Skal Grundloven ændres på grund af indvandringen?

Af Tom Jensen 84

Over de seneste dage har især DR sat fokus på flugten fra folkekirken. Det skyldes uden tvivl en ny rapport fra Danmarks Statistik, som viser en tilsyneladende dramatisk udvikling i den folkelig opbakning bag Folkekirken.

Kun 76,9 procent af den danske befolkning er nu medlem af folkekirken. I 1990 var det 89,3 procent af befolkningen, der var medlem af folkekirken. Dermed tegnes et velkendt katastrofebillede af den folkelige flugt fra folkets kirke, hvis centrale placering i det danske samfund er indlejret i Grundlovens paragraf 4:

§ 4

Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten.”

Flugten fra folkekirken rejser påny debat om at adskille stat og kirke, sådan som det blandt andet er sket i Sverige, hvilket – som det fremgår af ovenstående – formentlig vil kræve en ændring af Danmarks Riges Grundlov (om end nogle dog peger på, at det KAN ske uden).

Det er med andre ord ikke noget banalt spørgsmål. Det handler om den grundlæggende danske samfundsmodel, som det jo også – noget demonstrativt, mente nogle – pointeres i den siddende regerings grundlag med sætningen:

”Danmark er et kristent land, og den evangelisk-lutherske kirke indtager en særstatus som folkekirke.”

Men der tales tiltagende om at foretage denne adskillelse, der altså vil kræve en grundlovsændring. Flere af Folketingets partier taler for det, andre har flirtet med tanken, og mandag kunne DR offentliggøre en meningsmåling som viser, at 55 procent af befolkningen er med på at adskille stat og kirke. Herunder 49 procent af de borgerlige vælgere.

Og overfladisk set giver det jo mening:

Danskerne flygter fra folkekirken. Melder sig ud i bundter. Det må vel være den bedst tænkelige begrundelse for at tage det endelige opgør med sammenhængen mellem stat og kirke? Hvis nu danskerne alligevel ikke rigtigt gider folkekirken mere, hvorfor skal de så have den proppet ned i halsen med statslig blåstempling forankret i selveste samfundets demokratiske bibel, Grundloven?

Men ser man lidt nærmere efter, er det noget helt andet, der er ved at ske.

For i virkeligheden er flugten fra folkekirken snarere en stille sivning. Det opdager man, når man i stedet for procentdelen af befolkningen studerer de konkrete tal: Hvor mange danskere er medlem af folkekirken?

I 1990 var det 4.584.450 danskere. Mens den netop offentliggjorte opgørelse fra Danmarks Statistik viser, at 4.388.000 danskere pr. 1. januar 2016 var medlem af folkekirken.

Det kan ikke skjules, at det er et fald. I hårde tal på 196.450 personer. Faldet har været dér og udmeldelser sker – flest i kølvandet på daværende kirkeminister Manu Sareens lovindgreb, der gennemtvang homoseksuelle vielser i folkekirken.

Men procentuelt er faldet betydeligt mindre dramatisk, end det ofte kommunikeres i statistikker og i medierne, senest i DR.

For det er jo lidt vildt, når andelen af danskere i folkekirken på 25 år falder fra knap 90 procent til 76 procent.

Ser man på antallet af konkrete medlemmer, dæmpes vildskaben imidlertid. Hvis 1990 sættes til 100, er andelen af medlemmer i Folkekirken pr. 1/1-2016 faldet til 95,7 procent af udgangspunktet. Et fald på 26 år på 4,3 procent.

Altså kan det konstateres, at danskerne nok i et vist antal lusker væk fra folkekirken, men de flygter ikke desperat fra uvæsenet.

Der er en sivning. Men en svag sivning, som i mindre grad skyldes, at danskere melder sig ud i hundredtusinder. Årsagen er i stedet, at langt færre bliver meldt ind, f.eks. i forbindelse med dåben, sammenlignet med hvor mange folkekirkemedlemmer der dør.

 

Skærmbillede 2016-03-01 kl. 06.07.36

Grafik: Danmarks Statistik

Så hvad er der mon egentlig på færde?

Jo, her kan man med fordel se på Danmarks samlede demografi. I 1990 var der 5.139.409 statsborgere i Danmark. I januar 2016 er befolkningstallet på 5.707.251.

Man behøver ikke den store eksamen for at finde ud af, hvormed den store udvikling i befolkningstallet er sket. Danmark har siden 1990 undergået en mærkbar demografisk forandring.

Den kan kortes ned til ét ord: Indvandringen. Mens der omkring 1990 var lidt flere end 200.000 indvandrere og efterkommere i Danmark, heraf godt og vel 100.000 ikke-vestlige indvandrere, så var der pr. 1/1-2015 657.473 indvandrere og efterkommere i Danmark, heraf cirka 323.000 fra ikke-vestlige lande.

Den danske befolkningsvækst i de seneste 26 år har altså i høj grad været båret af indvandringen. En markant del af disse indvandrere er muslimer, som jo pr. definition næppe er oplagte kandidater til at melde sig ind i den danske folkekirke.

Men dette behøver nu ikke udelukkende være et muslimsk spørgsmål. Man kan godt helt grundlæggende spørge, hvor mange indvandrere i Danmark, selv fra vestlige lande, der lader sig eller deres børn indforskrive som medlemmer af folkekirken.

En demografisk analyse fra Kirkefondet viser således, at i 2011 var kun 11 procent af alle indvandrere og efterkommere medlem af folkekirken.

Skærmbillede 2016-03-01 kl. 06.20.48

Grafik: Demografisk analyse – med kirkeligt perspektiv. Kirkefondet, 2014

Som det hedder i rapporten:

”Det kan tilføjes, at man normalt regner med, at 30-40 % af alle indvandrere kommer fra kristne kulturer, men det er i den forbindelse væsentligt, at de færreste af de kristne indvandrere kommer fra kulturer med en evangelisk-luthersk kirke. Der er således langt flere kristne indvandrere i Danmark, end folkekirkemedlemskabet giver udtryk for.”

Så dette er slet ikke alene et spørgsmål om islams vækst som trosretning i Danmark. Men naturligvis er det også et spørgsmål om islam. Danmark har i dag skønsmæssigt henved 5 procent muslimske borgere. For dem er folkekirken naturligvis ikke et naturligt religiøst tilholdssted.

Blandt alle landets sogne er Tingbjerg Sogn da også dét med den laveste andel af folkekirkemedlemmer. Kun 14,3 procent af sognets beboere er en del af folkekirken. Derefter følger Gellerup Sogn, og derefter Vollsmose Sogn (opgjort i 2013).

Med andre ord er situationen samlet set den, at Danmark fra 1990 til 2016 har oplevet en markant indvandring af borgere, som enten er muslimer (eller tilhører andre trosretninger) – eller som selv om de er kristne med vestlig baggrund ikke nødvendigvis er eller bliver medlemmer af folkekirken.

Befolkningsvæksten som følge af indvandringen indebærer samtidig en stor del af forklaringen på, at andelen af danske statsborgere, der er medlem af folkekirken, er dalet fra cirka 90 procent til 76 procent i perioden.

I disse år er indvandringen heftigt debatteret. Nogle problematiserer den meget, andre lidt. De fleste er dog enige om, at en indvandring i en globaliseret verden er en nødvendighed for et samfund som det danske, blot man er i stand til nogenlunde at styre, hvordan den foregår.

En kerne i indvandrerdebatten over de senere år har imidlertid været, i hvor høj grad indvandringen bør få lov til at ændre fundamentale værdier og centrale grundpiller i det danske samfund. Det er i dén forbindelse spørgsmål om ytringsfriheden, homoseksuelles forhold og kvinders rettigheder har været sat til diskussion.

Grundloven må anses for at være en grundpille i det danske samfund. Det er ikke for sjov, hvis den ændres. Det sker yderst sjældent. Og åbnes den først, eventuelt med adskillelsen af stat og kirke som afsæt, vil andet formentlig følge med i en reform. Det kan f.eks. være kongehusets status.

Gad vide hvad danskerne egentlig ville mene, hvis de blev sat over for et krav om på den ene eller anden måde at gøre op med Grundloven som vi kender den, alene fordi vi i løbet af de sidste 40-50 år har oplevet en mærkbar indvandring?

Ikke desto mindre er Grundloven nu igen sat til diskussion via debatten om folkekirken. Forskere og meningsmagere diskuterer kristendommens betydning for den moderne dansker. Den almindelige konklusion er, at den betyder mindre og mindre. Symboliseret i det, der fremstilles som en flugt fra folkekirken.

Når DR spørger danskerne, om stat og kirke skal adskilles, svarer 55 procent helt eller delvist enig.

Jeg gad vide, hvad svarene ville blive, hvis spørgsmålet blev stillet således:

Bør Danmarks Riges Grundlov ændres som følge af de seneste årtiers indvandring?

KLIK HER OG FØLG MIG PÅ FACEBOOK

KLIK HER OG FØLG MIG PÅ TWITTER

84 kommentarer RSS

  1. Af Arne Hornborg

    -

    Den evangelisk-luthersk kirke, benævnelse for den danske folkekirkes konfessionelle læregrundlag.
    Det er VOR statsreligion, som også Kongehuset skal være medlem af.
    Der skal ikke ske Grundlovsændringer på dét område, tværtimod.
    Det gælder om, NU mere end nogensinde, at holde fast i dét, i selvforsvar, i disse tider hvor islamismen breder sig overalt i Europa med sin uhyggelige, undertrykkende middelalderlige LOV-religion, med dens, bevidste, indførelse af parallelsamfund, med islamismens besættelse af Europa, som islamisterne udfører under beskyttelse af det demokrati, den religionsfrihed som de så brændende ønsker afskaffet.
    Arne Hornborg
    Typografisk mediegrafiker/forfatter.

  2. Af Niels Peter Lemche

    -

    Arne Hornborg, der er heller ikke store chancer for, at det vil ske, i hvert fald i den første menneskealder. Uanset hvor uenige vi er om mangt og meget, så er vi enige på disse punkter. Grundloven siger jo også, at det kun er danske statsborgere, der har stemmeret. Endnu en hindring for et ‘kup’.

  3. Af Jesper Lund

    -

    Kurt Dejgaard

    Selvfølgelig skal Grundloven kunne ændres, hvis der skulle være behov derfor. Mere traditionsbundet bør loven ikke være. Men jeg synes, at det er vigtigt, at der er meget stor opbakning til en given Grundlovsændring i befolkningen, så ændringen bliver langtidsholdbar. Det sikres ved, som du skriver, at det er ganske vanskeligt at ændre grundloven.

  4. Af Axel Eriksen

    -

    @ Niels Peter Lemche!

    En menneskealder er efter gammeldags talemåde 30 år – betyder vistnok, når en ny generation er født og godt på vej – men jeg tror heller ikke på, at det vil ske i den sidste tredjedel af min menneskealder, som jeg løseligt vil anslå til de omkring 90.

    Omvendt har de med viljen og evnen – våbnene – vende om på et samfund på en uge!

  5. Af Benny B

    -

    Hvordan går det i øvrigt med den højt besungne Århusmodel?
    Du ved den, som de jublende asylbaroner rejste verden rundt med og endda forlagde selveste Obama.
    DR: “Ekspert: Aarhus-modellen er den bedste mod radikalisering …”
    Ha ha, det er så tragisk at man kun kan grine af det.
    Århusmodellen har vist sig som endnu en Århushistorie smedet af de fede katte og videre givet og oppustet af den Danske løgne presse.

  6. Af Henrik Knage

    -

    Der er ikke spor forskel på det der sker nu i forhold til islamisering af Europa, og livet iøvrigt.

    Hvis man ikke selv ved hvad det man vil, står der 20 andre mennesker parate til at fortælle hvad man skal – og så forsvinder det sjove ved livet.

    Det er præsis også det der sker Folketing vs. vælgere, mand og kone, ansatte/ ledelse osv. osv.

    Hvis som udgangspunkt forventer, at andre er tankelæsere, så man selv er fri for at reagere på en trussel – så tager man grueligt fejl af det hele, og så opstår balladen.

  7. Af Axel Eriksen

    -

    Spørgsmålet på denne blog er: Skal folkekirken ud af grundloven. Nej, første indlæg på denne blog.

    Præsten i Vig tror på reinkarnation, og i de 3 år jeg gik i Vig skole og blev gennet ned til den daværende prælat til julegudstjenesten for skolens elever, hørte jeg altid opmærksomt efter; men hørte aldrig reinkarnation blive nævnt.

    Men næste gang, jeg skal fejre noget særskilt, vil jeg bede alle mine af reinkarnation genfødte forfædre og -mødre troppe op. Det bliver et ordentligt optog!

    Nej, folkekirken skal ikke ud af grundloven – men visse præster skulle måske hjælpes ud af folkekirken!

  8. Af Jesper Lund

    -

    Axel Eriksen

    Jeg undrer mig over, at du som ateist, ligesom jeg, ikke ønsker at folkekirken skal ud af Grundloven. Er det ikke lidt tyndt at overlade det til vores kristne medborgere at bevare et samfund med en slags kristent livssyn, når nu du er ateist? Kan et ateistisk samfund ikke kæmpe imod at et muslimsk livssyn bliver dominerende? Jeg vil mene endnu bedre end et samfund præget af et kristent livssyn.

  9. Af Niels Larsen

    -

    @ NIELS PETER LEMCHE – 2. MARTS 2016 8:21

    Du overser, at revl og krat, som har fast bopæl i en kommune kan stemme til regions- og kommunevalg.

    Og det er på sigt særdeles farligt, da de uciviliserede mange steder vokser kraftigt i antal.

  10. Af Niels Peter Lemche

    -

    Axel Eriksen, de bliver de også, lidt efter lidt. Reinkarnation er selvfølgelig ikke kristendom, så skidt for sig og snot for sig. Der er nogle ting, som simpelthen ikke kan siges i det kirkelige rum, men gerne udenfor.

  11. Af Henrik Knage

    -

    Jeg hæfter mig ikke særligt ved om bloggen handler om, at Folkekirken stadig skal være en del af Grundloven – da det blot er et spørgsmål om kort tid, før Folkekirken om nødvendigt bliver bombet ud af Grundloven.

    De fleste danskere har den uvane, at de tager alt for givet f.eks. et juletræ i en almennyttig boligforening – der er ikke længere noget der kan tages for givet på forhånd da der er noget der hedder ” nye folk, nye skikke”.

    Danskerne er ikke forvendte med, at de skal rende til alle mulige møder for at få noget der synes indlysende – det er ikke dansk kultur at skulle kæmpe for et simpelt fælles juletræ – men det er det blevet.

    Det er derfor heller ikke givet, at solen bliver ringet op, og ned med kirkeklokker, eller at det danske flag er rødt og hvidt.

    “Selvfølgeligheden” er forduftet, sammen med frikadellens flugt over plankeværket – og jo før danskere indser det – desto længere tid går der inden Donald Trump behøver at bombe Danmark, da en vanvittig tanke godt kan blive til virkelighed inden man når at sige Gud!

  12. Af Niels Peter Lemche

    -

    Niels Larsen, uhadada…. men de kan ikke lave grundloven om

  13. Af Axel Eriksen

    -

    @ Jesper Lund!

    Som ateist foretrækker jeg det mindste onde af religiøse misforståelser!

    @ Poul Boie Pedersen!

    Over en fjerdedel af §§ i grundloven handler om “kongen” og vedkommendes beføjelser. Ja, det er en anakronisme!

    @ Niels Peter Lemche!

    Ja, de forsvinder vel efterhånden – eller der kommer flere!

    Grundloven er ikke sådan at ændre, man må set lidt pragmatisk på det!
    Når en “landbrugslov” ikke kan vedtages uden store ramaskrig og en ministerfyring – så må en grundlovsændring vel kræve landet i undtagelsestilstand mindst et år!

  14. Af Niels Larsen

    -

    @ NIELS PETER LEMCHE – 2. MARTS 2016 11:09

    Det er også mere end rigeligt, at de kan indføre blot den mindste smule af deres afsindige og afskyelige kultur i en kommune.

  15. Af Henrik Knage

    -

    Der er flere der er uenige med mig i, at menneskets adfærd ikke har ændret sig væsentligt siden stenalderen og det man kalder “Jæger og Samler Samfund”. Og det er der en grund til, nemlig at det virker og vi taler stadig ADFÆRD og ikke noget andet.

    Hvis jeg nu var en løve på afrikansk savanne, der fik øje på en gnulort i sandet og jeg var sulten – så har jeg 2 muligheder, enten at vente på at der måske kommer en anden gnu forbi, eller forfølge sporet fra den gnu der har lagt lorten – hvis jeg vil have noget aftensmad.

    Mht. indvandring, så ville det være dumt som indvandrer, ikke at lede efter Statskassen – hvis man først har fået kontanthjælp – det kan man næsten ikke forlange af folk.

    Det vil svare til hvis man fandt en guldmønt på sin græsplæne, at det så var forbudt at lede efter hele posen med guldmønter.

    Jeg har levet så længe nu, at jeg kender mine filosofiske lus, på deres filosofiske gang, at jeg kan fortælle at det er helt normalt, uanset hvem man er, så må man påregne at, hvis man rækker Fanden en lillefinger – så snupper han hele hånden.

    Der er også mange der tror, at fordi en direktør fra Novo Nordisk får 300 millioner i fratrædelse, at det så er udtryk for at det går godt.

    Det udtrykker det samme, som hvis man tog blodtrykket på en kvinde, midt i hendes livs orgasme, nemlig at tage så meget som man kan få – og så se at komme væk, inden det er for sent.

  16. Af Niels Peter Lemche

    -

    Se Niels Larsen, modsat dig er jeg jo ikke racist; men hvis du mener, at det at være dansk betyder, at du er racist, ja, så er jeg ikke dansk. Den er ikke længere.

  17. Af Benny b

    -

    NPL.
    Det er så trist at du evig og altid skal kalde andre for racister og nazister.
    Du af alle burde vide, at religion intet har med racisme at gøre.
    Man kan forlade en religion, men ikke en race.

  18. Af Arne Hornborg

    -

    Inger Støjberg har, forståeligt nok, udtalt at hun kunne have lyst til at rive Granhøjmoskeen ned.
    Den lyst deler Støjberg, garanteret, med mange DANSKERE, blandt andre med mig.
    Inger Støjberg burde stille forslag om en folkeafstemning på det område.
    En folkeafstemning vi DANSKE altid er blevet snydt for. Spørge det danske folk om hvor mange flygtninge vi vil tage, spørge om hvorvidt VI vil tillade Islams undergravende arbejde under misbruget af påstået religionsfrihed.
    Disse rabiate handlinger udfører muslimerne, ganske langsomt, lidt efter lidt, så usynligt som vel muligt, under beskyttelse af det demokrati den religionsfrihed de ikke anerkender, arbejder bevist for at afskaffe begge dele. Undergraver VORT samfund, VORT demokrati.
    Mon ikke der kan findes en fortolkning i Grundloven om dette, om beskyttelse af Danmark mod udefra kommende besættelsesmagter.
    Ellers er det på høje tid med en tillægs lov til Grundloven, på dét specielle område.
    Under Islams LOVreligion er der kun een gældende religion og een LOV. Islam, Koranen som hører ubrydeligt sammen. Helt uadskillelige.
    Arne Hornborg
    Typografisk mediegrafiker/forfatter.

  19. Af Henrik Knage

    -

    Må vi lige bede om kammertonen tak.

    Derfor vil jeg gerne fortælle en historie.

    Der var engang en lystfisker der hed Vesten. Vesten var en ret hyggelig lystfisker der godt kunne li´at fiske der hvor han nu var.

    En skønne dag blev han træt af at fange skaller med stang og orm – og derfor opfandt han noget der kaldes en fluestang fremstillet af bambus “Splitcane”.

    Han vidste ikke rigtigt hvad for en fisk han gik efter, men det var heller ikke vigtigt, da han egentlig ikke kunne li´fisk, men var mere optaget af, at opfinde fluer der kunne fange fisk.

    Derfor bandt han en flue der hed mobiltelefon i krog størrelse #9. Fluen fangede godt – han fik en havørred på 3 pund = 1,5 kilo, der passede på panden.

    Men han var ikke helt tilfreds med resultatet. Derfor bandt han (Vesten) en ny flue han kaldte “Smartphone” – og så kom der fucking bid – men den fisk han fangede havde han aldrig set før. Den lignede en mellemting mellem en sømine fra 2. verdenskrig og en indianerkaktus (Meskalin)fra Nevadaørkenen – og derfor står Vesten nu og råber om hjælp.

    Se det var en rigtig historie :-)

  20. Af Niels Peter Lemche

    -

    Benny B, så ved du nok også, at der kun er én race tilbage: Homo sapiens sapiens. Men definitionerne på racist og racisme er opstået i moderne tid på grund af en særlig anvendelse af ordet om bestemte holdninger til andre.

    Men hvem er du, når du ser ud som en racist, taler som en racist og vralter af sted som en racist? Du behøver ikke svare.

  21. Af Axel Eriksen

    -

    Der findes regler om forrædderi – men nogle bliver meget ophidsede, når det sammenkobles med lands- !!

  22. Af Henrik Knage

    -

    Til syvende og sidst, så handler spørgsmålet om kemi – og man behøver kun et køleskab, 1 æble og 1 banan, for at finde svar på spørgsmålet.

    En umoden banan modner meget hurtigt, i selskab med et æble i samme pose, og æblet bliver “melet” og taber saften og kraften efter 3 døgn, i selskab med en banan – det er kendt viden.

    Begge frugter er uspiselige efter kort tid sammen.

    Det er kristendom og islamisme også – fordi når de er hver for sig, så går det fint, men hvis de er sammen, i samme pose, så går det det galt – og så er de begge lige til skraldespanden.

    Det findes også inden for agro – kultur f.eks. gulerødder vs. fluer.

    Hvis man kun dyrker gulerødder, så får man ingen gulerødder, men masser af fluer, men hvis man deler gulerødder og løg med hinanden, så får man både løg og gulerødder – uden at sprøjte med gift.

    Men det er når de gror – noget ganske andet er, hvis de lagres i samme pose :-)

  23. Af Axel Eriksen

    -

    @ Niels Peter Lemche!

    Det er altså langt under dit niveau at kalde andre racister!

  24. Af Niels Peter Lemche

    -

    Axel Eriksen, hvis det virkelig var dig, der skrev dette: Jeg kaldte ham ikke for racist; det var underforstået. Der er en semantisk finte i den måde, jeg skrev på. Det kan være ham eller hvem som helst.

    Men underligt, hvordan dem med meninger, som normale mennesker vil betegne som racistiske, hyler op, når de selv bliver kaldt det. Det er egentlig et gammelt fønomen: Vi ved godt, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert. Selv bødlerne i Auschwitz forsøgte at skjule deres forbrydelser, da russerne kom tæt på. De vidste altså godt, at det var forkert, det de gjorde.

    Men nu hyler sikkert de op, som gerne så flygtningebådene sænket til Middelhavets bund.

  25. Af Axel Eriksen

    -

    @ Niels Peter Lemche!

    Ved gennemlæsning kan jeg godt se finten.

  26. Af Allan Hansen

    -

    Inden mødet med Schopenhauers filosofi havde
    Wagner selv gjort sig kunstteoretiske overvejelser:
    om fremtidsmusik i fremtidens kunstværk (1850),
    om Gesammtkunstwerk i opera og drama (1851)
    og om germansk storhed i Jødedom i musikken
    han (Wagner) advarede mod den jødiske degenerering
    af kunsten.
    Wagner var tidlig ude med antisemitisk angreb og
    tysk chauvinisme, gerne understøttet af national-romantisk
    fascination med fokus på heroisk sagn og nordisk-germansk
    mytologi. Den side af Wagners univers forstod Nietzsche aldrig,
    og han gik i starten helt uden om den.
    Sener måtte han ( Nietzsche), for godt venskab skyld hykle med på
    nogle antisemitiske synspunkter, men blev mere og mere
    skeptisk over for det wagnerske projekt.
    Tilsvarende så han i lang tid gennem fingerne med, at
    Wagner hengav sig til germansk mytologi og sagnverden
    og overså antikens idealer; men da Wagner ligefrem tog
    kurs af kristendommen, var tilliden brudt, og venskabet slut.

  27. Af Jan Petersen

    -

    Apropos Auschwitz, så Google: “the dark roots of Bruxelles EU”.

  28. Af Niels Larsen

    -

    @ Lemche

    Hvis det at tage så kraftigt afstand fra islam som overhovedet muligt er ensbetydende med at være racist, så er jeg stolt over at være racist.

    Der findes på denne jord ikke noget større og mere afsindigt svineri end [censur – ellers bliver statsadvokaturen mørkerød i fjæset. Jeg er sikker på, at alle ved, hvilket ord, der mangler]..

  29. Af Niels Peter Lemche

    -

    Niels Larsen, den fine skillelinje er mellem at være modstander af Islam og modstander af muslimerne. Det første er en religion/ideologi, det andet handler om mennesker. Det kan godt være, at du ikke kan kende forskel. Det er dit problem.

  30. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Niels Peter Lemche – 10:01

    Jeg forstår godt din pointe; men såvel som der kan være danskere, svenskere, englændere, amerikanere, israelere, normænd, finner, tyskere vi ikke kan lide – ikke p gr a deres nationalitet – men fordi de som mennesker er usympatiske – ligedan med mennesker med islam som baggrund. Det er ikke racisme – men handler om usympatisk adfærd eller synspunkter.

  31. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Min pointe er, at vi er ikke sat her i verden for nødvendigvis at kunne lide alle. Det ville være en uoverkommelig opgave. Der er mennesker inden for egen etnicitet og evt. religion, vi ikke kan acceptere el bare lide – og vice versa.. Ligedan inden for andre etniciteter og evt. religioner. Sådan er det – og det ville jo være vanvittigt og er ganske urealistisk, at vi skulle kunne lide enhver dansker, fordi vi er landsmænd. Og – ligedan vil vi naturligt også skelne imellem andre mennesker og etniciteter og religiøs baggrund.

    Det nytter ikke, at hvis vi siger, at den eller den muslim el evt anden indvandrer er et kedeligt bekendtskab, at så er vi racister. Det er vi nødvendigvis ikke.

  32. Af Niels Peter Lemche

    -

    BIRGIT HVIID LAJER, du har selvfølgelig ret i, at den, der vil behage alle, behager ingen!

    Debatten her handler imidlertid alt for ofte om et massivt forsøg på at lægge en religiøs minoritet for had, uden skelnen. Men siger vi, at de alle er nogle rare mennesker, er det naturligvis lige så tåbeligt. Men det er ikke uden værdi, at en person som denne århusianske imam siger meget tydeligt, hvem han er, samt at det bliver/er kendt, hvad der foregår i moskeen derovre. Det værste man kan gøre rent efterretningsmæssigt er at lukke institutionen, fordi man så skal til at starte på flise ét med at optrævle den eller snarere de nye institutioner, der kommer til at afløse den. Det er ligesom Herakles’ kamp med hydraen, søslangen, når man hugger et hoved af, vokser syv nye ud.

  33. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Niels Peter Lemche

    Nu har jeg vist ikke talt om denne imam – men svært at få lukket noget sådant ned, selv om der næppe er fare for et egtl khalifat i DK, så er det vanvittigt at høre på, og det gælder om at få kontakt med de kvinder, der ellers ikke er i kontakt med det danske samfund.

    Det siges, at 87% af dem på kontanthjælp er ikke-vestlige indvandrere, enlige og ægtefolk. Det er et uhyre stort tal, og de og deres børn bliver sværere nintegreret, hvis DK kun skal være et udvidet socialkontor på den måde.

  34. Af georg christensen

    -

    Grundlovsændringer bør altid forekomme, når nutidens love ikke længere er tilpasset grundlovens bestemmelser.og ved folkeafstemning ændres.

    I dag, som jeg ser den danske lovgivning er der overalt “grundlovs stridigheder”, så enten må grundloven ændres eller fornys, ikke på grund af tilflytning, men mere på grund at alderdommens “demens”, og så må “folket spørges”, i fuld åbenhed og ærlighed., og en ny debat kan åbnes, i det “folkedemokratiske rum”, “FOLKETINGET”, ude af enevældens diktatur.. .

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info