraniet, hekse, trolde, orker og dementorer.

Aldrig er uhygge så hyggeligt som til Halloween. Det er blevet til en effektivt kommercialiseret konfrontation med døden og mørket, iscenesat i den tryggeste af alle verdener, den vestlige velstands- og velfærdsvirkelighed. Hvor vi har overskuddet til at gøre let ironisk nar af den kendsgerning, at livet er en kamp, som til sidst ender galt for os alle. Den dødsens udafvendelighed er så hygsomt håndteret, når den kommer i skikkelse af en børnefest med slik eller ballade.

Men netop i år kunne man måske frygte, at der ikke står et halvopløst lig, Grev Dracula, Lord Voldemort eller manden med leen, når det kimer ved døren og man lukker op. Det kunne være, der i stedet stod en klovn, og så bør man nok være på vagt, belært af de seneste ugers sjælsrystende erfaringer fra ind- og udland, hvor onde klovne er sprunget frem fra buske, svingende økser og knive i frygtindgydende firspring efter tilfældigt forbipasserende uskyldige borgere med hjertet og samtlige indre organer stående i halsen.

Det er en syg verden, hvor det bliver et omsiggribende fænomen at skræmme livet af andre forklædt som ond, sjov mand. Men den syge sports skrækindjagende effektivitet er indlysende, som tilfældet var, da jeg for efterhånden mange år siden med min ældste datter passerede forbi pantomimen i Tivoli, hvor de spillede en mig ubekendt forestilling med Pjerrot. Jeg husker ikke detaljerne, men pludselig udviklede det sig blodigt og splatteragtigt med afskårne lemmer, mens jeg stod forstenet med en 3-årig datter på armen, der forbandt det hele med den hvide klovnefigur deroppe. En måned senere kom vi i cirkus og blev modtaget af Pjerrot i forteltet. »Jeg vil hjem!«, råbte min åbenlyst desperate datter i rædsel, og vi måtte gå. Onde klovne er – virkelig onde.

Og verden er virkelig god, men den er også ond. Det første tager vi efterhånden for givet i vores velordnede, velstående samfund, hvor man forventer, at næste generation får det endnu bedre, hvor der ikke har været reel krig i 70 år, hvor verdenshistoriens største velfærdsstat står klar til at gribe. Ikke når man falder, men allerede inden man aner faren for selv den letteste overbalance. Tryghed har i 50 år været tidens sikreste politiske buzzword. Kun de dumdristige tør stille op med den dagsorden, at trygheden måske burde være knap så stor. Det er døden selv at sige den slags. Politisk, altså…

Så meget er vi spundet ind i forestillingen om evindelig tryghed og uendelig fremgang og vore priviligiers uantastethed, at vi endog har overskuddet til at sende børnene på gaden for at joke sødt om vort endeligt, mens de tigger slik. De onde klovne er blot en sublimering af denne afstand til lidelse og død, som vi og samfundet effektivt har puttet over os som en dyne. »Hvor har vi det behageligt… Uhadada! Der er jo en klovn!« Man sjælsrystes for en stund, politiet tilkaldes og kan med lidt snilde og held sidenhen lægge en sølle stakkel i håndjern og slæbe ham i detentionen.

Det er en bivirkning ved dynen af tryghed, at selv døden bliver en dejlig dum leg. Det er følgelig også en bivirkning, at livet bliver en dejlig dum leg. Risikofri, fornemmer man. Uanset at vi alle lever med samme risiko, og den er 100 procent. Vi dør. Det har vi tilfælles. Topskatteyder såvel som kontanthjælpsmodtager. Det eneste man kan gøre er at tage det seriøst, at man eksisterer, mens det rent faktisk er tilfældet.

I disse dage går jeg og lytter til en nyudkommen LP. Den hedder You Want It Darker, er med Leonard Cohen, og han er en mand, der er tættere på døden end så mange andre, eftersom han er 82 år og døjer med diverse gammelmandslidelser. Man må beundre Leonard Cohen, eftersom han langt bedre end de fleste tør konfrontere dét, at alting har en ende, og sætte ord på og musik til det på en måde, som er langt uhyggeligere end selv den grummeste Halloween-zombie for ikke at tale om den ondeste klovn. Men, eller netop derfor, desto mere livsbekræftende samtidig.

»If you are the dealer, let me out of the game / If you are the healer, I’m broken and lame / If thine is the glory, mine must be the shame / You want it darker / I’m ready, my Lord«, synger Cohen iført sin allerdybeste gravrøst. En stemme, der takker af efter endt gerning. Som puster lyset ud.

En dag er det dit og mit lys, der slukkes. Så er det slut med at være til i en verden fyldt med trusler, krig, flygtningestrømme, islamisme, klimaproblemer, fattigdom, sult, elendighed og død. Tør man konfrontere det hele, herunder sit eget endeligt, og ovenikøbet gøre det uden klovne- eller zombiemaske og tilhørende slikskål, da bliver livet kun rigere. Mens man har det. Glædelig Halloween – og lad os da tage den på dansk næste søndag: Glædelig Allehelgen.

KLIK HER OG FØLG MIG PÅ FACEBOOK

KLIK HER OG FØLG MIG PÅ TWITTER

11 kommentarer RSS

  1. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    I sjældne tilfælde skaber ord på en måde virkelighed, for der er åbenbart mange, der har en ret svag realitetssans.
    Hvis medierne havde kaldt “dræbersneglene” dét, de virkeligt hedder; Iberiske skovsnegle, så havde der været en del mindre hysteri om fænomenet. Det samme gælder klovnene.

    For langt de fleste “dræberklovne” er ikke farligere, end dræbersnegle; der er tale om typiske, tåbelige teenagere, der kun er ude på at skræmme andre for sjov, og som ikke er helt forstår, at der en del, der bliver decideret angste for fænomenet.

    Politiken – var det vist nok – spurgte i sidste uge en sekstenårig pige, hvilke nyheder, der var ugens vigtigste, og hun svarede åbenlyst skræmt, at nyhederne om “dræberklovnene” måtte være de vigtigste nyheder, som medierne bragte.
    Hun virkede som en ret intelligent pige, der blot var blevet så bange for “dræberklovnene”, at hun havde mistet en del af realitetssansen. Det viser iøvrigt, at det vil være komplet tåbeligt, at give sekstenårige valgret; de har alt for få erfaringer med virkeligheden og er derfor alt for nemme at manipulere – selvom de ofte er ret intelligente.

  2. Af tage hansen

    -

    Er halloween andet end en klam kommerciel fidus? Hvorfor skal vi overhovedet tage denne dårlige og smagløse amerikanske kultur til os? I min familie boycotter vi hvad vi betragter som åndløs og fordummende spekulation i død, skeletter og ondskab. Iøvrigt er den danske tryghed efterhånden lidt af en illusion og en velfærdsløgn.

  3. Af Niels Larsen

    -

    “Det viser i øvrigt, at det vil være komplet tåbeligt, at give sekstenårige valgret; de har alt for få erfaringer med virkeligheden og er derfor alt for nemme at manipulere – selvom de ofte er ret intelligente.”

    Enig!

    Jeg nægter for øvrigt at lade mig forlede til at lege med på Halloween-halløjet. Her går ungerne forgæves.

    Vi har amerikansk skidt nok i forvejen.

  4. Af - Niller

    -

    Ja hvad skal vi dog med det halloween halløj – i forvejen har vi jo fastelavn og karnevalerne hvor man kan få dækket sit behov for maskering og udklædning.
    Derfor forstår jeg heller ikke at man i Vejle har valgt at bruge 230.000 gode kommunale kroner på at markerer halloween .

  5. Af Niels Lemche

    -

    Niels Larsen,

    Du stamper mod brodden. Der er nok for mange penge involveret i Halloween-gøglet til at du kan få det stoppet. Og hold dig væk fra Tivoli på denne årstid! Når det er overstået, så går der et par uger, og vi er midt i julehalløjet. Money makes the vorld gå round! (husk efter Cabaret, world kan kun være med et v!).

    Enig med spørgsmålet om valgretten. Jeg er nået en alder, hvor jeg ikke er sikker på, at den ikke burde sættes op til 70 år!

  6. Af Finn Bjerrehave

    -

    Måske vi elsker USA for meget, og alle deres højtider skal nu implanteres for økonomiens skyld, og som født i tiden før alle disse sjove påfund, smiler jeg og tænker på pengenes glæde og magt.
    USA,s store indflydelse. Finn Vig

  7. Af Niels Larsen

    -

    Niels Lemche

    Selvom jeg er nationalkonservaltiv er jeg alligevel mere liberal end dig mht. valgretsalderen.

    Jeg ønsker den på 30 år både for at kunne deltage i valg og blive valgt. Til gengæld er jeg seriøs på det område; børnebandens hærgen rystede mig i den grad. 🙁

  8. Af georg christensen

    -

    Det er forlængst gået galt, det skete ikke kun med Halloween, når fortidens onder manes frem, og vi ser dem i dagens lys, alle de hellige og deres skygger, kan det kun gå galt. I grunden minder det lidt om julemanden og hans nisse bander. vi mangler bare , at også han bliver udstyret med økser og maskinkanoner styret af “illusioner”, at reklameindustriens manipulationer, overtager magten over magten, LIVET og det´s berettiget friheds fornemmelse.

    NB: Fortid er fortid, som vi kan lære af, men på ingen måde nutid, stedet hvor fortiden og dens onder burde være udelukket hvis vi ønske at komme videre i HÅBET om en bedre fremtid.

  9. Af Erik Carlsen

    -

    Jeg syntes at du heller skulle hører noget JJ Cale, ROLL ON. Han er desværre ikke blandt os mere. Men han sidste værk ROLL ON, bekræfter bare den ide, at vi må bare rulle videre på livet glide bane og får det bedst ud af det imens det hele vare ved lidt endnu. Men hvis du ser på Europas udvikling og fremtid, og ser Tysk TV, og om hvad der forgår i Tyskland og resten af Europa, så ser fremtiden ikke lys ud for vores efterkommer. Tysk TV viser etbhelt andet Europa end dansk TV, DDR og TV2. Ret interessant ikke.
    Så husk Tom ROLL ON.
    EC

  10. Af Erik Carlsen

    -

    Jeg syntes at du heller skulle hører noget JJ Cale, ROLL ON. Han er desværre ikke blandt os mere. Men han sidste værk ROLL ON, bekræfter bare den ide, at vi må bare rulle videre på livet glide bane og får det bedst ud af det imens det hele vare ved lidt endnu. Men hvis du ser på Europas udvikling og fremtid, og ser Tysk TV, og om hvad der forgår i Tyskland og resten af Europa, så ser fremtiden ikke lys ud for vores efterkommer. Tysk TV viser et helt andet Europa end dansk TV, DDR og TV2. Ret interessant ikke.
    Så husk Tom ROLL ON. EC

  11. Af Erik Carlsen

    -

    Jeg syntes at du heller skulle hører noget JJ Cale, ROLL ON. Han er desværre ikke blandt os mere. Men han sidste værk ROLL ON, bekræfter bare den ide, at vi må bare rulle videre på livet glide bane og får det bedst ud af det imens det hele vare ved lidt endnu. Men hvis du ser på Europas udvikling og fremtid, og ser Tysk TV, og om hvad der forgår i Tyskland og resten af Europa, så ser fremtiden ikke lys ud for vores efterkommer. Tysk TV viser et helt andet Europa end dansk TV, DDR og TV2. Ret interessant ikke.
    Så husk det nu Tom ROLL ON imens du er her og kan nyde det hele. Og husk lige at arbejdet er noget kapitalismen har opfundet. I Hellas, det koge folk var der ingen der arbejde. derfor havde de tid til at udvikle Matematik, Astronomi, Fysik, Biologi de sande videnskaber I vores tid har vi sikkert udviklet vores egen undergang. Så ROLL ON . EC

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info