Et ondt kontanthjælpsloft?

Af Tom Jensen 44

Er kontanthjælpsloftet ondt? Man får uundgåeligt indtrykket ved at følge debatten om det. Mennesker der måske sættes på gaden. Kvinder med børn og 29 kroner til overs, når alt er betalt. En udlændinge- og integrationsminister ved navn Inger Støjberg, der ikke lød overdrevent empatisk, da hun konfronteret med de kontanthjælpsloftsmærkedes huslejebesværligheder konstaterede, at de skam havde haft tid til at skaffe sig en ny og billigere bolig, der bedre matcher den lavere ydelse.

Det har altid undret mig, at nogle borgerlige åbenbart har så svært ved at forklare, hvorfor deres sag er god. Hvorfor de har værdierne i orden. (Jeg gætter på, at eventuelt venstreorienterede læsere nu vil indvende, at det ganske enkelt skyldes, at de borgerliges sag ikke er god, og deres værdier ikke er i orden, men man fornemmer måske, at dette ikke er min pointe. For det er forkert).

LÆS OGSÅ – STØJBERG: KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR HAFT TID TIL AT FINDE ANDEN BOLIG

Man behøver slet ikke beflitte sig med at svine modtagere af overførselsindkomster til, udgrænse dem eller stigmatisere dem som Dovne Robert’er og Fattig-Carina’er alle til hobe. For det er egentlig så enkelt. Kontanthjælpsloftet er ikke nogen tilfældighed. Det er en bevidst handling. Dets introduktion byder ganske rigtigt på vanskeligheder for nogle, forhåbentlig af midlertidig art. Men i længden er det forkætrede loft sundt.

For det første er ydelsen til langvarigt ledige i Danmark verdenshistorisk høj. Det var den før kontanthjælpsloftet, det er den efter kontanthjælpsloftet. Der er således ikke tale om, at mennesker sendes ud i noget, der med nogen international målestok kan defineres som uundslippelig fattigdom. I en global økonomi med relativt åbne grænser går det ydermere og generelt set ikke med offentlige ydelser, der er meget højere end alle andre steder. Det kan gøre Danmark til en magnet for fattigdomsmigranter, og det ville udhule velfærdssystemet yderligere og gøre det endnu sværere at finansiere de overførselsindkomster, der i forvejen koster hundreder af milliarder kroner hvert år.

For det andet er forskellen mellem at være på kontanthjælp og i et lavtlønsjob i mange tilfælde uhyggeligt lille. Uhyggeligt for den, der rent faktisk står op hver dag og går på arbejde – kun for at konstatere, at gevinsten i forhold til at være blevet på kontanthjælp er minimal, når lønnen bliver udbetalt og alle udgifter i forbindelse med arbejdet er finansieret. En gennemsnitlig enlig med tre børn har før loftet haft 16.500 kroner i rådighedsbeløb, når skat og faste udgifter var betalt. De faktiske tal skal sammenholdes med, hvad en enlig i lavtlønsjob ville have fået. Her var forskellen før kritisk lille. Det kan undre, at så få har set sagen fra dét perspektiv – fra eksempelvis rengøringsmedarbejderen med tre børn, der får så uendeligt lidt ud af sliddet. Er det rimeligt?

LÆS OGSÅ – NEJ, VELFÆRDSBABY DØR IKKE

For det tredje er hovedproblemet i Danmark ikke, at de lave lønninger er for lave, og at overførselsindkomsterne ligeledes er for lave. Problemet er, at skatten er for høj, og at alting er for dyrt. Hvis skatten var som i Sverige og leveomkostningerne som i Tyskland, ville det være ikke så lidt nemmere at få tingene til at hænge sammen for en lav hyre. Men i Danmark er alt højt, og i centrum af al denne højhed er de ekstremt høje offentlige udgifter, som kræver en høj skat. Hvis de offentlige udgifter blev mindre, kunne man beskatte også de laveste indkomster mindre.

For det fjerde er det at arbejde, at bidrage, at udvirke noget, at levere en indsats hver dag, at stå op og gøre sit – det er en værdi i sig selv. Præcis som da folk forrige år ”faldt ud” af dagpengesystemet, synes venstrefløjen på mærkelig vis i praksis at argumentere for, at folk rettelig burde blive hængende på denne eller hin social ydelse. Da man skar i dagpengene, faldt nogen ud, men der kom også flere i arbejde og i uddannelse. Det er ikke ondt; det er godt. Det er ikke udskamning og stigmatisering, det er det modsatte.

For det femte er kontanthjælpsloftet en lille, ny byggesten til et samfund, hvor flere er i arbejde. Venstrefløjen har harcelleret over, at man skærer i kontanthjælpen, mens flere borgerlige partier vil sænke skatterne. Men hvis nu et lavere loft og lavere skatter reelt bringer flere i arbejde, da får endnu flere en bedre, mere givende og meningsfuld tilværelse. Det kan vel ikke være dårligt. Vel?

LÆS OGSÅ – MINISTER TIL BORGERE PÅ KONTANTHJÆLP: VI HAR BRUG FOR JERES ARBEJDSKRAFT

For det sjette, og måske værst, synes systemet at være kørt fast. Samfundet bruger milliarder på uvirksomme beskæftigelsesprojekter. Det eksisterende velfærdssystem har vist sig blot at fastholde alt for mange hundrede tusinder i passiv forsørgelse, uanset hvor velmenende det end har været indrettet. Og at fastholde for mange i et trist liv isoleret fra det øvrige samfund i et socialt boligbyggeri kan aldrig blive en politisk vision. Noget må gøres. Strukturer må brydes. Man må begynde et sted, ellers sker der intet.

Og at intet sker kan vel aldrig være målet. Vel? At alt vedbliver at være som før kan ikke være målet. Vel? Man får imidlertid indtrykket, at det egentlig er målet, når man følger debatten om det onde loft. Kontanthjælpsloftet.

KLIK HER OG FØLG MIG PÅ FACEBOOK

KLIK HER OG FØLG MIG PÅ TWITTER

44 kommentarer RSS

  1. Af Finn Bjerrehave

    -

    Eller 50 kr om dagen , det er beløbet kontanthjælpsloftet er nedsat med, og glæden ved at forsørge sig selv med et arbejde , er rykket nærmere.
    Glæden ved at tiltrække højtlønnede er stadig ikke politisk hjemme, kun LA samt Helle Thorning, mener topskattelettelser er guld for Danmark, og disse minioteter er uro i vores politiske bogholderi, hvor alt fortsat skal være som i Kina 1970, lighed uden fremtid, men Kina ønskede senere noget andet og bare vores politikere også ville andet end fortidens afgifter, samt ulovlig PSO, og jeg beder om Månen.
    Jantelovens stærke klør. Finn Vig

  2. Af Mads Timo

    -

    Tom, gider du lige forklare mig hvorfor Sverige har lavere skat og Tyskland har lavere leveomkostninger?

    Jeg syntes derudover at du gør den fejl at tro at mennesker kun arbejder for at tjene penge. Måske det også er meget rart at være en del af er fællesskab og derudover have noget at stå op til.

    Højrefløjen gør sig altid den fejl at tro, at mennesker i alle livets henseender motiveres af dets grådighed…

  3. Af Wehner von Braun

    -

    Al den snak om de ledige… Tal hellere om de unyttige arbejdere på overførselsindkomst.

    Afskaf de knappetællende sagsbehandlere, virksomhedskonsulenter og andet godtfolk som er ansat på overførselsindkomst til at aktivere de ledige. For dette provenu alene kunne indføres borgerløn, således al stigmatisering og tågesnak om andre menneskers behov for arbejde kan forstumme.

    Fastsæt herefter en fast flad skat og afskaf de evindelige punktafgifter og skjulte skatter således også SKAT’s medarbejdere kunne fritstilles og overgå til borgerløn.

    I takt hermed kunne forsvarets medarbejdere erstattes af droner og andre robotter ligesom i andre dele af produktionssamfundet.

    Indfør også direkte demokrati med NemID så resten af palaverdemokratiet kan afskediges.

  4. Af Ingelise Hansen

    -

    Kontanthjælpsloftet ER ondt. Og det er det fordi regeringen – som sædvanlig – gør tingene i den forkerte rækkefølge. De sanktionerer først, og bagefter gør de så et slattent forsøg på at gøre tingene bedre. Og det er et ynkeligt forsøg, for det virker ikke. Det lugter lidt af, at de bare vil have fingrene i kagekassen, til bl.a. topskattelettelser, og glemmer at tænke på hvad der sker på længere sigt. Det er det samme med deres ide om tvungen opsparing til folkepensionen. Det har vi betalt til een gang, over skatten. Man kunne forledes til at tro, at regeringen er en flok kriminelle spekulanter, som er i lommen på nogle endnu værre kriminelle spekulanter. På mig, og mange andre, virker det som om de tænker: ”Skidt med pøbelen. Bare eliten har det godt.” Man kan næsten gå hen og glemme at man lever i 2016, og ikke i 1716.

  5. Af David Wedege Petersen

    -

    Jeg kan ikke kende forskel på dette indlæg og regeringsblokkens propaganda med brug af tykke sociale skyklapper. Man slynger virkelighedsforvrængende tal ud eller råber bare op, at kontanthjælpen er tårnhøj, verdens mest generøse, eller hvad man siger.
    Man fremstiller ydelsespaletten, som en slikbutik, der er kommet ud af kontrol. En boligydelse hér og en børneydelse dér. Tror de virkelig, at regeringer, styret af Venstre, Konservative, Socialdemokratiet og Radikale i årtier har været lige gode om at indføre og opretholde den ydelsesstruktur?
    Nej, ydelserne har haft helt klare grunde til at eksistere. Når man indfører en boligsikring (hvorfor tror du, det hedder bolig og sikring?), hvad tror du så sker, når man fjerner den? Så saver man inde i selve knoglen, som er den boligsikre velfærd. Anstændig mad på bordet (ikke samlet op fra en skraldespand) og anstændigt tag over hovedet (ikke en campingvogn, som Esbjerg Kommune her og nu lægger op til).
    Det er den milde version af Maos store skridt fremad, som var et andet forsøg på at være kold i røven og forcere en strukturforandring hen over menneskeskæbner. Alle store skridt er kendetegnet ved en grad af ideologisk fanatisme, som nu også ligger til grund for velfærdens gradvise afskaffelse i Danmark.

  6. Af Simon Rosenkilde

    -

    2%.. 2%.. Det er hvad kontanthjælpen koster os om året i rå ydelser. – 11.5 milliarder ud af et budget på finansloven, i 2015, på ~560 milliarder.

    2%. 2%, der går til at opretholde levestandarden, og ikke at forglemme købekraften, for 5-6% af den “arbejds-duelige” befolkning.

    5-6% af den arbejds-duelige befolkning, der lader sig forsøge af det offentlige, af årsager, der, for over 80% af disse, har problemer, der strækker sig ud over arbejdsløshed.

    80%, der slås med sociale, psykiske og andre alvorlige problemer, der gør, at de ikke arbejder.

    80%, der, for størsteparten, burde være anbragt på en pension, men den dør har man også valgt at lukke.

    ANSVAR, messes det.

    ARBEJDE, messes det.

    ULIDELIGE ligehed, messes det.

    Og imens sættes mennesker, vores medborgere; kvinder, børn, mænd par og familier på gaden – splittes ad (med, forøvrigt, langt større omkostninger til følge, i det lange løb, staten har Stadig et ansvar for sine borgere, og ulykkelige borgere koster.) så I, på højrefløjen, kan sidde med jeres bjerge af guld, og, hvilket jeg føler må være målet, føle jer endnu rigere, som I tramper på de, der ikke har valgt deres plads på bunden..

    ET SAMFUND, der er er bygget som et hierarki; En konstruktion, der gør, at der SKAL være folk på bunden; en konstruktion, der gør, at, lige meget hvad, så VIL der være folk, der ikke har plads i midten eller på toppen.. En konstruktion, der AL-TID vil skulle fyldes ud! – En plads, i bunden, ALLE kan havne i!

    DEN STØRSTE SOCIALE KATASTROFE i over hundrede år: MENNESKER, MANGE mange MENNESKER, kommer til at stå på gaden, meget snart. Der er ingen grund til det – ingen saglig eller moralsk forsvarlig grund. Ej heller økonomisk, men.. det gøres..

    FRIHED, messes det..??? – Men hvad ER din frihed VÆRD, hvis den er bygget på andre menneskers LIDELSE…???

    HUMANISME; En flere-hundrede årig erfaring, der handler om, at lige meget hvad, så er MENNESKET noget VÆRD, og skal behandles med respekt, omsorg og næstekærlighed. – En erfaring, ligner det, der er fuldstændigt udvandet i blå grådighed, egeninteresse og.. dumhed..

    ANSVAR.. – Hvad er dit ansvar i livet, hvis ikke at hjælpe med DIN styrke, hvor din næstes ryg er knækket..??

    KÆRLIGHED..? Ved I hvad den er..? Eller er I, simpelthen, forblændede..???

    Tårer bliver jeres arv, så længe I, de blå, ikke tænker længere, ser længere og FØLER dybere..

    Tårer bliver jeres arv, ligesom vi, der ved hvad jeres hærg betyder, græder for alle

    Også for jer..

  7. Af Mogens Møller

    -

    Det er ikke helt korrekt at man har et rådighedsbeløb på 16.500 kr.
    Jeg har lavet lidt tal for at belyse følgerne af kontanthjælpsloftet.
    Jeg har valgt enlige forsørgere med to børn på hhv. 4 og 8 år. Antallet af børn rykker kun ganske lidt ved regnskabet, for de børnerelaterede ydelser er det samme for både lønmodtagere og kontanthjælpsmodtagere.
    Jeg har valgt HKs mindsteløn uden nogen form for tillæg, fordi det så vidt jeg kan se er den laveste overenskomstmæssige løn.
    Eksempler:
    HK mindsteløn for ufaglærte over 18 er 18.024 pr. md. eller 112,42 pr. time.
    Udbetalt 12.336 kr.
    Forudsætning AM-bidrag 8% = 1442,-
    Besk.fradrag 8.75% = 1577,-
    Personfradrag 44.000/12 = 3667,-
    Trækprocent 37
    Kontanthjælp 14.575 kr.
    Udbetalt 10.539 kr.
    Forudsætning personfradrag = 3667,-
    Trækprocent 37
    Forskel 1.797,- ca. 1.800 kr.
    Hvis begge er enlige med 2 børn i alderen hhv. 4 og 8 år og har en husleje på 7.000 kr. får de begge:
    Børnetilskud fra staten, fra den fraværende forælder og ekstra børnetilskud som reelt enige. I alt c. 5.100 kr. pr. måned.
    De har begge maksimal boligstøtte på 3.515 og begge har friplads i institution.
    Hvis de begge har det samme udgiftsmønster (7.000 i husleje, 600 i varme, 600 til el, udgifter til licens, internet, tv-pakke(som man ikke kan undgå i mange lejeboliger), indbo-og ansvarsforsikring, så vil de begge have udgifter på 9.600 kr. pr. måned.
    Deres rådighedsbeløb vil så være 9.500 for kontanthjælpsmodtageren og 11.300 for HK-eren. En forskel på 1.800 kr.
    I modsætning til, hvad regeringen tror, så har vi en fattigdomsgrænse i Danmark. Det er den, man bruger i Fogedretten, når man skal udpante folk.
    Det er en fattigdomsgrænse i forhold til rådighedsbeløb.
    I forhold til Inddrivelsesbekendtgørelsens § 16 stk. 3. nr. 4 skal der være et tilstrækkeligt rådighedsbeløb for at sikre en beskeden livsførelse, og disse beløb er for 2016 fastsat til 6020 kr. for en voksen. Er der 2 voksne i en husstand forhøjes beløbet med yderligere med 4190 kr. For et barn under 2 år tilføjes yderligere 1640 kr. , for et barn mellem 2 og indtil 7 år tilføjes 2100 kr. og for et barn fra 7 til og med 17 år tilføjes 3020 kr.
    Det vil sige, at vores eksempler burde have et rådighedsbeløb på 11.140 kr. for at kunne have en ”beskeden livsførelse”.
    Det kan HK-eren lige akkurat, mens kontanthjælpsmodtageren har 85% af dette beløb før kontanthjælpsloftet.
    Så det kan altså betale sig at arbejde, selv for den laveste overenskomstmæssige løn på arbejdsmarkedet
    Ved kontanthjælpsloftet falder rådighedsbeløbet for en enlig forsørger med et barn med knap 3.000 kr. Det får så brutal en virkning, fordi man ikke skærer i kontanthjælpen, som er skattepligtig, men i boligstøtten, der ikke er det. Var der skåret 3000 kr. i kontanthjælpen i stedet, ville rådighedstabet ”kun” være faldet med 1890 kr.
    Rådighedsbeløbet falder altså til 6.500 kr. og det udgør 58% af det, SKAT skønner nødvendigt for en beskeden livsførelse.
    Så kan vores kontanthjælpsmodtager bare flytte til en billigere lejlighed.
    Men det er ikke så let, som det lyder.
    Hvis vi som udgangspunkt antager, at 3 værelser er et rimeligt minimum for en voksen med to børn, så er det ikke let at finde noget, der er ret meget billigere i en fart, hvis man bor i region Hovedstaden. De billigere lejligheder har enten alenlange ventelister eller fleksibel anvisning, hvilket betyder, at folk i ordinært arbejde har førsteret. Så må de jo flytte fra København, selv om det betyder, at familien rives op med rode. Ud over, at det er et utiltalende udgangspunkt, så er der for det første ikke ret mange ledige boliger hverken i Køge, Roskilde, Holbæk eller for den sags skyld Nakskov, og de har også fleksibel anvisning. I øvrigt er de ikke billigere end boligerne i København, fordi almene boligers husleje ikke er en markedsleje, men er fastsat for at dække de omkostninger, der er ved at drive dem. Huslejen og udgifterne skal balancere. Det kaldes balanceprincippet. Tilbage er så muligheden for at leje noget ude på landet, men for det første er landkommunerne på vagt i forhold til folk som Låsby-Svendsen, der lejede forfaldne rønner, der var uegnede til menneskebolig ud til naive sjæle, og for det andet koster ordentlige privatudlejede boliger ikke mindre end de almene.
    Så det er ikke let.
    Men lad os nu forudsætte, at vores kontanthjælpsmodtager så var så heldig at finde en bolig til 5.000 om måneden, som vores HK-ansatte ikke fandt, for fandt den HK-ansatte den, ville den fleksible udlejning træde i kraft.
    Det vil da være fantastisk at kunne spare 2.000 kr. om måneden. Så vil ens rådighedsbeløb ikke blive reduceret med 3.000 kr., men kun med 1.000 kr.
    Men så er der lige et lille problem. Det er ikke gratis at flytte.
    Lad os forudsætte, at der er betalt et indskud på 24.000 i den lejlighed, der nu bebos, og at den ny lejlighed kræver et indskud på 17.000 kr. Af det indbetalte indskud vil der, hvis man har boet i lejligheden i 4 år, blive givet ca. halvdelen tilbage. Det er 12.000 kr., hvis man ikke har en indskudsgæld på den eksisterende lejlighed. Har man det, vil det blive opkrævet, og da det skal tilbagebetales over 10 år, er gælden formentlig ca. halvdelen af det oprindelige lån. Så er der en måneds overlap. Man skal altså regne med at betale dobbelt husleje i en måned. Det er ekstra 7.000 kr.
    Der mangler altså enten 12.000 kr. eller 24.000 kr. Derudover koster det at flytte, så der skal nok lægges 3.000 oveni.
    Der skal altså findes enten 15.000 eller 27.000 kr. kr. Heldigvis kan du få et indskudslån hos kommunen, hvis din bolig er taget i brug efter 1964. Så du kan låne de 17.000, men man kan ikke låne, hvis man har en tidligere indskudsgæld.
    Nu er man altså flyttet ind i den nye lejlighed med 16.000 mere i gæld, end man havde, da man flyttede.
    Det svarer til de første 8 måneders besparelse.
    Da vi ved fra tilbagemeldinger fra kommunerne, at op mod 75% af kontanthjælpsmodtagerne har andre problemer end mangel på arbejde, så risikerer vi, at en række skrøbelige mennesker bryder sammen i dette system med massive kommunale udgifter til følge i form af anbringelse m.v., så er det generelt en tåbelig ide.
    Da der samfundsøkonomisk er så beskedent et udbytte, kan der være to mulige grunde. Den ene er, at der er et massivt had til de mennesker i vores samfund, som af den ene eller anden grund ikke kan klare sig selv, og det giver sig udslag i en solid social racisme, er er lige så utiltalende som etnisk racisme. Det indeholder også et forsøg på at presse de svage væk fra områder, der skønnes attraktive, så vi andre ”normale” bliver fri for dem.
    Den anden er. at mindstelønnen skal presses ned. Med det ny rådighedsbeløb på 6.500 kr. er der pludseligt en forskel på næsten 5.000 kr. mellem mindstelønsmodtagerens rådighedsbeløb og og kontanthjælpsmodtagerens rådighedsbeløb. Det er meget, og så er der måske plads til en lavere timeløn.
    Hvis timelønnen blev sat ned til 80 kr., ville vores HK-er få ca. 9.500 udbetalt, så hun ville stadig, da hun ville få fuld boligsikring, have næsten 2.000 kr. mere end kontanthjælpsmodtageren i rådighedsbeløb, og så kunne det stadig betale sig at arbejde.
    Det interessante er, at hun så også bare kunne finde en lejlighed til 5.000, fordi grænsen for fuld boligstøtte til en enlig med børn nås ved en månedlig leje på ca. 5.200.
    Mann merkt die Absicht, und wird verstimmt.

  8. Af Jens Ellekær

    -

    Det er bemærkelsesværdigt, at Tom Jensen som sit første argument for det rationelle i indførelsen af kontanthjælpsloftet anfører risikoen for fattigdomsimmigration. Tilsyneladende sætter indvandrere fra muslimske lande og fra det øvrige Afrika samt deres efterkommere en stadig større del af dagsordenen i dansk politik. De nævnte indvandrere og deres efterkommere trækker uforholdsmæssigt meget på de sociale udgifter, og intet tyder på, at dette træk ikke vil vokse, hvis indvandringen fortsætter, og hvis integrationen af de indvandrede og deres efterkommere ikke bliver markant bedre.

    Meget peger på at efterkommere efter muslimske indvandrere vil segregere sig yderligere (se Marie Krarup: Muslimske unge vil ikke være danskere, 17. oktober). Kombinationen af segregation og dårlige skoleresultater vil medføre, at en stor del af de muslimske efterkommere vil ende på overførselsindkomster. Arbejde og selvforsørgelse findes ikke i de segregerede muslimske samfund, men i det danske majoritetssamfund. Og det forekommer sandsynligt, at segregerede muslimer vil stå bagest i jobkøen, da integrationen af dem på danske arbejdspladser kan vise sig vanskelig.

    Velfærd, forstået som det forhold, at en stat yder en grundindkomst til sine borgere, er et nyere vestligt fænomen, der har sit udspring i det 19. århundredes Tyskland. Dermed er det også nærliggende at se en sammenhæng mellem borgernes indbyrdes solidaritet i en stat og ideen om nationalstaten. En undersøgelse vil uden tvivl visse, at de europæiske nationalstater generelt har verdens højeste overførsler til deres svage eller uheldige borgere. I Danmark har, som Tom Jensen også gør det klart, denne solidaritet som konsekvens en meget høj beskatning. Og så melder spørgsmålet sig: Vil det fortsat være politisk muligt at yde høje overførsler baseret på høj beskatning til grupper af mennesker som bor i Danmark, men som tilkendegiver, at de ikke ønsker at være en del af det danske samfund, og som derved bringer sig selv i økonomiske vanskeligheder? Jeg tror det ikke. Jeg tror, at den solidaritet, der kommer til udtryk i de relativt meget høje overførsler, er knyttet til nationen, til borgere som kan identificerer sig med hinanden. I et segregeret, eller multikulturelt, samfund, vil ensidige overførsler fra den ene samfundsgruppe til den anden på længere sigt vække modstand.

  9. Af Gert Philipsen

    -

    Om man er venstre- eller højreorienteret er ligegyldigt. Uanset skal vore politikere – og i sær dem, der nu ved vælgernes hjælp er sat ti at styre landet – have helikopterbrillerne på.

    Kontanthjælpsloftet er et af mange eksempler på, at denne regering (og bestemt ikke mindst Inger Støjberg) mangler dette overblik. Man gennemfører et kontanthjælpsloft motiveret af ønsket om at bringe flere i arbejde. Dette sker på trods af, at man er helt klar over og medgiver at gevinsten i antal nye borgere på arbejdsmarkedet vil være skræmmende lavt (nogle få hundrede).
    Når så den planlagte virkeligheden rammer som en rambuk og adskillige familier står til udsætning af deres bolig, så klandrer man dem gud hjælpe mig for, at de ikke bare kunne finde en billigere bolig. – Men hvor er det lige de ligger? Jo netop i de områder, hvor der i hvert fald ikke er en overflod af arbejdspladser.
    Man taler også om, at dem der nu er for syge til at arbejde jo slet ikke skal være på kontanthjælp men enten i en flexjobsordning eller på førtidspension (der jo i praksis er en by i Rusland)

    Lad folk beholde deres ydelser og fokuser så hellere på, at dem der ikke kan arbejde føres videre i andre ordninger og dem, der i større eller mindre grad kan arbejde pålægges at gøre dette – der er masser af områder hvor deres hænder kan gøre blændende god gavn for os alle – og helt sikkert også for dem selv.

    Dét er da langt mere positivt og konstruktivt end den adskillelsespolitik, der føres i disse år.

  10. Af klaus bæk

    -

    Jeg er helt enig med Tom Jensen. Det nye kontanthjælpsloft er som helhed en god måde, at ændre vores nuværende helt skæve velfærdssystem. Men det nytter jo ikke noget, at man ret hvis man ikke får ret.
    Mange danskere har ikke forstået de nye forslag.Pressen har været med til, at give negative oplysninger om de foreslåede ændringer.Men de blå har i høj grad været medvirkende hertil.
    Inger Støjbergs indslag var slemt dårlig.Det ligner ikke hende.
    De blå må her og nu på banen og forklare den danske befolkning forslagets rette sammenhæng.
    Det haster. Kom nu.
    Klaus Bæk

  11. Af Mogens Møller

    -

    Der er et eller andet galt med Toms regnestykke. Der er ikke 16.500 i rådighedsbeløb.
    Jeg har lavet lidt tal for at belyse følgerne af kontanthjælpsloftet.
    Jeg har valgt enlige forsørgere med to børn på hhv. 4 og 8 år. Antallet af børn rykker kun ganske lidt ved regnskabet, for de børnerelaterede ydelser er det samme for både lønmodtagere og kontanthjælpsmodtagere.
    Jeg har valgt HKs mindsteløn uden nogen form for tillæg, fordi det så vidt jeg kan se er den laveste overenskomstmæssige løn.
    Eksempler:
    HK mindsteløn for ufaglærte over 18 er 18.024 pr. md. eller 112,42 pr. time.
    Udbetalt 12.336 kr.
    Forudsætning AM-bidrag 8% = 1442,-
    Besk.fradrag 8.75% = 1577,-
    Personfradrag 44.000/12 = 3667,-
    Trækprocent 37
    Kontanthjælp 14.575 kr.
    Udbetalt 10.539 kr.
    Forudsætning personfradrag = 3667,-
    Trækprocent 37
    Forskel 1.797,- ca. 1.800 kr.
    Hvis begge er enlige med 2 børn i alderen hhv. 4 og 8 år og har en husleje på 7.000 kr. får de begge:
    Børnetilskud fra staten, fra den fraværende forælder og ekstra børnetilskud som reelt enige. I alt c. 5.100 kr. pr. måned.
    De har begge maksimal boligstøtte på 3.515 og begge har friplads i institution.
    Hvis de begge har det samme udgiftsmønster (7.000 i husleje, 600 i varme, 600 til el, udgifter til licens, internet, tv-pakke(som man ikke kan undgå i mange lejeboliger), indbo-og ansvarsforsikring, så vil de begge have udgifter på 9.600 kr. pr. måned.
    Deres rådighedsbeløb vil så være 9.500 for kontanthjælpsmodtageren og 11.300 for HK-eren. En forskel på 1.800 kr.
    I modsætning til, hvad regeringen tror, så har vi en fattigdomsgrænse i Danmark. Det er den, man bruger i Fogedretten, når man skal udpante folk.
    Det er en fattigdomsgrænse i forhold til rådighedsbeløb.
    I forhold til Inddrivelsesbekendtgørelsens § 16 stk. 3. nr. 4 skal der være et tilstrækkeligt rådighedsbeløb for at sikre en beskeden livsførelse, og disse beløb er for 2016 fastsat til 6020 kr. for en voksen. Er der 2 voksne i en husstand forhøjes beløbet med yderligere med 4190 kr. For et barn under 2 år tilføjes yderligere 1640 kr. , for et barn mellem 2 og indtil 7 år tilføjes 2100 kr. og for et barn fra 7 til og med 17 år tilføjes 3020 kr.
    Det vil sige, at vores eksempler burde have et rådighedsbeløb på 11.140 kr. for at kunne have en ”beskeden livsførelse”.
    Det kan HK-eren lige akkurat, mens kontanthjælpsmodtageren har 85% af dette beløb før kontanthjælpsloftet.
    Så det kan altså betale sig at arbejde, selv for den laveste overenskomstmæssige løn på arbejdsmarkedet
    Ved kontanthjælpsloftet falder rådighedsbeløbet for en enlig forsørger med et barn med knap 3.000 kr. Det får så brutal en virkning, fordi man ikke skærer i kontanthjælpen, som er skattepligtig, men i boligstøtten, der ikke er det. Var der skåret 3000 kr. i kontanthjælpen i stedet, ville rådighedstabet ”kun” være faldet med 1890 kr.
    Rådighedsbeløbet falder altså til 6.500 kr. og det udgør 58% af det, SKAT skønner nødvendigt for en beskeden livsførelse.
    Så kan vores kontanthjælpsmodtager bare flytte til en billigere lejlighed.
    Men det er ikke så let, som det lyder.
    Hvis vi som udgangspunkt antager, at 3 værelser er et rimeligt minimum for en voksen med to børn, så er det ikke let at finde noget, der er ret meget billigere i en fart, hvis man bor i region Hovedstaden. De billigere lejligheder har enten alenlange ventelister eller fleksibel anvisning, hvilket betyder, at folk i ordinært arbejde har førsteret. Så må de jo flytte fra København, selv om det betyder, at familien rives op med rode. Ud over, at det er et utiltalende udgangspunkt, så er der for det første ikke ret mange ledige boliger hverken i Køge, Roskilde, Holbæk eller for den sags skyld Nakskov, og de har også fleksibel anvisning. I øvrigt er de ikke billigere end boligerne i København, fordi almene boligers husleje ikke er en markedsleje, men er fastsat for at dække de omkostninger, der er ved at drive dem. Huslejen og udgifterne skal balancere. Det kaldes balanceprincippet. Tilbage er så muligheden for at leje noget ude på landet, men for det første er landkommunerne på vagt i forhold til folk som Låsby-Svendsen, der lejede forfaldne rønner, der var uegnede til menneskebolig ud til naive sjæle, og for det andet koster ordentlige privatudlejede boliger ikke mindre end de almene.
    Så det er ikke let.
    Men lad os nu forudsætte, at vores kontanthjælpsmodtager så var så heldig at finde en bolig til 5.000 om måneden, som vores HK-ansatte ikke fandt, for fandt den HK-ansatte den, ville den fleksible udlejning træde i kraft.
    Det vil da være fantastisk at kunne spare 2.000 kr. om måneden. Så vil ens rådighedsbeløb ikke blive reduceret med 3.000 kr., men kun med 1.000 kr.
    Men så er der lige et lille problem. Det er ikke gratis at flytte.
    Lad os forudsætte, at der er betalt et indskud på 24.000 i den lejlighed, der nu bebos, og at den ny lejlighed kræver et indskud på 17.000 kr. Af det indbetalte indskud vil der, hvis man har boet i lejligheden i 4 år, blive givet ca. halvdelen tilbage. Det er 12.000 kr., hvis man ikke har en indskudsgæld på den eksisterende lejlighed. Har man det, vil det blive opkrævet, og da det skal tilbagebetales over 10 år, er gælden formentlig ca. halvdelen af det oprindelige lån. Så er der en måneds overlap. Man skal altså regne med at betale dobbelt husleje i en måned. Det er ekstra 7.000 kr.
    Der mangler altså enten 12.000 kr. eller 24.000 kr. Derudover koster det at flytte, så der skal nok lægges 3.000 oveni.
    Der skal altså findes enten 15.000 eller 27.000 kr. kr. Heldigvis kan du få et indskudslån hos kommunen, hvis din bolig er taget i brug efter 1964. Så du kan låne de 17.000, men man kan ikke låne, hvis man har en tidligere indskudsgæld.
    Nu er man altså flyttet ind i den nye lejlighed med 16.000 mere i gæld, end man havde, da man flyttede.
    Det svarer til de første 8 måneders besparelse.
    Da vi ved fra tilbagemeldinger fra kommunerne, at op mod 75% af kontanthjælpsmodtagerne har andre problemer end mangel på arbejde, så risikerer vi, at en række skrøbelige mennesker bryder sammen i dette system med massive kommunale udgifter til følge i form af anbringelse m.v., så er det generelt en tåbelig ide.
    Da der samfundsøkonomisk er så beskedent et udbytte, kan der være to mulige grunde. Den ene er, at der er et massivt had til de mennesker i vores samfund, som af den ene eller anden grund ikke kan klare sig selv, og det giver sig udslag i en solid social racisme, er er lige så utiltalende som etnisk racisme. Det indeholder også et forsøg på at presse de svage væk fra områder, der skønnes attraktive, så vi andre ”normale” bliver fri for dem.
    Den anden er. at mindstelønnen skal presses ned. Med det ny rådighedsbeløb på 6.500 kr. er der pludseligt en forskel på næsten 5.000 kr. mellem mindstelønsmodtagerens rådighedsbeløb og og kontanthjælpsmodtagerens rådighedsbeløb. Det er meget, og så er der måske plads til en lavere timeløn.
    Hvis timelønnen blev sat ned til 80 kr., ville vores HK-er få ca. 9.500 udbetalt, så hun ville stadig, da hun ville få fuld boligsikring, have næsten 2.000 kr. mere end kontanthjælpsmodtageren i rådighedsbeløb, og så kunne det stadig betale sig at arbejde.
    Det interessante er, at hun så også bare kunne finde en lejlighed til 5.000, fordi grænsen for fuld boligstøtte til en enlig med børn nås ved en månedlig leje på ca. 5.200.
    Mann merkt die Absicht, und wird verstimmt.

  12. Af Tom Erne

    -

    Så sandt Tom Jensen, så sandt.
    Bare ærgeligt at langt over halvdelen af de danske vælgere lader sig ernære ved dette system. Som ansatte (på alle niveauer) eller som modtagere af overførselsydelser.
    Således skal alt for mange stemme imod deres egen pengepung (på kort sigt) til, at systemet kan ændres væsentligt. Om ikke andet så indtil vi når en græsk situation, hvor det ikke længere er et valg.
    Samtidigt er retorikken fra 70rne blevet tæsket så dybt ind i vores hjernebark, at selv den mest hard core liberale nærmest ikke ænser det længere.
    Min egen generation er vokset op med den evigt tilbagevendende “amerikanske tilstande” trussel. Så ofte, og sagt med så stor overbevisning, at som jeg som barn helt seriøst troede at Amerika var et frygteligt farligt sted. Det er vi flere der har opdaget ikke er tilfældet, men den tomme trussel sidder endnu i alt for mange, og bliver stadig -et halvt århundrede senere- hevet frem i ny og næ.

  13. Af mogens laier

    -

    En stor del af dem der modtager kontanthjælp er kørestolsbruger eller handicappet på anden måde. Det må medfører at de skal på arbejde, men der er ingen arbejde til handicappede mennesker, det må selv Tom indrømme, så skulle de jo ha haft det for længe siden. Find dem regering, så får jeg respekt for jeres nedsættelse af kontanthjælpen.

  14. Af Jan Petersen

    -

    Masse import af tusindvis af potentielle analfabeter er selvsagt ikke gratis. Omkostning pr individ er – så vidt jeg husker ca 220.000-230.000 kr pr år (NETTO vel at mærke). Hvilket betyder, at en lønmodtager med en indtægt i størrelsesordenen ca 400.000 kr pr år BRUTTO, betaler hele sin skat (incl arbejdsmarkedsbidrag) til en enkelt importeret analfabet.

    Så vel ikke så underligt at kontanthjælpsmodtagere også skal betale sin del af den importerede nye analfabetiske “arbejdskraft”, så Danmark igen kan komme på fode, når analfabeterne på et eller andet tidspunkt har lært vort alfabet og kan bruges til et eller andet fornuftigt 🙂

    I øvrigt, hvornår det sker – må guderne vide 🙁

  15. Af Thomas H Jensen

    -

    Det er sørgeligt, at debatten om kontanthjælp altid ender i at tage udgangspunkt i, at hele gruppen af kontanthjælpsmodtagere enten er “Fattig Carinaer” og “Dovne Robert’er” eller også er de alle stakler, som ikke kan klare sig selv, og har brug for vores hjælp. Debatten ville blive væsenlig mere sund af at konstatere, at sandhenden ligger et sted i midten.

    Det er et kendt problem, at det i dag for eksempel er blevet endog meget svært at blive førtidspensioneret, og mange ender derfor i stedet på kontanthjælp. Vi taler her om mennesker, som reelt aldrig bliver i stand til at komme tilbage på arbejdsmarkedet, men som bliver fanget i et system, der ikke vil tildele dem førtidspension. I stedet bliver de fejet af med en beskrivelse af, at det jo blot drejer sig om at finde det rigtige job (for eksempel et, der ikke ser et problem i 120 berettigede sygedage om året).

    På den anden side er der mange som Dovne Robert på kontanthjælp. Mennesker som kunne og burde forsørge sig selv, men som i stedet vælger at snylte på systemet. De sørger for, at de penge du og jeg indbetaler i skat, ikke i tilstrækkelig grad kommer til at gå til dem med et reelt behov.

    Det er for så vidt korrekt, at det jo ikke er det offentliges ansvar at holde folk i boliger de ikke har råd til. De må for F. da bare finde sig et job eller noget de har råd til. kommunen skal ikke betale for at Dovne Robert kan bo i en treværelses lejlighed i centrum af København. På den anden side, ender mange kontanhjælpsmodtagere med at flytte til udkants Danmark hvor boligerne er til at betale for folk på kontanthjælp. Her er chancen for at komme i arbejde til gengæld rimeligt begrænsede, og med forsørgerpligten er der heller ikke ligefrem nogen økonomisk fordel i at lade den ene af et ægtepar på kontanthjælp tage et lavtlønsjob.

    Vi har desværre skabt et system, som fastholder folk på kontanthjælp. Både dem, der sagtens kunne klare sig selv og dem der har reelle behov for vores hjælp. Den første gruppe burde ikke have en krone fra det offentlige, den anden burde alt for ofte slet ikke være på kontanthjælp men på en helt anden slags ydelse.

    Diskussionen om kontanthjælpsloft er endnu et eksempel på en diskussion, der behandler alle ens, og ikke søger at gøre noget ved det reelle problem.

    For hvis vi kunne flå Dovne Robert og alle hans venner og veninder ud af deres nasseroller, ville der slet ikke være behov for noget kontanthjælpsloft. Derimod ville de penge vi betaler i skat, kunne gå til dem med et reelt behov.

    Hvorfor diskuterer vi kontanthjælpsloft i stedet for at diskutere, hvad vi kan gøre ved den problemstilling?

  16. Af Niels Larsen

    -

    Det er muligt, at kontanthjælpsloftet er ondt.

    Det er bestemt beklageligt, men nødvendigt.

    Hvad der helt bestemt er ondt, er at årsagen til loftet er udgifterne til fremmede mennesker udefra, som er danske skatteydere totalt uvedkommende – eller burde være det!

  17. Af Jan Petersen

    -

    Import af nye ubrugelige udenlandske kontanthjælpsmodtagere er et dyrt offentligt beskæftigelsesprojekt – ca 230.000 netto pr år pr individ. Så nogen skal vel betale for den “underholdning”. Da vel meget rimeligt folk allerede på kontanthjælp deler lidt ud af ydelsen – i globaliseringens hellige navn 🙂

  18. Af Jørgen F.

    -

    …jo mere man hører om det loft – jo mere ‘fornemmer’ man at problemet handler om vanvittige huslejer i det almene og ulykkelige mennesker fejlplaceret i kontanthjælpssystemet.

    Altså systemets træghed og selvopretholdelsesdrift.

  19. Af Svend Jensen

    -

    Kontanthjælpsloft og andre sociale stramninger i Danmark har to hovedformål.
    Det ene er at tvinge især muslimske kvinder ud på arbejdsmarkedet, således at de voksende udgifter til den ulovlige migration reduceres.
    Det andet hovedformål er at flytte sociale udgifter fra etniske danske ledige over til de indvandrede muslimer, der vil blæse på om de belaster etniske danske ledige eller ej.
    Den bærende idé i kontanthjælpsloftet er, at loftet skal bidrage til at fordele al fattigdom i Danmark på de til enhver tid i landet boende fattiglemmer. Uanset hvor de kommer fra og hvad deres fattigdom skyldes.
    Kun på denne måde kan over- og middelklassen holde sig skadesløse og fastholde deres sociale positioner i landet.
    Den sociale solidaritet skal altså omfatte hver samfundsklasse for sig. Denne indstilling afslører, at over- og middelklassen kaster migrationens skadevirkning over på proletarerne.
    Det ledende princip er, at vi først kaster proletarerne for migrantulvenes fødder. Fortsætter migrationen, kommer turen til middelklassen, som nødtvungent skal betale ekstraregningen.
    Først når overklassen bliver tilstrækkeligt generet i sin wellness bliver der grebet hårdt ind mod den igangværende ulovlige migration.

  20. Af Niels Larsen

    -

    “Først når overklassen bliver tilstrækkeligt generet i sin wellness bliver der grebet hårdt ind mod den igangværende ulovlige migration.”

    Længe før det når så vidt er selvsamme overklasse inkl. politikerne gået til i et blodbad foranstaltet af “sultens slavehær” og de af os, som ser, hvilken vej vinden blæser.

  21. Af Jan Petersen

    -

    En kopi af den franske guillotine revolution er vel ikke helt utænkelig 🙁 . . . . 🙂

  22. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt et rigtig godt forslag ifm 2025-planen. Tvungen pensionsopsparing for folk på overførselsindkomst, feks kontanthjælp. Lad ATP stå for pensionen – de er bare forrygende gode kapitalforvaltere 🙂

  23. Af Kim Sørensen

    -

    Mads

    Jeg er sikker på mange lavtlønnede er glade for deres job og finder mening i at “stå op hver morgen”. Men jeg bryder mig alligevel ikke om det argument. Jeg synes faktisk det er en smule nedladende, at skyde diskussionen om den økonomiske gevinst ved lavtlønnet arbejde til hjørne, med antagelsen af en underdanig taknemmelig hos de mindre velbjergede arbejdere.
    Det er i hvert fald interessant, at det argument aldrig bliver fremført, når der diskuteres aflønning og arbejdsvilkår for bedre stillede faggrupper.

    Mogens

    Jeg har ikke regnet efter. Dit indlæg blev lidt for overvældende for mig. Men der er alligevel nogle udgifters fravær, der springer i øjnene. Når vi taler rådighedsbeløb bør man i hvert fald også regne pensionsindbetalinger med, hvis du tager udgangspunkt i mindstelønningerne under HK. Så vidt jeg husker, drejer det sig om små 4% medarbejderbidrag. Ikke en “game changer” i sig selv og ret beset, skal der vel også regnes forskudttidstillæg med på plussiden. Men mange bække små og det er ikke helt uden udgifter, at passe et arbejde. Er man afhængig af offentlig transport, ryger der nemt 500,- af bruttolønnen.
    Det er i øvrigt ikke et indspark til diskussionen som sådan. Jeg synes bare det er svært at overskue, når de enkelte parters udregninger ligger i øst og vest. Man burde kunne enes om nogle mere retvisende udregninger, der tager højde for de faktiske indtægter og udgifter.

  24. Af Niels Juul Hansen

    -

    @Tom Jensen

    Så du mener, at det er helt OK, at ‘det nye kontanthjælpsloft’ kommer til at ramme en del mennesker meget hårdt for at glæde folk, som har et lavtlønsarbejde?

    En gulerod (topskattelettelser) til dem, der har deres på det tørre, og pisk til de dårligst stillede.

    Ja, sådan er vi så forskellige.

    P.S. Skal du selv have en stor økonomisk gulerod for at gå på arbejde – eller er der andet, der motiverer dig, som ikke gælder for folk på kontanthjælp?

  25. Af r vangkilde

    -

    SKAT PÅ FATTIGDOM ! -er vi blevet slaver af verdens dyreste velfærdskat, når systemet opkrævet
    skat af den sidste krone, ELLER når kontanthjælpen modtageren bliver bundetfanget i evig forsørgelse på trods af en offentlig garanti for beskæftigelse.

  26. Af P Christensen

    -

    Uden gulv intet loft.
    Den nuværende situation i DK med høje skatter og lav kvalitet er resultatet af
    manglende omhu (for befolkningen) og selvfedme hos årtiers danske politikere af enhver observans.
    Det er gået galt i mange henseender.

    Velfærdssystemet skal være et sikkerhedsnet og ikke en hængekøje
    Vi skal ikke importere vore sociale problemer og klienter.
    Arbejde og jobskabelse skal have absolut første prioritet, og ikke spekulation.
    Arbejde foregår også med hånden

    Desværre har fx indvandrerpolitikken været et uimodsagt free-ride for politikerne.
    Man har solet sig i og eksponeret sin egen (indbildte) godhed,
    mens prisen både socialt og økonomisk er tørret af på andre end den herskende klasse.

  27. Af Tommy Runge

    -

    Jeg synes at vi glemmer det, der er meget vigtigt i denne debat,hvor vi alle er mennesker og politikerne sparker til nogen ,der ligger ned, istedet for omsorg og hjælp, når de føre så en hård politik og en tone om andre mennesker ,der har det sværdt. Hvor er værdigheden og empatien henne. Hvor mange vil bytte plads med en kontanthjælpsmodtagere.
    Er vi dansker blevet så selvfede, selvhøjtidelig og magelige, at vi har glemt hvad årsagen til ,at vi har det system,som vi har idag ,i Danmark, som vi iøvrigt har været flere årtier om at bygge op, med blod sved og tåre, i kan jo bare læse Danmarks historie og det virker som om ,vi ikke vil tale om lorten. Når Joakim b Olsen taler sådan om kontanthjælpsmodtagere , som han gør og iøvrigt er Joakim b Olsen selv blevet båret på hænder og fødder af det system, som har hjulpet ham med at blive kuglestøder og som han samtidig taler ned, når joakim kun taler pengeseddeler og ik ser mennesket bag, så siver den hårde tone ned i samfundet og det er mega selvmål og kan få uoverskuelige konsekvenser, synes jeg, vi har alle på et tidspunkt, behov for hjælp og vi er ik så gode til at samle mennesker op mere her i Danmark, jeg synes ,vi systombehandler, fordi penge kommer før mennesket, det får så langt sigtet konsekvenser, at det er selvmål for danmark. Vi skal vel som dansker være kendt ( vores tradition) for at yde nødhjælp og hjælpe der hvor der er et behov og ikke blive kendt for at smide bomber der kan ramme uskyldig og føre krig, som vi gør idag, samt bruge lande uden for EU som skraldespande. Verden er vores alles samfund og vi er alle mennesker ,med de samme følelser og drømme. BEHANDELE ANDRE, SOM DU SELV VIL BEHANDELES. Lad os bruge vores demokratiske ret, til at vise det er ikke iorden, den vej, vi er på vej op af.

  28. Af Tommy Runge

    -

    Den politik og den medtode med kontanthjælpsloftet,sparker til folk der ligger ned og hvis i politiker skal havde en jordisk chance for at kontanthjælpsmodtagere skal på arbejdesmarket, er i nød til at tænke i andre banner, end at tage penge fra kontanthjælpmodtagerne som intet har.

  29. Af Tommy Runge

    -

    Hvor er alle de billige lejeligheder, som nogen af jer politiker snakker om, kan der bo så mange kontanthjælpmodtager på Lolland og skaber det ikke parallel samfund, er det ik snart på tide at nogen af jer politiker, vedkender at den politik er ikke god for Danmark, når folk tvinges, Er det det, du selv (Tom)vil lære dine børn, sving pisken så skal det nok gå,

  30. Af j nielsen

    -

    “Et ondt kontanthjælpsloft?”

    Det er vel hensigten. At det skal gøre ondt.

    “At alt vedbliver at være som før kan ikke være målet. Vel?”

    Hvis “efter” er at folk bliver sat på gaden i hobetal, så foretrækker jeg “før”.

  31. Af Tommy Runge

    -

    Jeg tænker, vi havde muligheden for at lave et andet system, dengang vi skulle framelde os digital post, der kunne vi havde fået vores politikere til at tænke anderledes, vi har gjort os selv afhængige af et system der ikke var nødvendig, pga magelighed og at det er bekvemt.

  32. Af Tommy Runge

    -

    Åh har du ikke en fri debat, fordi jeg ikke er enig, skal mit debat indlæg censureres gang på gang

  33. Af Wehner von Braun

    -

    T. Jensen kæmper for sit brød at have ved at røre i andedammen og betragte.

    Snart vil selv hans egen rolle dog blive varetaget af en robot-skribent som med algoritmisk nøjagtighed holder debattørerne splittede.

    Afsend et budskab i en spids vinkel, lad kommentarerne komme, besvar efter forgodtbefindende eller passende skabelon og gentag processen om en uge.

    Ikke ligefrem hårdt arbejde for lav hyre. Selv en app kunde gøre det.

  34. Af Sten Stensen

    -

    Tom Jensen,

    Dine seks punkters påstande er kategorisk udokumenteret…!

    Hvad du, og de blå partier konstant udgyder er der absolut under INGEN OMSTÆNDIGHEDER evidens for. Lad nu være med kontinuerligt at tale usandt – når virkeligheden er en helt, helt anden.

  35. Af Niels Juul Hansen

    -

    Ja, det skal gøre ondt, før det gør godt.

    Så længe det gør ondt på Tom Jensen og ligesindede.

  36. Af Thomas Jensen

    -

    Forhåbentlig er der nogen som kommer til fornuft og indser at de fleste danske arbejdere er blevet overflødige i en automatiseret, digitaliseret og globaliseret verden, og accepterer at de fleste ikke arbejder for deres indtægt, men modtager en borgerløn uden modkrav fra samfundet.

    Problemet er ikke mangel på arbejdskraft, men den manglende forståelse af at vi ikke skal bruge de store mængder arbejdere, når hesten ikke længere trækker ploven, og kineserne eller maskiner laver fabriksarbejdet.

  37. Af Jan Petersen

    -

    I øvrigt laver kinesere ikke længere fabriksarbejdet. En artikel på DR.dk:

    “Fabrikker i Kina erstatter ni ud af ti arbejdere med robotter
    Flere fuldt automatiserede fabrikker er åbnet i Kina. De erstatter op mod 90 procent af de ansatte med robotter.”
    https://www.dr.dk/nyheder/viden/tech/fabrikker-i-kina-erstatter-ni-ud-af-ti-arbejdere-med-robotter

    Hvad mennesker egentlig i fremtiden skal udføre af arbejde og få en indtægt fra – står mig lidt hen i det uvisse. Med mindre fremtiden byder på ekstrem kapitalisme / kommunisme – hvilket alt andet lige er lig . . . ekstrem rig overklasse og resten fattiglemmer! 🙁

  38. Af Niels Larsen

    -

    Niels Juul Hansen

    Jeg så meget hellere, at det gjorde rigtig meget ondt på de mennesker, som ikke på nogen måde står til rådighed for arbejdsmarkedet: de uniformerede muslimske kvinder.

    Der bør stilles disse helt bastante og ufravigelige krav for at modtage offentlig hjælp:

    1. Man skal være villig til at klæde sig som flertallet af medarbejderne på en given arbejdsplads – dvs. intet tørklæde, ingen burka, ingen niqab eller anden religiøs påklædning; smykker undtaget.

    2. Man skal være villig til at håndtere alle varegrupper.

    3. Man skal være villig til at tale med og omgås alle andre på normale danske betingelser, herunder håndtryk.

    4. man skal afholde sig fra at udøve sin religion i arbejdstiden.

    5. For at få en offentlig stilling skal ovennævnte 4 krav være opfyldt.

    Nægter man at opfylde blot ét af disse krav, skal man ikke kunne modtage bare den mindste smule offentlig hjælp.

  39. Af Jørgen F.

    -

    …Ikke at det vedkommer denne blog – men alligevel. Berlingskes dækning af det amerikanske valg er dybt tendentiøs – heraf komplet useriøs – men desværre også udtryk for både uvidenhed og mangel på forståelse for globaliseringens konsekvenser i USA.

    Ikke mindst seneste udgave af ‘Berlingske Mener’ viser hvordan automatpiloten er sat til i dækningen af valget. Man må forstå på skribenten at alle de amerikanere , der har mistet job og fremtid kun er et problem for USA – fordi Trump nu italesætter problemet? Shut up and stay poor.. Hvor det menneskesyn stammer fra er ikke godt at vide – men uhyggeligt er det.

    Globaliseringen har ramt USA hårdt – ikke mindst grundet kombinationen af den lave sikringsgrad og de relativt høje lønninger. Og præcis som det i Danmark er et afgørende politisk tema at sikre nye generationer samme fremtid som den nuværende generation – så ser langt de fleste amerikanere USA som et produkt at tidligere generationers hårde arbejde. Et produkt , der for mange er ved at smuldre bort .

    Det problem kan man løse på mange måder inden for demokratiets rammer. De 3 mest fremtrædende kandidater derovre har fremvist hver deres løsningsmodel. Af ubegribelige årsager har de danske medier kastet sig i armene på kandidaten, der promoverer den for den almindelige borger mest arrogante og uantagelige løsningsmodel.

    Ingen ønsker Clintons løsning gennemført i sit eget land – ingen.

    Sanders så flex-security, som i de nordiske lande, som eneste løsning på globaliseringsproblematikken omkring de høje lønninger og de åbne handelsgrænser. En fornuftig løsningsmodel – men naturligvis en meget svær transformation af det amerikanske samfund. Han er ude – desværre.

    Trump ser eneste mulighed som at stoppe lønpresset fra indvandringen – og stoppe lønpresset fra asiens fabrikker igennem handelsrestriktioner. Køb amerikansk – betal amerikanske priser og giv amerikanske lønninger i USA. I hvert fald indtil at blødningen er stoppet. En snusfornuftig løsning , der naturligvis giver nogle virksomhedsejere problemer. Men alle de amerikanske medier – og de danske medier med? Det er komplet uforståeligt at en praktisk løsning til gavn for en forarmet lavere middelklasse kan skabe så meget negativ presse.

    Og så er der den arrogante Clinton løsning. En metode til at fjerne fornemmelsen for at generationers arbejde med at forbedre vilkårene for den almindelige amerikaner er smuldret bort som følge af globaliseringen – i hvert fald fjerne fornemmelsen som et demokratisk problem – er at skabe en helt ny lavere middelklasse med færre krav til lønninger og sociale vilkår.

    Indvandrerne fra syd starter med andre ord en ny historie om USA – fra et nyt og lavere udgangspunkt. Til stor glæde for staten , der slipper for at opfylde den hvide middelklasses krav til social sikkerhed – og til glæde for industrien, der slipper for at innovere sig ud af problemet med de høje lønninger. Heraf fuld kraft fremad med immigrationen – til glæde for eliten – men naturligvis også helt uacceptabelt for en stor gruppe af helt almindelige amerikanere. De amerikanere som Clinton og Berlingske nu bare affejer som ‘ynkelige’

    Kære Berlingske – måske var det på tide at overveje den stålsatte støtte til Clinton. Vi ønsker IKKE Clintons samfundsmodel implementeret i Danmark – ej heller i nærheden af Europa. Heller ikke påført os indirekte via TTIP.

  40. Af Sten Stensen

    -

    Professor i socialret Kirsten Ketscher sætter spørgsmålstegn ved, om kontanthjælpsloftet og 225-timers reglen overholder grundloven.

    Ifølge grundlovens paragraf 75 stk. 2 skal alle, som ikke kan forsørge sig selv og som ikke skal forsørges af andre, have ret til hjælp fra det offentlige.

    Vi kommer til at se nogle grundlovssager som konsekvens af det her, siger Kirsten Ketscher.

  41. Af Einar Madsen

    -

    Jeg vil citere min ven Per: “Spørgsmål: Hvordan kan det være rige motiveres af skattelettelser, altså flere penge, mens fattige motiveres af det modsatte: at få færre penge? “

  42. Af Jan Petersen

    -

    Professor kan enhver klaphat kalde sig – helt på linje med f.eks præst eller journalist – IKKE beskyttede titler. Fred være med de Grundlovs-fantasier 🙂

  43. Af Niels Larsen

    -

    “Vi ønsker IKKE Clintons samfundsmodel implementeret i Danmark – ej heller i nærheden af Europa. Heller ikke påført os indirekte via TTIP.”

    Enig!

    Og vi ønsker hverken Clinton eller Trump. Beklageligvis bliver det enten pest eller kolera. 🙁

    Men vi kan i det mindste holde os udenfor USAs krige – og bør nok gøre det!

  44. Af Kim Sørensen

    -

    Einar

    Jeg kan godt se din og din ven Pers pointe. Men i sidste ende, er det vel heller ikke udsigten til færre penge, der ses som den motiverende faktor? Det er vel derimod udsigten til flere penge, ved at udskifte kontanthjælpen med løn, der tænkes som den motiverende faktor og der har regeringen da bestemt en pointe.
    Personligt mener jeg systemet er forkert skruet sammen, ved placeringen af folk på kontanthjælp, som tydeligvis burde falde ind under en anden kategori og derfor være på en anden form for social ydelse. Men når vi har, eller har haft, en situation, hvor folk har kunnet opretholde en indtægt via overførselsindkomst, der har ligget et langt stykke over mange lønarbejderes, blot ved at få et barn og sætte sig i en dyr lejebolig, så har vi da unægteligt også et problem i forhold til borgerens grundlæggende motivation.

Kommentarer er lukket.