Stop grædekoneriet om mediernes fremtid

Af Tom Jensen 12

Hver dag sin grædekone, der hikster over nye fortrædeligheder for mediebranchen: Fyringer, forsvundne forretningsmodeller, Facebook og faldende oplagstal. Hver dag sin mediechef eller fagforeningsrepræsentant, som sukker over svundne tiders forsvinden og med frygt forestiller sig, hvad der måtte forestå i morgen.

Det har været, hvad man med et moderne dansk kalder et rocky ride i mediebranchen de sidste 10-15 år. Det bliver med stor sandsynlighed også et rocky ride i de næste 10-15 år. Nye ryk i medieforbruget vil afstedkomme behov for hurtig innovation og udvikling, gamle indtægtsstrømme vil pludselig udfordres, besparelsesplaner vil blive lanceret her og hisset med mellemrum. Og ingen ansvarlig mediechef tør garantere, at det ikke rammer hos hende eller ham i næste ombæring.

Det er smertefuldt hver gang, og mennesker mister deres arbejde. Det er ulykkeligt i hvert eneste tilfælde. Der er bestemt også synlige faresignaler, som man ikke blot kan ignorere: Fra de udfordringer, internationale teknologi-giganter giver i forhold til traditionelle nationale mediermarkeder, store public service-institutioners stadigt stigende fylde i medielandskabet, og den kendsgerning, at annoncepriserne digitalt er under pres.

Men mit budskab er ikke desto mindre, at grædekonerne bør tørre øjnene og skue lidt henover besværlighederne, hvor trælsomme de end kan føles lige nu og her.

For alt hvad der sker i mediebranchen i disse år, selv når regnskyerne hænger lavest og tungest, er ikke udtryk for et dramatisk og uigenkaldeligt farvel til alle de kvaliteter, der til alle tider har kendetegnet journalistikken. Det er derimod udtryk for, at mediebranchen er på vej mod noget nyt. Noget hidtil uset. Noget, der indebærer grænseløse muligheder, som vi formentlig slet ikke gør os klart i dag.

Derfor vil jeg blæse til et opgør med grædekoneriet.

Det gavner intet. Det har taget overhånd. Det peger ingen steder hen, bortset fra bagud. Det har en tendens til at overse medieforbrugerne, der tørst efter viden og kvalitetsjournalistik og deres krav og forventninger til den, for i stedet at fokusere indadvendt på mediebranchen selv.

Det sidste er der hverken brug for eller råd til, hvis medierne skal komme styrket gennem den digitale transformation. I stedet er der brug for at tage medieforbrugeren alvorligt. Tænk, hvis vi i mediebranchen satte alt ind på det?

Det ville være et afgørende skridt mod succes i en ny virkelighed.

Snarere end at fokusere på, at der er forsvundet jobs bestemte steder i mediebranchen, snarere end at klynke, klage, begræde og sukke, kunne man vælge at fokusere på de ufattelige horisonter, der åbner sig for journalistikken i disse år.

Ledsaget af forretningsmæssige udfordringer, javel. Men med nye journalistiske muligheder følger nye muligheder for forretning. Til syvende og sidst er det mediernes egen dygtighed eller udygtighed, der kommer til at afgøre fiasko eller succes. Det er ikke alene medieudviklingen. Det er ikke alene den digitale revolution. Tværtimod. I alt dette findes mindst to muligheder for hver trussel.

Jeg vil gerne gå igennem nogle af dem her. Bagefter er vi forhåbentlig alle sammen i meget bedre humør.

Her er de – the good news:

  • Aldrig har der været flere måder at fortælle historier på.

Det er jo det vigtigste: Journalistikken. Indholdet. Historierne. Engang skulle de standses ud i bly. Nu kan man fortælle dem på tusind forskellige måder, med kreativ brug af video, socialt medieindhold, billedserier, multimediale infografikker og tilføjelse af utallige perspektiverende niveauer via links og relateret indhold. Perspektiver som kun nettet kan give, eftersom nettet både er det hurtigste og dybeste medie nogensinde. Det åbner alle horisonter for historiefortællingen. Og for en rigere journalistik end nogensinde før. Heldigvis – for læserne.

  • Aldrig har der været flere muligheder for at fortælle historier.

Enhver kan i 2016 blive sin egen publicist. Det kan give nogle udfordringer, når folkedybet går amok på sociale medier. Men det giver også et langt rigere mediebillede, så hvorfor ikke også knuselske det?

  • Aldrig har journalistik nået flere mennesker – 24 timer i døgnet.

Alle er på, altid. Blandt det, de er allermest på, er journalistik. Der kommer altid en sporvogn og en pige til, men også en læser, som logger sig på. For nogle mediefolk er det en stressende tanke og koden til al gammel ordens opløsning, men i virkeligheden er det jo en historisk frisætning: Der er altid nogen at formidle journalistik til.

  • Aldrig har der været bedre muligheder for – billigt – at distribuere kvalitetsjournalistik.

Papiraviser er dyre at producere. De kræver trykkerier, pakkerier og et fintmasket net af bude, der bærer informationerne næsten helt ind til dit morgenbord. Digitalt er det noget helt andet. For betydeligt færre udgifter kan man levere gyldne øjeblikke til læserne, uanset hvor de er, uanset hvad klokken er, uanset hvor man selv er.

  • Aldrig har den enkelte journalist og den enkelte historie været vigtigere. Aldrig har journalistik kunnet rykke ved så meget i samfundet. På så kort tid.

På et sekund kan man sætte dagsordenen, hvis man er dygtig og gennemslagskraftig nok. Hvis man har hul igennem til sit publikum. Hvis man er en stærk profil. Hvis man skriver godt nok. Hvis man er original nok. Det er værdier, som i en digital medierevolution er blevet vigtigere. Og det er fantastisk. For journalistikken – og for dens læsere.

  • Aldrig har journalisterne været dygtigere. Nu skal de bare blive endnu dygtigere.

Journalister bliver aldrig dygtige nok. De begår fejl og har blinde vinkler, de bekræfter hinanden i automat-historier og ender med at være for konserverende. Alt det dér. Men pluk en avis i arkivet fra 70erne eller 80erne og opdag, at aldrig har journalistikken været bedre. Bedre researchet. Bedre fortalt. Bedre fagligt og vidensmæssigt funderet. Nu skal den bare blive endnu meget bedre, så den kan tilfredsstille den kritiske og veluddannede læser i 2016, gøre hende klogere – og berige hans liv. Og det vil den blive.

  • De klassiske medier har aldrig nået flere mennesker og læsere

Mens grædekonerne har travlt med at erklære, at mediebranchen er en solnedgangsindustri, så strømmer læserne til, takket være den digitale revolution. På Berlingske havde vi i sommermåneden juli således næsten 1,5 millioner brugere alene på berlingske.dk, flere end en halv million brugere på business.dk og flere end 300.000 på aok.dk. Det er en rækkevidde, som vi aldrig ville have drømt om at nå, da aviser alene kom på papir. Læserne fortæller med dét, at de har brug for os. Bedre udgangspunkt kan man ikke have i en branche.

  • Medierne kender læserne bedre end nogensinde før.

For 10-20 år siden var journalistikken envejskommunikation, og reelt anede man ikke meget om, hvem man skrev til, hvad de læste, hvad de gerne ville læse – og hvordan de reagerede på den journalistik, man publicerede. Det ved vi nu, i detaljer, sekund for sekund, og i den evige interaktion, som nu er virkeligheden. Aldrig har medierne været tættere på deres læsere, og det er en gigantisk landvinding.

  • Hvis vi formår at bruge data, bliver medierne bedre.

Medierne har indtil nu været for dårlige til aktivt at bruge de alle de mange data, man har om læserne. Men også det er der ved at blive lavet om på, og det er en helt afgørende udvikling mod at gøre digitale medieforretninger mere profitable. For data er guld. Både for medierne. Men også for læserne, når medierne derved bliver bedre.

  • Det er ikke farligt at lytte til sine læsere. Det er farligere ikke at lytte til sine læsere.

At tage bestik af, hvad der engagerer og optager læserne, er ikke det samme som at sige farvel til seriøsitet og væsentlighed og goddag til clickbait og forfladigelse, som nogle frygter. Helt grundlæggende er det en bekymring, der ikke udstråler megen tillid til befolkningens intelligens og videbegærlighed. Tværtimod kan viden om læsernes adfærd hjælpe og inspirere medierne til at gøre det seriøse og væsentlige endnu mere relevant for læserne.

  • Det er ikke slam og platheder, der giver effekt digitalt. Tværtimod.

Det er en myte, at det er den mest ligegyldige freak-journalistik og de mest fladpandede holdninger, der giver størst trafik, i hvert fald på seriøse mediesites. Det gør historier, som mange føler er vedkommende og væsentlige. Debatter der engagerer. Og fortællinger der fascinerer og bevæger.

  • Nye interessante medievirksomheder vokser frem digitalt.

Mens mediebranchen tales ned, åbner stadig flere nye digitale medier med seriøst indhold. Herhjemme eksempelvis Zetland, Føljeton, POV International og InsideBusiness. Globalt er der også grøde med spændende nye medier. For de såkaldt ”klassiske” medier er det ikke et problem. Det er opløftende og inspirerende.

  • Der findes medier verden over, som begynder at få succes med at skabe en forretning digitalt.

Medier som The Times i London, Aftenposten i Norge og Aftonbladet i Sverige begynder med forskellige modeller og tilgange at se en fornuftig digital forretning tegne sig. Dermed siger jeg ikke, at den er hjemme, heller ikke for de nævnte aviser. Men man kan med en vis ret sige, at der er grøde rundt omkring. Også forretningsmæssigt.

  • Papiraviserne har oplevet en vis stabilisering i både læsertal og oplag.

Halvårslæsertallene er netop offentliggjort, og det var en negativ nyhed, at der var en svag tilbagegang fra 2015 til 2016, især hvad angår søndagsaviserne. Det større perspektiv er imidlertid noget andet: Selv om der stadig er en sivning, er mange års mere bratte fald er udjævnet i de sidste 1-2 år for papiravisernes vedkommende.

  • Papiraviserne dør ikke, papiraviserne vil leve. For der er en efterspørgsel efter papirproduktet som en særlig luksus, det er værd at betale for.

I de fleste tilfælde er det ikke sådan, at en ny teknologi slår en tidligere ihjel. I stedet bygges der ovenpå. Det vil også ske med den digitale transformation og papiraviserne. Papiravisen tilbyder nogle enestående kvaliteter, som en del af befolkningen værdsætter: Overblik, afslappende læsning, artikler der er udvalgt og prioriteret for én, det at være fri for at skulle klikke hele tiden. Og rekreativ fordybelse. Værdier der gør, at papiret giver mening – midt i en digital revolution. Hvilket er grunden til, at Berlingske i dag har relanceret sin papirudgave i nyt design og med nye sektioner. Også papiravisen skal hele tiden udvikles, så den kan leve op til moderne læseres forventninger, krav og behov.

Skærmbillede 2016-09-06 kl. 12.11.41Skærmbillede 2016-09-06 kl. 12.12.03Skærmbillede 2016-09-06 kl. 12.12.26

  • Digital annoncering er muligvis ikke svaret på alle drømme.

Når en ny teknologi opstår, flokkes alt og alle om den i håbet om et nyt klondyke. Men nogle annoncører begynder at indse, at man måske også kan opnå noget andet via papirannoncering. Man når en anden målgruppe; det kan have værdi, måske en anden værdi end den meget segmenterede digitale annoncering, men en værdi. Og man slipper i øvrigt for adblockere – den slags er så besværligt, når der er tale om papir. Der skal forbandet mange sakse til.

  • Google og Facebook er ikke bare fjender. De er i lige så høj grad venner, hvis vi forstår at udnytte deres tilstedeværelse talentfuldt nok.

Jeg er træt af at høre mediechefer undskylde egne manglende resultater med konkurrencen fra Google og Facebook. Der er ingen tvivl om, at de store globale distributions- og searchplatforme påvirker medierne. Men at isolere den påvirkning til at handle om en ny, altødelæggende konkurrence, er simpelthen for dumt og defensivt. Både Google og Facebook tilfører potentielt livsvigtig værdi til publicistiske, indholdsproducerende medier. Eksempelvis i form af digital trafik. Opgaven for medierne er alene er at være dygtige nok til at omsætte denne værdi til forretning. At bortforklare egen udygtighed med andres snilde er til gengæld udsigtsløst.

Som nævnt er der masser af udfordringer for medierne. Mediebranchen er som mange andre brancher ”disrupted”. Vendt på hovedet af ny teknologi. Den slags skaber ravage og utryghed, men sjældent nogen permanent undergang.

Blandt udfordringerne er et mediebillede, som efterhånden udgør en kakafoni af informationer, der rammer borgerne fra alle ender og kanter døgnet rundt, uden at det er muligt på kort tid og med særlig stor sikkerhed at skelne skidt fra kanel. Troværdigt fra utroværdigt. Relevant fra irrelevant. Post-faktuelt fra faktisk-faktuelt.

Det er den slags, man har professionelle kvalitetsmedier til. Og i en verden, hvor der aldrig har været mere informationsstøj derunde, har der til gengæld heller aldrig været mere brug for professionelle kvalitetsmedier.

Også derfor må grædekoneriet i og om mediebranchen stoppe.

Der er brug for, at vi mediefolk tørrer øjnene, tror på os selv og tager vores vigtige opgave alvorligt.

Ingen andre gør det nemlig for os. Og for læserne.

KLIK HER OG FØLG MIG PÅ FACEBOOK

KLIK HER OG FØLG MIG PÅ TWITTER

12 kommentarer RSS

  1. Af Ole Skovgaard

    -

    Helt enig alle skal være omstillingsparate og det beviser Berlingske med deres nye Avis tillykke med den (man overvejer næsten at gå papir igen), den ser flot ud. Men hvis det der med “grædekoneriet” skal forstås som om, at man bare accepterer et “mediemarked” i Danmark, hvor DR får 3,7 mia og 24/7 100 mill og sikkert andre en masse jeg ikke ved, så er jeg uenig. Man skal aldrig opgive kampen, men dø med støvlerne på. For så minder det mig for meget om det øvrige Danmark, hvor “serieiiværksættere” skyder op som “paddehatte” overalt i et et offentligt overreguleret marked, og det politiske Danmark har kastet Håndklædet i ringen. Anyway tillykke med avisen fra “den sure gamle mand på balkonen”.

  2. Af Javier Martinez

    -

    ” Fra de udfordringer, internationale teknologi-giganter giver i forhold til traditionelle nationale mediermarkeder, store public service-institutioners stadigt stigende fylde i medielandskabet, og den kendsgerning, at annoncepriserne digitalt er under pres.”

    Bliver spændende at følge om Berlingskes nye platform bygget over den dygtige The Guardian
    holder distancen, eller om den nedlægger sig selv som politiken har gjort ved at indfører nem ide for kommentarer mv…Indtil videre lader det til at være bygget på “forhåndsgodkendelser” og så ser virkeligheden uden tvivl sort ud , som mit kendskab er til debatten og bloggerne da……
    Når kun meninger de godkender som værende lig deres egne kommer frem, eller harmløs ligegyldig kritik, har aviserne så at sige ødelagt deres egen grund til at eksistere hvilket var bygget på obs for borgerne og en debat om denne oplysning…Uden tvivl så B mindre sort ud her i 1789 eller hvad det var når i startede, end i dag..

    Mediernes største kritik i disse år, især mainstream medierne , at den kritiske position, og dybdeborende undersøgelser af uanstændige forhold, bliver mere og mere manglende..Faktisk er det sådan at BT og EB er landets to ledende når det kommer hertil..At resten af deres sider så er fyldt af populistisk ævl er en anden historie..Men de tør hvor “de seriøse medier” tier..

    “På et sekund kan man sætte dagsordenen, hvis man er dygtig og gennemslagskraftig nok. Hvis man har hul igennem til sit publikum”

    Problemet er hvis medierne styrer dagsorden totalt, som de bla. gør ved at nedlægge ytringsfriheden tit og mestendels i dag med dens kritik, kan man uden tvivl komme til at sætte “en dagsorden” problemet er at den bliver alt for ukritisk så..Så forsvinder kritikken i sin frustration over på de sociale medier, som gør deres kontakt “med virkeligheden”, og det kan blive rigtigt, rigtigt dyrt for samfundets helhed..For det meste der er opbygget på løgn.

    Information kører forresten et gratis månedsabonnement i dette måned..Det er blot at logge sig på avisen, for at modtage den… 🙂 Så nu har husstanden både B,Børsen og Information, selvom jeg kun læser B digitalt, mm. Søndag og lørdag sektionerne.Information er en fantastisk dybdeborende papiravis, men deres digitale udgave er forfærdelig.

  3. Af Bjarne Binee Jørgensen

    -

    Iflg. Tom Jensen skal papiravisen “hele tiden udvikles. så den kan leve op til moderne læseres forventninger, krav og behov”.
    Hvis man ser på dagens nye Berlingske, så tror Tom Jensen åbenbart at læsernes forventningerne, krav og behov er flere og større farvebilleder gerne over 2 sider. Er det virkelig således at de såkaldte læsere kun kan lokkes til at læse en artikel, hvis der også er et kæmpe billede?

  4. Af Teddy-Bjørn-Plys Olsen --tegner

    -

    “gad vide om ” –TOM er klar over AT: Det er os “gamle idioter” ! –Der faktisk køber avisen ! –Som også skal tilgodeses med hensyn til ” kvalitets-journalistik” ! —Det har altid været “den, der betaler musikken ! –Også skal bestemme, hvilken melodi, der skal spilles ! –Så vi læner os tilbage –gnider os i hænderne ! -OG glæder os til “eminente forfattere –fantastiske rejse-skribenter –arkæologer –mad-fantaster –skønhed på højt niveau –formler til AT: Vi med stil kan blive 130, år, hvis vi gider ! –Og “helse-natur-pyreenær-vandringer –foto-safarier –for viderekomne –kurser i fransk/portugisisk –Jørgen Leth “en masse” –og meget – meget mere af det, der kaldes “livs-kvalitets-journalistik ! “

  5. Af Uffe Staulund

    -

    Aldrig har det været lettere, at lave en lækker, læsbar elektronisk avis end nu.
    Berlinskes elektroniske aviser er katastrofalt ringe.
    Se på JP’s netavis og BBC’ de er lækre, og de benytter den moderne teknologi på en effektiv måde til gavn for abonnenterne.

    En pensioneret typograf vil korse sig, hvis han så den anvendelse af skriftsfonds der sker.

  6. Af Erik Bramsen

    -

    Du glemte en solstraalehistorie: grundlaget for statssubventionerede medier smuldrer.

    Derfor vil jeg blæse til et opgør med grædekoneriet.

    Det er fint, men hvorfor blande laeserne ind i det? Hernede blandt normale mennesker er der ingen der graeder, reaktionen over de skatteyderbetalte mediers deroute er enten a) ligegyldighed (ca. 80%), b) skadefryd (10%) eller c) jubel (10%).

  7. Af Niels Peter Lemche

    -

    I hvert fald noget virker stadig: Filtret. To indlæg her til morgen slugtes af uhyret–lige som før omlægningen.

  8. Af Bjarne Binee Jørgensen

    -

    Hvorfor er mit indlæg fjernet/strøget af censuren?
    Er det fordi jeg har haft den “frækhed” at kritisere det overdrevne brug af billeder i den nye Berlingske? For en ny abonnent på papiravisen er det skuffende at man både skal betale flere tusinde kr. om året men åbenbart også have de rigtige meninger om avisens layout.

  9. Af Javier Martinez

    -

    “Er det virkelig således at de såkaldte læsere kun kan lokkes til at læse en artikel, hvis der også er et kæmpe billede?”

    Et billed kan sige mere end tusind ord, eller ikke!..Derfor man opfandt fotojournalister. Læs bla. Susan Sontags mesterværk “on photography” herom.

    “n fact, words do speak louder than pictures. Captions do tend to override the evidence of our eyes; but no caption can permanently restrict or secure a picture’s meaning. (108)

    Even an entirely accurate caption is only one interpretation, necessarily a limiting one, of the photograph to which it is attached. (109)

    Photographs can and do distress. But the aestheticizing tendency of photography is such that the medium which conveys distress ends up neutralizing it. (109)

    Photographs are often invoked as an aid to understanding and tolerance. In humanist jargon, the highest vocation of photography is to explain man to man. (111)

    if photographs are message, the message is both transparent and mysterious. “A photograph us a secret about a secret,” as Arbus observed. “The more it tells you the less you know.” (111”

    Avisen “the independent” startede i 90érne og adskilte sig fra andre britiske aviser da på sin satsning på dybe fotojournalistiske essays, og dybe journalistiske essays…I dag er den mestendels populistisk , russisk oligark ejet med en kort opsummering, og også letpåklædte damer. Aviserne satser alt for lidt på foto essays og fotojournalistik er min mening, som fyldt med kloge ord, faktisk er det bedste en avis kan.

  10. Af Javier Martinez

    -

    “Er det virkelig således at de såkaldte læsere kun kan lokkes til at læse en artikel, hvis der også er et kæmpe billede?”

    Et billed kan sige mere end tusind ord, eller ikke!..Derfor man opfandt fotojournalister. Læs bla. Susan Sontags mesterværk “on photography” herom. …

    “n fact, words do speak louder than pictures. Captions do tend to override the evidence of our eyes; but no caption can permanently restrict or secure a picture’s meaning. (108)

    Even an entirely accurate caption is only one interpretation, necessarily a limiting one, of the photograph to which it is attached. (109)

    Photographs can and do distress. But the aestheticizing tendency of photography is such that the medium which conveys distress ends up neutralizing it. (109)

    Photographs are often invoked as an aid to understanding and tolerance. In humanist jargon, the highest vocation of photography is to explain man to man. (111)

    if photographs are message, the message is both transparent and mysterious. “A photograph us a secret about a secret,” as Arbus observed. “The more it tells you the less you know.” (111”

    Avisen “the independent” startede i 90érne og adskilte sig fra andre britiske aviser da på sin satsning på dybe fotojournalistiske essays, og dybe journalistiske essays…I dag er den mestendels populistisk , russisk oligark ejet med en kort opsummering, og også letpåklædte damer. Aviserne satser alt for lidt på foto essays og fotojournalistik er min mening, som fyldt med kloge ord, faktisk er det bedste en avis kan.

  11. Af Dorte Jørgensen

    -

    Hejsa Tom Jensen

    Rigtig interessant at læse dette indlæg

    Citat Tom Jensen: Det er ikke farligt at lytte til sine læsere. Det er farligere ikke at lytte til sine læsere

    Jeg har mange gode ideer til Berlingske og her får du nogle få af dem.

    Nu har jeg desværre ikke set den nye Berlingske Tidende, men det ser jeg meget frem til og jeg håber I har ændret “formatet” til Søndagsavisens størrelse som var skøn at sidde med i hænderne. Før i tiden var jeg så ærgelig over jeg ikke kunne holde ud at sidde med den store Berlinger og derfor måtte abonnere på BT og Ekstrabladet og Børsen når nu jeg allerhelst ville læse Berlingske Tidende og jeg tror vi var mange som havde det sådan…..

    Nu er I jo også udkommet med en børneavis ok som jeg ikke helt forstår, men det må tiden jo vise………….Jeg tror meget mere på den modsatte retning !!

    Jeg vil forsøge at sælge min ide bedst muligt, for jeg kunne oprigtigt så meget ønske mig denne Avis fra Berlingske og jeg lover, jeg er den første til at tegne et abonnement på den 🙂

    Avisen skal primært målrettes til læsere over 40 år og den skal være seriøs. Hermed mener jeg ikke at den skal være humorforladt, nej gerne lidt gode jokes som “Ingemanns jokes” og lidt humor i journalistikken, det liver jo altid op i en sur hverdag. Men den skal være uden nyheder om realitystjerner, porno, fuck og tissemænd og patter og slankekure og madopskrifter….

    Der findes utallige medier som henvender sig til de unge, men der findes ikke rigtig en avis som henvender sig til os lidt oppe i årene. Der bliver jo ustandselig fortalt os, at vi er såååå mange ældre i danmark nu, så må vi også være såååå mange, at vi er nok grundlag for I kan lave en rentabel Avis til os !!!

    Jeg er også sikker på, at de fleste ældre (selvom de fleste også går på internettet) vil foretrække at sidde i ro og fred “med lidt god musik i baggrunden og en kop kaffe” med denne spændende nye avis. Ja de vil glæde sig til den hver uge, ligesom vi er mange som glæder os til at læse det ugentlige ugeblad…..

    Ja det skal være en ÆLDRE UGEAVIS FRA BERLINGSKE og den skal koste præcis 20 kr !!!!

    Hvorfor 20 kr, jo her sammenligner jeg med ugebladet Her og Nu som koster 20 kr og udkommer hver onsdag. DET CENTRALE VED DETTE ER, AT HER KAN ALLE VÆRE MED RENT ØKONOMISK, ALTSÅ OGSÅ DE SVAGESTE LED I SAMFUNDET (OG DE ER JO STIGENDE ÅR EFTER ÅR DESVÆRRE)……Her og Nu kører med 75 siders stof og nogle sider med øvrigt……….når de kan få det til at løbe rundt som en god forretning, så burde Berlingske også. Jeg tror det er mere rentabelt for jer grundet I har alle ugens nyheder i forvejen, så I behøver bare kopiere dem og afkorte dem lidt samt selvfølgelig supplere med nyt spænde journalistik, som jeg vil beskrive her….

    1. de første sider skal være ugens vigtigste nyheder kortet lidt ned gør ikke noget
    2. Først de danske nyheder og så de udenlandske (ikke være rodet mellem hinanden)
    3. Så skal der være en del sider som kun henvender sig til læsere over 40 år, det kan være stof om boligforhold, historier om at blive ældre fortalt af ældre, gamle minder fortalt af ældre, måske nogle spændende rejsebeskrivelser, IT-stof som kan hjælpe os med en større forståelse for alle de nye digitale maskiner som kommer på markedet. Der er ingen steder idag vi kan få fyldestgørende forklaringer på brugen af dem eller få svar på mange af vores spørgsmål. Stof om klimaforandringerne, stof om alt det vi over 40 år spekulerer på i hverdagen men som vi ikke kan finde svar på andre steder og det er meget stof I har at tage fat på her. I kunne lave en ældrespørgeside, hvor ældre kan spørge om alt der rører sig i dem og så vælger I jo hvilke spørgsmål der kan svares på og kommer i avisen…….I kunne også lave 1 side med informationer om Websites hvor de ældre kan handle varer efter DERES BEHOV OG PENGEPUNG og ikke kun links som Her og Nu sender, det er nemlig kun links til de rigeste i samfundet. De sender links til webfirmaer med tøj, sko, tasker, kosmetik etc., men alt sammen i den vanvittig dyre ende. Så man sidder faktisk og tænker, hold da op bliver dette ugeblad kun målrettet til de rige som alt andet i dette samfund snart kun bliver……eks.vis hvor de også kan købe hjælpemidler henne…..det kunne være en gribetang eller en tang til at hjælpe strømperne, toilethjælpemidler på o.s.v………..Berlingske kan jo også lade indgå nogle (ikke alt for mange) annoncer med alle disse nævnte ting i avisen. Men en samlet oversigt for overskuelighedens skyld er også vigtig………rigtig mange ting til ældre er umulige at opdrive i detailhandelen idag, de forretninger er forlængst lukket og slukket desværre………der skal være en side eller to med sjove glade ting. som vi vil se frem til at more os over uge efter uge og gerne helt jordnære ting som alle kan relatere sig til…..

    Vi mangler en ting rigtig meget og det tror jeg er alle aldre, I vil kunne glæde, ja så kan I måske få nogle yngre til også at købe/læse Ældre Ugeavisen (de unge har også godt af at læse noget mere seriøst stof og hvordan det er at blive ældre og de har også råd til 20 kr) VI MANGLER EN AVIS SOM VIL FORKLARE OS MERE OM POLITISKE SAMMENHÆNGE OG HVOR VI KAN STILLE VORES SPØRGSMÅL OG FÅ SVAR PÅ DEM…..Jeg tror vi er rigtig mange som ofte sidder og mangler svar på mange politiske spørgsmål………….det vil være oplagt med et par sider i denne nye ældreavis og skrevet i et sprog så alle forstår det altså uden alt for mange smarte fremmedsprogsformuleringer…………….os som bliver ældre har også brug for at få mere afvide om alderdommen og høre om andres erfaringer og lære af dem………Joooo der er tonsvis af stof at tage fat på i en avis til ældre…………jeg tror ovenikøbet I vil kunne få støtte til sådan en avis mange steder fra……….

    I kunne finde på et sjovt navn til den og lad den udkomme midt i ugen. Vi skal kunne købe den i supermarkeder og selvfølgelig i abonnement hos jer til 20 kr !!! Jeg er helt sikker på I vil få succes med den og i kan jo også samarbejde med ældresagen og alle de andre som tænker de ældres sag…….

    Det var lidt af mit idegrundlag til hvordag I kan øge omsætningen hos Berlingske og samtidig gøre rigtig mange danskere meget glade 🙂

    Jeg har lige en fodnote til jer…….m.h.t jeres salg……..I kunne sælge mange flere aviser og det gælder også BT og Ekstra Bladet, hvis I tog supermarkederne i nakkehårene eller lav en lille konkurrence blandt personalet om at øge jeres salg i butikken……………..FOR HELT SIKKERT SÅ KAN DET ØGES VÆSENTLIG HVIS PERSONALET VILLE FYLDE STATIVERNE OP I LØBET AF DAGEN OG ØVERSTE CHEF VILLE SØRGE FOR AT INDKØBE NOK AVISER. Hver eftermiddag når jeg kommer i mange supermarkeder så er STATIVERNE TOMME !!!!

  12. Af Berlingske i 2017 | På sporet af et moderne liv

    -

    […] LÆS OGSÅ – STOP GRÆDEKONERIET OM MEDIERNES FREMTID […]

Kommentarer er lukket.