En skadelig teaterforestilling om pressefrihed?

Af Tom Jensen 32

Vidste Politikens ansvarshavende chefredaktør Christian Jensen, at fhv. PET-chef Jakob Scharf var udstyret med en særligt vidtgående tavshedspligt, da chefredaktøren trykkede på knappen til Politikens søndagsudgave? Det var i den, avisen genoptrykte bogen om Scharf og PET, der af byretten var blevet stoppet af et fogedforbud.

Det er et godt spørgsmål, som Christian Jensen endnu ikke har ønsket at svare på. Det kan dog konstateres, at chefredaktøren af bogens forfatter Morten Skjoldager blev informeret om fogedforbuddet mod forlaget og bogens forfatter allerede fredag, efter Skjoldager i Politikens reception modtog papirerne fra retten fra en betjent. Det kan også konstateres, at tavshedserklæringen eksisterer som et bilag til dette fogedforbud.

Hvorfor er det vigtigt? Jo, det er temmelig vigtigt for forståelsen af, om den danske offentlighed i de seneste fem dage er blevet kørt rundt i manegen af nogle medier med Politiken i spidsen, som slog sig op på at føre en principielt afgørende kamp for pressefriheden i Danmark. Mod myndigheders ret til arbitrært og på et uendeligt tyndt grundlag at kræve udgivelser til gennemlæsning og godkendelse, før de udgives. Mod ”censur og andre forebyggende forholdsregler”, der som bekendt i henhold til Grundloven ”ingensinde på ny kan indføres”.

Det var denne vigtige kamp, Politiken brystede sig af at føre, da man søndag tog det meget vidtgående skridt at trodse domstolene, trodse byrettens nedlagte fogedforbud mod bogen om Jakob Scharf og PET – og publicere hele bogen, hvert eneste ord.

Og som nu har været medvirkende til, at PET har politianmeldt både Jakob Scharf, en række boghandlere såvel som Politiken og Radio 24syv, der fredag læste op af passager fra bogen.

I sin kommentar i Politikens søndagsudgave, hvor Christian Jensen argumenterede for, hvorfor han fandt det nødvendigt så hastigt at trodse en domstols afgørelse, var netop dette kernen i argumentationen:

”Normalt har denne avis tillid til retsvæsenets afgørelser, men i denne sag mener vi, at der er begået en fejl med vidtrækkende konsekvenser,” skrev Christian Jensen og tilføjede:

”Fogedforbuddet er alene baseret på den bagsidetekst på bogen, som forlaget bl.a. har sendt ud til landets boghandlere. PET har forud for offentliggørelsen bedt forlaget om at få manuskriptet til gennemlæsning. Det har forlaget afvist. Med god grund. Hvis PET uden konkret mistanke kan forlange bøger – eller avisartikler – til gennemlæsning, så har vi reelt accepteret en efterretningstjeneste som publicistisk kontrolinstans, hvilket vil undergrave pressefriheden. Den slags har vi et andet ord for: Censur.”

Christian Jensen gentog i endnu en kommentar lagt på politiken.dk i går sine argumenter for publiceringen:

”I denne sag er der bare det særlige forhold, at det at vente ville være lig med at acceptere en situation, hvor PET alene med bagsideteksten af en bog i hånden gøres til kontrolorgan for, hvad trykte medier i Danmark kan bringe.”

Problemet er blot, at det næppe er tilfældet; PET reagerede ikke alene på grund af Scharf-bogens bagsidetekst. Vi ved nu, at Jakob Scharf allerede ved sin afgang for tre år siden satte sin underskrift på et udvidet tavshedsløfte, der forpligtede den tidligere chef for Politiets Efterretningstjeneste til at indhente PETs godkendelse, hvis han på noget tidspunkt ”ønsker at videregive oplysninger, der stammer fra ansættelsen i PET”. For eksempel, og konkret specificeret i tavshedserklæringen, i forbindelse med bogprojekter.

Flere jurister betvivler ganske vist den juridiske værdi af en sådan tavshedserklæring og problematiserer, om myndigheder overhovedet kan indgå en aftale, der udvider tavshedspligten for tidligere ansatte ud over det, der allerede ligger i straffe- og forvaltningslovgivningen. Dét vil givet – og med rette – blive diskuteret i den kommende tid.

Men ikke desto mindre:

Den udvidede tavshedspligt, som Scharf selv har sat sin underskrift på, rykker jo en hel del ved sagen. For hele weekenden var en central del af diskussionen, om Jakob Scharf i bogen fremkom med konkrete oplysninger, der kunne være et brud på hans tavshedspligt og i værste fald skade PETs arbejde med f.eks. terrorbekæmpelse.

Det sidste var blandt andet styrende for Berlingskes tilgang til sagen. Vi fastholdt, at det – trods det vidtgående og problematiske fogedforbud mod Radio 24syv og Ekstra Bladet udstedt ved et hemmeligt retsmøde natten til lørdag – må være muligt at orientere offentligheden om, hvad bogen om Scharf og PET overhovedet omhandler. Men på en måde, så det under ingen omstændigheder skader PETs terrorbekæmpelse eller bringer mennesker endsige rigets sikkerhed i fare.

Nu ved vi, at alene Scharfs deltagelse i bogen kan være i modstrid med det løfte om tavshed, han selv har givet til PET.

LÆS OGSÅ: FORSTÅ BALLADEN OM SCHARF-BOGEN PÅ 5 MINUTTER OG 51 SEKUNDER

Derfor er det et godt spørgsmål, om Politikens chefredaktør kendte til tavshedserklæringen, da han udgav Scharf-bogen og satte sig over domstolene.

For hvis Politiken har trodset domstolene og trykt Scharf-bogen med den udtrykkelige argumentation, at fogedforbuddet var tyndt og kun baseret på en bagsidetekst, samtidig med at man udmærket vidste, at den udvidede tavshedserklæring fandtes som en del af bilagsmaterialet bag fogedforbuddet, så har man et endog meget stort forklaringsproblem.

Da har man ikke blot alt for hastigt og uden at tænke sig ordentligt om gennemført en publicering af en fogedforbudsramt bog i stedet for at afvente en kæring og en afgørelse i landsretten. Noget jeg og Berlingske allerede har kritiseret Politiken for.

Da har man gjort noget endnu mere kritisabelt: Så har man nok påstået at føre en afgørende kamp for pressefriheden i Danmark, men i stedet har man opført en slags teaterforestilling, hvor man har sagt ét og vidst noget andet.

En teaterforestilling, der i givet fald kan vise sig at være særdeles skadelig for mediernes anseelse og troværdighed i Danmark.

En teaterforestilling som – tror jeg – for en stor del af den danske befolkning vil tegne et billede af en presse, der i endnu højere grad end Politiets Efterretningstjeneste har et problem, fordi man sætter sig selv over domstolene – på et meget tyndt grundlag.

En teaterforestilling som i værste fald kan få politikerne til at barsle med nye, skærpede straframmer over for medierne.

En teaterforestilling i givet fald med Politiken i centrum. Men med andre rolleindehavere som forlaget People’s Press, der i lighed med Scharf-bogens forfatter Morten Skjoldager har kendt til Scharfs tavshedsløfte til PET siden 28. september i år. Alligevel har også Jakob Kvist, kreativ direktør i People’s Press, givet det indtryk, at det alene var bogens bagsidetekst, der var årsagen til fogedforbuddet.

Ydermere en teaterforestilling der i første omgang trak store dele af mediebranchen med i hele eller delvise sympatierklæringer med den igangblæste kamp for pressefriheden. Måske fordi de øvrige medier – i modsætning til People’s Press, forfatteren og altså tilsyneladende også Politiken – var uvidende om Scharfs udvidede tavshedsløfte.

Det vil være stærkt ulykkeligt for mediernes anseelse i Danmark hvis det, der af især Politiken blev udlagt som en helt afgørende kamp for pressefriheden, i virkeligheden var en teaterforestilling, hvor de udøvende udmærket vidste, at der var helt andre ting på spil i byretten, end man udadtil gav indtryk af.

Det vil især være ulykkeligt, fordi der findes situationer, hvor pressefriheden virkelig kan være under pres, og hvor medierne må og skal kæmpe for retten til frit at kunne oplyse offentligheden om sager, der indlysende har offentlighedens interesse.

Det har blandt andre Berlingske således måttet – også i nyere tid. I 2004 skrev Berlingske en række artikler, som byggede på hemmeligtstemplede vurderinger af grundlaget for Irak-krigen i Forsvarets Efterretningstjeneste. Dokumenterne viste, at FE var mere tilbageholdende i vurderingen af grundlaget for krigen, nemlig spørgsmålet om hvorvidt Saddam Husseins styre havde masseødelæggelsesvåben, end den danske regering gav indtryk af.

I 2005 blev den fhv. analytiker i FE Frank Grevil idømt fire måneders ubetinget fængsel for at have brudt sin tavshedspligt og videregivet de hemmelige dokumenter til  Berlingske.

Men også avisen Berlingske blev trukket i retten for såkaldt informationshæleri. Daværende ansvarshavende chefredaktør Niels Lunde og journalisterne Jesper Larsen og Michael Bjerre blev dog i december 2006 lykkeligvis frikendt. For retten fandt, at de lækkede oplysninger havde offentlighedens interesse. Og at det derfor, uagtet at der var tale om et ulovligt læk, som Frank Grevil blev idømt fængsel for, var begrundet, at avisen viderebragte dokumenterne til offentligheden.

Grevil-sagen og Scharf-sagen kan ikke direkte sammenlignes, for der var dengang ikke tale om, at Berlingske brød noget fogedforbud.

Når jeg bringer sagen op her, er det blot for at understrege den pointe, at der er situationer, hvor medierne må og skal kæmpe den afgørende kamp for pressefriheden, hvis den på den ene eller anden måde er truet. Med de følger, en sådan kamp kan få.

Med den viden, der nu er kommet for dagen om Jakob Scharfs udvidede tavshedspligt, er der imidlertid ikke meget der tyder på, at Scharf-affæren kan henregnes under en sådan situation.

Og snarere end at være frontkæmpere for pressefriheden kan Politiken & co. vel reelt siges at have optrådt som Jakob Scharfs nyttige redskaber.

Om det er sket bevidst eller ubevidst, er ikke uden betydning for, hvor meget denne sag ender med at skade mediernes troværdighed og anseelse i befolkningen.

Også derfor burde Politikens chefredaktør gøre sig den ulejlighed at svare på spørgsmålet om, hvorvidt han kendte til Jakob Scharfs udvidede tavshedsløfte, da avisen søndag trodsede byrettens kendelse og publicerede hele bogen om Scharfs tid i PET.

KLIK HER OG FØLG MIG PÅ FACEBOOK

KLIK HER OG FØLG MIG PÅ TWITTER

32 kommentarer RSS

  1. Af Jan Petersen

    -

    Jeg har ikke selv læst nævnte bog, heller ikke læst Politikens særudgave af bogen, men må gå ud fra at feks Tom Jensen har læst bogen. Derfor mit spørgsmål til Tom Jensen. Er der noget i den bog, der kan skade Danmarks interesser? – som det kaldes – når eventuelle ulovligheder skal skjules for offentligheden!

  2. Af Thomas Nielsen

    -

    Det forlyder fra pålidelig kilde at chefen for Politikens Efterretningstjeneste har pålagt sig selv en udvidet tavshedpligt i dette spørgsmål…

  3. Af Javier Martinez

    -

    “Hvis PET uden konkret mistanke kan forlange bøger – eller avisartikler – til gennemlæsning, så har vi reelt accepteret en efterretningstjeneste som publicistisk kontrolinstans, hvilket vil undergrave pressefriheden. Den slags har vi et andet ord for: Censur.”

    Meget kloge og korrekte ord af Christian Jensen..Whistleblowers skal være fuldt lovlig. Derudover har Politiken undersøgt om de mener der stod noget der undergravet rigets sikkerhed. Selv ombudsmanden har ingen adgang til PET og FE..Pengekriminaliteten af de ansatte der, er formentlig også massiv, som generelt magtmisbrug, vold, muligvis tortur mv.
    Der skal offentlig adgang og indsigt til PET og FE herom..

    Jeg har selv været vidne til kriminelle handlinger i det offentlige..Vi taler om decideret tyveri i en kommune af mange hundrede tusinde kroner..Nok ca. 1 million.. På det tidspunkt havde jeg skulle underskrive en tavshedserklæring, og kommunen nægtet at behandle min klage over tyveri af kommunens ledende medarbejdere og henviste til min “tavshedspligt”….Selv staten på det tidspunkt-VKO, var i en borgerlig kommune også-nægtet at behandle min klage om tyveri begået af kommunens ledere efter at jeg ignoreret kommunens forbud mod videre klager, og politiet nægtet at behandle og undersøge den også, pga. af selvsamme. Ihvertfald kom sidstnævnte retur, og fortalte at kommunen havde henlagt sagen som falsk. Og det var så det..Tyveriet fortsætter til den dag i dag, så vidt jeg har indsigt i..

    Tilbage i 90érne under Nyrup, afleveret jeg en større mængde papirer til skatteministeriet mht. penge kriminalitet af udenlandske boende Danske rigmænd. Så vidt jeg ved blev de alle henlagt og ikke undersøgt mine beviser. Dengang var der 10% officielt i findeløn ved pengekriminalitet, og muligvis derfor at skat efter utallige påmindelser om hvad der skete ved efterforskningen, nægtet at komme retur med info, pga. en påstået “tavshedspligt”. og “ikke oplysningspligt” i sagernes udkom!. (altså ingen fik nogensinde nogen findeløn her!)..Skat ,havde selv kontaktet mig, mht. at de ønsket informationer til at starte med, og tilbudt disse lo% af det indkasseret beløb. 🙂
    De der”tavshedspligter” og “ikke oplysningspligter” , er gode for magthaverne!…Og de skal væk de fleste af dem, hvis det gavner offentlighedens interesse..

    Tavshedspligter i fx. det offentlige, Berlingske hus, og andre firmaer, skal fjernes hvis de gavner offentlighedens interesse..PET er naturligvis et specielt tilfælde..Men PET har ingen ret til selv at bestemme hvad der gavner offentlighedens interesse. og hvad der truer riget ved læk..Dette er kun et spørgsmål for en domstol. Og Politiken har analyseret sig frem til, at der intet var der truet riget her, ved udgivelsen af bogen…Altså , Politiken har ageret vagthund, seriøst medie, kritisk journalistik og repræsenteret folket…Derudover har avisen blot gengivet Scharfs bog, og da han selv er meldt til Politiet -han ryster på hovedet over PET´s trussel her-må det være ham der skal straffes hvis nogen. Et farligt præcedens hvis PET går ind og bestemmer avisernes ytringsfrihed i fremtiden. Berlingske følger naturligvis så godt som altid magthavernes ønske her.. Det mest kritiske de har lavet , var vel dengang de fortalte om Mærsk familiens eksport af våben til Nazi tyskland under krigen?,og salige gamle Mærsk solgte avisen dagen efter?

  4. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Frank Grevil er en helt, og Berlingske gjorde det helt rigtige i dén sag.

    For det var i dén grad i offentlighedens interesse, at Grevil – og Berlingske – oplyste os om, at FE aldrig havde anset det for sandsynligt, at Saddam Hussein besad masseødelæggelsesvåben, selvom statsministeren havde anvendt disse ikke-eksisterende masseødelæggelsesvåben, som argument for, at Danmark skulle deltage i en tilsyneladende ulovlig angrebskrig mod et fjernt land, der aldrig havde angrebet os, eller truet os på nogen måde.

    Hvis statsministeren vidste, at det var usandsynligt, at Saddam Hussein besad masseødelæggelsesvåben, så løj han for Folketinget og lod danske soldater dø i en ulovlig angrebskrig.

  5. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Grevil er ikke den eneste, der har afsløret, at offentligheden bliver manipuleret groft af krigsliderlige politikere.

    Da Donald Rumsfeld var forsvarsminister i USA, bad han om tilladelse til, at anvende psyops – psychological operations – mod venligtsindede nationer, og fik den.

    Bush-administrationen bad public relationsfirmaet, Hills and Knowlton, om hjælp til, at overbevise den amerikanske offentlighed om, at det var nødvendigt at angribe Irak, om nødvendigt ved hjælp af løgnagtig propaganda.

    Den amerrikanske offentlighed blev overbevist om, at det var nødvendigt at angibe Irak, ved hjælp af et falsk vidneudsagn, som var konstrueret af His and Knowlton med det formål, at manipulere den ameriaksnke offentlighed, til at udkæmpe en ulovlig angrebskrig for det kuwaitiske emirat.

    Uddrag fra “How the War Party Sold the 1991 Bombing of Iraq to US” af Mitchel Cohen 30 december 2002:

    “In October, 1990, a 15-year-old Kuwaiti girl, identified only as Nayirah, appeared in Washington before the House of Representatives’ Human Rights Caucus. She testified that Iraqi soldiers who had invaded Kuwait on August 2nd tore hundreds of babies from hospital incubators and killed them.”

    “How did Nayirah first come to the attention of the Congressional Human Rights Caucus, which put her before the world’s cameras? It was arranged by Hill & Knowlton, a public relations firm hired to rally the U.S. populace behind Bush’s policy of going to war. And it worked!

    Hill & Knowlton’s yellow ribbon campaign to whip up support for “our” troops, which followed their orchestration of Nayirah’s phony “incubator” testimony, was a public relations masterpiece. The claim that satellite photos revealed that Iraq had troops poised to strike Saudi Arabia was also fabricated by the PR firm. Hill & Knowlton was paid between $12 million (as reported two years later on “60 Minutes”) and $20 million (as reported on “20/20”) for “services rendered.” The group fronting the money? Citizens for a Free Kuwait, a phony “human rights agency” set up and funded entirely by Kuwait’s emirocracy to promote its interests in the U.S.

    “When Hill & Knowlton masterminded the Kuwaiti campaign to sell the Gulf War to the American public, the owners of this highly effective propaganda machine were residing in another country” – the United Kingdom – writes Sharon Beder and Richard Gosden in PR Watch. “Should this give pause for thought? Does it demonstrate a certain potential for the future exercise of global political power – the power to manipulate democratic political processes through managing public opinion,” which Hill and Knowlton demonstrated 10 years ago?(5)

    All of this is concealed in a new HBO “behind-the-scenes true story” of the Gulf War, which is being released at this crucial political moment. As Fairness and Accuracy in Reporting writes, “HBO’s version of history never makes clear that the incubator story was fraudulent”

  6. Af Finn Larsen

    -

    Sidder du og bryster dig af Grevil sagen hvor Frank Grevil fik smadret sin karierre, mens I solgte aviser ?
    Vi må bakke op om de folk, der vover noget for at fortælle os hvordan magten i samfundet udøves. I andre er til at overse.

  7. Af Helge Nørager

    -

    Kan ikke undgå en følelse af at Scharf, griner hele vejen hen til banken.

  8. Af Niels Larsen

    -

    Helge Nørager

    Så må vi se, om grinet holder.

    Nogle af partierne taler om at boykotte hans firma – og så truer konkursen.

  9. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Det undrer jo såre, at Scharff ikke, som har har givet udtryk for, skulle have overholdt tavshedspligten! Det virker uforståeligt!

  10. Af Jan Petersen

    -

    Jeg fatter iøvrigt ikke, hvordan Berlingske chefredaktør kan omtale pressefrihed som en teaterforestilling. Ytringsfrihed er ikke blot selve fundamentet for styreformen demokrati, men også fundamentet for pressefrihed. Hvilket Grundloven helt klart skærer ud i pap:

    § 77. Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny indføres..

    Så et fogedforbud mod offentliggørelse af en feks en bog – også kaldet formel ytringsfrihed – er grundlovsstridigt. Man kan bagefter rejse en sag ved domstolene om bogens indhold – også kaldet materiel ytringsfrihed.

    Hvilke interesser er det egentlig chefredaktøren på Berlingske forsøger at tjene – demokrati, ytringsfrihed, pressefrihed – eller magthavernes åbenlyse modstand mod samme?

  11. Af Flemming Lau

    -

    En whisleblower kan være et tveægget sværd for offentlighedens interesser. Specielt når det er på så sårbare områder, som PETs og FETs. Det er jo ret beset den vestlige verdens, herunder Danmarks sikkerhed og troværdighed, som står på spil! Som whisleblower skal man immervæk have overblikket og samvittighed, i konsekvens analyseren, samt nøje have gransket sine motiver, før man går i “æteren” Man vil pasifisters side, inderligt gerne have erklæret Irak og også gerne Afghanistan krigen ulovlig, men forgæves. Idag er vi mange despotere og terrorister fattigere, Heldigvis! Modsat kan vi jo spørge de “intellektuelle” der hjælp Khomeni til magten i Iran, om de er tilfredse med udviklingen i landet ? Og I benægtende fald, hvad vil man gøre for at rode på dette ? “Vanrøgt” er jo i princippet lige så slemt som “overgreb”!

  12. Af Jan Petersen

    -

    Iøvrigt et noget tvivlsomt udsagn – ” Idag er vi mange despotere og terrorister fattigere,”

    Verden anno 2016 har vel aldrig i nyere tid bestået af mærkværdige despoter og terrorister – siden iscenesatte mainstream mediestunt 9/11-2001?

  13. Af Niels Poulsen

    -

    Jan Petersen

    Det, du ikke fatter (dine egne ord), er nok ordene: “dog under ansvar for domstolene”.

    Vi har ikke ubegrænset ytringfrihed i Danmark. Det er ikke tilladt at offentliggøre tekst og tale, som overtræder vores demokratisk vedtagne lovgivning. Det er op til vores uafhængige domstole at afgøre, om den pågældende tekst og tale gør det.

    Det sker ofte, at enkeltpersoner eller organisationer forsøger at få nedlagt fogedforbud mod en kommende bog eller et kommende tv-program, fordi de føler deres ære krænket.

    Eksempelvis blev der nedlagt fogedforbud mod et program om Scadinavian Star, som DR havde lavet, fordi en af de medvirkende mente, at han uretfærdigt blev hængt ud som havende et ansvar for ulykken.

    Det er da et retssamfund værdigt, at man kan få standset æreskrænkende udsagn og andre overtrædelser af vores lovgivning, inden de bliver offentliggjort.

    Ud fra bagsideteksten kunne Scharfs bog tænkes at overtræde vores lovgivning ved at bringe mennesker og landets sikkerhed i fare. Jeg er sikker på, at du ligesom jeg synes, at det ville være forfærdeligt, hvis det skete.

    Og en sidste ting: Vi kender alle sammen formuleringen om magtens tredeling. Vores domstole er uafhængige af den udøvende magt. Derfor kan der aldrig være tale om censur, når det er en domstol, som træffer afgørelsen. Det er først censur, når det er regeringsmagten, som forbyder tekst eller tale, f.eks. det ambassadørerne forlangte af Fogh under tegningesagen.

  14. Af Jan Petersen

    -

    @ NIELS POULSEN – 12. OKTOBER 2016 18:03

    Vi har ubegrænset formel ytringsfrihed (forbud mod censur og andre forebyggende foranstaltninger) – MEN vi har ikke ubegrænset materiel ytringsfrihed (selve ytringens indhold) – feks injurier og lignende. Læs lidt forfatningsret – en god kilde, hvad ytringsfrihed angår, er Alf Ross 🙂

  15. Af Morten Melgaard

    -

    Man kan godt undre over, hvad hensigten er bag de andre mediers hetz af Politiken – er det mon bare at de er kede af, at det ikke var deres egen journalist, der forfattede en bog som Skjoldagdr nu har gjort – så det er i ren misundelse, at der nu bliver hakket på Politiken – mens de andre medier venter på deres egen æressag – haha! Lad os se om den slipper igennem censuren… ude i befolkningen er der stående applaus til Politiken, det er helt sikkert… Scharf og PET (og Justitsministeriet) måske mindre sådan… men til Berlingske og de andre? Ja, én dag får de vel også noget at være stolte over og berettige dem selv som medie ved… hvem ved, måske en æressag… så kan applaussen falde til dem… :)))

  16. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    @ Flemming Lau

    Du skriver: “En whistleblower kan være et tveægget sværd for offentlighedens interesser. Specielt når det er på så sårbare områder, som PETs og FETs. Det er jo ret beset den vestlige verdens, herunder Danmarks sikkerhed og troværdighed, som står på spil!”

    Mener du virkeligt, at det var forkert, at whistlebloweren, Frank Grevil, afslørede, at statsminister Anders Fogh Rasmussen tilsyneladende løj overfor Folketinget, da han påstod, at han med sikkerhed vidste, at Saddam Hussein besad masseødelæggelsesvåben, selvom Forsvarets Efterretningstjeneste havde oplyst ham om, at der ikke havde skyggen af bevis for, at Saddam Hussein besad masseødelæggelsesvåben?

    Hvis myndighederne er nødt til, at lukke munden på en whistleblower, som Frank Grevil, der afslører, at selveste statsministeren har vildledt Folketinget til, at støtte en angrebskrig på et falsk grundlag (hvilket gør krigen ulovlig), som Anders Fogh Rasmussen gjorde – og det bliver opdaget af offentligheden, så er de danske myndigheders troværdighed allerede forduftet.

    Og det er ikke whistlebloweren, Frank Grevils skyld.

  17. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Flemming Lau, mener du virkeligt, at det var forkert, at whistlebloweren Frank Grevil afslørede, at statsminister Anders Fogh Rasmussen tilsyneladende løj overfor Folketinget, da han påstod, at han med sikkerhed vidste, at Saddam Hussein besad masseødelæggelsesvåben, selvom Forsvarets Efterretningstjeneste havde oplyst statministeren om, at den ikke havde skyggen af bevis for, at Saddam Hussein besad masseødelæggelsesvåben?

    Hvis myndighederne er nødt til, at lukke munden på en whistleblower, som Frank Grevil, der afslører, at selveste statsministeren har vildledt Folketinget til, at støtte en angrebskrig på et falsk grundlag (hvilket gør krigen ulovlig), som Anders Fogh Rasmussen gjorde – og det bliver opdaget af offentligheden, så har de danske myndigheders troværdighed allerede fået et alvorligt knæk.

    Og det er ikke whistlebloweren Frank Grevils skyld.

  18. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Mener du virkeligt, Flemming Lau, at det var forkert, at whistlebloweren Frank Grevil afslørede, at statsminister Anders Fogh Rasmussen tilsyneladende vildledte Folketinget, da han påstod, at han med sikkerhed vidste, at Saddam Hussein besad masseødelæggelsesvåben, selvom Forsvarets Efterretningstjeneste havde oplyst statministeren om, at den ikke havde skyggen af bevis for, at Saddam Hussein besad masseødelæggelsesvåben?

  19. Af Javier Martinez

    -

    En gang fik Bertel Haarder lagt fogedforbud mod visningen af et DR program..Hele programmet bestod blot af et interview mellem Bertil og christianitten der filmede dokumentaren..
    Den kører på 20 år eller så på christiania mv., og hver en person der ser den, ser aldrig på Bertel med samme øjne igen..Manden er så ekstrem, at hans eneste sammenligning er den Amerikanske præsidentkandidat , Donald the trump..

    Igen, magthavere har alt for meget magt, og det er meget svært at kritisere dem her til lands..Endda når de kan stoppe deres egne frivillige ord, som i denne selvsamme dokumentar.

    ” Idag er vi mange despotere og terrorister fattigere,”

    Magthavere mener ikke at en lovlig despot og terrorist, skal registreres som en ulovlig! Således har systemet fungeret i længere tid nu, og derfor er der færre officielt…Præcis derfor der er brug for Whistleblowers her.. Man kan også være bekymret for hvor Wikileaks er? At den blindt støtter Trump i den Amerikanske valgkampagne, ved at bruge Russiske hacket informationer er bekymrende. Og man bliver nødtvungent til at se på nu, at Rusland nok er involveret i Wikileaks..Organisationen har heller aldrig noget hacket materiale fra Kina eller Rusland, alligevel er det de har vist godt for samfundet som helhed..Men vi må og skal have mere Russisk og Kinesisk hacket materiale på bordet..At Snowden sidder i Rusland i dag, er nok ikke helt så tilfældigt som jeg først også troet det.

  20. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Flemming Lau

    Mener du virkeligt, at det var forkert, at whistlebloweren Frank Grevil afslørede, at statsminister Anders Fogh Rasmussen tilsyneladende løj overfor Folketinget, da han påstod, at han med sikkerhed vidste, at Saddam Hussein besad masseødelæggelsesvåben, selvom Forsvarets Efterretningstjeneste havde oplyst statministeren om, at den ikke havde skyggen af bevis for, at Saddam Hussein besad masseødelæggelsesvåben?

    Hvis myndighederne er nødt til, at lukke munden på en whistleblower, som Frank Grevil, der afslører, at selveste statsministeren har vildledt Folketinget til, at støtte en angrebskrig på et falsk grundlag (hvilket gør krigen ulovlig), som Anders Fogh Rasmussen gjorde – og det bliver opdaget af offentligheden, så har de danske myndigheders troværdighed allerede fået et alvorligt knæk.

    Og det er ikke whistlebloweren, Frank Grevils, skyld.

  21. Af Mogens Rasmussen

    -

    Man kan vel nok gå ud fra at Scharf frivilligt har underskrevet det udvidede tavshedsløfte. Der kan vel også være noget fornuftigt i en sådan i visse virksomheder især i PET. Hvis Politiken med fl. ikke bliver straffet når man yderligere er bekendt med forholdet, så kan man for fremtiden lige så godt dømme en tavshedspligt ulovlig. At Politiken mener de går ytringsfrihedens ærinde når man tænker på, hvorledes de normalt skjuler oplysninger om indvandringens problemer skal nok mere ses i lyset af, at de gerne vil sikre en dom der er mindre end indtjeningen på et evt. større oplag.

  22. Af Søren Wolff

    -

    Jeg er stor fortaler for retten til at skrive og udgive hvad man har lyst til. Jeg synes vi i Danmark har mange gode journalister der hver dag gør alt hvad de kan for at værne om netop dette princip som er et af de vigtigste fundamenter i et velfungerende demokrati. Det er ikke en hvilken som helst person der har skrevet en bog. Det er ikke du og jeg. Det er ikke en bog om et liv som alkoholiker eller gode råd til hvordan man starter som iværksætter. Det er en mand der i 7 år har stået i spidsen for af skulle beskytte Danmark mod terror, 24 timer i døgnet, 365 dage om året. I kraft af sin position og virke har han haft adgang til en hel stribe af udvidede beføjelser og nogle af de allermest tophemmelige og følsomme oplysninger der er i Danmark. Så naturligvis gælder der i det helt konkrete tilfælde skærpende omstændigheder.

    Man kan diskutere om PET har sovet i timen. Har de ikke haft nogen indikation om at dette her var på vej? Burde de ikke have haft det og reageret aktiv i forhold til en dialog med Jacob Scharff så det kunne være løst i mindelighed inden udgivelsen? Pludselig er det gået stærkt. Bogen er på vej til udgivelse og PET virker en smule taget på sengen. Men når PET’s ønske om gennemlæsning inden publikation er blevet afvist vælger PET det eneste rationelle de kan gøre som er at søge om at få nedlagt fogedforbud. En del journalister råber vagt i gevær og bruger ord som ”pressecensur” og ”politistat”. Men helt ærligt: Hvad havde man regnet med?

    PET har det formål at beskytte Danmark og med det som arbejdsopgave er det essentielt at de i en række tilfælde kan holde information skjult for resten af samfundet. Og som almindelig dansker vil jeg faktisk stille det som krav at de gør det, for eller kan de ikke udføre deres opgave på betryggende vis. At Jakob Scharf så oven i købet har underskrevet en udvidet tavshedserklæring i forbindelse med hans jobposition skærper yderligere situationen. Måske ikke nødvendigvis i juridisk forstand da man kan diskutere værdien af en sådan aftale, men Scharf har i hvert tilfælde et etisk og moralsk problem som han får meget svært ved at forklare sig ud af.

    Overordnet set virker Scharfs og hans forlags ageren i forbindelse med bogudgivelsen som et koldt kalkuleret træk med den slet skjulte dagsorden at booste omtalen af bogen og derved salget. Man kunne jo være heldig at der var nogen der, under påberåbelse af en højere sags tjeneste (i det her tilfælde retten til frit at kunne udgive hvad man vil), tog bolden op og talte dunder og derved yderligere gav næring til opmærksomheden i bogen. Det virker faktisk som en opsat fælde. En ikke særlig godt skjult fælde som en del journalister, med Politikens Chefredaktør Christian Jensen i spidsen, gik direkte ind i.

  23. Af Jørgen F.

    -

    Grevil og Scharf sagerne er gode sammenligninger.

    Grevil var laverestående embedsmand, og hverken han selv eller pressen kunne forvente at han besad det fulde efterretningsbillede. Det må derfor siges at være ren indbildskhed , som efterretningsmand, at offentliggøre sin egen viden som den fulde sandhed. (Uanset om den så måtte være tæt på sandheden eller langt fra – det er ikke pointen )

    Scharf må derimod siges at kende et fuldt billede – og uanset hvordan han efterfølgende har mistet sit arbejde må han forstå at han besidder viden , der ikke kan videregives uden samtykke. Det er også her ren indbildskhed at forvente at den tidligere arbejdsgiver vil lade det være op til ham selv at vurdere udtalelser til bøger eller artikler. Der kan nemt være sket forandringer i organisation og taktik , der gør at emner , der tidligere kunne vurderes som ukritiske, nu er det.

    F.eks. problematikken om at 2 mistænkte inden for et par år er døde efter ildkamp med danske sikkerhedsstyrker – det kunne , efter bogen , give mistanker om nye ordrer til likvidering fra nuværende PET chef. Det forstår man udmærket godt at PET vil undgå rygtedannelser om.

    Så to gange indbildske medarbejdere.

  24. Af J Nielsen

    -

    “F.eks. problematikken om at 2 mistænkte inden for et par år er døde efter ildkamp med danske sikkerhedsstyrker – det kunne , efter bogen , give mistanker om nye ordrer til likvidering fra nuværende PET chef.”

    Tanken er nærliggende. Palle Sørensen blev taget levende.

  25. Af Flemming Lau

    -

    JSR.
    Ja ! Jeg mener det var forkert af Frank Grevil ! Set ud fra mit perspektiv, så blev USA ramt hårdt 9/11. Derved trådte Natos musketer ed, Art 5 i kraft! Hvis du spoler tilbage til dagene lige efter, hvor Bush naturligt forventede støtte fra sine allierede, så vi en Dansk statsminister hælde vandet ud af ørene: “‘ Amerika vi støtter jer, vi græder med jer, men militær støtte amerika! Der må vi sige, ikke lige nu Amerika og ikke med militær magt Amerika, nu er tiden inde til at slå koldt vand i blodet!” Så fik vi en ny statsminister der ville støtte Amerika, hele vejen. Først Afghanistan, så Irak. USA’s begrundelse var at der var 40 % chance for at Iraks militær diktatur, havde masseødelæggelsesvåben! De havde før anvendt dem mod kurderne i Nordirak i 88, uden at få en FN resolution imod sig. Efter Irak i 90, blev presset tilbage fra Kuwait, var de ikke ligefrem samarbejdsvillige om deres masseødelæggelsesvåben. Og de blev udsat for sanktioner, der gentagne gange blev overtrådt af “verdens købmænd”
    Resolution 1441 blev ikke efterlevet af Irak. For Fogh var det nok. For Bush var 40% chance, rigeligt til at fjerne Saddam. Der var 26% chance for at Bin Laden var i Abottabad! Bush gjorde ret i, helt at fjerne sunni vældet, Rumsfelt dummede sig ved kun at føre lowbudgets wars. Der var behov 300 % flere soldater. Vedrørende Gruppen for monoteisme og Jihad, forløberen for IS, så blev den dannet i Irak i 99′. Sidst men ikke mindst, danske fly bombede også på Balkan, uden FN mandag!

  26. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    “Resolution 1441 blev ikke efterlevet af Irak. For Fogh var det nok.”

    En dansk statminister har ikke magt til, at sende Danmark i krig på egen hånd, så det er ikke nok i demokratisk forstand, at det var nok til at sende Danmark i krig, for den daværende statsminister.

    Anders Fogh Rasmussen må have regnet med, at det ikke nødvendigvis var nok for et flertal af Folketings-politikerne, at Irak ikke efterlevede resolution 1441..

    For det var vel derfor, at han tilsyneladende vildledte Folketinget, da han mod bedre vidende påstod, at han med sikkerhed vidste, at Irak besad masseødelæggelsesvåben, selvom FE havde oplyst ham om, at det var der ikke beviser for.

    Grevil afslørede blot, at staministeren tilsyneladende vildtledte Folketinget, og det burde sådan set være en pligt, og ikke en strafbar forseelse.

  27. Af Jørgen F.

    -

    …og så ved man jo godt i dag at noget af det l,rt, der hældes i hovedet på civilbefolkningen i Syrien er gravet op af sandet af Saddams officerer – nu i sort uniform. Det passer bare ikke så godt ind i den ‘liberale’ historieskrivning.

  28. Af David Kelly

    -

    USA blev ganske rigtigt hårdt ramt den 11/9 2001. Men Saddam Hussein og Irak havde intet med de terrorattentater, at gøre; og det var der absolut heller intet, der tydede på dengang!

  29. Af Flemming Lau

    -

    Jørgen F.
    Sarin og klor gas skulle være relativt let at produsere, men jeg tror faktisk at du har ret! Desværre! Og hvis vi følger denne logik, så er der åbnet for et helt nyt scenarie! Hvis der er nedgravede lagre af ABC våben, eller rester af disse, så er det et spørgsmål om tid, før vesten kan imødese et ” Beskidt” bombebanslag! I slaget om Mosul, må vi håbe at man er forberedt på det værste!

  30. Af j nielsen

    -

    “Så fik vi en ny statsminister der ville støtte Amerika, hele vejen.”

    Vi fik en statsminister der fortsatte sit partis linje fra krigsårene: At lægge sig klos op ad den formodet stærkeste magt.

  31. Af Javier Martinez

    -

    Venstre ved man hvor man har, i lommen på USA…

    Britexit og denne regering til trods , er jeg -stor EU skeptikere- blevet ret så meget pro-EU efterhånden..

    Kunne man overveje en tredje vej og få UK med? Et tredelt EU, eller todelt? Nord, Syd, og Øst, eller det originale vestlige EU of Nord og Syd Europa? Er jo nødvendigt med at lukke ned for den østlige kriminalitet mv..De må langsomt sluses ind, og over 5o år, og ikke direkte som er foregået indtil videre..At vokse organisk, er nødvendigt…Lad os fjerne Venstres og Ellemanns fejltagelse, og starte på et nyt og bedre EU, uden fri indvandring mm. men blot iblandt ligeledes avanceret lande.

    Hvis Scharf ender som Whistleblower ala Assange, Snowden, Manning mv., skal han have Nobels oplysningspris…Ikke mere eller mindre.

  32. Af Javier Martinez

    -

    “Journalism is printing what someone else does not want printed: everything else is public relations.”
    George Orwell

Kommentarer er lukket.