Dobbeltspil om Muhammedtegningerne?

Af Tom Jensen 17

Denne tekst er skrevet med det forbehold, at jeg ikke har læst Flemming Roses nye bog ”De besatte” om Jyllands-Posten, Muhammedtegningerne og JP/Politiken. Jeg har heller ikke læst den kommende bog, ”Pansergeneralen”, om Jørgen Ejbøl. Min kommentar bygger derfor alene på medieomtalen af de to bøger.

Publiceringen af Muhammed-tegningerne afslørede nådesløst, at ytringsfriheden virkelig er under pres – i Danmark og internationalt. De, der påstår noget andet, lyver. Om ikke andet for sig selv. Jyllands-Posten testede på foranledning af kulturredaktør Flemming Rose selvcensurens omfang i forhold til fundamentalistisk islam; både med publiceringen af tegningerne og den tilhørende tekst. Det, testen viste sig at afdække, trækker stadig markante spor i det danske samfund: JP/Politikens Hus er en belejret fæstning, terrorplaner mod koncernen har været reelt eksisterende, og den generelle terrortrussel mod Danmark er markant.

Alt dette kan man ikke laste Jyllands-Posten og Flemming Rose for. Presset på ytringsfriheden skyldes ikke tegningerne. Tegningerne blotlagde derimod presset, som mærkes kontinuerligt på medier over hele verden. Man tænker mere over, hvad man gør, særligt når det handler om skildringen af islam. Endnu særligere når det sker i form af en tegning.

Af samme grund har de fleste danske og internationale medier undladt at genoptrykke tegningerne i de seneste 8-9 år. Årsagen til det bør man stå ved: Konsekvenserne ved at gøre det er uoverskuelige. Menneskers liv og sikkerhed kan ultimativt blive sat på spil. Det er ikke ædelt. Men det er ansvarligt. Til gengæld bør man som chefredaktør stå ved, hvorfor man ikke trykker tegningerne. Det har været min linje som chefredaktør, og jeg fandt det respektindgydende, da JPs daværende chefredaktør Jørn Mikkelsen i 2015 efter angrebet på Charlie Hebdo i en leder under overskriften ”Vold virker” for første gang ærligt og redeligt fortalte, hvorfor man holdt sig tilbage.

Tilsyneladende rejser Flemming Roses nye bog “De besatte” nu til gengæld det opsigtsvækkende og både pressehistoriske og danmarkshistoriske scenarie, at JP/Politikens Hus har spillet et slags dobbeltspil især gennem de senere år:

Udadtil forsvaredeman  ytringsfriheden i lyset af det pres, nogle brugte Muhammedtegningerne til at lægge på denne fundamentale rettighed. Men indadtil gav man reelt Flemming Rose mundkurv på. Til sidst så bastant, at Jyllands-Postens og Roses veje måtte skilles. Over for Information fortæller Rose i et interview, hvordan formanden for Jyllands Postens Fond, Jørgen Ejbøl, var drivende kraft i forsøget på at lægge bånd på Flemming Rose, kulminerende med en slags håndfæstning, hvor Rose reelt forhindres i at deltage i debatten om ytringsfrihed.

Til syvende og sidst kom det til et dramatisk opgør mellem Ejbøl og Rose i forbindelse med overrækkelsen af JPs ytringsfrihedspris i fjor, skildres det i Informations interview:

Spændingerne imellem Ejbøl og Rose kulminerede den 23. september 2015. Her skulle de begge deltage ved overrækkelsen af Jyllands-Postens Ytringsfrihedspris til juristen Jacob Mchangama. 

Men få minutter inden overrækkelsen trak Ejbøl Rose til side og overfusede ham i et raseriudbrud, der er gengivet i detaljer i bogen. Angiveligt fordi Rose, der lever under PET-beskyttelse, havde sendt arrangementets deltagerliste til PET, som han plejede at gøre. 

Hverken Rose eller hans PET-vagter deltog herefter i arrangementet, og Ejbøl smed ifølge bogen også folketingsmedlemmet Naser Khaders livvagter ud fra prisoverrækkelsen. 

»Jeg er formanden for det hele, og I skal holde jer væk, forstår du det?« spruttede Ejbøl ifølge bogen over for en af vagterne.”

Samtidig forstår man på omtalen af den kommende Jørgen Ejbøl-bog ”Pansergeneralen”, at den åbenbart bekræfter at der ikke fra den side er meget godt tilbage at sige om Roses rolle siden publiceringen af tegningerne i 2005. JP/Politiken med Ejbøl og Lars Munch i spidsen besluttede til syvende og sidst at prioritere medarbejdernes sikkerhed højest. Og derved sætte meget bastante grænser for Roses virke. Det beskriver Politiken under overskriften ”JP-ikoner i opgør om Muhammedsagen”:

”Ejbøl nævner, at »man ville spørge sig selv til døden«, hvad der ikke blev gjort i tide, hvis noget gik galt en dag:

»Derfor er det et totalsvigt at lege med alvoren og sætte sin person foran fællesskabet. Så svigtet ligger hos en mand, som vi har brugt over 130 mio. kr. på at beskytte. Terroristerne havde to mål som en direkte følge af tegningerne: Charlie Hebdo og os. Det ene mål er væk nu. Need I say more?Men jeg kan forstå, at Flemming Rose er en beundret mand i journalistkredse. Jeg går ud fra, at det kun er til den dag, der eventuelt sker noget dybt ulykkeligt. Så vil enhver da spørge: Hvorfor fik han lov at rende rundt i hele verden og hive de samme varer ned fra hylderne på den måde?«, udtaler Ejbøl i ’Pansergeneralen’.”

Som repræsentant for en medievirksomhed, der ikke som JP/Politiken har oplevet et helt konkret, uhyrligt niveau af trusler om terror, som ikke har måttet bruge mange, mange millioner på sikkerhed og som ikke i 11 år har levet med et umenneskeligt pres, er det meget nemt at fælde for hurtige, principielle domme i en sag som denne.

Man må forstå, at situationen har været ekstraordinær. At presset har været ud over enhver grænse fatteligt for os udenforstående. At valget mellem principper og konkrete menneskers sikkerhed kan være umuligt for en ledelse, der har ansvaret for andre menneskers ve og vel.

Det synes Flemming Rose også at anerkende.

Men det er klart, at Roses nye bog – og for så vidt også Ejbøls – dramatisk kan ændre opfattelsen af, hvad der reelt skete på de indre linjer, da Jyllands-Posten og dernæst Danmark blev et mål for islamisternes vrede, vold, trusler og terror.

Den kan udstille, at presset på ytringsfriheden åbenbart blev så lammende, at man hos JP/Politiken endte med at sige ét udadtil og aktivt gøre noget andet indadtil.

Det er i givet fald mest af alt en historie om, hvor reelt dette pres endte med at være. Og dermed også et ultimativt udråbstegn i forhold til den pointe, der blev rejst den efterårsdag i 2005, da Jyllands-Posten publicerede de 12 karikaturtegninger af profeten Muhammed.

KLIK HER OG FØLG MIG PÅ FACEBOOK

KLIK HER OG FØLG MIG PÅ TWITTER

17 kommentarer RSS

  1. Af b nielsen

    -

    Ja, ytringsfriheden er virkelig under pres. Her hos tante B er det ihvertfald ofte svært at komme gennem filtret, især med saglige og kritiske indlæg. (og hvorfor er det gjort mere besværligt at komme frem til disse blogdebatter?)

  2. Af J. Hanse n

    -

    Jyllands Posten, Flemming Rose og Carsten Juste bliver aldrig klogere.
    Før Anden Verdenskrig forhånede, spottede og latterliggjorde JP jøder.
    Og forsvarede hitlers jødeforfølgelser.
    I 2001 da Fogh og Pia Kjærsgaard lagde deres sorte klamme hånd over Danmark blev det så muslimernes tur til hån, spot og latterliggørelse.
    JP ansatte en lang række muslimfjentlige højreekstremistiske bloggere til at stå for det beskidte arbejde.
    F.eks. Sennels, Morten Uhrskov, Støvring, Jalving og hvad den slags nu måtte hedde.
    I 2003 løj Fogh Danmark ind i den forbryderiske krig i Iraq.
    Carsten Juste, Flemming Rose og JP valgte, at håne, spotte og latterliggøre muslimerne med de infantile og barnlige tegninger, da Danmarks myrderier i Iraq var på sit højeste.
    Så er man squ ikke for klog.

    Carsten Juste beklager sig over, at situationen eskalerede. Og at nogle rejste rundt og fremviste tegningerne.
    Det er nu hans egen fejl.
    Hvis tegninger ikke skulle have være vist uden for sognet, men blev bragt i al fortrolighed, så skulle JP sandelig have gjort opmærksom på det, før tegningerne blev bragt i JP.
    Ingen ønsker jo at løbe med sladder.

    Åsagen til krisen kan sammenfattes til JP`s infantile hetz imod muslimer siden 2001.
    Foghs forbryderiske krig i Iraq. Som JP bakkede hundrede procent op om.
    Leflende og ukritisk overfor Fogh.
    Og muhamed tegningerne som skulle spotte, forhåne og latterliggøre muslimer.

    Carsten Juste og Flemming Rose ligger som de selv har redt.
    Selvom de snakker udenom.
    Og ikke vil stå ved deres ansvar.

  3. Af Jørgen F.

    -

    Dø om så det gælder.

  4. Af Andreas D.

    -

    “Jyllands-Posten testede på foranledning af kulturredaktør Flemming Rose selvcensurens omfang i forhold til fundamentalistisk islam; både med publiceringen af tegningerne og den tilhørende tekst.”

    Er det ikke en efterrationalisering, blev man ikke taget på sengen?. Jeg føler mig ret overbevist om, at man ikke havde en anelse om, hvad der kunne gå i gang, og jeg giver ingenting for dem, der siden påstod det modsatte. Jeg fulgte nøje med i, hvad Carsten Juste foretog sig og havde stor medlidenhed med ham og JP i det hele taget. Jeg vil til mine dages ende være stolt over, at man holdt ryggen rank, så længe man på nogen måde kunne forsvare det og også længere, fordi man havde solidariske medarbejdere, der brændte for ytringsfriheden . Opbakningen fra kollegerne udenfor JP var jo ikke overvældende og burde have været større.

    Jeg har faktisk også en vis forståelse for, at Jørgen Ejbøl eksploderede over Roses og Khaders skattefinansierede livvagter, og omrejsende selvpromoveringer, som de sikkert har tjent tykt på. Set fra min synsvinkel er der mange, både hos JP og andre steder, der har betydet langt mere for debatten. Set i bakspejlet finder jeg endda, at Khader ligefrem har virket vildledende, fordi medierne har været så ukritiske og villige til at lade ham optræde med alle sine utopiske ønskedrømme, Rose og Khader høstede flere laurbær, end de havde fortjent, mens andre blev glemt og bar langt større ansvar.

  5. Af Andreas D.

    -

    Dø om så det gælder, ja. Men vær varsom med, hvad du udsætter andre mennesker for. Sådan tænker en god leder.

    Jeg har et indlæg i filteret.

  6. Af Ole Skovgaard

    -

    Vi stiller om til Jørgen Høegh fra Falck, der skal demonsterere hvorledes man slukker en brand i en barnevogn med en nylonstrømpe vædet i Benzin. Ja så skal vi vel debattere, hvem der gjorde dit og dat for 10 år siden de næste 3 mdr (af vores lille medieverden) og de fleste var vel trotskistér der “knægtede” ytringsfriheden for egen vindning og ussel mammons skyld.

  7. Af Søren Rasmussen

    -

    JP skøjter ned i troværdighed. – er det et problem for en avis? Nej. Det er det heldigvis ikke.

    De fleste medier i lille Danmark er desværre blevet en stor gruppe ukritiske medløbere til det som den bløde radikale agenda dikterer.

    Noget kan denne radikale populistiske grød af journalister dog blive enige om.

    DF er dumme, DF er uuddannede, DF er halv racistiske og DF er meget onde. Derfor skal DF nedgøres i alle medier. Og ikke mindst DR som altid afbryder og manipulere enhver der prøver at forsvarer DF politik.

    Se på DFs nuværende mediehetz. Se på substans. Se på motivet? se på relation til EUs økonomiske cirkus. Se på EUs diktatur, styret af en halv alkoholiseret ledelse, betalt af lønninger der tangere Danmarks Radios cheflønninger. Se på det ineffektive parnas som jorder dem som ikke er enig med dem. Se på EUs selvisenesatte retsafgørelser. Se på manglende evne til noget som helst. Syd Europa er ved at bliver oversvømmet af migranter.
    Og dette er kun fortroppen på det menneskehav der vil skylle ind over EU.
    Og EU ledelsen drikker portvin og spiser sandkage bag persiennerne og komme bøvsende ud og snakker om rettidig omhu og fordeling af problemerne. Og der sker ikke en skid.

    Ekstra bladet er blevet til en radikal skødehund, som ikke tør hvor andre tier. Poul Gøg Madsen er blevet journalistisk svag. Er han journalist eller er titlen trukket i den familiære skuffe? Vi ved det ikke. Han er ikke objektiv tænkende journalist men en skødehund der blot vil beholde sit arbejde. – han har givet op.

    Danmarks Radio fylder os med manipulationer og radikalt lort, af politisk faglige svage medløbere. (vi skal jo beholde vores arbejde.) og måske på sigt skifte til Information, Politiken, JP eller Socialdemokraten/Land og Folk). så vi lægger os ikke ud med den radikale verden.

    Vi betaler enorme summer til DR og deres fede, gentager fede, lønninger på op til små 2. millioner til topledelsen. – det bruger vi her, som de ytre når nogen tør spørge ind til lønniveauet. Og pengene, ca 4.000.000.000 kr, 4. miliarder kommer uanset hvilket vrøvl vi finder på. Så hvad er problemet?

    Hvad er så løsningen på dette? luk lortet. Outsource DR. stop al mediestøtte. Lad falde hvad ikke kan stå. Lad det radikale snavs prøve markedskræfter. Og politisk ægthed.

    Det ufattelige spild der sker i EU, Danmarks Radio og den manipulation der finder sted, fra det radikale Østerbro og omegn er den største farer for vores samfund.

    USA vil opleve enorme politiske katastrofer hvis ikke den arbejdende/arbejdsløse blå Bjarne/Ulla tages alvorligt og der bliver lyttet til dem. Det samme vil ske her i Danmark. Det radikale segment af David Træls, Stampe typerne er levebrød for dem selv, men de er ved at smadre vores samfund.

    Og vores journaliser snork sover i timen. – jamen DF? ja de er onde. skam dem… bøvs.

  8. Af J. Hans en

    -

    Jyllands Posten, Ejbøl, Flemming Rose og Carsten Juste bliver aldrig klogere.
    Før Anden Verdenskrig forhånede, spottede og latterliggjorde JP jøder.
    Og forsvarede hitlers jødeforfølgelser.
    I 2001 da Fogh og Pia Kjærsgaard lagde deres sorte klamme hånd over Danmark blev det så muslimernes tur til hån, spot og latterliggørelse.
    JP ansatte en lang række muslimfjentlige højreekstremistiske bloggere til at stå for det beskidte arbejde.
    F.eks. Sennels, Morten Uhrskov, Støvring, Jalving og hvad den slags nu måtte hedde.
    I 2003 løj Fogh Danmark ind i den forbryderiske krig i Iraq.
    Carsten Juste, Flemming Rose og JP valgte, at håne, spotte og latterliggøre muslimerne med de infantile og barnlige tegninger, da Danmarks myrderier i Iraq var på sit højeste.
    Så er man squ ikke for klog.

    Carsten Juste beklager sig over, at situationen eskalerede. Og at nogle rejste rundt og fremviste tegningerne.
    Det er nu hans egen fejl.
    Hvis tegninger ikke skulle have være vist uden for sognet, men blev bragt i al fortrolighed, så skulle JP sandelig have gjort opmærksom på det, før tegningerne blev bragt i JP.
    Ingen ønsker jo at løbe med sladder.

    Åsagen til krisen kan sammenfattes til JP`s infantile hetz imod muslimer siden 2001.
    Foghs forbryderiske krig i Iraq. Som JP bakkede hundrede procent op om.
    Leflende og ukritisk overfor Fogh.
    Og muhamed tegningerne som skulle spotte, forhåne og latterliggøre muslimer.

    Carsten Juste og Flemming Rose ligger som de selv har redt.
    Selvom de snakker udenom.
    Og ikke vil stå ved deres ansvar.

  9. Af søren rasmussen

    -

    Meget seriøs debat – ja, jeg har afmeldt mit abonnement.

  10. Af Torben Jensen

    -

    Tak for kommentaren.
    Jeg har i lang tid gået og undret mig over så uinteressant det var blevet at læse Jyllands-Posten. En helt fortyndet udgave af Politiken, forekom det mig.
    Berlingeren har til gengæld glædet mig rigtig meget.
    Meget velskrevet. Meget højt argumentationsniveau. Ansvarsbevidst – også over for vores eget kulturelle udgangspunkt. For det er jo ikke vi indfødte i Danmark der orienterer os via paraboler.
    Jeg håber seriøst Berlingske Tidende holder ud.

  11. Af Arvid Holm

    -

    Terroristerne kan helt indlysende ikke overkomme at terrorisere alle medier til tavshed.
    Så det lykkedes kun at stække ytringsfriheden, fordi medierne ikke optræder solidarisk.
    Den politiske korrekthed tilsiger jo, at man ikke bør krænke et religiøst mindretal.
    Og korrektheden prioriteres over ytringsfriheden af så mange medier, at terroristerne kan overkomme at terrorisere de tilbageværende.
    Så terroristerne og de politisk korrekte vesterlændinge har i fællesskab trynet ytringsfriheden.

  12. Af P Christensen

    -

    Slaget er desværre snart tabt.
    Mod Hitler og nazisterne måtte danskerne have hjælp udefra til smide tosserne ud igen.
    Efterfølgeren til nazismen, islamismen, har med hjælp fra enfoldige politikere
    og medier fået lov at slå sig irreversibelt permanent ned i Danmark og i Europa
    og sætte sin rabiate og reaktionære dagsorden,
    samtidig med at den suger allehånde værdier ud af vore samfund.

  13. Af Jan Petersen

    -

    Det mest reelle, man vel kan lære af Muhammed-krisen, er – at vilkårlig vold, terror og trusler VIRKER perfekt! Det virker den i dag, hvor såvel medier som politikere går på kattepoter i behandling af – Koranen og troende muslimers plads i et demokrati. Den ligning er uløselig! Så hellere holde sin kæft og bare se hvad der sker. Dybt uansvarlig, efter min mening!

  14. Af Niels Larsen

    -

    Der er kun én vej frem, da politikerne ikke VIL fatte alvoren.

    Folket må selv tage affære og drive fjenden ud af landet igen.

    Og fjenden er islam!

  15. Af Flemming Lau

    -

    Tom Jensen, ytringsfriheden, vor vigtigste frihed, er under pres og det er flot at du igen konstatere det så markant! For det gælder jo for hele den vestlige verden. Det der er så beskæmmende for Vestens medier, er at bestyrelses formænd som Jørgen Ejbøl, stadig falder journalister som Flemming Rose i ryggen, her snart 10 år efter! De sidste 20 år har modige pressefolk med mellemrum, kun haft foragt til overs, når skåltalerne roser den “uafhængige presse!” Pressen er det “salt” der holder fordærvet for døren, i samfundet! Er vi først derude hvor der bliver lagt bånd på pressen, af hensyn til medarbejdernes sikkerhed, så vi for alvor på vej til ” bananrepublikken” og hensynet til hvad som helst, herunder økonomiske og karriere mæssige interesser i internationale fora.Og så er vi tilbage til apeasement perioden i 30′ erne!

  16. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt er det enormt useriøst / irriterende, når 10 indlæg pludselig kastes ind på bloggen. Hvorfor er Berlingske chefredaktør Tom Jensen – tilsyneladende – så bange for ytringsfrihed? Hvorfor ikke bare holde bloggen åben og da blackliste de debattører, der evt ikke evner at debattere? Det fremgår vel ret tydeligt af deres indlæg!

  17. Af Finn Bjerrehave

    -

    Man kan sige meget om Muhammedtegningerne, men fakta blev , en magnet af Muslimsk indvandring, og fede job i sikkerhedsbranchen, og Danmark på verdenskortet.
    Vi ler & græder. Finn Vig

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info