Ulighed, ulighed, ulighed, ulighed, ulighed, ulighed…

Af Tom Jensen 41

Det går den gale vej i København. Uligheden stiger. Det kan man forvisse sig om i denne artikel i Politiken og i denne netop udkomne rapport, Lighedsudredning for Københavns Kommune, bestilt af SFerne i Borgerrepræsentationen med sikker sans for at bruge kommunale midler på at nå et på forhånd givet resultat:

Uligheden stiger. Noget må gøres!

Både SFerne og selveste hovedstadens socialdemokratiske førstemand, Frank Jensen, vånder sig over rapportens kedelige konklusioner: Uligheden stiger mellem bydelene! Uligheden stiger internt i bydelene! Gini-koefficienten, der måler ligheden i et samfund, viser større ulighed! Byen bliver mere opdelt! Det ender med overvågning og pigtråd omkring rigmandsghettoerne!

Det kan ikke have sin rigtighed! Nogen må gribe ind! Gør dog noget!

Og noget, det er det sædvanlige noget, når venstrefløjspolitikere skal bekæmpe den ulighed, de i lighed med Danmarks Radio tilsyneladende er som besatte af:

Det gør man med med mere omfordeling.

Som SFs omsorgsborgmester i København Ninna Thomsen formulerer det til Politiken på baggrund af de på forhånd givne konklusioner i den helt forudsigelige rapport, hun har bestilt og til alt politisk held nu har modtaget og herefter kan referere til:

”Hun mener eksempelvis, at kommunen må se, hvad der er af muligheder for at udligne økonomisk.

»Vi kan indtægtsgraduere, for eksempel ved brugerbetalingen på plejehjem, daginstitutioner og skolemad. Det er en af de måder, vi politisk kan omfordele økonomisk«, siger Ninna Thomsen.”

Problemet er det sædvanlige: Uligheden.

Løsningen er den sædvanlige: Omfordeling.

Det paradoksale er imidlertid, at rapporten bestilt af SFerne i Borgerrepræsentationen i virkeligheden viser det modsatte af, hvad man nu giver indtryk af.

Dens altovervejende budskab er, at det går forrygende godt i København.

Rapporten viser således, at det såkaldte socioøkonomiske indeks for København har været markant faldende i de senere år. Indekset er udtryk for graden af sociale problemer. Jo højere det er, des flere sociale problemer er der i en kommune.

Skærmbillede 2016-03-05 kl. 12.00.33

Siden 2007 er problemerne blevet langt mindre i København. Og det gælder vel at mærke i samtlige bydele – fra Kongens Enghave til Indre By.

Rapporten viser også, at københavnerne i de senere år er blevet mere velhavende, de er bedre uddannede, de har det kort sagt i gennemsnit bedre:

Skærmbillede 2016-03-05 kl. 12.03.10

Og ikke nok med det: Det er borgerne i samtlige bydele i København, der i de senere år er blevet rigere. Intet sted er det gået den forkerte vej med velstanden i hovedstadskommunen.

Skærmbillede 2016-03-05 kl. 12.04.19Skærmbillede 2016-03-05 kl. 12.04.27

Så hvad pokker er problemet?

Problemet er, at der ikke er noget problem.

Når København er blevet rigere, er det ganske enkelt fordi kommunen har været i stand til at tiltrække flere mere velhavende danskere. F.eks. topledere og funktionærer på højeste niveau. De bosætter sig typisk i bestemt bydele. Som så bliver rigere – hurtigere.

Skærmbillede 2016-03-05 kl. 12.06.24

Mens i øvrigt den større ulighed i København sammenlignet med det øvrige Danmark for en vis dels vedkommende skyldes, at hovedstaden også tiltrækker mange (og flere og flere) studerende.

Skærmbillede 2016-03-05 kl. 12.07.50

København er altså i de senere år blevet en endnu mere attraktiv studieby, og København er blevet en attraktiv by at flytte til for mennesker, der tjener forholdsvis godt med penge.

De første gør byen livlig og kosmopolitisk.

De sidste skæpper i kommunekassen takket være de høje indkomster, som de jo som bekendt betaler skat af.

Københavns Kommune burde således være dem taknemmelige. At der er kommet flere af dem, gør det muligt at bruge flere penge på velfærd i København.

Over de senere år er skatteprovenuet i København således steget med adskillige milliarder takket være byens nye, attraktive demografiske sammensætning.

Det er forrygende godt, også for Københavns svageste borgere, for så er der nogen til at betale for, at kommunens velfærdsapparat kan hjælpe dem i deres tilværelse.

Men hvordan er reaktionen på denne lykkelige udvikling så?

Lad os gribe tilbage til udtalelsen fra Ninna Thomsen, SF-omsorgsborgmester i København, i Politiken, der først meddeler, at rapporten bekræfter hendes frygt for at “de rigeste blev rigere og de fattige fattigere, og sådan er det, viser det sig”:

”Hun mener eksempelvis, at kommunen må se, hvad der er af muligheder for at udligne økonomisk.

»Vi kan indtægtsgraduere, for eksempel ved brugerbetalingen på plejehjem, daginstitutioner og skolemad. Det er en af de måder, vi politisk kan omfordele økonomisk«, siger Ninna Thomsen.”

Med andre ord: SF-borgmesteren takker de mange nytilkomne velhavende borgere i København, som har fundet det attraktivt at flytte til kommunen, med budskabet om at de skal plukkes yderligere af det offentlige.

Det er ikke nok, at deres høje indtægter øger skatteprovenuet. Nej, nu skal de dælme også til at betale mere for plejehjem, daginstitutioner og skolemad end alle andre, så vi kan få løst den ulighed, der netop er blevet dokumenteret i rapporten bestilt af SF selv.

SF-borgmesterens politiske krav bygger i sin essens på følgende logik: Hvis der i en kommune bor en borger, som tjener 100.000, hvorefter der flytter en ny borger til kommunen, som tjener en million, da har udviklingen været til det dårligere.

Eftersom den nye borgers ankomst i sig selv har øget uligheden.

Derfor må man reagere ved at konfiskere mere af det, denne nye borger tjener, så uligheden igen kan blive den samme som den var, før tilflytteren formastede sig til at møve sig ind med alle sine ulighedsskabende penge.

Alt i alt ender SF-borgmesteren med at løse et ikke-problem ved at skabe et problem.

For hvad vil der ske, hvis hun virkelig får held med sit forehavende?

En iskold forudsigelse vil være, at København da vil blive mindre attraktiv at bosætte sig i for folk, der tjener gode penge. Hvorfor skulle de dog gøre det, hvis kommunen straks gør sig alle tænkelige anstrengelser for på enhver mulig måde at konfiskere så mange som muligt af deres midler?

Så bliver København atter fattigere.

Men uligheden?

Den vil naturligvis falde.

Og Borgerrepræsentationens venstrefløjsborgmestre vil da klappe begejstrerede i deres hænder; deres politiske vision vil være fuldendt.

KLIK HER OG FØLG MIG PÅ FACEBOOK

KLIK HER OG FØLG MIG PÅ TWITTER

41 kommentarer RSS

  1. Af Niels Svendsen

    -

    Man skal huske på den spilteoretiske kendsgerning at hvis man ikke vil have nogle tabere kan man ikke have nogle vindere. Og hvis ingen kan vinde skaber man apati. Det andet problem med omfordeling er,hvem der skal sørge for denne større retfærdighed. Dette vil i sagens natur være personer der står udenfor spillet. Dommerne! Og her har vi kernen i socialistisk tankegang. Alle skal være lige, men politikerne skal være lidt mere lige (= have magten) end alle andre.

  2. Af Villy Toft

    -

    I artklen”ulighed – ulighed—-” skriver Tom Jensen at gini-koefficienten er et mål for lighed, og at en stigende gini-koefficient betyder stigende lighed!!!!.
    Det er faktisk lige omvendt: jo lavere gini-koefficient des større lighed!!!
    Det må siges at være en temmelg meningsforstyrrende fejl!!!

  3. Af Eva Madsen

    -

    Det har altid været så at = Det er bedre at få har det godt – frem for alle har det lige dårligt.

    Sådan vil det altid være – det er der ikke noget odiøst i. !!!

  4. Af Torben Holm

    -

    København er en af verdens smukkeste hovedstæder, alle vil gerne bo her, både danskere og udlændinge. Det er nu en ren by med havnebad og dejlige strande omkring.
    Fornylig blev København kåret til verdens mest erhvervsvenlige storby, og investeringerne strømmer til.
    Vi skal være stolte af den by, men passe på den.

    København er blevet den by den er, på grund af, at bystyret har været Socialdemokratisk altid og det har passet til den by.

    Socialdemokraternes ‘gør din pligt og kræv din ret’, og ‘frihed, LIGHED og broderskab’, har gjort København til verdens bedste by.

  5. Af Uffe Staulund

    -

    Det er synd for venstrefløjen, at det ikke er lykkedes, at lave hele byen om til et stort Christiania eller et virtuelt ungdomshus.
    Men borgerrepræsentationen arbejder stædigt på det, under mottoet: ‘Vi giver ikke op, før den sidste skatteyder er smidt ud af kommunen’.

    På trods af utallige studierejser er borgerrepræsentationen overbevist om, at tingene er anderledes i København. Det er ikke, som i Berlin, Paris, London, New York , hvor man har attraktive reservater til velhavere, som derfor har lettere ved at integrere sig.

  6. Af Henrik Knage

    -

    Der glemmes en kunst, og den er – at det finere borgerskab er nød til at gå i Det Kongelige Teater for at se Jeppe På Bjerget – for at få blot det der ligner en mening med livet.

    Jeg nægter at tro på, at rige kan leve af rige. Det er de simpelthen for dovne til.

    Der skal m.a.o. være nogle fattige, for at der kan være nogen rige middelklasseborgere, der elsker at køre i dyre biler, og handle de rigtige steder – for at det skæpper i kommunekassen.

    Problemet er bare, at de rige bliver mere og mere synlige, samtidig med de fattige glemmes.

    Det betyder ikke, at der ikke er et problem med ulighed – politikerne gider bare ikke kikke på det li´som de heller ikke gider kikke på problemet med indvandring – før det er for sent.

    Der kan derfor uden videre vrøvl konkluderes, at den der står først i køen, når der skal udbetales løn, og de står sidst, eller er slet ikke med, hvis der skal udkæmpes kampe – med døden til følge

  7. Af Henrik Knage

    -

    Er dem med kors bånd og stjerner på.

    Tag aldrig til søs – lad de andre stå!

  8. Af Henrik Knage

    -

    Iøvrigt så finder jeg det bemærkelsesværdig, at focus flytter sig i medie – verdenen – uden at der kommer svar på noget som helst, som om at oplysning er blevet en prøvelse på det at være tankelæser.

    Det er ikke så længe siden, at Frankrig åbnede posen for hvad FN er, men den er blevet slagtet igen.

    FN er den største korruptions – skandale i nyere historie. Med menneskehandel, hen over grænser, våbensmugling, narkohandel og drab på pigebørn efter at de er misbrugt af FN soldater. Det er bevist indtil flere gange – og Frankrig stikker selv hovedet ind i Guillotinen, fordi de er trætte af FN som FN er blevet – det kan medierne ikke være bekendt.

  9. Af Yvonne Jeppesen

    -

    Ingen kan vel have noget imod, at der bor mennesker med gode indtægter i Københavns kommune. Det, man kan have noget imod, er, at det efterhånden er svært og det bliver kun sværere fremover, for mennesker, også med lave indtægter, at have råd til at bo der. Når 4 meget små lejligheder med alkove bliver lagt sammen og i dag sælges for knap 4,2 mio i en smal sidegade til Istedgade, så er det indlysende, at det begrænser muligheden fir, at alle indkomstklasser er nogenlunde ligeligt repræsenteret. Det lyder som om, at kun vellønnede og velhavende bidrager med deres skat, men selv lavtlønnede betaler ca. 1/3 af deres indkomst i skat. der er meget nyt boligbyggeri i København, som desværre koster spidsen af en rumraket. København bør forblive en by for alle og ikke ende som en rigmandsghetto, for vi er jo normalt ikke så glade for ghettoer, vel?

  10. Af Tom Jensen

    -

    ja, det var en meningsforstyrrende sproglig mangel på præcision. Tak for at gøre opmærksom på den. Er nu rettet.

  11. Af Lars Toft

    -

    Misundelse er en grim ting. Der er stor forskel i udtalelserne, “Det ville være rart hvis alle havde lige meget” og så “Ingen skal have lov til at have mere end andre”. En meget sort og overformynderisk tankegang der alle dage har sværtet rød blok, og specielt den yderste venstrefløj, som sindssygt gerne vil bestemme over hver eneste danskers midler. Topmålet af vulgær venstrefløjs magtmisbrug hvis sådanne tiltag faktisk bliver til noget.

  12. Af Jørgen Villy Madsen

    -

    Overklassens og højrefløjens rigeste har aldrig forstået underklassens evindelige snak om ulighed, og det kommer de aldrig til. At afskaffe ulighed er i deres snævre optik den rene skære socialistiske undertrykkelse af det frie menneske. De kan, som Tom Jensen, fremvise uimodsigelige beviser på, at ulighed er det størst tænkelige gode. De kan ved hjælp af tabeller og skemaer påvise enorme fordele for alle.

    Det er ikke alene løgn og latin – det er pinligt, at højrefløjen tror, at venstrefløjen er så småt begavet, at den hopper på limpinden, selvom der kan være en enkelt smutter. Ulighed gider højrefløjen ikke tale om. Den vil meget hellere tale om gennemsnitlighed. Det er et meget bedre udtryk til at skjule virkeligheden for den knap så begavede vælger.

    Gennemsnitlighed er et godt udtryk for Tom og ligesindede. Det betyder, at skulle der komme et par millionærer til byen, så vokser gennemsnittet. Det gennemsnit der ikke findes i den virkelige verden. Uanset vor smukt dette gennemsnit vokser, bliver manden i rendestenen liggende ligeså ubeskyttet, som han altid har gjort. Slumkvartererne i de store byer vokser endnu hurtigere end gennemsnitligheden.

    Ulighed kan rent faktisk måles, mens det ikke observerbare tal, gennemsnitlighed, kun kan beregnes til et tal, der ikke har relevans for den fattige, men kolossal betydning for den riges og hans undskyldning for at rage til sig. Kort sagt: Når den rige bliver rigere stiger gennemsnitligheden, mens uligheden øges og den fattige bliver fattigere. Genialt ifølge højrefløjen, som er så large, at de fattige skulle tilbede dem, ligesom den tilbeder sig selv – og gennemsnitligheden.

  13. Af vagn pedersen

    -

    LARS TOFT. Ønsker de velbjergede da ikke at lukrere på dem der har mindre? Hvad kan man så kalde rentefradrag, er da dem der ikke kan låne som betaler det gilde. Nå billigst at betale kontant
    Der kan jo kun ske det at Enhedslisten bliver stor og så piver besidderne

  14. Af Henrik Knage

    -

    Det har altid været sådan, og det vedbliver det med, at være.

    Hvis det var tilfældet, hvad så med at nedlægge demokratiet, og sætte demokratiet på computer, så kan der indtil videre komme 179 nye jobs i Danmark.

    Rent nonsens – ting vedbliver kun med at have værdi, indtil andre (deriblandt mig) fortæller en anden værdi.

    Jeg er helt vild med grafer og streger – for de fortæller ikke et klap.

    Det der skal, eller kan lægges mærke til, er luften over og under grafen.

    Jeg fik nul i folkeskolen – og det er jeg glad for – for det er ikke der De Vises Stene findes.

  15. Af Kim Jensen

    -

    Social Politik er til for at hjælpe B.la børn fra fattige kår. Det er da pinligt at læse at en voksen mand med et godt job og en god løn, sidder her og græder over at fattige børn skal have social-hjælp. Jøsses hvor pinligt. Mand dig dog op Tom Jensen. Det er da uværdigt at læse det her.

  16. Af P Christensen

    -

    Man skal huske på, at vi grundlæggende lever af hinandens arbejde, det være sig
    hånd eller hoved.
    Dvs vi lever hverken af (højere) boligpriser eller aktiekurser, som
    blot er prissætning af forlængst producerede aktiver.
    At 1 % af verdens befolkning sidder på halvdelen af verdens formue,
    er et udtryk for at værdier flyttes qua arbejde – herunder at nogle over- og andre underbetales.
    Det ses typisk i Vestens egen værdiopbygning qua udnyttelse af den 3.verdens
    underbetalte arbejdskraft.
    De fleste går ind for ulighed, så længe de beneficierer af andre, men sjældent vice versa.

  17. Af Jørgen Villy Madsen

    -

    Højrefløjen har aldrig forstået underklassens evindelige snak om ulighed, og det kommer de aldrig til. At afskaffe ulighed er ren og skære kommunisme. Den kan fremvise beviser på, at ulighed er det størst mulige gode. Deres tabeller og skemaer beviser det. Højrefløjen og de rige vil meget hellere tale om gennemsnitlighed. Det er et meget bedre udtryk og kan dække over sandheden.

    Selvom der kommer et par millionærer til byen, bliver manden i rendestenen liggende, hvor han altid har ligget. Det smarte er, at gennemsnitlighed beregnes, hvorimod ulighed måles. Gennemsnitlighed dækker over den kendsgerning, at rige bliver rigere, mens fattige bliver fattigere.

  18. Af Jesper Lund

    -

    Graden af accept af ulighed er proportionalt med størrelsen af enkeltes økonomiske råderum. Jeg tvivler på, at en kontanthjælpmodtager mener, at en stor ulighed er et gode, mens en velbetalt direktør eller chefredaktør mener det modsatte.

  19. Af Henrik Knage

    -

    Det kan godt være , at det er rigtigt, men hvis ikke politikere kan kende forskel på integration – og så at være integreret – da det er ret to uens størrelser – defineret til tårene triller, så er der ikke ret meget håb, at hente fra pop politisk side.

    Hvis nogle skulle være i tvivl om, hvad integration er, så er integration en proces.

    I dette tilfælde så handler processen om, at gøre olie forenelige med vand, uden kemi – hvilket er umuligt.

  20. Af Henrik Knage

    -

    ikke – der er ikke batteri nok, på mit tastatur – til at kunne følge med i fornedlersen.

  21. Af Jan Petersen

    -

    Politikere repræsenterer politiske partier, der har politiske programmer, der følges til punkt og prik, indtil en politisk kongres ændrer det politiske manifest. Helt analog til alle andre trosretninger.

  22. Af jan hansen

    -

    For nogle betyder ideologien, teorierne, planerne og regnearkene alt, mens menneskene og virkeligheden er noget ret ligegyldigt. Men så længe danske hjemløse fryser ihjel i gaderne, mens migranter tilbydes opvarmede telte, pragtvillaer og slotte, og så længe mange danskere må nøjes med at være femterangs borgere i deres eget land, og så længe børn og mænd er retsløse pga. totalitær og menneskefjendsk familiepolitik, og så længe nye byrder og forringelser hagler ned over borgerne, er det forkert og vildledende at kalde Danmark en velfærdsstat og retsstat eller et velfungerende demokratisk samfund.

  23. Af Kent Andersen

    -

    Jeg fatter ikke, at ulighed konstant måles som forskel i månedsløn. Såvidt jeg er informeret kan et 30års boliglån ikke betales med en månedsløn. Hvorfor skulle jeg synes det er fantastisk med en månedslån på 100.000kr, hvis jeg kun kommer til at arbejde 3 måneder i hele mit liv???

    I min branche er det ganske almindeligt, at man først får sit første nogenlunde betalte job, når man er midt i 30erne. Så meget skal man ganske enkelt kæmpe for at blive dygtig til sit job.

    Det man måler som “ligeløn” i resten af samfundet er kort sagt en VOLDSOM ulighed overfor folk i min branche. Man er dybt til grin i Danmark, hvis man har kæmpet for sagen, istedet for at leve et ganske almindeligt 8-16 liv ligesom alle de andre. Man bliver økonomisk straffet med en voldsomt lavere livstidsløn. Det er ikke et spørgsmål om hvorvidt “det kan betale sig” at arbejde. Det er et spørgsmål om hvorvidt, man kan leve med, at blive økonomisk straffet.

  24. Af Jesper Lund

    -

    Kent Andersen

    Du nævner et interessant område, nemlig livsindkomsten. Politiken har denne artikel om livsindindkomster: “Fra 11 til 28 millioner kroner: Sådan påvirker din uddannelse din livsindkomst”. Den er godt nok fra 2012, men forskelle mellem livsindkomster har sikkert ikke meget siden.

    Livsindkomster, 2012:
    Ufaglærte: 10,9 mio.
    Erhvervsuddannelser:
    ——- min: Tandklinikassistenter o.l.: 10,6 mio.
    ——- max: Elektrikere o.l.: 14,3 mio.
    ——- samlet: 12,5 mio.
    Korte videregående uddannelser:
    ——- min: Landbrugstekniker o.l.: 12 mio.
    ——- max: Akademi- og finansøkonomer o.l.: 15,3 mio.
    ——- samlet: 13,9 mio.
    Mellemlange videregående uddannelser:
    ——- min: Pædagoger: 12,6 mio.
    ——- max: Handelsbachelorer: 19,7 mio.
    ——- samlet: 15 mio.
    Lange videregående uddannelser:
    ——- min: Konservatorieuddannede o.l.: 13,5 mio.
    ——- max: Læger: 28,1 mio.
    ——- samlet: 19,9 mio.

    Det kan betale sig at uddanne sig til læge!

  25. Af Jesper Lund

    -

    …livsindkomster har sikkert ikke meget siden.->…livsindkomster har sikkert ikke ændret sig meget siden.

  26. Af Runa A.G

    -

    Ginikoefficienten i :
    Chile er 50.3 Den største forskel
    Mexico er 48.2
    Gentofte er 43.4
    Rudersdal Kommune er 38.4
    Hørsholm er 38.2
    København er 31.9
    Tal fra 2013 fra DE bygget på tal fra Danmarks Statistik.

    For at KBH skal forblive en nogenlunde “jævn” og harmonisk by, skal hus/lejlighedspriser/andel/leje ikke stige meget mere end i dag. Hvis priserne stiger og der ikke bygges boliger, der er til at betale for, bare for middelklassen, må vi se frem til, at de mennesker, der servicerer Københavnere og turister må flytte længere og længere udenfor KBH, for at kunne få råd til en bolig. Des længere folk i servicefagene flytter ud, des mere tid kommer de til at bruge til transport og forureningen bliver større ved transport f.eks. Resultatet bliver en mindre harmonisk by og en by med mindre sammenhængskraft.

  27. Af jørgen jødstrup

    -

    Man kan vel godt tillade sig at sige at partiernes samlede boligpolitik er meget kynisk, asocial og hensynsløs overfor almindelige lønmodtagere og alle med små indkomster.

  28. Af Arne Hornborg

    -

    Styrk eliten, det trækker bunden med op.
    Alle skal ikke være lige, men alle skal have lige muligheder.
    Frasen om at ,,alle skal have en uddannelse” holder ikke.
    Der findes, stadig, mange læsesvage personer.
    ,,Man” behøver, trods alt, ikke gøre ufaglært arbejde til en videnskab.
    Arne Hornborg
    Typografisk mediegrafiker/forfatter.

  29. Af Kent Andersen

    -

    Jesper Lund: Læger er ikke blandt den gruppe af danskere, der “kæmper for sagen”. Læger er blandt de allermest normale danskere der findes – med de allermest normale 8-16 kernefamilieliv. Intet specielt eller særlig ekstraordinær indsats over det. Læger er dybest set landets bedst betalte håndværkere. Den lange uddannelse for sådanne grupper ER der taget hensyn til i aflønningen.

    Det er meningsløst at lave en gennemsnitsberegning og tale om folk, der “kæmper for sagen”, og laver noget ekstraordinært. Folk der “yder noget ekstra” tilhører pr. definition et mindretal – fordi de gør en ekstra indsats ift. flertallet. Det er som at lave en undersøgelse, hvor man undersøger, hvor meget fodboldspillere tjener, og så indregner alle og enhver, der spiller fodbold helt ned til serie 6.

    Det dur ikke at tale om “uretfærdigheder” ved at udregne og tale om gennemsnit. Det er heller ikke flertallet, der bliver voldtaget.

  30. Af Allan Sørensen

    -

    Hvordan kan der være, at en journalist, som skriver om ulighed, ikke kender begrebet ginikoefficient ordentligt. Jeg har læst alle indlæg, se Villys. Burde journalisten ikke have sat sig bedre ind i sagerne, inden han skrev artiklen.
    Berlinske fjerner kritiske indlæg, således, at blogskriver ses i bedre lys. Den politiske agenda er, at beskrive, at der ikke er øget ulighed i København. Denne artikel ville blive dømt ude, som værende sandfærdig, i den videnskabelige verden.

  31. Af Kent Andersen

    -

    Jeg synes disse diskussioner og tal om “ligeløn” og “ulighed” er direkte misvisende og skadelige. Eksempelvis er der i de tal, der skulle beskrive “gennemsnitslønnen”, også medregnet folk, der arbejder på deltid. Så hvis du troede du tjente mere end gennemsnittet, så er forklaringen sikkert, at du får langt flere penge ind på kontoen end dem, der arbejder halvt så lang tid som dig, men at du tjener meget mindre end de andre, der arbejder på fuld tid.

    Allerværst er det jo, at der laves politik baseret på sådanne påstande – uden at der bliver knyttet nogensomhelst kritiske kommentarer i pressen til latterligheden af sådanne udsagn.

  32. Af Torben Poulsen

    -

    Tom Jensen misforstår graferne?
    Han skriver:
    “Når København er blevet rigere, er det ganske enkelt fordi kommunen har været i stand til at tiltrække flere mere velhavende danskere. F.eks. topledere og funktionærer på højeste niveau.”

    Under teksten ses figur 6.3, som viser, at der IKKE er kommet nævneværdigt flere ‘topledere’ (blå) eller ‘Lønmotagere på højeste niveau (rød) i perioden 2000-2013.

    Derimod viser grafen, at mange er blevet skubbet over i ‘øvrige’ gruppen, som består af kontakthjælps modtagere og personer uden for arbejdsmarkedet.
    I samme periode falder ‘Mellemniveau lønmodtagere (lilla)’ drastisk.

    Sammenholdt med den ellers ret intetsigende gennemsnitsløn kurve ovenfor (1.1), kunne det tyde på:
    Mange mellemniveau lønmodtager er rykket til at stå uden for arbejdsmarkedet, alt imens (gennemsnits) indtjeningen ved de som stadig er i job, er steget så meget at ‘gennemsnitslønnen’, på trods af de mange nye uden for arbejdsmarkedet, er steget i perioden? .

  33. Af Uffe Staulund

    -

    @ Allan Sørensen,
    Journalisten har måske været til gruppeeksamen og sprang det store Google kursus over, så derfor er han/hun undskyldt.
    Jeg er enig med dig, i din analyse om Berlingske’s holdning til indlæg, du kan se at bloggene er totalt døde om natten, og du ser kun the ususal suspectes på bloggen sen aften og tidlig morgen.

  34. Af Jesper Lund

    -

    Kent Andersen

    Du må komme med et konkret eksempel på, hvad det vil sige at “kæmpe for sagen”, og hvordan det kan føre til at “Man bliver økonomisk straffet med en voldsomt lavere livstidsløn”. Ellers virker din kommentar for dunkle.

  35. Af Finn Bjerrehave

    -

    Ulighed kun politisk, ingen anden dansk by har så mange Kommunister (EL) som mit elskede København, og få byer har så meget rod og kaos, men til gængæld er luften i KBH blevet lige så ren som for 40 år siden, og hvem er ikke glad.
    Ulighed det bliver når husejere bliver pensionister, så kommer den lede ejendomsskat og laver u-lighed og dette scenarium kan ikke løses, før Kommunisterne får flertal og ejendomsretten bliver fjernet, og alle bliver lige, måske som Københavnerne ønsker udviklingen, sammen med den dyre Metro.
    Ulighed uden grænse. Finn Vig

  36. Af Jesper Lund

    -

    Torben Poulsen

    Din konklusion må være korrekt. Jeg kunne tilføje at den øgede ulighed i København i denne periode, kunne skyldes at et stort antal mellemniveau lønmodtagere er rykket til at stå uden for arbejdsmarkedet.

  37. Af Tom Erne

    -

    Ulighed er et grundlaeggende problem i den socialistiske ideologi, hvor tanken netop er den, at alle skal vi vaere lige. Allerbedst er det, hvis vi ogsaa ser ens ud. Saagar forskel imellem koennene vil man helst til livs.
    For andre handler det mere om at loefte totalen, og med det ogsaa underliggeren. Dette ud fra devisen om, at hvis den som foer var fattig bliver lidt rigere/lidt mindre fattig, er det stadig godt, selvom den som foer var rig bliver endnu rigere.
    Socialisten vil indvende, at bliver den rige endnu rigere, bliver den fattige relativt fattigere. En uendelig diskussion, men hvorom alting er kan det ikke bestrides, at det netop er de med de stoerste indkomster, som betaler for de havnebade og parkanlaeg, som alle koebenhavnere (rig som fattig) saetter saa stor pris paa. Saaledes vel egentlig til alles glaede naar den rige bliver endnu rigere. not?

    At kun de rigeste har raad til at bo i byen er en skroene. Behaendigt genopfundet ifm debatten om planloven, hvor samme overborgmester agiterer for rimeligheden i, at kommunen kan beslaglaegge op til 25% af en privat investering til alment byggeri.

    I en lidt bredede kontekst absolut ogsaa diskuterbart om KBH er synderligt dyr at koebe bolig i.
    http://www.globalpropertyguide.com/Europe/square-meter-prices

  38. Af Tom Erne

    -

    Socialitisk ideologi handler helt grundlaeggende om lighed. Ogsaa naar det ikke virker eller ioevrigt er ulogisk.
    At agitere for andet overfor socialister er saaledes en doedfoedt mission.

  39. Af Jørgen Villy Madsen

    -

    Ulighed eller rettere rigdom er et spildprodukt fra det moderne liberale, privatkapitalistiske konkurrencesamfund ligesom spildevand, afføring og al andet affald. Det er egentligt underligt, at der ikke er fastsat grænseværdier for mangemillionærers, oligarkers, multimilliardærers og de øvrige rigmænds muligheder for forurening.

    Rigdom er den mest skadelige form for forurening overhovedet, fordi det er den flest mennesker lider hårdest under. Det burde være muligt at fordele rigdommene blandt et meget stort antal mennesker og dermed formindske koncentrationen og gøre smerten mindre. Det ville mindske nogle af de værste skadevirkninger og lette tilværelsen for rigtig mange.

    Der findes en lang række systemer, der er konstrueret til at bekæmpe netop dette affaldsprodukt. For eksempel er kommunismen særdeles velegnet til at bekæmpe rigdom blandt ganske få mennesker og skabe en sundere og lykkeligere tilværelser for et stort antal mennesker, hvor det nu kun er nogle få abnormt rige, der vælter sig i pengeforureningssølet.

    Lad os hjælpe dem op af sølet og gøre dem til frie og uafhængige mennesker. De har fortjent det.

  40. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Jørgen Villy Madsen – 9. mars – 11:47

    Folk bliver nu lykkeligere af at blive ansporet til at gøre sig umage for selv at tjene pengene!

    Du finder, at der vil være en del, der ville blive lykkeligere af at lukrere på andres bekostning. Og – stiller det spørgsmål, hvornår er nok nok for den enkelte .. næh, det drejer sig om at gøre folk stærke og samtidig at undgå snyderi både hos den fattige og den rige.

    Andet fører ofte til druk og fattigdom alligevel – og ringere samfund, hvor du mener, at andre skal trække læsset og ikke selv få hyren. Nemt at være gavmild på andres vegne. Vi skal søge at gøre op med snyderi/bedrag – også når folk som du vil bedrages i et synspunkt.

  41. Af georg christensen

    -

    Skattelettelser? og hele problemstillingen herom.

    Skattelettelser, som de gamle partier især V,S,K de sidste femten år , har kæmpet for med påstanden om, at når de kloge politiske hoveder og deres højtbetalte embedsmænd bare fik skattelettelser, ville det gå det danske samfund meget bedre.
    Resultaterne begynder nu at vise sig. Først blev industriarbejdspladserne fjernet fra danmark og arbejderne (lønmodtagerne) sendt på understyttelse, så kom socialdemokraterne på banen og fortsatte skatte lettelses politikken, Nu har vi så venstre på banen igen, og sidder på en utrolig “tom kasse”, og forstår forhåbentlig endelig, at “samfundet”, og dets virken kun kan fremstå, hvis “samfundet” det Danske endelig forstår, at samfundet kun kan overleve, hvis det står sammen og tør lade sig styre af de dertil ansatte administratore, og hviks disse ledere ikke virker, med kort varsel også kan fjernes..

    Privatisering betyder ikke andet, som at overskudet fra det danske samfunds ydelse sendes ud i privatiseringens vandvid, hvor alt arbejde lander på børsen for at blive værdisat og her betragtes det danske samfund kun som en “tosse”, styret af spillegale “ludomaner”, som stadig tror på , at “alkymisternes” tankemodeller stadig virker.

    NB: Tror du ikke herpå, så bare se hvor vidt vildt vi er mået: Den europæiske centralbank har sat “gældsbeviset” , penge seddel trykkeriet på højeste gear, for at opkøbe “værdiløse gældsbeviser”, (pengesedler), med nye gældsbeviser, som stadig kun inderholder den samme værdi som de opkøbte.

    Der er igen gået noget grueligt galt i det internationale “finansmaskineri”, som derfor, for tiden satser på “ludomanierne”, i håbet om, at vinde over taberen eller forsikre sig derimod.

    Vi er igen på vej mod en selv skabt katastrofe, og bør som samfund alle forstå, at der overhovedet ingen plads er til skattenedsættelse. Vi bør, som samfund tænke mere på at få fjernet “skattefradrags og skatte fritagelses regler”, hvis vi som samfund, ønsker at komme videre i fællesskab, i en uoverskuelig globaliseret verden. En verden for LIVET bygges pigtråds grænser, medens “alkymisterne (guldmagerne)” har frit spil.
    Sørgeligt og trist, men vores “folkets” valg , bør respekteres.
    . .
    ,

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info