Leg med dukker, dreng!

Af Tom Jensen 71

Jeg er thybo af fødsel. Det er ikke noget, jeg kan løbe fra. Til gengæld er det heller ikke noget, nogen kan tage fra mig. Engang imellem kan man høre det på mig, når jeg taler. Men vist kun ganske lidt. Var jeg blevet født i København, ikke i Thisted, havde min dialekt og mit sprog været anderledes. Måske havde jeg også set anderledes på nogle ting. Hvem ved?

Så meget ved jeg dog, at mine unger er født i København og lyder sådan, når de taler. Også selv om deres far er en jydetamp fra de nordvestlige revler. Men børn, også mine, er nu om stunder meget hjemmefra i skole og institution, hvor de møder andre, som måske taler københavnsk. Og deres mor er forresten fra hovedstadsområdet. Det træder igennem. Det er kun, når de gør grin med mig, at de svinger sig op til at levere lidt jysk tone og hverdagspoesi.

Altså påvirkes vi af de omgivelser, vi er i. Herunder de omstændigheder, vi ikke selv har valgt. Hvor vi f.eks. er født. Det gør noget ved os. Danner os. Vinkler os. Forandrer os. Selvfølgelig gør det det. Noget af det fascinerende ved det hele er, at vi ikke altid kan styre hvordan. Det er en begrænsning. Men også en befrielse i en stressende verden, hvor man i tiltagende grad må skabe sin egen identitet selv.

Men der findes kredse, som gerne vil styre den slags. I dag har de fået en lille sejr i form af en reform af pædagoguddannelse, der sætter kønnet og kønsidentiteten til debat i landets børnehaver. Men det er langt fra noget isoleret eksempel.

For et par uger siden skrev Dennis Nørmark en kronik i Politiken, som kritiserede den svenske nyfeminisme. Dagen efter svarede den svenske forfatter og kulturskribent Nina Björk tilbage. Det mest interessante i hendes indlæg stod allerførst. For hun skrev følgende:

“Feminismen er en politisk bevægelse, hvis mål er at gøre køn til en uinteressant kategori i et menneskes sociale liv”.

Og hun fortsatte længere nede i sin kronik:

“Hvis det er vigtigere at opretholde forskellene mellem kønnene, end at man som menneske står for det verdensbillede, man finder rigtigt, uanset hvad man har mellem benene, så lever vi virkelig i et kønsfikseret univers”.

Herved afslørede Nina Björk sig som en del af en voksende socialkonstruktivistisk bevægelse i samfundet. Den er nok stærkere i Sverige end her. Den markerer sig, når daginstitutioner indrettes på helt at udviske kønnet. Den stikker hovedet frem,  når radikale politikere foreslår kønsneutrale pas og cpr-numre. Den står direkte nedfældet i principprogrammet hos Danmarks hurtigste voksende politiske parti, Enhedslisten, hvor man finder følgende sætning om kønsidentitet:

“For Enhedslisten er udfordringen at betragte kløften homo/hetero som historisk betinget og den heteroseksuelle norm som påtvunget. Vi skal ikke acceptere minoritetsstatus, men sætte spørgsmålstegn ved selve normaliteten, præcis som også den lesbiske feminisme allerede gjorde det i 1970′erne. Det er ikke minoriteten der er problemet, men den alt for trangt definerede norm.

Det kønspolitiske arbejde og det queerperspektiv i Enhedslisten skal tage sit udgangspunkt heri, og fællesskabet med kvindepolitiske opgør med fx patriarkalske normer og undertrykkelsesmekanismer er dermed tydeligt.”

Den slags kaldes med et fint ord for “socialkonstruktivisme”. Som er et andet ord for ideen om, at man til enhver til at undslippe sin skæbne. At alt er konstruktioner, der skal kunne demonteres. At man f.eks. kan og skal kunne flygte fra sit køn. Sin nationalitet. Sine lokale rødder. Sin familiebaggrund. De omstændigheder, man indgår i. Alt.

Som det præcist formuleres i Gyldendals Den Store Danske: At “alle former for erkendelse sker via en optik eller en forståelsesramme, der ikke er medfødt, men er resultat af den kultur og den historiske fortid, som det enkelte menneske er en del af”.

Således lyder det pænt, rummeligt, mangfoldigt og moderne, når Enhedslistens Rosa Lund udtaler sig i forbindelse med den nye reform af pædagoguddannelsen, der i dag blev indgået mellem regeringen, Enhedslisten og Dansk Folkeparti. Den der altså indeholder en ny pligt til, at pædagoger skal tale kønsidentitet med børnene i daginstitutionerne:

“Småbørn skal lære, at drenge godt må lege med dukker, og at man sagtens kan have to mødre,” som Rosa Lund udtrykker det.

Og naturligvis må de det. Naturligvis må drenge godt lege med dukker, naturligvis kan man sagtens have to mødre. Problemet med socialkonstruktivisterne er, at de ikke vil acceptere den kendsgerning, at de fleste drenge sikkert vil vælge ikke at lege med dukker, hvis de får et frit valg. Og at de fleste familier uanset drømmene om et samfund bestående af alskens regnbuefamilier består af far, mor og børn.

For dette – at drenge ofte hellere vil spille fodbold, og at mange mænd har det med at gifte sig og få børn med kvinder og omvendt – er som bekendt blot udtryk for den alt for trangt definerede norm.

Socialkonstruktivisterne vil gerne rydde bordet ud fra en ideologisk betragtning om, at den totale frihed opnås, hvis man løsriver sig fra alle de givne omstændigheder, man indgår i. I mit eget tilfælde, at jeg er født i Thy og er en dreng. Først når alt dette er udvisket, først når man f.eks. har gjort “køn til en uinteressant kategori i et menneskes sociale liv”, er man fri og kan genopbygge sig selv som den, man virkelig er, lyder det fra socialkonstruktivisterne.

Men det, der sælges som frihed er i virkeligheden udtryk for en utopisme, som let får totalitære træk. Det er stærke ord, men tænker man lidt efter, er det logisk.

- For det første bygger socialkonstruktivismen på den utopi, at man kan skabe et nyt slags menneske. Har man hørt det før? Kommunismen opererede med den samme idé. Men tabte, fordi det naturligvis ikke er andet end en utopi, som man kun kan søge at gennemføre, hvis man gør det med ufrihedens midler. Det så man, når østregimer stoppede mennesker i fangelejre, fordi de ikke opførte sig eller var, som systemet mente, de burde være.

- For det andet er den frihed, der kommer af en udviskning af alle givne forskelle, indbildt. Det er utopien fra John Lennons Imagine, der er på spil. “Imagine there’s no countries”, sang han. Lad os tage ham på ordet og forestille os det. Der er ingen nationer. Hvad vil ske? Med stensikkerhed vil folk samle sig i nye fællesskaber. Grupper. Klaner. Med egne herskende regler og værdier. Se blot på de vegne af verden, hvor statsdannelserne er svage. Altså er alternativet til “nationer” ikke en verden, hvor det enkelte menneske står helt frit. Det vil blot indgå i andre forpligtende sammenhænge. På samme måde med kønnet. Det kan godt være, man får at vide af pædagogen, at drenge gerne må lege med dukker. Men der er nok ikke plads. For pigerne er allerede igang. Socialkonstruktivister, der fortæller, at man kan skabe en ny verden, hvor socialiseringen er helt fri og utvungen, ligger under for en totalitær utopisme. Afskaffer man den påvirkning, vi alle får fra vore omgivelser livet igennem, så opstår der nogle andre. Hvad vil socialkonstruktivisterne dog stille op med det?

- For det tredje er ideen om mennesket, der løsriver sig fra sine givne omstændigheder, også en del af et magtspil. For hvis det ikke længere må betyde noget, om man er dreng eller fra Danmark, er der jo nogle magtstrukturer, der ændrer sig. Nationalstaten mister f.eks. magt. Men der er aldrig nogen, der mister magt, uden at andre får mere magt. Det glemmer socialkonstruktivisterne at fortælle. Hvem får denne magt? Jo, naturligvis dem, der mener sig i stand til at forestå genopbygningen af det nye menneske. Inden man får set sig om, bor de i datjaer ved Sortehavet og vinker fraværende til militærkonvojerne ved de årlige megaparader.

Jeg er thybo af fødsel. Jeg kan ikke gøre noget ved det. I det ligger der en begrænsning, som også er en kolossal frihed. For ingen kan tage det fra mig. Det skal heller ikke socialkonstruktivisterne prøve på at gøre med slesk utopisk tale om alt det, jeg kunne blive til, hvis jeg virkelig blev mig selv.

FØLG MIG PÅ FACEBOOK HER

FØLG MIG PÅ TWITTER HER

71 kommentarer RSS

  1. Af PREBEN F1 JENSENH

    -

    DET MED KØN, MÆND OG KVINDER ER ET KOMPLOT……….. HVAD ELLERS??

    Kønnet er en borgerlig, patriarkalsk og mandschauvinistisk samt socialpolitisk konstruktion, hævder en række feminister. Og selvfølgelig er det det.

    Og ved nærmere eftertanke vil man hurtigt indsé, at solen, månen, jordkloden og stjernerne også er skabt af reaktionære, stokkonservative mænd for at undertrykke kvinderne.

    De stakkels, stakkels kvinder. De har hele universet imod sig og det hele er een stor tarvelig og super-modbydelig sammensværgelse fra mændenes side.

    Kan godt forstå at feministerne er frustrerede. Det må virkelig være en flad fornemmelse at være i den grad forfulgt og undertrykt.

    Og kan også godt begribe at disse radikale rødstrømper nu ser frem til at blive reddet og befriet af kommunismen, fascismen, islamismen og rødnazismen.

  2. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Social-konstruktivisme?!

    Der er altså nogen, der tror, at kønnene, mand og kvinde først opstod med den borgerlige, patriarkalske .. osv -
    MEN sagen er, at disse har eksisteret til alle tider i hele den lange historie om menneskets eksistens – homoseksualatet har altid været tabu, også fordi det er en trussel imod artens beståen – men især fordi vi er skabt for/til hinanden, mand og kvinde, og derfor og netop er udsstyret med hvert vores kønsspecifikke særpræg!

    Dette i anledning af min fødselsdag i dag, og min glæde over at være til og min glæde over mit køn, at have udviklet mig fra lille pige til kvinde igennem tiderne!

    Jeg kom bare lige i tanke om det/debatten, så ikke andet nu! :-) Mvh BHL

  3. Af Axel Eriksen

    -

    @ Birgit Hviid Lajer!

    Til lykke med fødselsdagen!

    Du ved godt, at en kvinde har 6 aldre:
    Først:
    - Baby
    - Barn
    - Teenager
    Derefter:
    - Ung Kvinde
    - Ung Kvinde
    - Ung Kvinde

    Dit indlæg er særdeles relevant – derfor også denne fødselsdagshilsen til en ung kvinde!

  4. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Axel Eriksen

    Det må jeg nok sige. Tak for de smukke ord til en fødselsdagshilsen. Det gjorde mig rigtig glad! Og – du er da ikke helt forkert på den da! :-)

  5. Af Ulla Thøgersen

    -

    Tom Jensen

    Social konstruktivismen ser på det enkelte menneske og tildeler det ’frihed til’; frihed til at fremhæve at man er thybo, hvis man synes. Frihed til at lade være, hvis man synes, det er mindre væsentligt. Social konstruktivismen har hin enkelte i centrum. Normdannelse er en af de ting, der foregår som proces i dette perspektiv. Normer inkluderer og ekskluderer. Hvem der skal inkluderes og ekskluderes er en proces, der udfolder sig i henhold til en debat i samfundet. Her tolereres uenighed.

    De totalitære systemer taler om menneske-t og kæmper for ’frihed fra’. De totalitære systemer sætter samfundet over det enkelte individ. Vi taler ikke om hin enkelte men om samfundet som en person. Normer er binære og det er systemet, der definerer hvad der er rigtigt og forkert; dvs. hvem der er inkluderet og hvem der er ekskluderet af samfundet. Her tolereres ikke uenighed eller samfundsdebat; kun en kritisk teori om samfundet.

    Hermed skulle det være udredt, at man ikke kan sætte lighedstegn mellem konstruktivisme og det totalitære.

    John Lennons imagine er ’imagination’ – en fantasi om, at landegrænser ikke eksisterede som stridspunkt. En fantasi om, at fredelig sameksistens er mulig – som Kant har udfoldet det i sin ”Zum ewigen Frieden”. Hvis du ikke kan følge John Lennons fantasi, så kan du læse Kants fine lille bog. Der er dem, der mener, at Kant faktisk var konstruktivist – og det bliver han ikke ringere af ;-)

  6. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Kan man ikke tåle, tolerere el anerkende kønsforskellene og leve med disse, så må man i det mindste holde nallerne for sig selv med en socialkonstruktivisme, der blot er gammel vin på nye flasker, hvor man vil relativere, hvad der ikke kan relativeres, fx kønnet.

    Hvis man ikke forstår, at uanset om man laver hele menneskeheden om til bi- og el/homoseksuelle, så vil mennesker altid spekulere på, hvad der er imellem benene på ‘den anden’, så gå i kloster Ophelia’er!

    Man ændrer ikke magtstrukturer i et samfund ved at gøre alle lige uduelige i forhold til det egne køn, gøre os til halve mænd (kvinderne) eller gøre mænd til halve kvinder – el det, der er værre.

    Det er et flop, det er ønsketænkning og mennesket og dermed hverken det ene køn eller det andet er at sidestille el opfatte som ‘norm’ på samme måde som. at det er normen, at de fleste danskere har en bil og bor i Danmark.

    Det er udover at være et flop en idealisering af egen uformåen hos en selv el ligesindede el nogen,man bare har ondt af.

    Mennesket er nok undergivet sociale og kulturelle faktorer men vi er tillige omgivet af mange symboler, der er både mandlige og kvindelige i vores omverden – og ingen er i tvivl.

    At ville udviske kønsforskelle via sproget (Sverige med et hen i st f han og hun) er en dødssynd, idet dreng og pige ER nødt til at kunne opfatte eget køn og forholde sig til det samt omverdenen.

    Det er narcissisme ud over alle grænser at ville ændre det normale for mennesket, dets køn og opfattelsen af dette, idet det vil give endnu flere seksuelle frustrationer, endnu flere forvirrede mennesker og i den forbindelse mindre livsduelige i at blive lykkelige.

    Jo mindre potent et menneske er i forhold til det medfødte køn, det biologisk medfødte, jo mere potent vil det fremstå for sig selv og i en omverden.

    Det er kønsforskellene, vi tiltrækkes af – og hvis der er problemer med adfærden kønnene imellem, så er det ikke ændringen af det enkelte menneskes medfødte køn, der skal til.

    Tiltrækkes vi ikke af det modsatte køn, så er der tale om tidlige fixeringer for den enkelte i barndommen, som ikke kan slippes. For mandlige homoseksuelle en tidlig fiksering til moren, som han så ikke kan slippe – men identificerer sig med.
    En homoseksuel mand elsker sig selv i den dreng, han ofte har valgt som objekt for sin seksualitet, hvor han elsker drengen i sig selv på en sådan måde, som han altid har ønsket, at hans mor skulle have elsket ham.

    Homoseksualitet er således et erhvervet karaktertræk, som er set ændret ved hypnotiske suggestion – hvilket ikke kan ske ved medfødte karaktertræk.

    Ligedan kan man fremme en seksualitet for et menneske til heteroseksuel status; men man kan ikke gøre en heteroseksuel homoseksuel, altså tilbageføre en opnået genitalitet, dvs et forløb, hvor det enkelte menneske har gennemlevet og opnået sådant under sin opvækst.

    Det homoseksuelle menneske er analfikseret og lider af et ‘negativt ødipuskompleks’ med en identificeering med den af forældrene, der har det modsatte køn, fremfor det egne. Altså pigen identificerer sig med faren, en mand – og drengen med moren, en kvinde.

    Sædvanligvis tager vi efter begge forældrefigurer i vores identificering – men de fleste af os tager naturligt efter det egne køn, hvorfor det modsatte køn bliver objekt for vores seksualitet.

    Det er sædvanligvis konstellationerne imellem forældrene, der også er afgørende for disse sager, såvel som det afgøres af den enkelte dreng eller pige, OM vedkommende er værd at identificere sig med. Meget afgøres ganske ubevidst for den enkelte.

    Magtstrukturer ændres ikke af den grund, og samfund bliver mere neurotiske og vanskelige ved kønsforvirringer: at mennesker ikke ved, hvem de selv er og må leve et liv med nedsat seksuel formåen el tilfredsstillelse på forskellig vis, fordi forholdet til den fulde potens er blevet forstyrret og dermed hæmmet.

    Og – for den homoseksuelle mand er der tale om en gentagelse gennem hele deres liv af den mekanisme gennem hvilken deres inversion (homoseksualitet) er opstået. Det kan være et seksuelt indtryk, som har haft sin indflydelse tidligt i livet og som har medført en homoseksuel tilbøjelighed som et varigt træk. Ubevidst for den enkelte.

    DERFOR er kønnet ikke til at spøge med el røre ved – men at respektere, så mennesker opnår det mest optimale i forhold til det medfødte, biologiske køn.

    Andet er en forbrydelse, hvor andre så må klare sig eller søge hjælp, hvor den evt. kan findes – el indse, at man skal lade det naturlige udfolde sig og forstå hvorfor, trods egen tilstand!

  7. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Rettelse:

    Afsnit 9, anden linje skal der naturligvis stå: mindre potent (ikke ‘mere’). Beklager fejlen. Mvh BHL

  8. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Læs evt. også mit svar: ‘Afskrivning af kønnet I og II’ under Nina Bjørks svar til Dennis Nørmarks artikel i Politiken, nævnt i Tom Jensens oplæg her.

  9. Af Anders Thornvig Sørensen

    -

    Jeg tror ikke på almengyldigheden den teori, som Hviid Lajer fremfører omkring homoseksualitetens oprindelse. Jeg afviser ikke, at teorien kan være beviseligt korrekt for enkeltpersoners vedkommende. Men jeg tror ikke på den som universel og eksklusiv forklaring.

    Jeg tror derimod på, at der er en naturlig variation i seksualiteter og kønsidentiteter. Der er et stort flertal og en række små mindretal. At den eksklusive homoseksualitet skulle være en trussel mod artens reproduktion, er kun delvist sandt. Selv om man ikke får egne børn, kan man stadig tage sig af hittebørn, som ellers ville være blevet spist af skovens dyr.

    Er homoseksualiteten ikke eksklusiv, dvs. der er tale om biseksualitet, holder påstanden slet ikke. Seksualiteten i individet udgør en helhed, som ikke kan fungere, når bedrevidende psykologer eller teologer kommer udefra og bilder folk ind, at den ene halvdel af personen skal skæres væk. Hele mennesker er bedre til at lave børn end halve mennesker, siger mit verdensbillede. På samme måde med alle andre såkaldte afvigelser, hvor folk bliver sygeliggjort fordi de ikke er lige så ‘naturligt’ simple i deres seksualitet som aberne.

    De freudianske teorier om barnets udvikling i de tidligste faser er svære at bevise eller modbevise empirisk – hvor mange gange skal et barn klø sig selv bagi, for at det indikerer en seksuel tilbøjelighed? Ingen mennesker husker ret meget detaljeret fra de allerførste år eller måneder i deres liv. De får at vide, at der er sket en fejludvikling dengang, men at det kan kureres? Jeg tror på teorien, hvis vi taler om voldsomme enkeltbegivenheder som f.eks. et seksuelt overgreb på barnet.

    Men jeg tror ikke på, at mænd bliver homoseksuelle, fordi mor har givet dem for mange eller for så kærlige kindkys da de var x år gamle. Eller fordi deres far har været for længe på arbejde og for lidt hjemme, eller hvad ved jeg. På den måde gør man forældrene moralsk ansvarlige for børnenes seksuelle udvikling, mens enhver med praktisk erfaring som børneforælder ved, at det ville være totalt halsløst at forsøge at lave en styring udefra af barnets seksuelle udvikling.

  10. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Anders Thornvig Sørensen – 23:13

    Det er de erfaringer, man har haft siden Freuds tid omkring dette emne.

    Der er naturligvis ingen, der ønsker at få at vide, at de er syge, medmindre det blot er blindtarmen; men både i f det fysiske som det psykiske hersker der sundhed og neurose. Altså rask eller syg, og hvis mennesker lider, så kalder vi det jo sygdom.

    Vi er alle særligt ømtålelige overfor det psykiske, hvis der kunne være påtale her.

    Men afvigelser afspejler, at noget er gået galt for den enkelte, og det er miljøet, altså omgivelserne – sødvanligvis forældre, søskende og andre. Det er i dette samspil og håndteringen af den enkelte, at det kan gå galt.

    Derfor vides der i dag mere om ‘vores programmering’, dvs også ‘menneskets mentale struktur’, og hvor der kan sættes ind i forhold til håndtering af børn, dvs gøre det bedre – fx ikke at renlighedstræne barnet så hårdt, fordi det er her i analzonen, at sådant kan grundlægges, hvis barnet skal gå i trods, fordi der skal leveres på kommando, og ikke bliver respekteret i sin egen rytme, såvel som naturlige interesse her på dette tidlige alderstrin 2-3 års alderen.

    Barnet opfatter afføringen som en del af sig selv, er naturligt nysgerrigt. Der kan derfor her dannes mange andre karaktertræk i den enkelte.

    Ligedan er der altid ‘den første oplevelse’, hvor selve nøglen til en neurose er dannet. Det er vigtigt at få en sådan frem. Og jeg er naturligvis klar over, at hvad jeg skriver kan være provokerende, fordi de færreste kender til ‘underbevidstheden’ i sig selv og den budskaber, hvor vi kan se et menneskes programmering, hvor fortiden (programmeringen) i vore drømme bliver koblet sammen med nutiden.

    Vi reagerer med også fortiden på nutiden, dvs med vores individuelle programmering. Derfor kan verden også se forskellig ud for hver enkelt af os, i hv f den helt private.

    Det er kendskabet til et menneskes fødsel (også dets tilværelse i fostertilstanden), dets amme-periode (det orale stadium), dets renlighedstræningsperiode (anal- urethrale stadium), det falliske stadium (kønsforskellene opdages), den ødipale periodes gennemleven (den er sund, modsat komplekset) og til slut det genitale stadium omkring de 6 år, hvor seksualiteten gerne fra helt tidligt med det orale stadium skulle have ‘vandret’ og have fået sin faste plads, dvs arbejdssted, i genitalerne hos den enkelte, til fuld potens.

    Det har den nok hos de færreste, idet vi alle kan have været udsat for manglende viden om, at det er vigtigt, at ethvert af disse stadier gennemleves så optimalt og sundt som muligt – ellers bliver der fra hvert stadie energier hængende og dermed mindre potens til det egentlige formål, genital potens.

    Det er disse ‘huller’, der kan ses for den enkelte i terapi, hvor det ubevidste tages med – denne yderligere dimension i vores psyke. Helheden repræsenteres, og den kan så være i forskellige grader, og vi får så disse mange ytringer, hvor den enkelte ikke længere fx kun fungerer oralt – men har fået koblet aggression til området, fordi det er blevet forstyrret og hæmmet.

    Området har både en suge og en sutte-funktion, hvor barnet, længe efter at det er blevet mæt, fortsætter med at sutte. En af de erogene zoner, som altså kan forstyrres, og hvor denne kobling med vrede ikke senere kan adskilles (af den enkelte selv) fra primærstadiet, som disse barneseksuelle stadier kaldes, hvorfor vi så får nogle stadier, der nu er oral-, anal-, urethral- osv
    sadistiske.

    De kaldes derefter for sekundære, fordi de er blevet neurotiseret, og vi har så fået en person, der er blevet neurotiseret, en oralsadisme fx kan så være blevet resultatet, hvor personen fx taler, spiser, kysser mere aggressivt og angstbetoner end en, der blot udtrykker sig oralt.

    I ammefunktionen er det fx vigtigt at vide, at hudkontakten ml mor og barn (el far, hvis han giver flaske og faktisk skal imitere situationen for barnet med moderen) er uhyre vigtig, idet denne huderotik, hvor den frustreres fx kan forårsage eksemer, psoriasis og manglende evne til ømhed ved berøring. Det sidste er jo vigtigt for den senere voksne i parforholdet.

    Ligeledes er der et lille håndstadie i det vi kalder pillealderen, hvor vi med slag over fingrene for den lille ‘pilfinger’ kan forårsage, at de energier, der strømmer til hænderne kan forårsage en hyberfunktion
    af svedkirtlerne i håndfladerne – og vi er sikkert mange, der har mødt mennesker med klamme el direkte våde hænder af sved og så disse fummelfingrede med det vi kalder ‘pølsefingre’. Muskelsmerter i den øvre del af kroppen kan ligeledes stamme fra sådant og resultere i fx hovedpine.

    Angstens sved har mange navne .. så disse sammenkoblinger forårsager, at driftsenergierne i den eneklte på ét el flere stadier ikke længere kan fungere alene uden denne tilkobling.

    Derfor har vi også disse mange orale forstyrrelser.

    Ligedan med de andre stadier fremad – og det ses så, at der bliver slæbt med fra det ene stadie (mere el mindre) til det næste, hvor der så kan registreres forskelligt og for det anale stadiums vedkommende, så lige fra forurening, også kollektivt, til helt alm foreteelser som forstoppelse, gerrighed, hæmorroider, klaustrofobi, magtbegær (at ‘trone’ på potten, hvilket svarer til at sidde på magten, taburetten, ‘herresædet’), ‘munddiarré’ samt udtryk som at ‘pisse’ og ‘skide’ (vi hører det oftere i vore dage på tv!), paranoia, samlermani, slappe træk, stædighed, tendens til at omgive sig med rod og snavs el reaktionsdannelsen herpå (en overbygning i neurose-laget): renlighedsvanvid, trodsighed, valg af ‘urene’ blandingsfarver.

    Så – der er mange erfaringer, hvorfra problemerne opstår, og når jeg hører disse elite-kvinder, der vil ændre på kønnet, så er det en forbrydelse for mig at se overfor det enkelte menneske, fordi det ganske enkelt ikke er på den måde, man kan ændre magt og magtstrukturer, såvel som det netop er vigtigt at have magt over sig selv, først og fremmest for at kunne gøre noget for andre.

    Dvs i en sundere form og retning.

    Magt – som alt andet har sin positive side, en sund, og en negativ side, en neurotisk!

    Jeg må slutte her – men det er altså mere end nu100 års erfaringer med mennesker, der har gået i terapi, hvor også det ubevidste har været taget med for at forstå og mest muligt at kunne helbrede; men som allerede sagt af Sigmund Freud, så anså han den største mulighed i at forebygge (oplyse om disse erfaringer, som yderligere er vokset).

    Også – fordi der ikke er analytikere nok, såvel som der er forskellige forgreninger af psykoanalysen.

    Derfor forstår jeg ikke disse elite-kvinder, at de ikke ser, at folk går mere og mere i terapi, og hvorfor? Kønnet og seksualiteten – det er her, det går galt i ofte også parforholdet til skade for alle vore børn.

    Så – modstande her i ikke at ville se eller blive vurderet på (også), hvad der er imellem benene. Det undgår vi aldrig alligevel, selv om – lidt polemisk sagt her – nogle mere end andre lægger mere kvalitet i, hvordan bagperronen tager sig ud.

    Der er mig bekendt stadig forskel på op og ned, for og bag, højre og venstre samt mand og kvinde – og bør være det i fremtiden, hvorfor vi ikke skal kanonisere visse træk, fordi vi bliver syge og ringere fungerende af det.

    Du skriver netop, at hele mennesker er bedre til at lave børn end halve mennesker .. netop, og hvad angår biseksualitet, så skal homoseksualitet forstås på den måde, at den også findes i grader.

    Sædvanligt inddeles de aktivt homoseksuelle i 3 kategorier: absolut, amfigent og occasionelt.

    Aktiv homoseksualiet giver en rigere nødudløsning end den mere passive form, hvor der kan være tale om fortrængning på grund af et hårdt overjeg, og kan derfor betegnes som sundere. Det ses derfor, ifølge psykoanalysen, at være sundere med et sex- og kærlighedsliv end fx askese. Men derfor skal det ikke fremelskes for mennesker, hvilket jeg godt kan forstå homoseksuelle kan have svært ved at se og acceptere, umiddelbart i hv f. At det normale for dem ikke bare er ‘normalt anderledes’ og bare skal gælde i hele verden.

    Det skal det ikke, selv om kærligheden også ml homoseksuelle, dvs ikke følelsesmæssigt er ringere el føles mindre end blandt heteroseksuelle, så er der tale om en afvigelses med en vis nedsættelse i forhold til det genitale, dvs det seksuelle udbytte. Også rent formeringsmæssigt jo.

    Vedr. det feminine og det maskuline:

    Så er det feminine kendetegnet ved at være aktivt i en hulhed (læg her mærke til: aktivt).

    Det maskuline er kendetegnet ved at være aktivt i et fremspring.

    Og i forhold til disse definitioner, som ifølge psykoanalytikeren Nina Thymark “ser ud til at gælde for alle kønnede væsener”, så er de “væsentlige for forståelsen af vores drømmesymboler.”

    Mandens feminisering

    skal forstås som hans latente (ubevidste), passive homoseksualitet. Den er en følge af en ubevidst stræben efter total moderidentificering, som er målhindret. Derfor forsøges et objektskifte til faderen, hvilket er lige så målhindret. Når det positive ødipuskompleks overbygges med det negative ditto, så er der sket en yderligere neurotisering for vedkommende, hvilket medfører en forstærket feminisering.

    Kvindens maskulinisering

    er kvindens latente (ubevidste), passive homoseksualitet. Den er en følge af en ubevidst stræben efter total faderidentificering, som er målhindret. Derfor forsøges et objektskifte til moderen, hvilket er lige så målhindret.

    Når det positive ødipuskompleks overbygges også her med det negative ditto som et nyt lag i neurosedannelsen, så medfører det en forstærket maskulinisering.

    I forhold til skinsyge ser vi seksualiteten spaltet p gr a en neurotisk ødipusfiksering i en feminin side og i en maskulin side, hvor den feminine side søger et maskulint objekt, og hvor den maskuline side søger et feminint opbjekt, hvortil der altid er koblet angst og aggression. Der kan for den enkelte, når det projiceres over på en partner og ses hos denne, ligge ubevidste lyster til 3-kant, 4-kant og gruppesex, hvorfor de bekæmpes hårdt ved en udtalt skinsyg holdning.

    Der er ikke her tale om begrundet jalousi.

    Og – homoseksualitet, aktiv el passiv, er som nævnt allerede grundlagt i den tidlige alder og andre forhold er så bestemmende for, hvordan graden af en mands feminisering el en kvindes maskulinisering vil ytre sig, også seksuelt.

    Det positive ødipuskompleks er kun benævnt ‘positivt’, fordi den enkelte stadig har det modsatte køn som objekt. Der intet positivt el sundt eller i vore forskellige former for hverken hæmninger el komplekser.

    Frigørelsen i ødipusfasen, som er sund, og som ethvert barn/menneske gennemlever, kan blive rimeligt forstyrret, hvis de såkaldt prægenitale aldre er blevet forstyrret, dvs neurotiseret, hvilket er med til for barnet at have ringere tillid til omgivelserne.

    Forældre er tit bange for deres børns udadvendte og seksuelle ytringer, hvorfor de griber ind og samtidig projicerer egne og fortrængte (dvs ophobede mængder af angst og lyst) over i deres børn.

    Og – alt dette er med til at give disse ødipale bindinger (komplekser), som også er af seksuel karakter, dog platonisk; men det er vigtigt, at forældre har et godt seksualliv, fordi det er det, der er med til at bestemme, hvordan det siden vil gå for deres børn, så de ikke anvender alle deres energier på disse og derved hæmmer dem på forskellig vis.

    Og – da vi er født som seksuelle væsener, så er der tale om seksualiteten i større grad end mange er parate til at ville el kunne det, fordi vi ikke er opdraget med, dvs har haft dette kendskab tidligere og ejheller særligt udbredt.

    Og en neurose er at forstå som en ‘fejlforvaltet driftsenergi’. Vi har ca 30 drifter, der alle kan fungere sundt el neurotisk.

    Sædvanligvis devalueres (og stadig) den seksuelle drift særlig grad, derfor mange af vore skavanker og egtl sygdomme, fysisk som psykisk. Tingene hænger sammen.

    Vi skal ikke unødigt blive dårligere udgaver af os selv – end vi er skabt til at blive. Og det er dér, det summer for mange – og dermed vores økonomi, den menneskelige og den økonomiske.

    Det elite-kvinderne foreslår er for mig at se ud fra deres egne problemer el ‘blot’ ideologi; men hvorfor kan de tilskynde en sådan?

    Den vil netop gøre det sværere for måske endnu flere m/k’er end det i forvejen, og desværre, er sket i de sidste 30 år! Forældre bør også vågne op!

    Anders Thornvig, du skriver i dit andet afsnit dette med at tage sig af andres børn. Joh, men det avler ikke egne – og hvis vi alle var homoseksuelle, så ville det blive svært, hvis vi ser bort fra den sidste del af opfindelser, inseminering, som alligevel vil være en forringelse – også i udvælgelsesmulighed for den stærkeste sædcelle at nå frem, som ikke kan være helt på samme måde som ved naturligt samleje.

    Det er nu engang forældres ansvar, idet det er dem, der er til stede – el vælger at være fraværende; MEN
    skyld kommer vi ingen vegne med – men med viden og forebyggelse fremad, fordi vores forældre kan så igen lade skylden gå videre bagud.

    Anders Thornvig, du skriver et sted (tiden er ved at løbe fra mig), at du hellere ser hele mennesker end halve mennesker få børn.

    Det er vi enige i – men hele mennesker er for mig mennesker der er i så god overensstemmelse med det medfødte, det biologiske køn som muligt.

    Det er den største styrke forældre kan give deres børn! Og – dermed til samfundet!

    Jeg vil nok ikke kunne uddybe der nærmere, på blogge i hv f. Mvh BHL

  11. Af Anders Thornvig Sørensen

    -

    Interessant svar – Jeg er ikke uddannet psykoanalytiker, men ser emnet fra en historisk synsvinkel. I nutiden er prokreation og seksualitet efterhånden blevet skilt fra hinanden. Den dødsdømte pædofile kannibal fra Ukraine kunne ikke få rejsning med voksne kvinder og tyede derfor til kunstig indføring af sin egen sæd på konen.

    Homoseksuelle mænd ville nok gøre det samme, hvis der ikke var andre måder at få børn på, og hvis ikke de kunne gennemføre heteroseksuelt samleje. Men der er forbavsende mange af dem, som godt kan gennemføre det, når det kommer til stykket, hvis de virkelig vil. Problemet er, at hele strukturen i deres kærligheds- og kønsliv er grundlæggende orienteret mod deres eget køn. Og det er derfor, jeg hellere synes, at de homoseksuelle skal opmunstres moralsk og juridisk til at stifte familie i regnbuevarianter i stedet for det traditionelle ægteskab. Det er mere ærligt, og det fungerer bedre i længden.

  12. Af Anders Thornvig Sørensen

    -

    Jeg har gennemlæst Hviid Lajers svar igen, fra ende til anden. Jeg kan godt se logikken i det, og jeg er ikke udrustet til bestride det i fagteoretisk henseende, men det ændrer ikke mit synspunkt.

    Homoseksuelle, der har en livshistorie med et følelsesliv der retter sig mod deres eget køn, er dem som ved bedst besked om sig selv. Man kan ikke komme og sig til dem, at forelskelser og oplevelser gennem årtier er udtryk for suboptimal personlighedsudvikling, forårsaget af et eller andet som manglede i 1-6 års alderen, og som ingen levende sjæl nogensinde kan finde frem til med nogen som helst grad af sikkerhed.

    Man kan lave hypnose og alt muligt, men så længe der ikke kan påvises granatchok eller lignende dramatiske enkeltbegivenheder fra vedkommendes barndom, forbliver det spekulationer og gætterier. Det er meget må mennesker, som er blevet systematisk filmet i alle livssituationer mens de var små børn. Den pågældende voksne person har ingen chance for at bevise, at han/hun ikke har gennemlevet en lige så god barndom som alle andre mennesker. Bevisbyrden må være sådan, at det er psykoanalytikeren som skal sandsynliggøre sin påstand.

    Min opfattelse er den, at mennesker ikke er født til at blive perfekte, og undervejs i barndommen såvel som i fosterstadiet vil der være nogle ting, som lykkes bedre end andre. Det kan have nogle ulemper, men det kan også føre til heldige kombinationer af forskellige påvirkninger som skaber gode ting, kaldet ‘talenter’. Det opfatter jeg som naturlig variation.

    Jeg tror også, at den voksnes seksualitet mere eller mindre er fastlagt hen ved 6-års alderen. Hvis barnet fornemmer, at de voksne misbilliger såkaldt afvigende lyster, vil barnet ubevidst lære at skjule lysterne både for de voksne og til dels for sig selv. Men lysterne forsvinder ikke af den grund. Man har da blot opnået at trække lukkede grænser ned indvendigt gennem personen, grænser som vil hæmme, forsinke og måske endda helt forhindre udviklingen af en naturlig seksuel helhed hos den pågældende som voksen. Men de grundlæggende betingelser, som den én gang givne seksuelle identitet fra 6-års alderen sætter for personens udvikling, kan man ikke ændre på, uanset hvor meget man undertrykker og fortier identiteten.

  13. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Anders Thornvig Sørensen – 26.6. – 17:29

    Ja, nød lærer også nøgen mand at finde udveje .. men den pædofile har en angst for voksne kvinder, han er også fastholdt i et infantilt mønster, hvorfor han bruger børn i sin kvide.

    Og – homoseksuelle mænd finder også løsninger, evt. med lesbiske kvinder, der bliver insemineret el rugemødre, hvilket sidste er forbudt. Såvidt jeg er orienteret.

    NB! Dette fik jeg ikke med i går:

    Seksualitet skal forstås ud over forening af kønsorganer og forplantning, dvs sige som en driftsenergi, der rummer fra had til kærlighed og alt derimellem både for plus og minus, løbende begge veje fra et nulpunkt indifferens.

    I plus videre til sympati, venskab, begær, erotik forelskelse og til kærlighed.

    I minus videre til aversion, antipati uvenskab, vrede, fjendtlighed og til had.

    Ydermere er det den seksuelle drift, der fortsætter sit arbejde efter fødslen for de organer, der her skal videreudvikles i mennesket/barnet.

    Barnet ses jo fra sammensmeltningen af forældres æg og sædcelle som værende et produkt af deres seksualliv, som igangsætttende og afgørende for fosterets videre udvikling til det er fuldt udvokset til fødslen; men selv efter fødslen er det den seksuelle energi, der er i fortsat arbejde for at fortsætte med udviklingen af de organer, der fortsat skal færdigudvikles for barnet/mennesket.

    Seksualdriften går på den måde i de andre drifters tjeneste
    og hjælper udviklingen af de organer, som er nødvendige for at opnå fuld udfoldelse og tilfredsstillelse.

    Den seksuelle drift kan modsat de fleste andre drifter på den måde være ‘skabende’ i hele livsenheden, hvor de fleste andre drifter som ex synsdrift (i øjnene) og bevægelsesdriften (i musklerne) har deres faste ‘arbejdssteder’ og dermed de konkrete formål, de har, for mennesket.

    NB! Alt er naturligvis ikke fyldestgørende – men en flig er løftet for dette med drifter og denne psykiske energi, som til stadighed produceres af det levende menneske.

  14. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Anders Thornvi Sørensen – 11:06

    Det var så under den første del af udviklingen, hvor meget kan gå galt for det enkelte menneske i forhold til dets udvikling og i de omgivelser/samfund, det bliver født ind i, såvel som de enkelte familier er forskellige.

    Den endelige kønsidentitet ‘afgøres’ først for den enkelte omkring puberteten. Men ved de 6 år, skulle de seksuelle energier gerne have samlet sig i genitalierne. Så her er en forskel.

    Og – for en del mennesker, så er der tale om, at det seksuelle har trange kår og giver problemer, både for hetero- og homoseksuelle, hvor det står sværest til for de sidste, da de må ty til en mere infantil seksualitet ved fx regression som er en forsvarsmekanisme med en tilbagevenden til adfærd og reaktionsmåder, der hører et tidligere stadie (el flere) til, da dette/disse er blevet fejludviklet, dvs gennemlevet uhensigtsmæssigt, et fikseringssted.

    En morsommåde du kommer med ‘lukkede grænser’ – et gitter ned igennem mennesket på forskellig vis, som hindrer det i at nå frem til målet i ets forskellige former for virke. Derfor er det seksuelle så vigtigt – og sublimeringer roser og hylder vi stadig, fordi seksualdriften kan ses at have lavere værdi.

    Citat af en definition:

    “sublimering: dette, at en driftsenergi, der antages at være af “lavere” moralsk værdi ledes over i en mere “sublim” (højere) drifts baner. Eksempelvis kan seksualdriften ledes over i bevægelsesdriftens udtryksmåde ved overdreven dyrkelse af sport. I den nyere psykoanalyse anses sublimerig for at være dels skadelig, dels uvidenskabelig, da den dikteres af udefra kommende ideologier.”

    Anders Thornvig

    Det er ikke spekulationer og gætterier, som du skriver – men erfaringer igennem psykoanalysens historie historie. Og det også ligefra en far el en mor, der ikke var der i et barns liv, hvilket også kan disponere for homoseksualitet, såvel som forskellige og individuelle oplevelser også i forhold til søskende – men også oplevelsen af det modsatte køns kønsorganer kan forskrække.

    Derfor er det ikke ligegyldigt, om der er 2 personer med hvert sit køn i et barns opvækst, såvel som det ikke er ligegyldigt, hvordan barnet får lov til at opleve sig modtaget, behandlet mm og ligedan oplevelsen af/viden om kønsforskellene:

    At drengen har et meget fint og smukt organ, som han skal være stolt af og aldrig kan miste, såvel som den pigen skal vide, at hun ikke har mistet noget (en penis, fordi hun ser den hos drengen), men at hun inde i sig har noget ligeså værdifuldt og ligeså uundværligt, som netop hendes skede/vagina fører videre ind til.

    Det er også derfor, at orgasmen er størst i bunden af kvindens skede og ikke (kun) foregår med klitoris, da naturen er så viseligt indrettet, at det ikke er meningen, at sæden skal afleveres dér, altså udenfor skeden. Ellers er der ikke noget i vejen med allehånde lystfølelser på de erogene zoner i området, hvor klitoris også gerne skulle pege vejen videre frem for kvinder til det lystfyldte i skede og dennes bund.

    Det siges: At det er kvinden, der bestemmer størrelsen på mandens penis! Derfor er det vigtigt, at pige såvel som dreng) lærer sig selv at kende tidligt, da onanien, som indtræder i ca. 3-4 års alderen (den falliske alder, af græsk: fallos (det mandlige kønsorgan), latin: penis) hos det sunde barn, dreng som pige (udover det lystfyldte) med til at optræne (begyndende her) kønsorganerne, idet det har vist sig, at hæmning af onani kan medføre enten fortrængning af lysten til det eller en hyperfunktion.
    Grader af impotens og frigiditet kan siden blive resultatet for den voksne. Dvs ikke blot ‘slappe skeder’ – men også ‘slappe penis’er’.

    Derfor anses onani for et sundt afløb for seksualiteten, da denne hele tiden produceres, fx hvis en partner af forskellige årsager er fraværende – og for den lille pige, så er det bedre, at hendes ‘jomfruhinde’ (hymen) gennembrydes i den tidlige alder – fremfor siden, hvor det ofte er forbundet med snerter.

    Hymen anses for at være tilstede for at beskytte den lille pige mod snavs i kravlealderen, hvorfor den også for nogle allerede bliver ‘sprængt’ el ‘gennembrudt’ i den alder.

    Det er naturligvis problematisk for homoseksuelle – men jeg anser ikke par af samme køn for at være de mest velegnede til at opdrage børn, da det er med til at forvirre børnene – udover en mangel på enten en far/en mand el en mor/en kvinde.

    Og – her kommer vi også ind over det med dine grænser, hvor der, når børnene når puberteten og bliver egtl kønsmodne og vil udfolde sig med også et seksualliv, at de kommer i klemme i forhold til deres forældre, et homoseksuelt par. Skyldfølelser -loyalitet mm.

    Ligedan vil det afstedkomme grænseoverskridende ting i forhold til en ung pige el en ung mand at skulle forklare de voksnes afvigelse, såvel som det kan få en partner til at forsvinde, hvis denne ikke vil have, at evt. børn i et sådant forhold skal have en morfar, der er kvinde, eller en farmor, der er mand.

    Det er intet imod det homoseksuelle menneske, det er ikke mindre værdifuldt i etisk forstand end heteroseksuelle; men dog det bedre for et barn, hvis den lesbiske kvinde dog er den biologiske mor.

    Derfor er jeg imod, at homoseksuelle skal kunne adoptere, fordi det bedste for et barn, der af forskellige grunde har mistet er forældrepar, med hvert sit køn, som naturen byder det, når vi får børn, ikke skal stilles ringere for sin udvikling og opvækst, blot fordi det er til adoption.

    Jeg forstår til fulde det smertelige i dette for homoseksuele – men de bør vige aht til et barn, et nyt menneske og dets vilkår for en så optimal udvikling som muligt, også i forhold til ikke mindst deeres kønsidentitet.

    Staten, ved at give accept her, udsætter et barn til adoption yderligere end det er i forvejen – og så i f en subkultur med afvigende seksualitet og opfattelse af køns-mønstre.

    Det er forkert over for et barn, og det er jeg ked at at måtte side; men det er ikke i orden!

    Jeg når ikke mere. Mvh BHL

  15. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    I mit afsnit, i indlæg ovenfor til Anders Thromvig Sørensen::

    ‘At drengen har et meget fint og smukt organ ..’ – skal sidste linje i afsnittet slutte med, efter ordene: ‘..som netop hendes skede og vagina fører ind til’, nemlig en helt ‘lille fabrik’ (min analytikers udtryk i sin tid) med også livmoder og æggestokke. Mvh BHL

  16. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    I børns tempo og alderstrin er det dette, vi bør give videre – og ikke denne elitefeministiske tilgang, hvor mand og kvinde, dvs dreng og pige, allerede skal reduceres til ‘hen’-mennesker!

    Jeg fatter ikke formålet med det, da det er andre medtoder, der skal til for at ændre en lovgivning – og at tro, at dette m/k forhold så er væk og bedre i en ligestillings navn, det er så håbløst som dertil!

    Det er fatalt, at også Enhedslisten og Dansk folkeparti er hoppet på den vogn, mindre undrende er jeg overfor Enhedslisten, de er som de radikale – bare kom til ‘mor’ her, så skal vi ordne tingene – uanset hvad!

    Det er desværre ikke set af mig, hvad Konservative og Venstre melder ud – men en BLANCO-CHEK til at undervise børn i KØN – uden at vide hvem, hvad, hvor?

    Det kan ikke blive værre!

    Og – det vil være i orden at fortryde en forbrydelse imod opvoksende generationer, hvis det går på at belemre børn i deres udvikling med også anderledes identiteter for køn, fordi der kommer enkelte børn, der må agere i homosekselle familier.

    Det er som, for mig at se, med religion – det kan vente til de når længere frem i deres udvikling imod en egentlig voksenalder.

    Børn har intet at skulle bruge sådant til, andet end at registrere, at sådan kan det så være for lille Malene eller lille Christian. Og det er fint nok – fremfor at fastholde børn i en forståelse for andre på den led, når de ikke selv er udvokset og heller ikke skal føle sig forkerte, da de ikke har redskaberne til at forstå el skal forstå, dvs bekymre sig om voksne mennesker, hvis seksualitet er gået el har måttet gå på/søge på afveje for at kunne blive fuldbyrdet.

    Længere er den ikke, og de homoseksuelle vil gerne danne en hær af proselytter til deres formål, hvilket er MISBRUG af børn.

    Og – voksne, forældrene til de fleste børn i vore institutioner, ved knap nok, hvad de skal stille op med forholdet til homoseksualitet, såvel som pædagogerne ikke skal indforskrives til nogen form for ‘militærtjeneste’ her i f diverse udlægninger af kønsafvigelser.

    Det er ikke barnealderens område el gebet.

    Det er voksnes problemer – ikke børns.

    Enkelte børn – de få, der lever i homoseksuelle familier; men det er en anden sag, som ikke kan eller skal løses af andre børn, der bare siger: Nå .. og ikke i den grad ‘bekymrer’ sig om sådant – og slet ikke om ‘de homoseksuelle voksne forældre’, der måtte dukke på. Eller på nogen måde skal det, med vold og magt spekulere i det!

    Og slet ikke i den alder el overfor et andet barn.

    Sjovt! Der ikke tales om andet end at ‘få og blive forstået’ – men ingen forståelse el undervisning i adopteredes dilemma, nu dilemmaer!

    En skændsel – lad de børn være og helt enkle svar, hvis nogen af disse spørger.

    Stakkels forældre, stakkels pædagoger!!!

  17. Af Anders Thornvig Sørensen

    -

    Jeg blev lidt overrasket, da jeg læste i avisen, at det var lykkedes at få Enhedslisten og Dansk Folkeparti med i et fælles forlig om pædagogernes faglige udrustning til at tage sig af børn. Det viste sig da også hurtigt, at de to partier ikke udlægger forligsteksten helt på samme måde.

    Bundlinjen som alle vel dybest set er enige om, er, at pædagoger skal tage rundhåndet på det, hvis der viser sig at være nogle få børn, som ikke falder ind i det almindelige kønsmønster. Dvs. at pædagogerne hverken på egen hånd eller efter pres fra emsige forældre skal begynde at tvinge de pågældende børn ned i faste kasser efter de velkendte kønskategorier.

    I delstaten Colorado i USA var der for nylig en sag, hvor en lille dreng levede og legede som pige. Han, eller rettere hun, blev af skolemyndighederne forment adgang til at bruge skolens pigetoiletter. Det blev begrundet med henvisning til barnets mandlige genitalier og juridiske formaliteter i den forbindelse. Sagen gik helt op i delstatsregeringens forvaltning, som traf afgørelse om, at barnet skulle have lov til at bruge skolens pigetoiletter.

    Det er det niveau jeg tænker på, når snakken drejer sig børn og kønsidentiteter. Ikke en stor masse, som skal males grå eller lilla, men enkeltindivider, som tilfældigvis ikke er født ligesom folk er flest, og som ikke skal have ødelagt deres liv, fordi andre mennesker er for dovne til at tænke lidt dybere over tingene.

    Men i øvrigt sikkert rigtigt det med genitalierne. Det er nok kendetegnende for transseksuelle børn, at de seksuelle energier netop ikke samler sig i eller omkring genitalierne, men søger alle mulige andre steder hen i kroppen og sjælen for at finde plads til at udfolde sig.

    Det bliver de sidste ord fra min side i den sag. Med venlig hilsen.

  18. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Anders Thornvig Sørensen – 02:12

    Rundhåndet – ja, i høj grad, da det ikke vil være pædagoger forundt at afhjælpe her for et barn, hvis det er kommet i klemme og ind på et forkert spor i forhold til sit køn. Det skal der helt anden ekspertice til, hvor det må ses at være en forældreopgave.

    Og – jeg er ikke sikker på slutresultatet i den afgørelse, du nævner for Colorado. Det er resignation overfor barnet, at man ikke ser på forældrene og deres håndtering tidligt.

    Jeg kender selv til et tilfælde fra for mange år siden, hvor en mor (efter først nogle år tidl at have fået en pige) ikke fandt, at hun ‘havde forstand på en dreng’, hvor den senere voksne blev kønsskifteopereret. Mere kan ikke siges her aht til den enkelte.

    Jeg vil nu ikke sætte prædikater som fx transseksuel på et barn – kun på voksne, der har lagt sig fast med en sådan identitet for også deres kønsliv.

    Der er ligheder med homoseksuelle, hvor den transseksuelle fantaserer sig til, at kvinden har en penis, hvorved han ved id med en sådan skikkelse, den falliske kvinde, og det ‘at være kvinde’ (og bære kvindelig klædedragt) overvinder sin kastrationsangst, angsten for at kunne miste penis.
    Det foregår ubevidst for den enkelte og beror på også denne identificering o.a.

    Iflg Otto Fenichel (er det hyppigt forekommende, at det ikke er moderen, der identificeres med – men med en ‘lille pige’, imginær el virkelig, fx en søster.

    Og – for en kvindelig transvestit, der bærer mandetøj er det mindre problematisk, fordi det er en illusion dette med penis, hvor de mere ‘leger mand’ og vil få andre til at tro, at de er det (den mandlige klædedragt, de ifører sig), og hvor de kan ‘spille far’; men alvorligt nok, da det er en forskydning af en penismisundelse, der er ‘videreført’ i transvestitismen – denne laden som om, hvor hun kun kan foregive og ikke på samme måde som den mandlige transvestit skal forvisse sig om, at ingen skade er sket.
    ——-

    Tak for nu og for opl om, at Dansk Folkeparti har andre intentioner i forhold til pædagogik fremover – end Enhedslisten med deres ‘forståelse’.

    I forbindelse med Tom Jensens blog ‘Vuggestuepest’ og omtalen også dér af en ph.d-afhandling af Ole Henrik Hansen, som nu er blevet endeligt forsvaret (jeg har ikke læst den) var der en masse rent ud sagt oprør i forhold til den tidlige pasning af vore børn.

    I den forbindelse, altså for mere end l år siden. læste jeg, at pædagoger manglede viden på det område, de beskæftiger sig med, sådan generelt om små børn og deres udvikling i f det normale.

    Så jeg tror, at det er det, ‘man’ overvejende skal holde os til i forhold til det pædagogiske for de fleste, ganske alm børn – og så lade eksperter, hvis forældre vil og er obs på det, og hvor der er nogen at hente ind, klare ærterne overfor det afvigende.

    Og – lad os håbe på, at det vil være ganske få, og så koncentrere os om den naturlige udvikling.

    Børn med homoseksuelle forældre skal heller ikke belemres yderligere med afvigelser i også deres pasning i en vuggestue/børnehave end højst nødvendigt og slet ikke andre folks børn, der ikke har bedt om det i forh til en pasning. Det er jo ikke børnene, der er homoseksuelle – el vel skal blive det!? De er rigeligt under pres – især hvis de også er adopterede!

    Tak for nu – jeg når heller ikke mere; men jeg fik yderligere en aha-oplevelse i forb med skriverierne her omkring dette med ‘ammende fædre’ – og hvorfor ikke aht barnet, som jeg så tit har kaldt det forhold, at kvinder nu vil give afkald på (også en del af det specifikke ved en kvindelighed) en del af deres hårdt tilkæmpede barsel.

    Det får vente – og i og for sig burde det være rigeligt at vide, at det for barnet (måske nok for forældrene) er afgørende at få lov til at ‘blive færdig’ med moren, hvorefter faren så netop bliver den primære skikkelse for både den lille pige og den lille dreng.

    Og – denne barnets rytme og udvikling giver i sig selv den ligestilling, de voksne tragter efter. Så det er en politisk opgave:

    AT øremærke en fædrene orlov – MEN en særskilt orlov for fædre – og ikke dette ‘øremærkede tvangsforhold’, hvor fædre skal ind og erstatte moren, alt for tidligt for barnet, og i en egtl barsel.

    Men – nok gerne, at færdre får et par uger mere i starten af barnets liv, lige efter fødslen.

    Med venlig hilsen
    Birgit Hviid Lajer

  19. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Generelt vedr. BØRN TIL ADOPTION

    Det er en fuldstændig MISFORSTÅELSE, en vending af en problematik, når STATEN ser, at det er dens opgave at skaffe voksne mennesker børn.

    Det er BØRNENE, der har krav på en erstatning for det tabte, de biologiske forældre. Og – det skal ske optimalt – og hvér gang!

    STATEN kan ikke tillade sig at handle med børn el på børns vegne, fordi nogle voksne er trængte.

    Det bør anstændigvis altid være BARNET, der er i fokus og dets behov, det gælder, når STATEN skal bestemme – ikke en ‘feel-good’ og ‘narcissistisk affære’ INTET BARN er tjent med.

    Fordi det ved VALG også nemt kan undgås! AF hensyn til barnet, det senere unge menneske og siden voksne!Mvh BHL

  20. Af 61Birte Jepsen

    -

    1968 blev jeg færdig med min uddannelse som pædagog. Feminist og idealist, jeg skulle være med til at frelse verden.
    i 70-erne arbejdede jeg i en børnehave med kollektiv ledelse, vi ville alt det bedste. Vi besluttede, at piger ikke måtte lege med barbiedukker, prinsesseudstyr og andet feminint pjat
    blev bandlyst, som våben og andet “krigslegetøj” blev fjernet, vi ville skabe fred i verden.
    Det kom id ad bagvejen alligevel og med større styrke. Plasticskovle blev skydevåben i drengenes lege og vi kunne ikke forhindre pigerne i at tegne prinsesser og til fastelavn var det hele bare som igen prinsesser og cowboys/indianere, helt uden alle de forskellige indslag, vi tidligere havde haft.
    snart var alt dog igen som før.

  21. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    61Birte Jepsen

    Ja, piger er nu engang piger, og drenge er nu engang drenge med al deres udadvendthed. Det lader sig svært udslette – der er indbygget også en vis rolle-fordeling, hvis vi ikke griber forstyrrende ind eller gennemtvinger andet.

    Men – derfor har piger/kvinder også brug for at bruge andre af deres evner, såvel som mændene, som også før industrisamfundene tog fart, skal være der (have muligheden) igen for deres børn.

    Først tog vi fædrene fra børnene, som det siges – men børnene blev også taget fra fædrene!

    Siden tog vi også mødrene fra børnene – og det er noget spagt, hvordan vi har givet børnene deres mor igen og moren deres børn tilbage.

    Den slags sker ikke ustraffet, som vi ser det – men mange flere små børn og unge i svare vanskeligheder i vore dage!

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info