Smartphone-junkie

Af Tom Jensen 25

“Hvad ville du redde ud, hvis vores hus brændte?”, spurgte mit ene barn en dag. Et godt spørgsmål. Sådan et børn kan stille – ved tanken om en af de potentielt ultimative katastrofer, der kan ramme.

Mit andet barn svarede straks, vel at mærke ikke henvendt til mig: “Far – han ville da redde sin mobiltelefon!”

Den sved, for jeg skulle lige til at svare noget med, at jeg naturligvis ville redde familie, hund, plysdyr og familiebilledalbummerne før alt andet. Men man kom mig i forkøbet. Fornemmelsen var, at jeg først af alt ville redde min mobiltelefon. Vi har jo så meget sammen, den og jeg.

Hvilket mange af os har med de kære små. Altså vore smartphones. I en grad, så det efterhånden anses for skadeligt, mener eksperterne. Skadeligt for eksempelvis de børn, der lever et liv med forældre, som ser ned i en skærm, før de ser op på børnene, og som meget af tiden er til stede i en anden verden end den, der leves lige nu og her i familien.

Jeg kan – som så mange andre – ikke sige mig fri for at føle mig ramt, når den slags bringes op. Man kan da heller aldrig være i fred.

Omvendt husker jeg den umådelige befrielse, det føltes som, da man begyndte at kunne modtage mails og gå på nettet på sin telefon. Det er ikke meget mere end 5-7 år siden, tænk lige på det. Før den tid var man bastet og bundet til sit kontor og dens fast monterede computer, hvis der var noget, man skulle læse og tage stilling til uden for normal arbejdstid. Alt det gjorde det digitaliserede, mobile liv op med. Pludselig kunne man følge sønnike til fodbold og arbejde samtidig. Et nyt liv åbnede sig. Det var et åg, der løftedes.

Men for hvert åg der løftes, er der som bekendt ofte et andet, der nedsænker sig. I dette tilfælde handler det om at jeg, måske du, og i hvert fald mange andre har vist sig ude at stand til at kontrollere den frihed, vi fik med smartphonens og senere tablet-computerens indtog i vores liv.

Den gav os muligheden for at gøre det nødvendige, uanset hvor vi var. Men vi endte med at bruge den til uafladeligt også at gøre det unødvendige. Uanset hvor vi er.

Tænk lidt på dine egne smartphone-vaner. Hvor ofte er det professionel nødvendighed, der driver dig til at åbne et program på den? Tjekke mails? Surfe på nettet? Være på Facebook?

Og hvor ofte er det snarere den samme form for dårlig vane, der især før i tiden drev rygere til at tænde en smøg, så snart de havde skoddet den forrige? Det lille rastløse behov, der gradvist vokser, for hele tiden at være på? Tidsfordrivet der ender i overdrevet? Ligegyldighederne man ender med at spilde tiden på, snarere end at foretage sig noget fornuftigt og produktivt – eller være til stede lige dér, hvor man nu engang er?

Mobilrevolutionen er på alle måder digitaliseringens og netværkssamfundets absolutte trumf. Den gør verden og mennesker forbundne på helt nye niveauer, uanset hvor de befinder sig. Den frigør mennesker fra gamle dages fysiske begrænsninger på måder, man for ti år siden ikke kunne forestille sig.

Men medmindre vi lærer at håndtere den, tæmme den, gøre os til dens herre snarere end omvendt, så risikerer den også at flå mennesker længere fra hinanden, end de var før i tiden, da man ikke længere havde et blåt univers at synke bort i lige ved hånden, altid, uanset hvor, hvornår, med hvem man i øvrigt befandt sig i selskab med.

Hvilket noget tyder på, at også den moderne mediegeneration så småt er ved at opdage. Se blot denne video, der nu er afspillet 35 millioner gange på Youtube i løbet af få måneder:

Medierne er i disse tider fulde af eksperter, der advarer mod konsekvenserne af det mentale fravær fra afgørende relationer, smartphones og tablets kan afstedkomme, hvis man ikke får dem tæmmet og får sat sine egne, bevidste rammer omkring brugen af dem.

Og hvad kan de rammer så være? Rammer som gerne skulle afstedkomme, at man bevarer alle fordelene ved det digitale, mobile liv. Men undgår de værste faldgruber.

Jo, her er nogle bud, fem i alt, og jeg garanterer, at de bygger på grundige feltstudier. Til gengæld er de enkle at håndtere, eller burde i hvert fald være det. Medmindre da afhængigheden afstedkommer direkte abstinenslignende reaktioner. Vi får se. De fem bud bygger selvfølgelig delvist på min virkelighed. Andre har det måske anderledes og kunne have behov for andre foranstaltninger. Men man skal jo starte et sted:

1. Skab dit eget “uden for kontortid”. Ligesom der i gamle dage var noget, der hed kontortid, som kunne være af kortere eller længere varighed, men hvor man var på arbejde, hvorimod man på andre tidspunkter ikke var på arbejde, så tror jeg en del af tæmningen kan bestå i at etablere et begreb i sit eget liv, der hedder “uden for kontortid”. Med andre ord: Tidspunkter på døgnet, hvor man som udgangspunkt ikke forholder sig til sit arbejde. For børnefamilier kunne det f.eks. være i timerne 18-21 – til at klare, ikke sandt? Der findes en tid både før og efter denne…. Betyder det så, at man aldrig kan arbejde i dette tidsrum? Nej, naturligvis ikke. Der kan være dage, hvor det er nødvendigt at arbejde også i disse timer. Så gør man det, fordi man beslutter det, og fordi det er nødvendigt. Men hånden på hjertet: Mange gange forholder man sig til arbejdsmæssige spørgsmål også f.eks. i dette tidsrum ikke af nødvendighed, men af simpel mangel på aktiv stillingtagen til strukturen i sit liv. Kan dén mail ikke afvente besvarelse til klokken 21.30? Jo, i 95 procent af tilfældene kan den, og hvis man arbejder en eller to fokuserede timer inden sengetid gør man det nok både bedre og mere effektivt end tilfældet er, hvis man mailer med den ene hånd og snitter grøntsager til kødsovsen med den anden, mens man mader babyen med den tredje.

2. Skrot tidsfordrivet. Din smartphone er dit bedste tidsfordriv. Kedsomhedens evige betvinger. Den aldrig svigtende genvej til underholdning. Men den er også dit værste tidsfordriv. Den sikre vej til et virkelig kedeligt liv. Garanten for mangel på koncentrationsevne og dybde i dit liv. Hvis man altså bruger den uhensigtsmæssigt. Derfor tror jeg, man kan nå et stykke vej med et lille sandhedens øjeblik i selskab med sig selv, inden man hiver smartphonen eller sin tablet frem og hengiver sig til den: Hvorfor gør jeg egentlig det her?, kunne man spørge sig selv. Er der ikke noget fornuftigt svar på spørgsmålet, gør man nok bedst i at lade den ligge et øjeblik mere.

3. Se op. I mange situationer befinder man sig sammen med andre mennesker. Det kan være i familien. Det kan være til middage eller andre sociale begivenheder. Men det kan også være i mindre forpligtende sammenhænge, hvor der er andre mennesker til stede. At man er sammen med andre synes dog ikke længere at være nogen hindring for at synke ind i sig selv sammen med sin mobile dims. Jeg befandt mig en aften i spillestedet Vega en halv times tid før koncertstart. Et øjeblik så jeg op fra min telefon og fik øje på en sal halvfyldt af mennesker, hvoraf knap én havde øjnene rettet mod andre, mod scenen, mod rummet, mod andet end deres mobile følgesvend. Det var en hel masse ansigter i det blålige skær fra deres helt egne skærme. Dét fik mig til at pakke min sammen en stund. Dét ville jeg trods alt ikke have siddende på mig. Derfor: Se op. Gør det aktivt. Det kunne være, der også skete noget spændende dér, hvor du rent fysisk befinder dig.

4. Arbejd i ét rum, lev resten af livet i de andre. Vi kommer aldrig tilbage til den tid, hvor livet bestod af otte timers arbejde, otte timers fritid og otte timers søvn, skarpt adskilt og uden nogen videre sammenhæng. Og på mange måder godt for det. Men den totale sammensmeltning af arbejde, fritid og søvn er næppe heller af det gode, vil en del stressforskere betone. Der findes folk, som arbejder på deres telefon om natten i sengen. Jeg siger det bare. Men én yderpol – det skarpt opdelte liv – behøver jo ikke nødvendigvis lade sig afløse af det andet – det komplet opløste liv. Det sidste er jo ikke noget liv. Så hvad gør man? Jo, i mit hjem er vi eksempelvis i gang med at indrette et arbejdsværelse. Til lektielæsende børn. Og til arbejdende forældre. En del af ideologien bag det er netop den besluttede adskillelse af arbejde og fritid. Arbejdet hører til i dét rum. Som udgangspunkt hører arbejdet herefter ikke til i de andre rum. Ikke i køkkenet og stuen, ikke i børneværelset under putningen, ikke ved middagsbordet under spisningen, ikke i sofaen under familiehyggen. Arbejdet hører til i arbejdsværelset. Dér går man hen og arbejder. Kan man ikke adskille tingene på andre måder, kan man dog forsøge at gøre det således, hvis man har rammerne til det: Rent fysisk.

5. Sæt den på lydløs. OK, og så mislykkes punkt 1-4 jo alligevel nok for de fleste af os engang imellem – eller værre endnu: Det meste af tiden. For smartphone-junkien, der ikke kan lade være, må der vel være en løsning, der minder om metadon; så er man muligvis ikke stoffri, men problemet holdes under en vis kontrol, og man kan eksistere nogenlunde normalt. Den løsning kunne være at sætte smartphonen på lydløs, når man ikke med sikkerhed ved, at man skal være kontaktbar. Det kan man kombinere med en aftale med sig selv om, at man højest må tjekke den for opkald, mails, SMSer, facebookopdateringer, twitter-retweets og linked-in-beskeder en gang i timen. Eller hver halve time, hvis man er på nedtrapning. Eller hvert kvarter. Eller…

Nej, nu lyder jeg jo helt sygelig. Men egentlig mener jeg det alvorligt. Kald det en slags nytårsforsæt. Den slags skal man gøre forpligtende. Så jeg vender tilbage inden sommerferien med en rapport fra afvænningsklinikken om, hvordan det er gået, og hvordan sagerne står. Kan man med nogle få, enkle greb gøre sig selv både mere effektiv, nærværende – og samtidig selv få mere ud af livet samlet set? We’ll see… Og jeg har tænkt mig at lade andre end mig selv bedømme, om det synes at være lykkedes. Har jeg i månedsvis ligget med koldsved under dynen ved savnet af den ustandselig fornemmelse af meningsløs væren-på? Eller lykkes det at håndtere det mobile, digitale liv, så jeg styrer det, og det ikke styrer mig?

Det og mange andre spørgsmål får vi svaret på i næste afsnit af….

KLIK HER OG FØLG MIG PÅ FACEBOOK

KLIK HER OG FØLG MIG PÅ TWITTER

25 kommentarer RSS

  1. Af Kim Olsen

    -

    Husker da en helikopter styrtede ned i en London forstad.

    En idiot stod og filmede med sin smartphone imens han panisk skreg: “Somebody call the police”.

  2. Af Erik Bramsen

    -

    Pludselig kunne man følge sønnike til fodbold og arbejde samtidig.

    Kunne ‘man’ det?

    De fleste mennesker jeg kender arbejder ved en skaerm, men ingen af dem ville vaere i stand til at lave noget meningsfuldt paa en smartphone.

    For ikke at snakke om alle taberne, der rent faktisk fremstiller ting eller skifter ble paa patteboern og pensionister og som derfor er noedt til at vaere paa arbejde, naar de er paa arbejde.

  3. Af PREBEN F1 JENSENH

    -

    Et godt udtænkt oplæg ang. et væsentligt emne. Teksten burde læses af et par millioner danskere, eller flere.

    Men desværre synes næsten alle blog-læserne at være forsvundet. Tilbage er vist kun søren sørensen, arne rud, jens hansen, juul hansen, helge nørager og enkelte andre.

    Medmindre Berlin. eren foretager sig noget konstruktivt, vil den brede, folkelige og demokratiske debat nok snart være en saga blot.

  4. Af Hans Sørensen

    -

    Her er 5 simple

    1. Lad lydløs/ryste være normal tilstanden. Lyd skal det bevidste tilvalg.
    2. Tag kun telefonen, hvis du ved hvem det er (og vil tale med vedkommende). Så slipper du for alle fejlkald, folk der vare vil give en besked mv. Ring evt. tilbage efter behov. Er der ingen besked, så er det jo ikke vigtigt.
    3. Spil er for børn og en tidsrøver. Du bliver idiot, hvis du spiller, hvergang du har muligheden.
    4. Facebook er en tidsrøver og giver dig meget lidt (selv om det naturligvis er meget praktisk til nogle ting). Brug det derfor yderst begrænset.
    5. Check e-mail max 2-3 gange om dagen. Hvis noget er vigtig ringer eller SMSer folk til dig alligevel.

  5. Af PREBEN F1 JENSENH

    -

    PS: Noget som desværre vil tvinge den private frihed og sunde fornuft i defensiven, er den tvangs-digitalisering af alt og alle, som regeringen er i gang med.

    Projektet er en rigtig grim og totalitær svinestreg mod befolkningen.

    En Iphone, smartphone eller anden tingest kan man lægge fra sig. Men alle de som bliver slaver af tvangs-digitaliseringen, vil ikke kunne skaffe sig et frikvarter eller frirum. De vil blive lænket til det nye system dag ud og dag ind og på livstid.

    Regeringens nærmest totale kynisme og uduelighed afspejles også i dette projekt.

  6. Af Torben Knudsen

    -

    Her er Gud og Fanden gået sammen og givet mennesket en gave som fjerner os fra det levende liv og samtidig bringer os nærmere, elektronisk.
    Da TV kom frem gjorde det det samme. Der skal vel gå et par eller tre generationer, før det bliver sat hen i krogen og vi siger, der er aldrig noget!
    Et par eller tre generationer med mobilen og alt det andet, vil ikke kunne forstå, hvor livet er blevet af.
    Hva! så! den tommeste indledning på mange ’samtaler’men det bliver bedre i 2050, når der ikke er flere ‘hvad’ såer’ tilbage og vi er gået over til at se og røre ved hinanden igen og ikke mindst tale med hinanden også uden elektronik.
    Det kan selvfølgelig også blive værre. At man f.eks. har indspillet alle fødselsdagshilsner elektronisk til automatisk overførsel etc.

  7. Af Niels Juul Hansen

    -

    Kære Tom Jensen,

    Jeg kan på det varmeste anbefale dig at google den mexikansk/amerikanske stand-up komiker Louis C.K. forklare hvorfor han har forbudt sine børn en cell phone. ‘Louis C. K. cell phone’ burde være tilstrækkeligt.

  8. Af Ole Parnel

    -

    Ja, der er ikke noget at sige til at mindful-kurser synes så populære. Eller er det kun kvinder, der praler af at kunne multitaske, som deltager.

  9. Af Arvid Holm

    -

    En betragtelig del af befolkningen har kun fastnet-telefon – mange af dem har tilbøjelighed til at hæve stemmen, når de taler udenbys – ledningen er nok hul?
    Den nye generation er værre – de kan hverken læse eller skrive, når de går ud af skolen – de har i stedet set så mange afsnit af ”Heksene fra Warren-Manor”, at de enten åbenlyst eller i det skjulte tvivler på naturlovene.

    Erik Bramsen, 16. december 2013 kl. 23:54 – har formodentlig ret i sin vurdering – kun de færreste kun anvende mere end en brøkdel af teknikkens muligheder – en smart-phone er blot et statussymbol.

  10. Af Arne Rud, Esbjerg

    -

    Gode lærere er til gavn for et land, de underviser i forudsætninger for at kunne modtage en undervisning og her er Christian Clemens skrivehæfte på 40 sider en lille guldgruppe: Bedre Håndskrivning. Håndskrift – hvordan og hvorfor. Selvstudium.

    Studieteknik: En skitse af et emne på venstre side i et hæfte og en formskrift om emnet med 3-7 hovedpunkter på højre side, li´ som en lærer bruger en tavle; så nem er undervisning.

    Forældre til børn før børnehaven har brug for en lille tegneskole på 40 sider derhjemme på spisebordet; idrætsforeninger, spejdere, musikskolelærere, sygeplejersker, sosu-elever etc. har også brug for et hæfte på 40 sider om fysioterapiens 1. hjælp.

  11. Af Arne Rud, Esbjerg

    -

    Der var ingen skoleskibe i Den blå Betænkning, men Ungdomsskolen i Byen ved Havet er værkstedsskoler ved Sløjdhøjskolen, Teknisk Skole, Amu-centret og Det maritime Gymnasium i Grådybet med et skoleskib som “Jensine af Haderslev.” Østre Skole tæt ved bus-, rutebil- og jernbanestation er musikskole og Vestre Skole tegneskole. Børn, der kan tegne, kan tegne en formskrift, elever, der skriver ord, læser. Formningslokalet i sogneskolen er malerværksted for amatørmalere efter almindelig skoletid. I Smilets By er Ungdomsskolen en Ringgadeløsning.

  12. Af j b

    -

    Its distressing how twitter can give a voice to the most despicable comments.

    What would these people do without it-hit kids or pets?

    Cowards.

  13. Af Ole Skovgaard

    -

    Kan se hvad du mener TJ, må dog indrømme at jeg ikke er helt med på noderne. Mange af mine kollegaer har smartphones hvor de kan modtage mails og alt muligt andet i bilen (forhåbentlig ikke mens de kører).

    Jeg har bevidst valgt, kun at have en Cell phone, hvor jeg i arbejds tiden kan modtage opkald/ SMS naturligvis med ørebøf naturligvis for at undgå en bøde på 1500 kroner pr. opkald af ordensmagten på vigtigt arbejde.

    Mails, og andet vigtigt administrativt arbejde Poker turneringer og andet godt er herefter henlagt til en af hjemmets 3 computere når man er i nærheden af disse. Og B.dk Naturligvis, hvor man ind imellem er så heldig at få et svar fra årets blogger Søren Sørensen.

    Man kan selv træffe valget. Når det gælder Smartphones er jeg en teknologisk dinosaur som mine 2 sønner med jævne mellemrum gør mig opmærksom på. De kan ikke leve uden deres SP. Fint nok at bruge denne nye teknologi og det giver dem en masse frihed. Men er der ikke osse nogle omkostninger ved altid at være på ?

    Sålænge man bare bruger teknologien og det ikke er teknologien der bruger dig.

  14. Af T. Sørensen

    -

    Tom Jensen.
    Jeg har ingen tablet eller smartphone, er ikke på facebook. Jeg har en gammeldags dieseldrevet mobiltelefon. Men jeg kender masser der er fuldt udstyret med alt det nyeste nye. Er de mere velorienterede end mig: Nej. Er de mere afslappede og tilfredse: Nej. Er de mere nærværende: Nej. Kan de være trælse og rastløse og uopmærksomme og meget forstyrende under middagen: Ja. Denne lille kampagne du her har sat i gang er tiltrængt. Hvis du selv efterlever den, så vil du selv blive mere tilfreds og afslappet, det samme vil dine omgivelser. Og du vil intet savne.

  15. Af Mogens Rasmussen

    -

    Tom Jensen tak for denne øjenåbner. Vi ældre har nok ikke helt de samme behov som du beskriver, men det er måske nok mere fordi at vi ikke behersker teknikken – så. Vil forsøge at indføre nogle af dine fornuftige forslag og anbefale dine disse til børn og børnebørn. Har selv for længst indført at min gl. mobiltelefon kun er åben efter aftale/krav(fra min kone)og er endvidere med til brug for “nødopkald” ved bilkørsel.

  16. Af Jannik Lindquist

    -

    Kære Tom

    Var det bedre dengang, vi sad på arbejdsværelset ved vores pc – væk fra familien? Eller gemt bag avis, bøger, magasiner i flere timer? Efter min mening er teknologien i fuld gang med at bringe os ud mellem vores medmennesker igen. Målet er ikke nået endnu – og derfor bliver det tydeligt, hvor fraværende vi har været længe inden smartphones kom til verden. Men vi bliver ikke mere nærværende ved at skyde skylden på teknologien.

    De bedste hilsener,
    Jannik

  17. Af Jesper Lund

    -

    Jeg er ikke smartphone-junkie, da jeg har kun har en gammel Sony mobiltelefon med begrænset funktionalitet. Jeg er derimod blog-junkie – en lidelse, som jeg deler med rigtig mange. Det fremgår jo af tydeligt af kommentarer til f.eks. b.dks blogs. Der er mange, som opretter et stort antal kommentarer fra morgen til aften uanset hvilket emne, det drejer sig om. Jeg stiller mig selv det spørgsmål: Hvorfor bruger jeg så meget tid på blogs, når debat udvekslingerne mange gange er ubehagelige og ikke fører til noget positivt? Det er jo rent tidsspilde. Hvorfor bruger jeg ikke tid min mere fornuftigt, f.eks. at redigere mine mange fotos? Er det fordi, det er lettere bare at sætte sig foran sin bærbar pc, og så kommentere blogs i en uendelighed? Det kan være andre kender svaret.

  18. Af Uffe Staulund

    -

    @ Jesper Lund,

    Du har ret, det er for let at sætte sig hen til PC’er og bare kører derud af.

    Det er der en del som gør på Berlinske blogs. Så kan man konstatere, nu er der gået ”sørensen og Hansen” m.fl. i bloggen, og så falder interessen for andre til at deltage i blog diskussionen.

    De er næsten som der er et fast team af bloggere, som ønsker at smadre de, for det meste fornuftige og interessante blog indlæg.

    På B-tingets blogside er der faldet ro. Enhedslistens tæskeliste er holdt op med at tæske på Marie Krarup.

    Den stakkels kvinde fik tæsk fordi hun var barn af sine forældre og medlem af DF, desuagtet at hun skrev sobre og gode blogoplæg.

    Tilbage til smartphones, de er ligesom den store lommekniv, Swiss Armyknife. Der er alle værktøjer indbygget, det eneste der mangler er en loddekolbe.

    Besindige folk kan stadig købe en DORO, hvor man kan læse alt med lukkede øjne. Den er at sammenligne med din første lommekniv.

    Smartphones koster det hvide ud af øjnene i forhold til en pensionist telefon, derfor går børn og voksne meget op i det.

    Det egentlige problem er, at der oftest ligger mange private informationer på telefonen. Hvis de falder i de forkerte hænder, kan det blive skrækkeligt for ejeren, på grund af de private/firma oplysninger som er lagret på telefonen.

    Det er grunden til, at driftige folk i de kreative brancher, skifter mobiltelefoner/numre op til flere gange om dagen.

  19. Af Finn Bjerrehave

    -

    Hvis huset brænder, skal man kun tænke på personer, og aldrig døde ting, netop fordi så bliver man selv en død ting, og det hele var forgæves.
    Måske skulle vi have brandpolicen i een bankboks, men det er nok de færreste der er så rationelle.
    Hurra for røgalarm,Finn Vig

  20. Af Jesper Høegh

    -

    Teknologien er enestående – bare man ikke gør sig til SLAVE af den.

    For nogen er teknologien en arbejdslettelse – hos andre er
    der skabt et overflødigt behov hvor nødvendigheden påbyder dem at være PÅ uafladeligt – gyseligt – i Folketingssalen –
    hvor medlemmernes åndelige opmærksomhed er påkrævet – er udelukket fordi teknologien er deres herre og skal betjenes nu og her —

  21. Af Arne Rud, Esbjerg

    -

    Alt med måde: Ilden er en god tjener, men en dårlig herre, bilen er en god tjener, etc.

  22. Af Jesper Høegh

    -

    ja den gyldne middelvej Arne Rud en diciplin –

    et ny fag på Universiteterne – sammen med faget cross communication – på engelsk der også er overflødigt –

    eller dydens smalle sti – menneskeheden har pt svært ved
    at finde balancen.

  23. Af Jens Hansen

    -

    “Jens Hansen/Axel Eriksen (den falske) slettet.”
    Skrevet af Kasper Støvring, 18. december 2013 kl. 10:25

    En gennemgang viser umiddelbart to falske indlæg.
    “Skrevet af Jens Hansen, 17. december 2013 kl. 19:45?
    “Skrevet af Søren Sørensen, 18. december 2013 kl. 07:52?

    Støvring.
    Tror du seriøst på, at disse to falske indlæg er skrevet af undertegnede og Søren Sørensen?

    Hvem af dine rygklappere fra den yderste højrefløj som har skrevet de falske indlæg er jo ikke godt at vide.
    Men et godt bud er jo, at det er en af de to til tre personer fra højrefløjen som kun deltager i debatterne for at svine andre til.

    Men dine rygklappere har vel frie tøjler på din blog Støvring.
    Til at svine andre til.
    Og indsætte falske indlæg.

    I øvrigt så må det være en klar overtrædelse af debatreglerne at du nævner undertegnedes pæne navn i sammenhæng med Axel Eriksen.

    I øvrigt så har undertegnede kun fået slettet et indlæg i denne debat. I Støvrings blog.
    Det var et indlæg, hvor jeg muntrede mig over at Støvring efterhånden minder mere og mere om Morten Uhrskov Jensen.
    Dette er nok også årsagen til, at Støvring lader falske indlæg skrevet af hans rygklappere blive stående.
    Og sletter mine.
    Alt hvad højrefløjen kan levere af svinestreger er åbenbart tilladt på Støvrings blog.

    Er dette også din holdning Tom Jensen?

  24. Af Vi har fået et redskab mellem hænderne, hvis magt vi slet ikke kan håndtere | På sporet af et moderne liv

    -

    […] skrev selv om fænomenet tilbage i 2013 i en klumme med overskriften ”Smartphone-junkie”, for også jeg selv er for længst indhentet af sygdommen, jeg er formentlig endda en af de […]

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info