Biologien som tabu

Af Tom Jensen 48

Her er en faktuel forskel mellem mænd og kvinder: Mens det er kvinder, som oftest bliver kørt ned på cykel i højresvingsulykker, er det oftest mænd, der i en brandert falder i havnen og drukner.

Det er ikke noget, der kan diskuteres. Det er tragisk; men det er sådan.

Spørgsmålet er selvfølgelig hvorfor.

Læser man lidt op på det, vil de fleste forklaringer have et kulturelt udgangspunkt: Kvinder er mere lovlydige end mænd, så de stoler som udgangspunkt mere på deres medtrafikanter. Hvilket kan være fatalt. Og mænd drikker ganske enkelt mere, og derfor er de mere tilbøjelige til at falde i havnen.

Men er det nu hele forklaringen? Eller er der også et biologisk mønster på spil? Mænd har gennem verdenshistorien i rollen som jægere været ekstremt opmærksomme på koordinater og på at tage højde for og reagere på forskellige bevægelsesmønstre inden for synsfeltet, for det skal man, når man jager. Er der også en del af urinstinktet på spil her, har biologien noget at sige i forhold til højresvingsulykker?

Og gælder det samme havnedrukningerne? Kvinders rolle gennem oldhistorien har i højere grad knyttet sig til det nære, mens mænd i højere grad har været udfarende, rejsende, vandrende efter føde. Spiller det en rolle, når sprutten går ind og instinkterne begynder at herske, og er det f.eks. derfor næsten altid unge mænd, som forlader en bar, vandrer ensomt mod et havneområde og dratter så ulykkeligt i vandet?

Jeg har ikke svaret, men jeg registrerer utilbøjeligheden til at indregne biologien som en faktor. Kulturelt indarbejdede mønstre er en foretrukket forklaring.

Måske fordi vi lever i en tid, hvor biologien er blevet tabubelagt som årsag til de valg og handlinger, vi mennesker foretager i livet.

Det er næppe tilfældigt. Man kan endda argumentere med, at tabuet følger med civilisationen; vi mennesker må efterhånden føle os hævet over vores biologi. Er vi styret af den, har vi ikke selv individuelt styr på sagerne, kan man mene. Her er kulturen mere behændig. For den kan masseres. Den kan påvirkes. Den kan opdrages.

Det kan biologien i langt mindre omfang. Den er given.

Hvor galt det kan gå, hvis man inddrager biologi som forklaringsmodel i aktuelle debatter, viser det seneste døgns rasende diskussion om Joachim B. Olsens udtalelser i forbindelse med offentliggørelsen af Rockwool Fondens undersøgelse om danskernes arbejdsliv.

Ifølge avisen.dk faldt Joachim B. Olsens udtalelser således i diskussionen om, hvorfor flere kvinder end mænd vælger at gå hjemme, arbejde mindre – og tage barsel:

”Det er ufornuftigt at tage biologien ud af det”, sagde han og tilføjede:

Hvis man ser på mænd og kvinder gennemsnitligt set, så tror jeg, vi har forskellige ønsker til den måde, vi indretter vores liv på. Jeg tror, der er noget medfødt i os, som gør, at kvinder gennemsnitligt set måske har mere lyst til at være derhjemme med børnene.”

Han tilføjede imidlertid, at kulturen – i form af blandt andet den store andel af kvinder i forhold til mænd, som nu får en videregående uddannelse – måske vil forandre dette:

Skærmbillede 2016-02-09 kl. 16.45.28

Sidstnævnte bemærkning mildnede imidlertid ikke de øjeblikkelige, rasende reaktioner overalt på de sociale medier i løbet af mandagen. Her er blot et lille udpluk:

Skærmbillede 2016-02-09 kl. 16.56.46

Skærmbillede 2016-02-09 kl. 16.54.19

Skærmbillede 2016-02-09 kl. 16.51.39

Kommentarerne under mange indlæg som disse gik hele vejen i affejningen af Joachim B. Olsen. ”Hjernedød” og ”hjerneskadet” var blandt de helt almindelige udtryk for bedømmelsen af den liberale politiker som følge af hans udtalelser om biologi og menneskers valg.

Reaktionen på Joachim B. Olsens udsagn viser om ikke andet, at biologien som forklaringsmodel på menneskers handlingsmønstre synes at være blevet et regulært moderne tabu.

Det er ikke noget, man skal omtale. Det skal slås ned, så snart nogen antyder det.

Hvilket er en interessant bevægelse fra tidligere tider, hvor biologien syntes at være den absolut primære forklaring på, hvordan tingene var. Tænk på Matador, hvor kvindens rolle ifølge Jørgen Varnæs, konservativ folketingskandidat i de tidlige afsnit, var forudbestemt, og minsandten om ikke adskillige af seriens kvindelige figurer (tænk blot på konsulinde Holm) gav ham og de øvrige mænd i serien næsten mere ret, end de kunne rumme.

I dag synes den ene dogmatik at have afløst den anden: Nu falder der i alvorlig grad brænde ned, hvis man formaster sig til at antyde biologiens indvirkning på os som individer.

Biologi som forklaring på menneskelige valg og handlinger er blevet et tabu.

Det kan forekomme besynderligt, eftersom det både burde være almindelig logik og videnskabeligt anerkendt, at biologi naturligvis spiller en rolle for os som mennesker. Vi er ikke alene funktioner af vores miljø. Vi er også skabninger med arvelige overdragelser, hvad enten vi kan lide det eller ej.

Tjek dette efterhånden ti år gamle DR-rundspørge om forskellen på mænd og kvinder til en stribe forskere med en naturvidenskabelig tilgang til kønnets væsen, gøren og laden. Ikke én af dem afviser, at biologien spiller en eller anden rolle, selv om nogle lægger mere vægt på dette, mens andre anser kulturelle mønstre og socialiseringen for at være mere væsentlig.

Virkeligheden er som oftest nuanceret. Vi er både arv og miljø. Vi er både biologi og kultur. Og biologien kan påvirke kulturen, og kulturen kan påvirke biologien.

Hvorfor tildele selv de mest indlysende biologiske forskelle mellem kvinder og mænd status af tabu-materiale? I et omfang så selv fremtrædende politikere, ja, partiledere, finder anledning til at fremdrage de værste skældsord, når en Joachim B. Olsen – måske lidt firkantet og under en temmelig firkantet medieskabt overskrift – kommer til at henvise til biologien som delvist styrende for mænds og kvinders gennemsnitlige valg?

Forklaringen er enkel, tror jeg.

Biologien er ubekvem. Kulturen er mere bekvem. Nemmere at ændre på. Biologien er besværligt konstant. Hvis man ønsker at forandre samfundet i retning af mere ligestilling i den forstand, at flere mænd tager barsel, færre kvinder tager lang barsel, færre kvinder går hjemme, flere kvinder arbejder i flere timer ude og flere mænd tager mindst 50 procent af arbejdsopgaverne i hjemmet på sig, herunder børnepasningen – ja, så er biologien noget bras.

For den ér der jo bare.

Kulturen kan derimod formes. I sit yderste udtryk formuleret af socialkonstruktivisterne, der er klar til at tage alt, hvad vi måtte være, uanset om det har rod i arv eller miljø, og forkaste det til fordel for skabelsen af en ny mennesketype i eget billede. Når alt er kultur, kan alt også konstrueres.

Det er det, man ser gå for sig, når børneinstitutionsledere nægter piger at iklæde sig prinsessedragter og drenge superheltedragter til fastelavn.

Men også i den mere mainstreamagtige kønsdebat bander man altså over biologien. Hvilket leder direkte til den afsporing, man så i reaktionerne på Joachim B. Olsens udsagn.

For retfærdigt eller uretfærdigt blev hans ord udlagt som om biologien skulle udgøre et fængsel for kvinder. Som om en gennemsnitligt mere udbredt tendens til at ville prioritere børnepasning over karrieren skulle indbefatte ”tvang” a la 20ernes og 30ernes Matador, hvor kvindens rolle var bestemt på forhånd, da hun var – kvinde.

Men sådan er det jo ikke.

Mænd er nok biologisk set – mænd. Kvinder er nok biologisk set – kvinder. Kvinder føder og ammer børn, det gør mænd ikke. Det frarøver imidlertid ikke den enkelte kvinde og den enkelte mand retten og friheden til at foretage personlige valg, der udfordrer biologiens givne mønstre.

Det er faktisk en af de gaver, vores civilisations kulturelle udvikling har givet os, og man undres over, at skarpe kvinder som Pernille Skipper, Ida Auken og Pia Olsen Dyhr ikke ser dette: At kvinder i Danmark i 2016 netop er sikret friheden til at tage egne valg uanset biologiens udgangspunkt, og at mænd er sikret friheden til det samme.

Nogle beslutter til gengæld ikke i så høj grad at udfordre biologien, men det er vel – hvis man anser det moderne menneske for at være et højtudviklet, civiliseret og selvstændigt væsen – også et valg, et personligt valg, som sikkert for mange dybest set er rundet og påvirket af miljø, arv, praktiske omstændigheder. Og så videre. Man er rundet af det. Men man er ikke bundet af det.

Set på den måde behøver der – for nu at parafrasere Ida Auken – på ingen måde være noget galt inde i hovedet på danske kvinder. Ja, eller mænd. Uanset hvilke livsvalg de måtte foretage.

Biologien bliver ufarlig. Af-tabuiseret.

I stedet bliver den frisættende. Man er den man er. Biologisk og kulturelt. Det skal ingen andre blande sig i udover en selv. Til gengæld er man netop selv fri til dét, som man lyster.

Meget rart egentlig. Når den nu er der.

Biologien.

KLIK HER OG FØLG MIG PÅ FACEBOOK

KLIK HER OG FØLG MIG PÅ TWITTER

48 kommentarer RSS

  1. Af Jan Petersen

    -

    Når mænd og kvinder forsøger at sætte sig udenfor sit DNA, går det selvsagt galt! Det er vel logik for selv perlehøns?

  2. Af Steffen Rasmussen

    -

    Kære Tom. Som mangeårig cyklist i trafikken har jeg set det gang på gang, kvinder på cykel kører ud i et lyskryds uden at orientere sig til nogen af siderne, mænd derimod ser sig ofte over venstre skulder, derfra den potientielle fare er størst, (højresvingsulykker), sådan er det bare, men det koster liv, at de ikke ser sig for.
    Og så skal jeg nok lade være med både bue og pil, og mor hjemme ved kødgryderne, det forvirrer bare begreberne, men noget om snakken er der jo nok alligevel.

  3. Af Runa A

    -

    Det nytter ikke noget at skælde Joakim B Olsen ud. Det er skønne spildte kræfter.

    Han kan ikke gøre for det. Vi må bære over med ham. Vi må bare håbe, at det ikke smitter.

  4. Af A. Lauridsen

    -

    Udfordringen med at tage biologi, dvs. arv, til indtægt er at det med det vi ved idag er overordentligt svært at konkludere at arv, i traditionel forstand, hænger adfærd.

    I dag ved vi at miljø påvirker arv (Epigenetik). Det vil sige at miljøet ændrer de gener som dit afkom får.

    I dag ved vi at menneske hjerner er utroligt varierede (MRI-scanninger), det er muligt at sige at dette er overvejende sansynligvis en kvinde eller en mande hjerne, uden at det dog er muligt at sige at hos kvinder ser dette område i hjernen altid sådan ud, hvorimod den altid ser ud på den og den måde hos mænd.

    I dag ved vi at tilstædeværelsen af bakterier, enten som en naturlig del af kroppen, eller som en infektion kan påvirke adfærd.

    At sige at biologi afgør adfærd er ikke tabu, det er ganske enkelt vås, der ikke giver meget mening når man tager hensyn til den nyeste viden på området. Der er simpelthen for mange andre variable som bør tages med i betragtning.

    At kuglestøderen så viser sig hverken at være fremme i skoene hvad angår viden og almindelig sund fornuft kan jo ikke overraske kendere.

  5. Af Daniel Thompson

    -

    Jeg var ikke opmærksom på at Joachim B. Olsen var biolog. Eller at Tom Jensen var det.

    Men sådan kan man lære så meget.

    Suk.

  6. Af Jørgen F.

    -

    Vi ved jo alle hvad en kennel laver…

    Hvorfor skulle vores kultur ikke få samfundet til at fungere som en stor kennel? Specielt når avlsarbejdet får lov at udvikle sig over århundreder.

    Og hvorfor undres vi ikke når vi som samfund indkøber en terrier fra en fremmed kennel og sætter den til at lave en gravhunds arbejde – og det mislykkes?

  7. Af Kurt Dejgaard

    -

    Jeg mener ikke det er et tabu vi har med at gøre.
    Problemet er at nogen udtaler sig om (i realiteten, gør sig til ekspert i) kausalsammenhænge, uden beviser.

    Du fortæller selv om flere kvinder der bliver dræbt i højresvingsulykker. Og du foreslår et par faktorer som mulige årsager.
    Men du konkluderer ikke en kausalsammenhæng (for du ved det ikke konkret).

    Det, er den egentlige forskel mellem OBJ og dig selv, her, Tom.

  8. Af Allan Hansen

    -

    Darwins idé (evolution), er efter min mening
    den bedste idé noget enkelt menneske
    nogensinde har fået!

  9. Af Allan Hansen

    -

    Mennesket er ikke blevet skabt i Guds billede, men er derimod et resultat af en lang udvikling af dyrearterne, mente Charles Darwin. Hans teori om livets udvikling er i dag accepteret af de fleste videnskabsmænd, og han har også fået indflydelse på kristendommens og filosofiens historie

    Charles Robert Darwin blev født i 1809 i den engelske by Shrewsbury. Han havde en lykkelig opvækst, men i en alder af kun 8 år mistede han sin moder. Selvom Darwin i dag er kendt som en af de største videnskabsmænd i historien, så var der ikke meget i hans ungdom, der tydede på, at han ville blive en stor forsker.

    Uden held forsøgte Darwin i en alder af 16 år at uddanne sig til læge på universitetet i Edinburgh. I 1827 blev han af sin fader sendt til Cambridge for at studere teologi. Faget interesserede dog ikke Darwin, der beskrev sig selv som kristen.

    Annonce
    I 1831 blev Darwin tilbudt en stilling som ulønnet forsker på et skib ved navn H. M. S. Beagle. Der var nemlig planlagt en opdagelsesrejse, som skulle vare i 5 år og bringe deltagerne jorden rundt. Darwin takkede ja til tilbudet, og det blev begyndelsen på en helt ny epoke ikke bare i hans eget liv, men også i videnskabens, teologiens og filosofiens historie.
    Udviklingen på Galapagos Længe før Darwin havde forskere registreret, at dyre- og plantearter synes at udvikle sig over tid. Når dyr formerer sig, så bliver ungerne ikke nøjagtige kopier af deres ophav. Hver eneste gang, der sker en formering, vil der fremstå små variationer – også kaldet mutationer – som gør, at for eksempel nogle af fugleungernes næb har en lidt anden form end de andres. Det betyder, at de er i stand til at spise anden føde og dermed har bedre mulighed for at overleve.

    Netop de små variationer imellem de enkelte dyr indenfor samme art studerede Darwin grundigt, og han skrev et hav af noter om dem. Det foregik, da Darwin opholdt sig på Galapagos-øerne i Stillehavet ved Sydamerikas vestkyst. Særlig vigtig blev hans observationer af finkerne på disse øer. Der fandtes mindst 14 varianter af dem, og rundt på de forskellige øer havde de netop det næb, der gjorde dem i stand til at spise de frø eller de insekter, som de kunne finde der.

    På Darwins tid mente flere teologer, at det skyldtes, at Gud havde indrettet verden sådan, at de levende væsener kunne overleve i de omgivelser, som de befandt sig i. Men Darwin begyndte at tvivle på den forklaring.
    Den stærkeste overlever Efter lange overvejelser nåede Darwin frem til en for samtiden overraskende konklusion. Alt levende er i en konstant kamp for at overleve, og kun de arter, der formår at tilpasse sig de naturlige omgivelser vil klare sig, sagde han.

    Dermed havde Darwin præsenteret det, som er grundtanken i hans evolutionsteori. Fordi det er de bedst egnede, der overlever, så er det naturligvis også dem, der formerer sig, og dermed arver næste generation en del af deres egenskaber.
    Aben, mennesket og Gud Darwin vidste, at hans forestillinger var i modstrid med en bogstavelig læsning af Bibelens skabelsesberetning. Af de indledende kapitler af Bibelen fremgår det nemlig, at Gud skabte alle arterne, sådan som vi kender dem. Derfor tøvede Darwin også i lang tid med at offentliggøre sit videnskabelige arbejde.

    I Bibelen fortælles, at mennesket blev skabt i Guds billede, og at det derfor har en helt særlig status. Men ifølge Darwins teori var mennesket blot resultatet af en lang udvikling af en dyreart. Derfor opstod der voldsomme diskussioner, da Darwin i 1859 udgav sin bog “Arternes oprindelse gennem naturlig udvælgelse”. Ateister jublede begejstret, mens kristne hævdede, at teorien var både tåbelig og løgnagtig.

    Darwin mente ikke selv, at man med udgangspunkt i hans evolutionsteori kunne bevise, at Gud ikke er til. Han mente dog, at den kunne vise, at skabelsesberetningen ikke skulle læses bogstaveligt. Man kunne ifølge Darwin heller ikke udvikle nogen moralsk lære i forlængelse af hans naturvidenskabelige teorier. Det at naturen fungerer sådan, at kun de stærkeste overlever, betød efter hans mening ikke, at samfundet skulle fungere efter samme princip.

    Det er ofte blevet sagt om Darwin, at han hævdede, at mennesket stammer fra aberne. Det er dog ikke helt rigtig. Sandheden er, at Darwin mente, at mennesket og aben har samme stamfader.
    De manglende led Før Darwin udviklede sin teori til at omhandle både menneskets og hele dyre- og plantelivets udvikling, foretog han en mængde af observationer, som han mente underbyggede hans teori. Han sagde selv, at han ikke havde haft let ved at acceptere resultatet af undersøgelserne, men at det på den anden side var så klart, at man ikke kunne benægte det.

    Darwin var ikke den eneste i samtiden, der var nået frem til den konklusion, at arterne er blevet udviklet ved naturlig udvælgelse. Ved noget der kan minde om et mysterium havde en anden forsker, nemlig Alfred Wallace, helt uden kendskab til Darwin udviklet en teori, der var næsten identisk med hans.

    Undervejs i nyere forskeres forsøg på at klarlægge udviklingens gang er det blevet klart, at der er visse trin i udviklingen, som man ikke kan finde spor af i form af for eksempel skeletter eller andet, der kan vise, at de har eksisteret. Dermed er opstået begrebet om “de manglende led”.
    Død og eftermåle
    Darwin døde i 1882 og blev lagt til hvile ved Westminster Abbey, London, tæt på en anden berømt forsker, nemlig Isaac Newton. I dag accepterer de fleste forskere Darwins evolutionsteori. Dog er der, siden teorien blev formuleret, sket en lang række modifikationer og ændringer af den.

    Kritikken fra kristne, der læser skabelsesberetningen bogstaveligt, høres også endnu. På trods af de mange meninger om Darwin står det fast, at han har fået en enorm betydning for opfattelsen af livet, mennesket og videnskaben i moderne tid.

  10. Af j nielsen

    -

    Hvis kvinder som udgangspunkt tager mere barsel end mænd, så falder deres værdi på arbejdsmarkedet. Den blotte forventning om at de vil tage mere barsel end en tilsvarende mandlig ansat gør, at de får mindre i løn.

    Det betyder at kvinder bliver endnu mere tilbøjelige til at tage barsel i stedet for manden. Og løngabet bliver endnu større. Og så fremdeles.

    På denne måde sørger markedskræfterne for at en tendens, der godt nok er biologisk men som i udgangspunktet ikke behøver være særlig markant, bliver forstærket.

    Medmindre man gør noget aktivt for at forhindre det. Hvem gør det?

    Det er lidt det samme som med ulighed i samfundet. Det kommer helt af sig selv, medmindre der bliver gjort en indsats for at forhindre det. Fordi en økonomisk fordel kan udnyttes, og vil blive udnyttet, til at skaffe sig yderligere økonomiske fordele. Overladt til sig selv sørger denne mekanisme for ekstrem rigdom og ekstrem fattigdom. Hvis man undlader at regulere, og venter længe nok

    Heller ikke det behøver at have ret meget med biologi at gøre. Det er ikke fordi dårligt stillede er født småt begavede, at det går sådan. Det er indbygget i vore økonomiske system.

  11. Af Helle W. Christiansen

    -

    Uhyggeligt, at en mand af det 21 århundrede kommer med de udtalelser Joachim B.Olsen kommer med. Men som jeg har hørt det vil den folkevalgte Joachim B. Olsen ej heller ikke gå imod flerkoneri (jvf. 2011) – halleluja siger jeg. Skipper jeg er ikke en af dine partifæller, hold op jeg kan mærke jeg nærmer mig mere og mere.

  12. Af Jakob Rasmussen

    -

    Kvinderne får næsten altid børnene, når forældre bliver skilt, og det ved mænd jo.

    Det ville nok ikke røre Joakim B. Olsen, eller andre kyniske (kugle)stødere, men for en del andre mænd, er det starten på en tragedie, der varer resten af livet.

    Hvis myndighederne ikke konsekvent behandlede fædre som andenrangsborgere i forhold til mødre, når det gælder forældremyndigheden og retten til samvær med børnene, så er jeg fuldstændigt sikker på, at langt flere mænd ville investere mere tid og flere følelser i børneopdragelsen.

  13. Af Runa A

    -

    Allan Hansen
    Læs noget mere om Darwins samtid, han var ikke alene om at udvikle sine teorier.

  14. Af peder pedersen

    -

    Nå – nu må man ikke komme med en hypotese om, at kvinder er bedre til at føde børn.. eller hvad der ellers kan siges at være karkteristisk kønsbestemt.

    Lad os skelne mellem bolden og manden, og konstatere at selv kvajpander kan, hvis de siger tilstrækkeligt meget, komme til at sige noget der ligner sandheden.

    At de så alligevel jokker i den (haha – jeg skrev først jogger) og ikke forstår at det er politiskt ukorret, udligner det hele, så J.B.O alligevel havner ved udgangspunktet på 0-skalaen, hvor han forgæves forsøger at hæve sig fra…

    Men hov – lovgivningen har bestemt, at kvinder er bedst til at tage sig af børn når uenigheden opstår. Så klap lige hesten kvinder, og pas jeres børn og overlad tænkeriet til mænd – i hvert fald til de få ikke-feminiserede mænd der er tilbage…

  15. Af Hans Sørensen

    -

    Det er utrolig begavet formuleret Tom. Thumbs up.

    Du tør dog ikke skrive at især venstreorienterede kvinder og feminister altid er parate til at benægte virkeligheden, hvis det tjener et højere mål. Selv det alle med duelig hjerne, øjne og ører ved er faktuelt. Ulideligt.

    Jeg behøver ikke en professionel analyse for vide, at kvinder er overrepræsenteret ved højresvingsulykker. Mange flere kvinder end mænd har blikket stift rettet fremad. Hvad der sker bagude og til siderne har de ingen anelse om, for de bevæger ikke hovedet. Udover biologien har frisuren, sms på mobilen, musik mv. en stor del af skylden. Hvis en højresvingende bil blokerer deres vej, opdager/reagerer de det meget senere end mænd. Hvis der er grønt lys, har de en tendens til at køre videre i situationer, hvor den dygtige trafikant for længst har opdaget at en farlig situation let kan opstå og derfor er agtpågivende. De passerer også tæt forbi parkerede biler i høj fart på cykel, uden at “scanne” dem for personer på ud. De forsøger dog at overholde loven og nødbremser gerne for et gult lys, selvom de dermed øger risikoen for ulykker.

    Omvendt er der en signifikant overvægt af mænd, som mere tilbøjelige til helt bevidst at bryde loven. For spændingens og underholdningens skyld. Hvilket er årsagen til at mænd generelt kører over det tilladte eller hurtigere end forholdene tillader og kun i nødsituationer stopper for gult lys. Om det er cykel eller bil er ligegyldigt.

    Det sjove er at de venstreorienterede ofte vil forsøge at benægte eksemplet med kvinder, men gerne bekræfte eksemplet med mænd. Spooky!

  16. Af Michael Jensen

    -

    Hvorfor stoppe ved forskellen mellem mænd og kvinder forklaret ud fra biologien?
    Man kunne jo gå videre og forklare, for eksempel, forskelle mellem sorte og hvide ved hjælp af biologi. Det er jo prøvet før…men er det fremskridt?

  17. Af Dan Nielsen

    -

    Enhver der nogensinde har været på til halbal, fest eller på bar ved, at kvinder ikke er ligeså lette at få som mænd. Antallet af superlikes til kvinder i forholdet til mænd på Tinder, bekræfter jo også dette sindsygt. Mænd er derfor nødt til at være mere risikovillige end kvinder, hvilket er en af årsagerne til denne generelle forskel i adfærd. Evolutionen vil derfor udrydde mænd, der ikke har denne adfærd. Læg så mange millioner år til og så har vi den biologi, vi har.
    Enhver der benægter dette har talt med for få af modsatte køn eller lever i en anden verden.

  18. Af R Andersen

    -

    Charles Darwin var ikke alene om at udvikle sin teori. Kig det op Allan.
    Det er altid fornuftigt, at kigge fakta op og ikke kun gentage andres.

    Jeg ønsker ikke at deltage i denne blog. Jeg regner med at mine kommentar bliver frasorteret, men jeg skriver denne kommentar, ellers giver jeg fred til jet MÆND. Et sted skal der være plads til mænds frustrationer.

    Jeg har to brødre og jeg har arbejdet med mænd alt mit liv i det private erhvervsliv. Jeg har undervist mænd og kvinder på en højere læreanstalt.
    Jeg har oftes været glad for at arbejde med mænd.

    Jeg har dog oplevet at mænd har taget æren af mit hårde arbejde fra mig. Det har jeg ikke oplevet fra kvinder.

    Der er forskel på mænd og kvinder i mange ting, men om det skyldes arv og miljø, eller genetik ved jeg ikke. Jeg er ikke hjerneforsker. Jeg kan se, at der er mange hjerneforskere her på bloggen. De ved ligefrem også noget om kennelarbejde, derfor det med kromosomerne.

    Mit råd er, find en klog pige at gifte jer med, ellers kan I risikere, at jeres sønner blive mindre kloge på grund af kromosomerne. Kvinder har to x kromosomer og mænd et y og et x.

    Jeg synes ikke, der er den store forskel, men jeg er ikke kvinde kvinde.
    Jeg er et menneske.

  19. Af Rikke Nielsen

    -

    Jakob Rasmussen

    Omvendt bevisførelse 😉

    Hvis du nu rent faktisk h a v d e brugt mere tid på dine børn, ville dine chancer for at få dem ved din skilsmisse have været væsentlig højere.

  20. Af r. vangkilde

    -

    Den indre biologi styre kvinden, hos mænd er det ydre biologi ! – og ikke mave fornemmelse,
    men den fysisk og praktiske indlæring tager længere tid, så derfor er drenge langsommer og
    senere modne, ELLER mænd er drenge hele livet! – naturligvis er vores samfund meget feminin
    og lav demokratisk.

  21. Af Soren Majgaard

    -

    Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om at joachim B Olsen ikke blot er en velbegavet mand men også en glad og lykkelig familiefar og velintegreret i en kernefamilie han er et stolt og veltilpasset medlem af. Børnene er bindeleddet. Den usynlige navlesnor. Når den ryger kan familien let gå i opløsning. Man ser det når kvinden fæder et dødfødt barn, eller tidlig død. Moderen tager det meget nært og er dybt depressiv. Påtager sig ofte en skyld der er helt ubegrundet, så som rhesus børn blå børn osv. Vi så Mersk Mc Kinneys store omsorg ffor hans Emma der havde givet ham tre vidunderlige børn, ligesom min Morfar gjorde alt for min Mormor selvom hun som Emma havde en immunsygdom Rheumatoid artrorse. Børnene var bindeleddet. Dermed kernefamilien. I biblen som jo naturligvis er skrevet af generationer af kloge mænd og ikke af Vorherre, Står der at det Gud har indstiftet må mand og kvinde ej bryde. Den iagtagelse er en del af kernefamiliemønstret. Men nå rnavlesnoren ryger, med et ugegammelt barns død, ryger kernefamilien ofte ud med badevandet. Og er præsten så uindformeret om ulykken har jeg personligt hørt min Dr. theol nærmest nægte at indstifte et nyt ægteskab, hvilket fik mig til at melde mig ud af Folkekirken. Så jo der er stærke naturlige bindinger mellem et ægtepar via børnene og jeg tror de deltagende kommenterende kvinder er de første til at vide det. Hvad deres grund til den nedladende tone overfor Joachim B Olsen skyldes er en privatsag,omend den også kan være politisk. Men naturligvis er der intet mere nært en en moder og hendes barn. En rørende historie om en hund , der har mistet sine hvalpe og finder to nye ensomme hvalpe i et dyreinternat er at se på den korteavis.

  22. Af T. Sloth

    -

    Jeg synes, du – og JBO – blander tingene håbløst sammen! Det er da helt fint, at tale om biologi, hvis det gav mening. Men i den her sammenhæng gør det det ikke.
    Da jeg og min kæreste i sin tid skulle afgøre fordelingsnøglen for, hvem der skulle afholde hvor meget barsel, diskuterede vi mange parametre. Men aldrig biologi. Han kunne – som biofysisk maskine betragtet – lige så godt have været på barsel med vores to børn, da amningen var ovre. Men det var han ikke. Det kunne bedst betale sig økonomisk for os, at jeg havde mest og han mindst barsel. Sådan er det i langt de fleste familier (i Danmark i det her årtusind!) For hvert barn den enkelte familie får, bliver balancen skubbet yderligere mod ulighed, fordi manden ofte i den periode kvinden går hjemme, opnår højere anciennitet, erfaring, evt. løn. På samme måde som han opnår dårligere kontakt med og tilknytning til barnet, end han kunne have haft. Det virker ærgerligt og kunne i høj grad ændres, hvis barselslovgivningen tilgodeså familiernes ønske om større mulighed for, at mænd også kunne gå på barsel. Men det ville selvfølgelig kræve, at man rent faktisk fra politisk side tog beslutning om at ændre status quo og faktisk lede landet. Den slags slipper man for, hvis man blot forklarer tingenes tilstand med ren biologi, som JBO gør. Eller slår ud med armene, som du gør og siger: “Beklager Folkens. Det er markedskræfterne der vil ha’ det sådan. Vi kan ikke kontrollere det. Men under de rammer kan I selvfølgelig selv vælge.”
    Det er egentligt fair nok at resignere. Men al fremdrift og forbedring verden her set, er skabt af dem, der ikke gjorde det…

  23. Af Thomas Nielsen

    -

    Jeg har netop læst et banebrydende videnskabeligt studie som viser at kvinder tvinges til at stå for 100% af alle fødsler i Danmark og resten af verden. Samme studie viser, at i de tilfælde hvor barnet efterfølgende ammes, er det også uden undtagelse kvinden der må påtage sig amningen. Det er naturligvis udtryk for eklatant mangel på ligestilling idet ovennævnte to forhold medvirker til at fastholde kvinden i et biologisk fængsel, der knægter hendes ret til at leve som en mand. Det forlyder derfor at Enhedslisten snart barsler (!) med et lovforslag som vil pålægge mænd at tage 50% af graviditeterne og den efterfølgende amning. I modsat fald skal familierne nægtes retten til at formere sig. Forslaget støttes af SF, De Radikale og Alternativet samt flere menige socialdemokratiske folketingsmedlemmer med Mette Gjerskov i spidsen. Så mon ikke snart vi får lagt den der sexistiske biologi endegyldigt bag os? Og kan vi så samtidig få socialiseret de nordafrikanske migranter til også at forgribe sig på disse ammende mænd i det offentlige rum, ja så er der for alvor ligestilling mellem kønnene og JBO kan gå hjem og vugge….

  24. Af Niels Peter Lemche

    -

    “AF ALLAN HANSEN – 9. FEBRUAR 2016 22:23
    Mennesket er ikke blevet skabt i Guds billede, men er derimod et resultat af en lang udvikling af dyrearterne,”

    Imponerende erkendelse … men fortæl forskningsministeren det!

    Mennesker er ikke skabt i Guds billede, nej, men Gud er skabt i menneskets billede, allerede Xenofanes vidste det.

    Men undervurder ikke de amerikanske fundamentalisters indflydelse.

  25. Af Mads Feierskov

    -

    Da Emma Holten var hos Clement den anden aften, begyndte hun først at skyde skylden for alverdens problemer på kultur og samfund. Da Clement så spurgte hende om hun helt alvorligt mente, at hvis vi vågnede op i morgen og alle den slags kulturelle påvirkninger var væk, så ville mænd og kvinder opføre sig helt ens og fordelingen på arbejdsmarkedet ville være udjævnet. Det måtte hun naturligvis haste videre fra med et “det ved jeg ikke, men…”. Dette kan ingen vel tro på. At køn udelukkende er en social konstruktion og at kvinder er fysisk svagere end mænd fordi de ikke leger så vildt som børn og bliver bedt om at sidde stille med deres dukker. Denne form for overdreven politisk korrekthed må omgående høre op. I USA er det allerede ved at ødelægge flere af deres universiteter, hvor man ikke må udtale sig og stille spørgsmål ved idéer uden som minimum at arrangere en “sikker” kaffestue med puder og tæpper hvor folk kan være i fred for de onde holdninger der *gys* ikke følger deres egne. Hvis denne udvikling fortsætter så er jeg glad for at jeg sandsynligvis ikke oplever samfundet om 100 år.

  26. Af Biologisk krigsførelse i ligestillingsdebatten | Reel ligestilling

    -

    […] kurs i den danske ligestillingsdebat. Som Berlingskes chefredaktør, Tom Jensen, bemærker i et indlæg om emnet: »biologien som forklaringsmodel på menneskers handlingsmønstre synes at være blevet et […]

  27. Af Allan Hansen

    -

    Karl Marx sendte et brev til Darwin om, at han ville lade trykke en tilegnelse til ære for den store naturforsker, men Darwin skyndte sig i et høfligt og forsigtig svar at frabede sig æren. Han skrev, at han desværre var uvidende i økonomisk videnskab, men han udtrykte sine bedste ønsker for, hvad, han mente, var deres fælles mål – fremskridt i oplysningen om menneskelivet.

  28. Af Allan Hansen

    -

    Professor Richard Dawkins
    har netop skrevet en lille stilfærdig
    bog “naturligvis, om biokemi og bioteknologi.
    Den er spændende. Meget spændende
    – men også svært tilgængelig.

    ” Richard Dawkins has updated evolution,,
    – The Times.

    Jeg er netop igang med, at læse
    ” The Blind Watchmaker,, af professor Richard Dawkins 1986.
    (findes ikke på dansk)
    This might just be the most important evolution book since
    Darwin. Link til bogen http://www.youtube.com/watch?v=Ok_tcAEbHHw
    Bogen er svært tilgængelig idet, der bruges mange
    fagudtryk, som jeg ellers ikke bruger til daglig, men den er uhyrlig
    interessant. I går så jeg et langt interview med Dawkins på BBC.

    P.S: Darwins forskning fik stor betydning for
    biologiens udvikling fx. DNA, biokemi og bioteknologi.

  29. Af Allan Hansen

    -

    @ Runa.

    Har du læst ” På sporet af Adam,,
    Af Herbert Wendt 1958 ?
    En fanatisk fortælling om naturvidenskabens
    historie, som jeg stadig bruger som
    opslags værk – god fornøjelse.

  30. Af P Christensen

    -

    Er der mon også hormonerne der gør,
    at JBO har kunnet blive erhvervsordfører i LA,
    uden nogensinde at have været i erhvervslivet ?

  31. Af Michael Christensen

    -

    Pernille Skipper og mange andre feminister, påstår at det aldrig vil være den der tjener mest der tager barsel, og at det er grunden til at kvinder tager barslen og ikke manden.

    Findes der egentlig nogen undersøgelser hvor man kun har taget udgangspunkt i forhold hvor kvinden tjente mest. Hvis en sådan undersøgelse viser det som jeg tror, nemlig at et ganske betydeligt antal af kvinderne (sikker flest kvinder) tager barslen alligevel. Ja så er det svært at tage seriøst, når hun kalder JBO en lad idiot, neanderthaler mm. Pilen peger tilbage på PS.

    Derudover burde de hetzene damer tænke over et vist program de har deltaget i (ti stille kvinde) og tænke lidt på tonen, som de kalder sexistisk når det går den anden vej.

    Når Pia O. Dyhr mener at JBO’s kvindesyn hører til i et andet samfund må man spørge sig selv hvem der er mest logisk tænkene. Er det JBO’s kvindesyn der gør at han tror biologien er medspiller i vores gøren og laden?

  32. Af Runa A

    -

    Kære Hans Sørensen
    Tror du virkelig, at kvinder ikke kan dreje hovedet mod venstre? Så dumme er vi trods alt ikke, selv om vi er ørkendumme i dine øjne.

    Desværre er det ofte unge piger, der bliver kørt over, hvis du går ind og kigger på statistikken. Og unge tænker sig desværre ikke så godt om, det er også derfor drengene falder fulde i havnen.

  33. Af Henrik Petersen

    -

    Den er jo nem. Læs de uendelige interviews med kvinder, der fortæller, at de elsker deres børn over alt på kloden. Deres mænd, dem hører vi sjovt nok intet til.

    Faktum: Når kvinder får børn, går de i ammehjernemodus, hvilket varer til barnet/børnene når ca. 25-års alderen.

    Da er faderen forlængst skredet, når de – undertiden langsommeligt – opdager, at de ikke mere er den mest elskede i deres elskedes liv. Selv om de naturligvis elsker deres børn lige så højt som moderen.

  34. Af Flemming David Scheutz

    -

    Tak – endnu en gang for en skarp, informativ og velskrevet blog. Præmisserne er som vanligt lagt frem, og konklusionerne kan den enkelte læser så bedømme.

  35. Af Axel Eriksen

    -

    @ Runa!

    Nu skal jeg vel også anklages for at være misogyn, fordi jeg vil hævde, at visse kvinder kun kigger til venstre. Er det ligeberettigelse, der står på dagsordenen? Kvinder må så også tage de modstød, der kommer – når de vil deltage i en debat på ligeligt niveau. Og så skal de ikke komme med deres køn som undskyldning!

  36. Af Bjørn Sørensen

    -

    Nu er de nævnte damer ekstremt venstreorienterede og har derfor svært ved at se til højre.
    Er det fordi de er stivnakkede eller går med skyklapper, så de har svært ved at orientere sig i den politiske trafik?

  37. Af Bjørn Sørensen

    -

    Så har vi diskussionen om arv og miljø igen. Det er over 50 år siden at Lysenkos arveteorier blev afvist af forskerene, som ellers bekræftede Stalin og hans lejesvendes tro på at miljøet kan nedarves.

    Genetiske forandringer er en meget langsom proces med mindre man praktiserer racehygiejne.
    Hvilket Stalin, Hitler, Mao og Pol Pot forsøgte sig med uden held, for det lykkedes dem ikke at skabe den rette mennesketype der passede til deres drømme om tusindårsriget.

    For godt 2000 år siden blev den romerske hær slået eftertrykkeligt af germanerne i Teutoburgerskoven. Så eftertrykkeligt at de aldrig siden forsøgte sig med erobringer i nordeuropa.
    Grænsen mellem nord- og sydeuropa eksisterer den dag i dag, for den er grænsen mellem det protestantiske norden og det katolske syden.
    Så selv kulturelle forskelle er således ikke så let at ændre på. Hvilket så udmærket forklarer EUs problemer og manglende evne til at løse fælles problemer.

    Mænds og kvinders nedarvede biologiske forskelle, skal vi ikke gøre os håb om at kunne ændre på i vores levetid.

    Venstrefløjen fremturer med deres traditionelle tvangsregimente, hvilket der aldrig vil komme noget godt ud af.

    Lad folk gøre hvad de selv kan blive enige om parterne imellem, hvis vi vil have fred i de små hjem.

    Dem der kender til de sociale skilsmisseproblemer ved at børnenes tarv er det er dem der lider mest, og skilsmissebørn klarer sig generelt dåliger end børn som er vokset op i et normalt hjem.
    Det vidste man også for 1000 år siden.

    Godt nok er der flere kvinder på universiteterne, men humaniore kan vi ikke leve af, for det er hvad de overvejende læser.
    Det er stadigvæk mændene som får samfundet til at fungere. Det er dem der bygger og vedligeholder veje, ja generelt hele infrastrukturen holdes igang overvejende af mænd.

    Kvinderne får familien til at fungere.

    Den traditionelle arbejsdeling har eksesteret i årtusinder, så vi skal i forvente de store forandringer indefor den nærmeste tidshorisont.

  38. Af Runa A

    -

    Kære Axel Eriksen, som er den samme som Hans Sørensen.

    Du har talt meget om troværdighed på en anden blog. Du er sikkert ikke nogen af de omtalte herrer.

    Det giver en god mening, din “terrier”agtige kommentarer på alle blogs. Du er der for at forstyrre.

    Hans Sørensen skriver et indlæg den 10. februar 2016 kl. 1.59, eller næsten kl. 2 om natten.
    Hans Sørensen, som har en spidsfindig kommentar om højresvingsulykker og kvinder.

    Jeg svarer den 10. februar 2016 klokken 17.41 om eftermiddagen.

    Jeg svarer, fordi disse ulykker, der efter statistikken, ofte går ud over unge piger, er dybt sørgelige. Lige så sørgelige er det, når berusede drenge falder i havnen og drukner.
    Dette er unge mennesker, som ikke tænker sig om.

    Hvordan disse ulykker bruges af bloggeren selv og dem der medvirker, afslører uempatiske, eller tankeløse mænd, mænd, der måske ikke har børn.

    Min og Hans Sørensens kommentar er til at læse på bloggen, samt Axel Eriksens, som i virkeligheden er Hans Sørensen.

    Læs min kommentar, som AE(HS) svarer på, skroll til 10.02.2016 kl. 17.41.

    Den 11. februar 2016 kl. 9.05.
    Skriver Axel Eriksen til Runa. Og jeg citerer.
    “Nu skal jeg vel også anklages for at være misogyn, fordi jeg vil hævde, at visse kvinder kun kigger til venstre.
    Er det ligeberettigelse, der står på dagsordenen. Kvinder må så også tage de modstød, der kommer når de vil deltage i debat på ligeligt niveau og så skal de ikke komme med deres køn, som undskyldning.”

    Kære Axel Eriksen alias Hans Sørensen, du har nok glemt at bruge Axel, da du skrev Hans Sørensen.

    Du er afsløret. Dig gider vi ikke bruge tid på mere. Du må skaffe dig et nyt alias.

    Jeg er en benhård kvinde og har taget imod meget fra mænd og kvinder, men lille Axel, dig gider jeg ikke svare mere. Løb du hjem til mor. Du er ikke den du udgiver dig for at være.

    Jeg holder lidt pause fra momstegnskabet, det er kedeligt. Du sagde, at du var revisor, det er du ikke.
    Du havde også 5 uddannelser ikke, se andre blogs. 20-25 års uddannelse og lige lidt har det hjulpet på din forstand.

    Det var fedt at kunne fange dig i dobbeltpersonen. Se nu at sove, ellers bliver du for forvirret og glemmer hvem du er fra gang til gang

    PS Jeg fatter godt det med venstre, problemet er bare at jeg ikke er et politisk menneske. By by blackbird.

  39. Af Henrik Knage

    -

    Vi skal tilbage til naturen, for at forstå problematikken – tilbage til jæger og samler, da forklaringen ligger begravet her, og vi er som mennesker tilsyneladende ikke kommet videre.

    Kvinder er i reglen ikke ret gode til at konsekvensberegne en situation, hverken når de står med rumpen i vejret midt i en busk, for at samle bær, mens der er jagt, eller befinder sig på en cykel, med en lastbil holdende på sin venstre side.De kaster deres lid til, at alle overholder alt også færdselsreglerne, på trods af, at de ikke selv gør det.

    Det samme gør sig gældende i nattelivet, da kvinder er elendige til at skelne en voldtægtforbryder fra en harmløs mand, der går sig en tur på et fortov, midt om natten.

    Desuden er kvinder af natur en ”spreder” der spreder sin energi mest muligt, af hensyn til artens udbredelse og eller overlevelse.

    Mænd er ret fokuserede på jagten, derfor kan de ikke kende forskel på en kvinderumpe der stritter op fra en busk, eller et muligt jagtbytte.

    Selv når sprutten går ind, og forstanden ud, er mænd stadigvæk fokuserede i en sådan grad, at de ikke kan se forskel på et havnebasin, og en vandseng – da lyden er den samme.

  40. Af Troels Gregersen Østergaard

    -

    Inde i det afgrænsede ekkokammer, hvor den danske kønspolitiske debat finder sted, er det muligt, at “kulturelt indarbejdede mønstre er en foretrukket forklaring”. Men derudover vil jeg kalde det en groft generaliserende vurdering. Både i akademisk og populærvidenskabelig sammenhæng skyller en bølge af nydarwinistiske værker indover, der er solidt forankret i en overvejende biologisk/evolutionær tolkning af menneskelig kultur og adfærd – også den kønsspecifikke. Fx Steven Pinker, Richard Dawkins, Michael Schermer, Sam Harris. Og deres værker spiller bestemt også en rolle i den brede samfundsdebat, sådan som den foregår både i etablerede og sociale medier som YouTube. De nævnte forfattere bryster sig af at operere inden for en strengt naturvidenskabelig tradition, men en del af deres teorier er ret spekulative for nu at sige det mildt. Det gælder for eksempel Richard Dawkins’ sammenligning af religion med den evolutionære defekt hos møl, der drager dem mod lys og dermed også selvdestruktion. Eller Steven Pinker, når han analyserer moderne kunst som ekspressionisme og støjrock som direkte kontraproduktiv for menneskelig evolution, der orienterer sig mod harmoni og skønhed – fx illustreret i billedet af den brølende skovhjort. Og så er vi tilbage ved Joachim B. Olsen og hans kønspolitiske modstandere. Kan vi overhovedet sige noget om, hvorvidt biologi spiller en rolle for, om kvinder hellere går hjemme end mænd? Jeg mener, det er tvivlsomt at sammenligne den hormonelt betingede risikoadfærd hos især unge mænd med tilbøjeligheden til at gå hjemme og passe børn. Mit eget bud er, at der nok er en lille biologisk/evolutionær forskel, men at sociale strukturer overtrumfer den. Nydarwinister vil endda kunne argumentere for, at flere hjemmegående mænd vil kunne trigge en evolutionær udvikling – kreativ tilpasning – så vi om føje år kan vende Joachim B. Olsens påstand 360 grader.

  41. Af Allan Hansen

    -

    Om kromosomer.
    “Køn eller ikke køn
    eller bare intetkøn?

    Biologiens mosaik er en gåde.
    Mennesket består af milliarder af celler
    men det startede med én. ( et øje består af 25 millioner celler).
    Historien om menneskets biologiske udvikling er
    en historie om skiftende arvestof – om det medfødte.
    Det var den østrigske munk Gregor Mendel ( 1822-84), som for første gang underkastede arveligheden en videnskablig undersøgelse.

    Alle menneske består af 23 kromosomer, om
    du er sort eller hvid, høj eller lav gør ingen
    forskel.
    De 22 kromosomer er de såkaldte twin
    kromosomer, som du har arvet fra dine forælder
    11 fra din far og 11 fra din mor, om din far er skomager
    og din mor er overlæge eller omvendt gør ingen forskel.
    ( det er nu sjældent, at en overlæge er søn af en skomager – det vender vi tilbage til).
    Hvert kromosom indholder sine specielle gener.
    Generne er alt for små til at de kan ses i et mikroskop
    men vi ved, hvor de findes. De ligger ordnet i en bestemt
    rækkefølge langs de trådlignende kromosomer i cellekærnen.
    Eftersom vi arver to sæt kromosomer ( et fra hver af forældrene),
    må vi arve to sæt gener).
    Det treogtyvende kromosom kan naturligvis ikke
    være et twin kromosom for det er dette kromosom, der
    afgøre hvilket køn man bliver ( men som vi ved kan dette
    kromosom godt drille lidt.)
    Kort efter befrugtningen deler ægcellen sig og
    danner to datterceller. Men før dette sker, bliver kromosomerne
    ( med generne) nøjagtig kopieret, så begge datterceller får kopier af de oprindelige. Alle kropens celler – muskelceller, benceller etc.
    skriver sig på denne måde oprindelig fra ægcellen, idet kromosomerne gang på gang bliver kopieret, og cellerne deler sig.
    I disse kromosomer ligger “koden,, til din sociale og kulturelle
    arv, og den er svær, at løbe fra – DNA.

    Vi kunne også udtrykke det således, at generne sætter visse grænser
    for vækst og udvikling. Inden for disse grænser lærer kroppen
    at tilpasse sig omgivelserne. Det vil sige, at hvert træk hos os er et
    produkt af sammenspillet mellem arv og miljø.

  42. Af Runa A

    -

    Kære Allan Hansen og andre mænd.

    Der findes også noget, der hedder RNA. Det er sovsen imellem DNA. Det er kompliceret stof vi er inde i her. Det vil jeg overlade til specialisterne.

    Lad os fornøje os med forskellen drenge, ikke?

  43. Af J Nielsen

    -

    “Desværre er det ofte unge piger, der bliver kørt over, hvis du går ind og kigger på statistikken.”

    Det er så højresvingsulykker, hvor en cyklist er impliceret. Det er tragisk, men det er også interessant.

    Jeg blev opmærksom på denne sammenhæng omkring midtfirserne. Stort set altid en yngre kvinde, lad os sige 22-35 år. Også dengang, og det er længe før nogen havde tænkt på smartphones, essemesser eller Bluetooth. (Men walkman’en var opfundet.)

    Men det var bare min fornemmelse, jeg kan forstå at der nu findes dokumentation.

    Eftersom føreren af køretøjet ikke går systematisk efter bestemte cyklister betyder det at cyklistens egen opførsel er en stor del af årsagen til disse ulykker. I modsat fald ville de ramme i flæng.

    Helt præcis hvad disse unge kvinder gør, eller undlader at gøre, er der vist ingen der ved. Det har jo nok at gøre med en eller anden form for trafikal uopmærksomhed, men hvilken? Kører de og snakker? Har de for travlt? Ved de ikke at lange køretøjer trækker baglæns ind i cykelstien når de svinger – så hvis man stiller sig midtskibs ryger man under hjulene.

    Hvad grunden end er – to personer skal kvaje sig før dette sker. Bilisten klarer det ikke alene.

  44. Af Bjørn Sørensen

    -

    @ J Nielsen
    ” Det har jo nok at gøre med en eller anden form for trafikal uopmærksomhed, men hvilken?”

    Visuel rumfornemmelse (visuel spatial ability) er en egenskab som viser kønsmæssig forskel.
    Forskere mener at det går tilbage fra dengang vi var samlere og jægere.
    “A proposed hypothesis is that men and women evolved different mental abilities to adapt to their different roles in society. This explanation suggests that men may have evolved greater spatial abilities as a result of certain behaviors, such as navigating during a hunt. Similarly, this hypothesis suggests that women may have evolved to devote more mental resources to remembering locations of food sources in relation to objects and other features in order to gather food.

    Altså kønnenes forskellige evner i trafikken udvikledes for tusinder af år siden og er stadigvæk bevaret.
    Derfor er der ikke så mange kvindelige piloter. Sidst jeg læste om det var at kvinder ikke bryder sig om at arbejde som gaffeltrucksførere i distributionscentre, fordi der er for megen krydsende trafik. Det kender vi allesammen fra trafikken ved et gadekryds hvor det næsten altid er kvinder der blokerer trafikken.

    Hvorfor foretrækker mænd den blå farve og kvinder den røde, går også tilbage til dengang mændene orienterede sig under den blå himmel og kvinderne ledte efter de røde bær.

    At ekstreme venstreorienterede feminister har svært ved at fatte realiteterne er indlysende.

  45. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Biologien er vel kun tabu, hvis man ligefrem slås oveni hovedet med den, mand eller kvinde.

    Men – man ser ikke til barnets behov; men kerer sig og kun konstant på jobmarkedet og dets behov, hvorfor det efterhånden også kun er mandens og nu også kvindens.

    Det er tabu at være mor eller far, at nyde det og barnet – så hellere nyde arbejdet.

    Det naturlige er jo som bekendt, at kvinden bærer barnet, hvortil manden også har leveret sin del, nemlig halvdelen. Det er det naturlige mor-barn-forhold, når kvinden ammer eller må give flaske i stedet for .. denne første tid er netop morens, da hun samtidig er hormonelt indstillet på barnet.

    Efter de først par år så bliver det – med udgangspunkt i barnets udvikling og behov – netop farens tur!

    Så – egentlig er der ligestilling, fremfor at alle kalder det barsel – også for mænd. Der er sprogligt kun barsel for kvinder. Mænd kan ses at skulle have børneorlov, når børnene er lidt udover de første par år, hvor de er stærkt tilknyttet moren p gr a amningen og ernæringen i det hele taget – de tager langsomt de første skridt væk fra mor og hendes trygge favn, indtil de er mere fortrolige med egen motorik og kan overskue mere af den nære verden omkring dem. Det gi’r nemlig sig selv, når man iagttager barnet.

    Moren er først den primære og siden bliver faren det – på lige fod, men på hvert sit tidspunkt hvor faren især er vigtig for både pige og dreng i disses udvikling af kønnet.

    Af hensyn til barnet: for ‘ammende fædre’ – og uvidende kvinder!

    Det ser nemlig ikke ud til – og igen af hensyn til barnet – at man kan bytte om på rollerne her.
    Det kan være med til at forvirre barnet omkring dette med kønnet.

    Det har vi ikke en familiepolitik til – og med Helle Thorning hed det: “Det har vi ikke råd til”.
    Så giv Fanden i hendes “Red Barnet”!

    Vi har ikke råd til at lade være, hvor det kan lade sig gøre for familierne, de, der også gerne vil og kan. Vi har et arbejdsliv på 40-50 år, så ..ja, hvis vi vil ændre til et sundere samfund, så starter det hermed!

    Groft sag: Afskaf vuggestur så vidt, det er muligt, det frustrerer børnene i en alder, hvor de ikke er paratet heller ikke hjernemæssigt. De er ikke udviklede endnu til at kunne (apropos mit ørst skrevne her) ’sige farvel’ til deres mor. De har ikke denne evne endnu til abstraktioner.

    Så – kan der siden med faren bedre komme børnehave ind i billedet, hvor der så muligvis kan blive en periode med mindre arbejdstid dagligt.

    Vi tog med idustrialiseringen nemlig først faren fra barnet – siden moren!

    Og – deet tåler barnet ikke, det vil til evig tid have sin programmering og behov dermed, som ikke svarer til den nymodens levevis, hvorend vi gerne vil have det. Ikke hvis vi vil gøre det optimale for barnet, som vi jo siges at elske.

    Det gør vi så på meget ringe vis, viser vores kærlighed til vore børn. Vi køber dem!!! Kompenserer ofte med alt muligt lort!!! Til erstatning for den ægte vare!!! :-) BHL

  46. Af Allan Hansen

    -

    En hilsen til Einstein
    – han fik sgu ret den gamle ræv

  47. Af j nielsen

    -

    “Hvorfor foretrækker mænd den blå farve og kvinder den røde, går også tilbage til dengang mændene orienterede sig under den blå himmel og kvinderne ledte efter de røde bær.”

    For blot totrehundrede år siden blev lyserød betragtet som en maskulin farve, og blå som en feminin.

  48. Af Bjørn Sørensen

    -

    @ j nielsen

    “For blot totrehundrede år siden blev lyserød betragtet som en maskulin farve, og blå som en feminin.”

    Det var ikke Jeppe og hans ligesindede men derimod den dekadente overklasse hvis mode og adfærd var feminiseret.
    Det fik altsammen en brat ende i Frankrig hvor man efter revolutionen huggede hovedet af mange af dem.

    På samme måde ser vi også nu at der er sket en feminisering af samfundet, og vores samfundsmodel står overfor at kollapse.

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info