Nordiske feminister på forbudsmission

Af Tom Jensen 81

Er man en Anders Behring Breivik in spe, hvis man er imod kvindekvoter, for kernefamilien og kritisk over for feminismen? Ja, nærmest, hvis man skal tro en rapport udgivet for nylig, udarbejdet for Nordisk Ministerråd og overrakt til det norske børne- og ligestillingsministerium, hvor statssekretær Ahmed Ghanizadeh udtalte, at han var ”meget glad for rapporten, vi har fået i dag”, og at han ”ser frem til at læse de råd, som kommer frem i rapporten”.

De er, kort resumeret, at antifeministisk hetz og hadefulde ytringer skal forbydes, at der skal oprettes en central overvågning af antifeministiske ytringer, at de nordiske lande skal gennemføre årlige kortlægninger af antifeminismen, at forskningen på området skal intensiveres, og at man bør sætte ind over for ”marginaliserede mænd og drenge”. Samt at medierne bør holdes ansvarlige for at sørge for, at ”ligestillingsfjendtlige ytringer” ikke får en for dominerende plads.

Samtidig slår rapporten adskillige steder fast, at der er en tæt sammenhæng mellem ”antifeminisme” og den type fremmedfjendtlig højreekstremisme, som en Anders Behring Breivik repræsenterer.

Rapporten – der som nævnt er udarbejdet af anerkendte eksperter i en relativt officiel sammenhæng – har vakt en del postyr på kort tid. For mener seriøse mennesker virkelig, det er nødvendigt at ty til ytringsforbud, censur, overvågning og så videre, fordi der findes andre, som ikke er tilhængere af feminismen?

I svaret på dette afhænger en del jo af definitionen på antifeminisme. Og det er her rapporten, delvist præget som den er af en relativt radikal feministisk grundholdning, selv afsporer debatten lige fra starten.

Der går som bekendt sjældent går røg af en brand, uden at der er en ild.

Ja, der findes radikale, ekstremistiske kvindehadere derude. Ja, for nogen af dem er der en tæt, indbygget sammenhæng mellem modstanden mod multikulturalismen og hadet til feminismen. Ja, kvinder som optræder i den offentlige debat, særligt i køns- og ligestillingsdebatten, oplever jævnligt at blive hetzet og udsat for hadefuld forfølgelse.

I Norge blev man opmærksomme på dette, da Anders Behring Breiviks ulidelige 1500 siders manifest blev offentliggjort kort efter ugerningerne og massedrabene i Oslo og på Utøya i sommeren 2011. Det er rigtigt, at dette manifest indeholder klart anti-feministiske træk og et had mod en udvikling, der har frataget den hvide, heteroseksuelle mand sin særstatus i det moderne, vesteuropæiske samfund. Man orker ikke at læse mange af Breiviks forvrængede udgydelser, men blot for dokumentationens skyld et par korte afsnit, der viser de sammenhænge, som påpeges:

”Cultural Marxism defines all minorities,what they see as the victims; Muslims, Feminist women, homosexuals and some additional minority groups as virtuous and they view ethnic Christian European men as evil.”

“Today, the feminisation of European culture, moving rapidly since the 1960s continues to intensify. Indeed, the present-day radical feminist assault through support for mass Muslim immigration has a political parallel to the their anti-colonial efforts. This current assault is in part a continuation of a century-old effort to destroy traditional European structures, the very foundation of European culture.  There is no doubt in the media that the “man of today” is expected to be a touchy-feely subspecies who bows to the radical feminist agenda”.

Sådan, og så lukker vi for Breivik-boksen, men ja: Han har sine meningsfæller hist og her derude. Ja, på nettet og i diverse debatfora stiller de med mellemrum deres ekstreme og hadefulde holdninger til skue. Ja, nogle af dem går ikke af vejen for at opfordre til vold mod kvinder og bagatellisere f.eks. voldtægt. Ja, i flere tilfælde har det afstedkommet chikane af og trusler mod konkrete kvinder, der har ytret sig i debatten.

Det er ikke kun i kriminallitteraturen der findes mænd, som hader kvinder. Alt dette må man på det skarpeste tage afstand fra, og formentlig er noget af det, der foregår, allerede dækket af de eksisterende straffelove i de nordiske lande. Regulære trusler, eksempelvis.

Problemet opstår, når feministisk rundede eksperter og debattører som i Nordisk Råd-rapporten begynder at tegne ringe rundt om disse yderligtgående, men marginale ekstremister og derved opnår den effekt, at næsten al kritik af den moderne feministiske politiske dagsorden ender med at falde ind under samme definition af ”antifeminisme”. Så er det, almindeligt fredsommelige og ædruelige feminisme-kritikere i ligestillingsdebatten pludselig kan se sig udpeget som en del af samme surdej som Breivik og de andre kvindehadere. Det går galt lige fra starten i rapporten, som altså nu ligger i det norske ligestillingsministerium og indgår i overvejelserne om eventuel implementering i lovgivningen.

Her finder man følgende definition af det problem, som altså foreslås bekæmpet med forbud, censur og intensiv overvågning:

”Feminisme kan forstås som tanken om, at der eksisterer en strukturel ulighed mellem kønnene, at denne ulighed ofte favoriserer mænd, og at det er nødvendigt med tiltag for at udjævne uligheden. Antifeminister ytrer modstand mod feminisme, og begrunder modstanden med påstande om, at der enten ikke findes strukturelle uligheder mellem kvinder og mænd, og at de strukturelle uligheder nu er blevet udjævnet, eller at de strukturelle uligheder i hovedsagen favoriserer kvinder”.

Sådan, så er nettet da kastet bredt ud. Er man kritisk over for f.eks. kvindekvoter, kan man dårligt undgå at føle sig inkluderet. Og når rapporten senere specifikt nævner, at ”antifeminismen” nu har bredt sig langt ind i mainstreamsamfundsdebatten og til partier, der indgår i regeringsovervejelser i flere nordiske lande, så forstår man, at dette handler om mangt og meget andet end Breivik. Og at det hele må anses for at være lidt det samme. Pludselig bliver der ikke langt fra et almindeligt forekommende og fredeligt feminisme-kritisk indlæg i en avis til Breiviks forskruede ”2083 – A European Declaration of Independence”:

”Det er også et problem, når antifeministiske bevægelser bliver præmisleverandører i samfundsdebatten. Vi ser en tendens, hvor fortalere for enkle, essensialistiske, biologiske ”sandheder” og kvinder og mænds forskellige hjerner og kroppe får større legitimitet i samfundsdebatten. Dette udvider grænsen for acceptable holdninger og ytringer. Holdning og handling hænger tæt sammen, og tiltag mod antifeminismen bør derfor ikke skelne skarpt mellem antifeministiske handlinger og holdninger”.

”Medierne bidrager til at definere, hvad der er stuerent, og hvad der bør opfattes som ekstremistisk. Når grænserne udvides ved, at antifeminisme får mere plads i medierne, sætter det rammerne for hvad vi som samfund godtager. I medierne ser vi en gentagelse af diskursen om ”den tabte maskulinitet”. Maskulinitet ligestilles her med traditionelt mandlige kønsudtryk, og maskulinitetens udvikling sidestilles med maskulinitetstab. Dette bidrager til at fastlåse manderollen og begrænse mænds handlefrihed”.

Det er lige før man må tilføje: Tag den, Thomas Blachman!

Og nej, bare lige for at afmontere den straks; bedømt på hvad jeg indtil videre har set og læst er jeg ikke synderligt begejstret for det kommende DR2-koncept med Blachman og en medmand foran en nøgen kvinde i herrediskurs om ”det pikløse samfund”. Men lad os nu se, når det ruller over skærmen. Hvis vi orker…

Men jeg har endnu mindre til overs for eksperter og debattører, der tiltager sig retten til at fastslå, hvad der er rigtige og forkerte meninger og i officielt sponsorerede rapporter, som er til alvorlig overvejelse i virkelige ministerier, vil forbyde og censurere sig til at få endelig ret i enhver henseende.

Det er en almindeligt forekommende kritik af ”statsfeminismen”, at den netop vil dette: Via tvang, kvotering og lignende knægte menneskers frihed til selv at vælge, hvordan de vil leve deres liv og i stedet via lovgivning knæsætte, hvad der er rigtigt og forkert. Rapporten sponseret af Nordisk Ministerråd kommer til at bekræfte, at der virkelig findes kræfter blandt feminister, som ser verden sådan og ønsker at gennemtrumfe et bestemt sæt værdier, et bestemt verdensbillede, ved lov. Og som ydermere undervejs ender med at blande alting sammen: Fra Breivik til dem, der blot mener, at staten i videst muligt omfang skal undlade at diktere menneskers frie valg, også når det gælder ligestillingen.

Det bestyrkes man yderligere i, når man ser lidt nærmere på, hvem der er blandt bidragyderne til rapporten. En af dem er Maria Sveland, svensk journalist og forfatter og vel – uden at sige for meget – repræsentant for en forholdsvis direkte form for svensk feminisme, hvor der ikke bliver givet ved dørene. Som der f.eks. ikke blev i bogen ”Bitterfittan”, som Maria Sveland udgav i 2007 og i vidt omfang skabte sig et navn på.

I rapporten fortæller Sveland om, hvordan hun har modtaget dødstrusler efter at have ytret sig i debatten. Det er naturligvis fuldstændig uantageligt. Derom er der ingen diskussion. Uanset om truslerne eller hadet rammer Sveland eller andre kvindelige debattører.

Andre dele af Svelands indlæg er imidlertid mere problematiske. Et sted er det næsten som om hun udviser en slags omvendt forståelse for de ekstremistiske antifeministers forskruede fokus på voldtægter:

”Men jeg tænker, som også Susan Brownmiller skrev, at voldtægt er patriarkatets spydspids. Brownmiller argumenterer for, at alle kvinder kan voldtages, og at visheden om dette holder kvinder nede. Dette begunstiger også de mænd, der ikke voldtager, fordi magtfordelingen opretholdes. Jeg oplever derfor, at truslerne om voldtægt er alvorlige”.

Det sidste er rigtigt. Men det er anfægtende, at dette bliver alle mænds sag. På samme måde mixer hun ekstremisme og mainstream til sidst i sit indlæg i rapporten for Nordisk Ministerråd:

”Det som er alvorligt er, hvordan antifeminister og fremmedfjendtlige sætter dagsordenen i samfundsdebatten. Det er deres problemformuleringer, som medierne tager op. Så bliver vi feminister placeret i TV-studier på den modsatte side af antifeminister og racister, som om vi var lige så ekstreme som dem”.

Jeg skal være den sidste til at besvare en anklage om, at enhver feminisme-kritiker er en Breivik i spe med en påstand om, at det er svenske feminister som Sveland, der snarere er ekstremister á la den norske massemorder.

Det vil for det første være urimeligt. For det andet går jeg ind for ligestilling. Og feminismen har i fem årtier været med til at sætte en dagsorden, som har gavnet kvinders og mænds liv og frie valg. Men jeg må indrømme, at jeg efter at have læst op på det, er noget rystet over den dagsorden om antifeminismens fremvækst her, der og alle vegne i samfundet, som i disse år sættes særligt af svenske feminister, og som nu altså har fundet vej helt ind i kernen af konklusionerne i en fin rapport for Nordisk Ministerråd, og hvor Maria Sveland er en hovedstemme.

Det blev hun ikke mindst efter en opsigtsvækkende artikel i Dagens Nyheter sidste sommer, hvor hun ikke alene skriver om truslerne og hadet mod feministerne, men hvor hun netop lancerer den øvelse, der kulminerer i rapporten: At få slået en så stor, bred og altomsluttende cirkel om de ekstremistiske kvindehadere, at man kan inkludere alt og alle blandt dem. Herunder f.eks. den norske forfatter Karl Ove Knausgaard:

”Jeg tror heller ikke, at der er tilfældigt at medier og litteraturkritikere skamroste en skægget nordmand og hans litterære mastodontværk, som ved en tilfældighed hedder netop ”Min kamp”. Jeg udelader diskussionen af den litterære kvalitet fra denne tekst, pointen er at de påstande, som Knausgaard lufter i sine bøger, er præcis den slags påstande som er blevet mere legitime i takt med, at grænserne forskydes til højre. Han skriver om ”fisselandet Sverige”, som er så politisk korrekt at man end ikke må sige ordet neger længere. Han beskriver sin angst over sin tabte mandighed, blot fordi han er tvunget til at skifte bleer og tage fædreorlov og gå til baby-rytmik. Den slags feminisering af vestlige mænd, som også Breivik er så dybt bekymret for i sit manifest”.

Hvorefter man vel uundgåeligt må spørge, om Knausgaards ”Min Kamp” er blandt de skrifter, der nu bør forbydes ved lov?

Det er lykkedes feminister som Sveland også at sætte en dagsorden i seriøse danske medier – se blot her i Information og her i samme avis, hvor det påstås, at ”Antifeminismen er blevet en svensk kampsport” og at feminismen er kommet under voldsomt pres. Om det er rigtigt, kan vel diskuteres; formentlig er det i øvrigt i Sverige som i Danmark sådan, at de fleste mennesker lever et fredsommeligt liv uden at bekymre sig synderligt om, hvad der foregår i f.eks. den ofte frådende ligestillingsdebat.

Men at den til gengæld går hårdt for sig ind i mellem, i Danmark såvel som i Sverige, er der da ingen tvivl om. Blandt de mandlige, feminismekritiske ligestillingsdebattører, som Maria Sveland har kaldt ekstremistiske, finder man blandt andre bloggerne Pär Ström og Pelle Billing, der vist næppe er volds- eller trusselsforherligende som sådsan, men tilhører en meget konservativ strømning kaldet ”Jämställdisterna”. Førstnævnte har nu trukket sig fra debatten blandt andet efter en episode ved et debatmøde, som ifølge Ström selv blev stormet af ca. 50 feminister, heriblandt Maria Sveland. En af øvrige feministiske aktivister overrakte Ström en tegning af et afskåret mandligt kønsorgan.

Maria Sveland selv har netop – på kvindernes internationale kampdag 8. marts – udgivet sin seneste bog, ”Hatet – en bok om antifeminism”. Den downloadede jeg her i påsken til min iPad, og den er en 376 siders udfoldelse af det verdensbillede om mænd, kvinder, feminisme og antifeminisme, som til syvende og sidst også er endt med at præge konklusionerne og anbefalinger i rapporten for Nordisk Ministerråd.

I et kapitel i bogen går Maria Sveland kritisk til de debattører (herunder førnævnte Billing og Ström) som i 2007 protesterede over det svenske Turteaterns sceneopførelse af Valeria Solanas radikalt-feministiske såkaldte SCUM-manifest fra 1967. SCUM er en forkortelse for ”Society for Cutting Up Men”, og Solanas, der sidenhen skød og var meget tæt på at dræbe Andy Warhol, lagde ikke fingrene imellem i det groteske og sine steder utvivlsomt stærkt parodiske manifest, hvor hun indleder med at konstatere, at ”there remains to civic-minded, responsible, thrill-seeking females only to overthrow the government, eliminate the money system, institute complete automation and destroy the male sex”, hvorefter hun fortsætter:

”The male is completely egocentric, trapped inside himself, incapable of empathizing or identifying with others, or love, friendship, affection of tenderness. He is a completely isolated unit, incapable of rapport with anyone. His responses are entirely visceral, not cerebral; his intelligence is a mere tool in the services of his drives and needs; he is incapable of mental passion, mental interaction; he can’t relate to anything other than his own physical sensations. He is a half-dead, unresponsive lump, incapable of giving or receiving pleasure or happiness; consequently, he is at best an utter bore, an inoffensive blob, since only those capable of absorption in others can be charming. He is trapped in a twilight zone halfway between humans and apes, and is far worse off than the apes because, unlike the apes, he is capable of a large array of negative feelings — hate, jealousy, contempt, disgust, guilt, shame, doubt — and moreover, he is aware of what he is and what he isn’t,”

skrev Valerie Solanas i sit manifest og konkluderede i slutningen:

”SCUM will kill all men who are not in the Men’s Auxiliary of SCUM. Men in the Men’s Auxiliary are those men who are working diligently to eliminate themselves, men who, regardless of their motives, do good, men who are playing pall with SCUM.”

I ”Hatet”-bogen ælter Sveland alle modstandere af SCUM-opførelsen sammen til ét samlet problemkompleks – fra de forbryderiske, ekstremistiske idioter, der afsendte trusler mod teatret, til dem der blot kritiserede opførelsen. Til gengæld tager hun Turteatern i forsvar og anfører, at det er sigende, at man falder over SCUM-manifestet som udtryk for kvinders had mod mænd, når der altid er så stor forståelse for mænds had mod kvinder. Turteatern skrev i sit program til forestillingen, at ”SCUM Manifest er en af litteraturhistoriens stærkeste tekster. Den er verdensberømt, berygtet og alligevel ukendt. Den er hadet og elsket, ofte uden at den er blevet læst. For os er den noget, vi ikke kan komme udenom. Den er konfrontation, grove overdrivelser, glasklare sandheder, utopiske febervildelser, dybe indsigter, parodi, kærlighed og oprør”, og Svelands egen konklusion i sin bog omkring debatten om forestillingen er denne:

”At teksten vækker så stærke følelser mere end 40 år efter, at den første gang blev publiceret, siger noget både om manglen på lignende tekster og om overfloden af mandlige modsvar. Vi er så vant til at kvinder slås ihjel, fornedres, voldtages, lemlæstes, jages og hånes på teaterscenen og i film, at vi bliver sløvede.”

Tilbage står, at Ligestillingsministeriet i Norge nu sidder med en rapport, udfærdiget for Nordisk Ministerråd, hvor en af medforfatterne altså i sin nye bog tager SCUM Manifestet i forsvar, og hvor konklusionerne i mærkbar grad har taget farve af det bastante feministiske verdensbillede, en Maria Sveland repræsenterer, hvor der til gengæld ikke er langt fra at sætte lighedstegn mellem almindelig kritik af feminismen og uhyrlighederne i Breivik-manifestet. Kendsgerninger der alene gør dokumentet så kompromitteret, at man burde skrotte det som grundlag for noget som helst.

Noget kunne tyde på, at nogle af rapportens ansvarlige pludselig godt kan se, at den vist er gal, og at debatten har taget en problematisk retning. I et indlæg i den norske avis VG forleden gjorde Shoaib Sultan og Lina Tordsson således en del ud af at erklære, at debatten har været “misforstået”, samtidig med at de ilede med at indskrænke definitionen af ”antifeminisme” betydeligt mere, end det på nogen måde gøres i rapporten:

”Antifeminisme handler ikke om at synes, at ”ligestillingen er kommet langt nok”, eller at kvotering er dumt. ”Antifeminisme”, som begrebet bruges internationalt, betegner modstand mod at kvinder skal have samme rettigheder som mænd. Begrebet betegner ikke mennesker som klager over ligestilling ved køkkenbordet, men mennesker som alene eller organiseret truer, forfølger eller udøver vold mod kvinder og feminister.”

Det ville være lykkeligt, hvis den landede dér. Men er Maria Sveland og andre mon enige?

FØLG MIG PÅ FACEBOOK

FØLG MIG PÅ TWITTER

81 kommentarer RSS

  1. Af Antiantifeminisme | Prosex-feminisme

    -

    [...] er heldigvis allerede stor modstand mod den helt enestående intelligensforladte nordiske rapport om bekæmpelse af højreekstremisme og [...]

  2. Af Axel Eriksen

    -

    @ skiz christensen – i øvrigt flot navn!

    Det er rigtigt, at i de yngre generationer er der tilsyneladende flere kvinder end mænd, der får en højere uddannelse – men hvilken?

    Det er ikke alene viden om teknik og økonomi, der efterspørges. Men også påviselig erfaring indenfor disse felter, hvorfra bestyrelsesmedlemmer rekrutteres.

    Og flertallet af kvinder vælger jo en helt anden akademisk uddannelse, der ikke ligefrem gør dem til åbenbart egnede medlemmer af en professionel bestyrelse i et privat/børsnoteret selskab – med mindre faderen er hovedaktionær!

    Naturligvis, hvis man er teolog og virksomheden trænger til lidt hjælp ovenfra – så må der være bestyrelsesposter i udsigt!

  3. Af PREBEN F 1 JENSENH

    -

    Vores kvindedominerede regering har nu på een gang iværksat et felttog, et storangreb, på velfærden, på sundhedsvæsnet, på folkeskolen, på forsvaret, på folkekirken, på ægteskabet/familierne, på folkestyret, på de private borgeres økonomi og tryghed, samt på nationens selvstændighed, frihed, kultur og fred.

    Det er da flot. Så kom ikke og sig at Vestager og medløberne ikke er effektive. Lærerne, eleverne og forældrene mærker ihvertfald effektiviteten i denne tid. Ligesom mange andre danskere der er havnet i problemer.

    Her går det godt, fru kammerherreinde……

  4. Af Bjørn Sørensen

    -

    @ Axel Eriksen

    Hvis mændene strejkede en blok, ville samfundet hurtigt gå i stå, fordi kvinderne ikke har den tekniske ekspertise som er nødvendig til at holde det kørende.
    Det er jo altid mændene som bliver bedt om at få denneher dims til at virke.
    Kvinder og mænds interessesfære er forskellig, det ved almindeligt normaltbegavede mennesker, hvorfor samarbejdet gør os mere helstøbte ved at vi hjælper hinanden.
    Derfor har familien været den naturlige enhed i årtusinder.
    Men nu har en flok sociopater med vidtløftige drømme, og mange af dem overklassens sorte får, bildt folk ind at velfærdsstaten meget bedre kan regulere vores samværd.
    Det holdt i 40 år, og så var systemet bankerot.
    Her ligger vi så nu med store dele af økonomien i ruiner uden udsigt til umiddelbare løsninger.
    Men det værste er at folk er låst fast i deres lille verden, hvorfor de ikke kan eller vil gøre en indsats for at komme ud af den alvorlige knibe vi er i.
    Hvor blev al den energi af som ungdomsoprørerne havde så meget af engang. Hvorfor er de blevet en flok slatne vatnisser, som ikke er blevet klogere, til trods for at de er langt over de fyrre år
    De lever i en dvaletilstand, er en flok zombier uden intellektuel aktivitet.
    At feministerne som de sidste dages hellige, fortsætter med at fremføre sig med alt det forældede vrøvl, viser blot hvor fantasiløse og hjernedøde de er.
    Men de er jo ved at være desparate siden de vil love bål og brand. De vil genindføre Inkvisitationen i deres sygelige behov for at have ret. Det er åbenbart konsekvensen af dansen om den hellige politiske korrekthed. Og Gulag Ø-havet bliver vel det næste fra dette rablende kleresi.
    Så vi kan jo kun håbe på at de mere besindige efterhånden tager sig sammen og går til modværge mod disse rabiate feminister og socialkonstruktivister, som åbenbart har stor indflydelse på vores politiske- og kulturelle elite.

  5. Af PREBEN F 1 JENSENH

    -

    Tom Jensens oplæg giver os et rystende indblik i et perverst politisk univers præget af rød og feministisk galskab.

    Den norske/arabiske/ statssekretær er glad for rapporten. En rapport skrevet af fanatiske feminister, der er mandsfjendske og familiefjendske, og som ønsker at skabe marxistiske-totalitære samfundstilstande som vil blive en plage for både børn og voksne, for hele befolkningen………….. en rapport der lægger op til en komplet ødelæggelse af vores civilisation. (se 22.46!! den 1/3)
    er
    Rapporten viser at sindssyge, destruktive og næsten pol potske kliker er ved at vinde indpas i det politiske liv i Norge, Sverige og Danmark.

    Den feministiske bevægelse er, med dens rablerier, nykommunisme og pladderhumanisme, blevet til et mangehovedet uhyre som truer os alle. Men de fleste kommentarer afspejler heldigvis at der blandt de danske mænd er en gryende erkendelse eller fuld forståelse af at de rabiate rødstrømper og de politiserende kvinder ikke står for en mere fornuftig og menneskevenlig politik og lovgivning, men tværtimod nærmere nogle tankesæt og tåbeligheder der er katastrofale, og i længden nedbrydende og dødbringende på alle mulige måder. Også helt bogstaveligt.

    I de radigale feministers kølvand finder man et utal af blodige tragedier og rædselsfulde hændelser. Såsom smadrede familier, smadrede børn og forældre, mangedoblet kriminalitet, økonomiske ulykker, velfærd i frit fald, grufulde hospitalsskandaler og en gigantisk mængde af forringelser og sociale nedture. Ja, hele samfundet er blevet trukket ned på et lavere niveau, hvor hykleri, løgnepropaganda, fordummelse, dekadence, magtmisbrug, uretfærdighed, kriminalitet, familietragedier og umenneskelighed er kommet til at fylde alt for meget.

  6. Af PREBEN F 1 JENSENH

    -

    Tom Jensens oplæg giver os et rystende indblik i et perverst politisk univers præget af rød og feministisk galskab.

    Den norske/arabiske/ statssekretær er glad for rapporten. En rapport skrevet af fanatiske feminister, der er mandsfjendske og familiefjendske, og som ønsker at skabe marxistiske-totalitære samfundstilstande som vil blive en plage for både børn og voksne, for hele befolkningen………….. en rapport der lægger op til en komplet ødelæggelse af vores civilisation. (se 22.46!! den 1/3)

    Rapporten viser at sindssyge, destruktive og næsten pol potske kliker er ved at vinde indpas i det politiske liv i Norge, Sverige og Danmark.

    Den feministiske bevægelse er, med dens rablerier, nykommunisme og pladderhumanisme, blevet til et mangehovedet uhyre som truer os alle. Men de fleste kommentarer afspejler heldigvis at der blandt de danske mænd er en gryende erkendelse eller fuld forståelse af at de rabiate rødstrømper og de politiserende kvinder ikke står for en mere fornuftig og menneskevenlig politik og lovgivning, men tværtimod nærmere nogle tankesæt og tåbeligheder der er katastrofale, og i længden nedbrydende og dødbringende på alle mulige måder. Også helt bogstaveligt.

    I de radigale feministers kølvand finder man et utal af blodige tragedier og rædselsfulde hændelser. Såsom smadrede familier, smadrede børn og forældre, mangedoblet kriminalitet, økonomiske ulykker, velfærd i frit fald, grufulde hospitalsskandaler og en gigantisk mængde af forringelser og sociale nedture. Ja, hele samfundet er blevet trukket ned på et lavere niveau, hvor hykleri, løgnepropaganda, fordummelse, dekadence, magtmisbrug, uretfærdighed, kriminalitet, familietragedier og umenneskelighed er kommet til at fylde alt for meget.

    Findes der efterhånden noget i Danmark, som de forrykte kliker/partier ikke har travlt med at snigløbe og undergrave?

  7. Af K Jensen

    -

    Hej, Preben Jensen

    Jeg har med stor interesse læst dine kritiske indlæg ang. sundhedsvæsnet, da jeg selv har haft nogle rædsomme oplevelser af samme.

    Du har endnu ikke røbet hvilket hospital dit netværk og dig betragter som Danmarks værste, men det skulle vel aldrig være Haderslevs psykiatriske hospital, hvor jeg selv har været udsat for lidt af hvert.

    Du har ihvertfald ret i at der kan foregå chokerende ting overfor psykiske patienter, og hvis det er ovennævnte hospital I har i kikkerten, kan jeg bekræfte at samarbejdet med de pårørende er en parodi uden lige. Jeg har følt mig sparket i ansigtet og ryggen flere gange, og har ligesom set et iskoldt nacht und nebel-regime overfor mit barn.

    Jeg kender et andet hospital et helt andet sted i landet, der er som en solskinsdag i sammenligning, og hvor der er en langt bedre moral og korpsånd, men da du har kritiseret Carl Holst flere gange, kom jeg til at tænke på at det måske er P1 og P2 ved Haderslev som I er i gang med at sætte spotligt på?

    Her er der bestemt brug for noget oprydning.

  8. Af Nanna G

    -

    Tak til Tom Jensen for kritiske bemærkninger til rapporten: “Hvordan motarbejde antifeminisme og høyreekstremisme?”

    Jeg har det sådan, at jeg ikke mener det er forskeres opgave at modarbejde bestemte holdninger, det være sig for eller imod feminisme eller på yderste højrefløj eller venstrefløj.

    Dog er jeg enig med forskerne bag rapporten i, at der er nogle alvorlige problemstillinger vedrørende kvinder, som man bør forholde sig til.

    Personligt mener jeg, at vi lever i en kvindeundertrykkende kultur. Der føres verbal og fysisk krig imod kvinder.

    Medierne giver systematisk mænd masser af taletid på kvindernes bekostning. Og i hjemmene får mange kvinder bank og bliver dræbt, hvis de vil forlade disse voldsmænd. De tvinges til at udlevere børn til sådanne mænd og lever ofte med stalking og forfølgelse fra mænd, som ser kvinden som slave og som ejendom.

    Det skal der gøres noget ved.

    Den verbale krig kan vi kvinder godt selv klare forudsat vi gives samme adgang til at ytre os i radio og tv som mænd. Det er kun fordi programlæggerne ustraffet kan udelukke kvinder fra lige ret til at ytre sig, at mænd slipper af sted med at tryne os.

    Så må der gøres noget ved krænkelsen af kvindens blufærdighed og værdighed i det offentlige rum. Det må høre op. Mænd udstilles ikke nøgne. Så lad være med at udstille kvinder.

    Til den fysiske krig behøver kvinder retssamfundets beskyttelse i form af hårde straffe til mænd, som gør kvinder fortræd. Livet bør være slut for den, som tager en andens liv. Ikke i form af dødsstraf, men i form af fængselsstraf på livstid på vand og brød og uden adgang til mobiltelefon, tv og Internet og uden adgang til samkvem med det andet køn.

    Mænd, som gør kvinder fortræd, er kujoner. De frygter, om nogen, hårdere straffe. Straf dem, så det kan mærkes. Det vil gøre Danmark til et meget fredeligere og tryggere land for mange kvinder.

    Mvh.
    Nanna
    TidOgTendens.dk

  9. Af G. Nielsen

    -

    @ Nana G.

    Du lyder næsten som Anders Breivik.

  10. Af Ulf Timmermann

    -

    K Jensen, jeg er enig: Som sønderjyde ville det ikke overraske mig, om der var tale om Haderslev, vi har med at gøre med her. Husker fra min barndom og ungdom den danskerficering, vi blev udsat for i Sønderjylland, som en slags “Nådsens Brød”. Man stolede ikke sådan rigtigt på vores “danske sindelag”, så vi skulle hjælpes på vej.

  11. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    @Nanna

    Du har ret i, at vold og mord bør straffes hårdere.

    Der er allerede sket en del, når det gælder mænds vold mod kvinder:

    Revselsesretten er afskaffet og retssystemets rabat for partnervold og jalousimord er afskaffet.

    Men retssystemet giver tilsyneladende stadig rabat til gifte voldtægtsforbrydere, der voldtager deres registrerede partner, eller deres ægtefælle.

    Uddrag fra “Kvinder bliver dræbt i hjemmet – af deres jaloux mænd” af Søren Berggreen Toft, Information, 24. februar 2012:

    “Det er heller ikke sikkert, at den ændrede retspraksis har gjort kønsligestillingen inden for vores lovgivning total.

    For hvis man bladrer frem til §227 i straffeloven, kan man læse om den del, der handler om strafferammer for forskellige former for voldtægt, at »straffen (…) kan nedsættes eller bortfalde, når de personer, mellem hvilke kønslig omgængelse har fundet sted, er indtrådt i ægteskab med hinanden eller har ladet deres partnerskab registrere«.

    Det kan altså i dag gøres ’billigere’ eller ’gratis’ at voldtage sin kone, end hvis det var en fremmed.”

    Mon ikke alle politikere kan blive enige om, at retssystemets rabat, for at voldtage sin ægtefælle, bør afskaffes?

  12. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    @G.Nielsen

    Hvorfor synes du, at Nanna lyder ligesom Breivik?

    Hun har jo ret i, at der er langt flere mænd, der begår vold mod kvinder, end der er kvinder, der begår vold mod mænd.

    Trine Baumbach, som er forsker i strafferet ved Københavns Universitet, konstaterer, at “89 procent af alle dem, der bliver dræbt i kærestesager, er kvinder. Selvfølgelig er der også nogle mænd, men hvis man skal sige det meget firkantet, bliver mænd dræbt uden for parforholdet, mens kvinder bliver dræbt i parforhold.”

    - Uddrag fra “Kvinder bliver dræbt i hjemmet”.

  13. Af Nanna G

    -

    Jakob

    Jeg håber, at denne rabat for at voldtage en ægtefælle bliver fjernet. Om det er med i Morten Bødskovs revision af lovgivningen ang. seksualforbrydelser, som jeg har skrevet om her

    http://f-frekvensen.dk/gar-regeringen-sexbranchens-aerinde-i-lovrevision-om-seksualforbrydelser,

    husker jeg dog ikke.

    Det kedelige i Bødskovs forslag er, at han generelt vil sænke aldersgrænser, så man afkriminaliserer i stedet for at øge beskyttelsen af børn og unge.

    Det giver øget spillerum for pædofil udnyttelse og for udnyttelse af purunge piger til prostitution. Ikke lige en udvikling man forventede fra en regering, som havde forbud mod købesex på programmet!

    Mvh.
    Nanna
    TidOgTendens.dk

  14. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Apropos partnervold:

    Uddrag fra “10.000 mænd er årligt ofre for partnervold”, Ritzau, 27. jan 2013:

    “En rigtig mand viser ikke svaghed. Han klarer sine problemer selv og ligger ikke andre til last. Sådan tænker mange mænd ifølge en ny undersøgelse. Derfor beder en rigtig mand ikke om hjælp, når han bliver udsat for partnervold.

    Emnet er stadig forbundet med så stor skam, at mændene sjældent anmelder volden.

    Undersøgelsen fra Statens Institut for Folkesundhed viser en stigning i forekomsten af partnervold mod mænd, så omkring 10.000 mænd årligt udsættes for vold af deres nuværende eller tidligere kærester.

    Nu skal tabuet brydes og problemet frem i lyset, mener kirke- og ligestillingsminister Manu Sareen (R).”

    “… Mændene føler ikke, at de bliver taget alvorligt. Det skal vi tage alvorligt, for de har krav på at blive mødt med forståelse, anerkendelse, respekt og en hjælpende hånd, siger han til Ritzau.”

    “Ifølge Manu Sareen er det nyt, at mændene er inddraget i undersøgelsen, hvor de med egne ord beretter om deres oplevelser.

    - De fortæller, at det er svært at anmelde volden og søge hjælp. De føler ikke, at de mødes med samme forståelse og tilbud om hjælp som voldsramte kvinder. Derfor anmelder mange det slet ikke.

    - Blandt andet fordi de frygter ikke at blive taget alvorligt af politiet. De føler sig diskrimineret af systemet, siger Manu Sareen.

    Ligestillingsministeren vil derfor tage den nye viden med sig, når der skal forhandles om en ny handlingsplan om partnervold.”

  15. Af Nanna G

    -

    Jakob
    Ja, man skal ikke glemme, at mænd også kan være ofre for de samme ting som kvinder – seksuel udnyttelse, pædofili, partnervold. Bare man husker på, at det ikke nødvendigvis er kvinder, som er gerningsmændene, idet disse gerningsmænd ofte er andre mænd!

  16. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    @Nanna

    Det er sandt.

    En del af de mænd, som bliver ofre for jalousivold eller jalousidrab, er ofre for såkaldte æresforbrydelser.

    Så vidt jeg har forstået, så er det sjældent de myrdede eller voldsramte mænds kommende, nuværende, eller forhenværende koner, der tager initiativ til “æresvold”, eller til “æresdrab”, og det er som regel heller ikke kvinderne, der udfører æresvolden, eller æresdrabene.

    Men tillad mig alligevel – for skæg – at citere Epes rystende, socialrealistiske vise, “Kom hjem til Lillemor på Lyngbyvej”, fra 1943, der dokumenterer, at en del gifte kvinder desværre også begik vold mod deres ulydige ægtemænd tidligere:

    “Min mand han skred såmænd fra mig i går,
    jeg tror osse nok, at jeg har været lidt for hård…”

    “…for jeg er jo skyld i, at du mistede dit hår,
    den smule som du havde, rev jeg af i går,
    og jeg har altid følt mig hævet over dig…”

    “Hvergang du havde fået et lille glas,
    så ved jeg godt, at jeg var tem’lig hvas
    så sku’ du jo ånde gennem nøglehullet,
    jeg åbned’ døren, og du blev slå’t l gulvet…”

    “Jeg ved godt, jeg har ikke været rar,
    du måtte jo aldrig ryge en cigar,
    og hvergang, når du banked’ piben ud,
    så fik du en på bolden af din brud…”

  17. Af Bjørn Sørensen

    -

    Der dem der mener at kvinder er lige så voldelige som mænd, hvilket er blevet bekræftet af undersøgelser.
    Problemet er at mange mænd ikke anmelder at de er er blevet overfaldet af kvinder, det er simpelt hen for ydmygende for dem.
    På grund af mændenes styrke er mænds vold som regel alvorligere.
    På retsmedicinsk institut fortalte man de studerende at mord begået af kvinder hvor de dæber deres børn sjældent blev offentligtgjort.
    Der foregår således vold og mord som holdes skjult.
    I øvrigt er det tryggeste sted for børn og kvinder i en stabil kernefamilie, med de biologiske forældre. Problemerne med vold opstår overvejende i skodfamilierne, altså sammenrend af partnere og deres børn fra mislykkede ægteskaber. Nissen følger med. Hvis man ikke har disciplin og udholdenhed og ærlighed og kærlighed i det første ægteskab så mangler man åbenbart sociale egenskaber. Vi lever kun en gang, så hvis vi vil have et godt liv skal man passe på med hvad man foretager sig. Så lidt omhu i partnervalget bør man huske på.
    Men mange kvinder har været stridbare og kørt hårdt på med deres feminstiske stridsvogn, som mange mænd slet ikke har været interesseret i. At det har givet megen ballade og uro i de små hjem er da indlysende. Mænd har andre interesser end kvinder er en kendsgerning som vi må acceptere hvis vi vil være sammen i et parforhold. Lad vær med at tro at vi er ens og at vi skal dele opgaverne ligeligt, for det fungerer bare ikke og det kommer det aldrig til.

  18. Af Nanna G

    -

    Nå ja, vi kender jo alle vittighedstegningerne med den spinkle stakkels mand, som har lavet gale streger og hvis store frodige hustru venter med kagerullen…

  19. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    @Bjørn Sørensen

    Uddrag fra “Den slående mannen – Myten om mäns våld mot kvinnor”:

    “I sin senaste rapport rörande ämnet, 2009 års
    ”Våld mot kvinnor och män i nära relationer”
    , konstaterar BRÅ (Brottsförebyggande Rådet) att kvinnligt partnervåld är lika vanligt som manligt, men att repetitivt och grovt våld är vanligare från manliga förövare.”

    “Fördelningen av våld rent allmänt var alltså även här förhållandevis jämn, med en knapp övervikt av drabbade kvinnor.

    Studerar man enbart påtagligt grovt våld, ser man dock att det var nästan fyra gånger vanligare att kvinnor utsattes för sådana handlingar.”

    “Något som också klart oftare drabbar kvinnor är sexuellt våld.”

  20. Af G. Nielsen

    -

    @ Nanna G
    For ca en måned siden hørte jeg i radioavisen at en ung mor der havde brækket arme og ben på sin 3 mdr. gamle baby fik en straf på 1 måneds fængsel. Synes Nanna G at denne straf er rimelig eller burde en sådan hensynssløs kvinde også spærres inde på livstid i dyb isolation.

  21. Af Bjørn Sørensen

    -

    De oplysninger som jeg sidder inde med stammer overvejende fra en bog af Melanie Phillips: The Sex-cange Society fra 1999 med ca. 500 litteratur henvisniger. Damen var i øvrigt i landet for et par år siden for at modtage en pris.
    BRÅ’s oplysninger svarer ganske godt til hendes oplyninger.
    Hvis du har været inde på http://www.manfo.dk/node/415, vil du der finde en masse interessante oplysninger.

    Men som du formodentlig ved så har man længe ignoret politisk ukorrekte oplyninger og undersøgelser som feministerne og socialkonstruktivisterne ikke kunne lide, det samme gør sig gældende for miljø og global opvarmningsundersøgelser som modsiger den gældende tro.
    Områder som især har været domineret af folk med nymarxistiske og scialrelativistiske opfattelser.
    Og de har ikke fremmet en bredde og dybdeforståelse, så deres indsats har ikke ligefrem fremmet forståelsen men de har derimod prøvet at cementere urealistiske dogmer.
    Men som det er her i til værelsen, vil sandheden før eller siden komme frem.
    Det er jo derfor man fremturer med bål og brand, fordi deres grundlag er ved at smuldre.

  22. Af PREBEN F 1 JENSENH

    -

    Nana G skriver: “Personlig mener jeg at vi lever i en kvindeundertrykkende kultur. Der føres en verbal og fysisk krig mod kvinder”.

    Men det er jo noget sludder og vrøvl at samfundet, systemet eller kulturen fører krig mod kvinderne. Det som “systemet” angriber, er familiens enhed, hjemmets fred, mændenes værdighed og livskvalitet og børnenes velfærd og retssikkerhed.

    Alene i den lille Tønder kommune har der været 900 tvangsfjernelsessager iflg. medierne, og der er begået store fejl i de fleste af dem, til skade for hundredvis af børn. Børnenes korrupte og nævenyttige Gulag Øhav blomstrer, mens børns og forældres velfærd og livsglæde visner.

    Statsstøttet negativ særbehandling af mænd er ingen sjældenhed, mens statsstøttet negativ særbehandling af kvinder er en sjældenhed.

    At rødstrømperne og de politiske kvinder har sejret ad helvede til, er der ingen tvivl om.

    At de slet ikke kan lade være med at konspirere mod mændene, er helt sikkert.

    Hertil kommer deres åndelige fattigdom. Blot se på hvordan DR nu udstiller sin egen mangel på etik, moral og dømmekraft, ved daglig at fylde lytterne og seerne med løgn og nonsens om co2 og global opvarmning, indvandringens berigelse af landet, kriminalitetens ubetydelighed (den falder altid) og EUs pragtfulde vidunderlighed osv., osv.

    DR domineres af radikale og socialistiske kvinder, og DR er degenereret til en løgnefabrik og en fordummende reklamesender for nykommunisme og islamisme.

    Her kan man året rundt stifte bekendtskab med et etisk, åndeligt og intellektuelt fallitbo. Den sidste nye satsing på laveste fællesnævner og rendestens-underholdning…….. er Blachmans lumre show med damer der klædes af og derefter kommenteres med et utal af platheder og fjogede bemærkninger.

    Tvangslicensen bør afskaffes eller reduceres med 90%.

  23. Af PREBEN F 1 JENSENH

    -

    K Jensen………

    Vi er i gang med at undersøge forholdene på flere hospitaler, dels her på Sjælland, dels på Fyn og i Jylland mv.

    Det psykiatriske hospital ved Haderslev har vi hørt meget om. Det er ikke et hospital der mest er kendt for det gode. Vi har modtaget mange klager og hårrejsende indberetninger vedr. netop dette sygehus. Det er afgjort blandt kandidaterne til titlen “Danmarks værste hospital”.

    Vi vender tilbage med nye afsløringer snarest muligt.

  24. Af Thomas Lund Nielsen

    -

    Og her gik jeg og troede, at islamister var antifeminister. Men antiislamister er åbenbart også antifeminister. Et trekantsdrama, so to speak…

    Eller måske nærmere en total afsporing af ligestillingsdebatten. Gad vide hvornår nogen begynder at citere “Mein Kampf”?

  25. Af Axel Eriksen

    -

    @ Thomas Lund Nielsen!

    Tro er så afgjort som bekendt en vanskelig sag!

    Ifl. Nordisk Råd er islamister vist nærmest profeminister – de er vist i samme udsatte gruppe – to helt sammenlignelige segmenter – der konstant bliver forfulgt, overfaldet, mishandlet og voldtaget!

    Der er åbenbart et stort sammenfald mellem islamister og feminister!!

    Det er mærkeligt, at rapporten ikke lægger op til følgende konklusion:

    Alle, der ikke støtter fuldt op om dette – de er “anti” og bør indespærres for livstid eller aflives!
    Stening for kvinder – halshugning for mænd!

  26. Af Thomas Lund Nielsen

    -

    @Axel Eriksen
    Du har ret i, at man ikke skal tro, man skal vide.

    Uanset hvad, så er det langt ude at bruge Breivik som løftestang. For noget som helst. Det håber jeg, at du er enig i?

  27. Af Axel Eriksen

    -

    @ Thomas Lund Nielsen!

    Jeg mener, at vi endnu engang kan blive enige.
    Breivik bør hverken bruges som løftestang eller donkraft for andet end:

    Ekstremisme bør ikke accepteres – uanset hvad!

  28. Af Henrik Knage

    -

    Jamen det er jo endnu en pyramide surdej, spredt ud til Folket, formidlet via DR, blandet af Blackmann. Videre hævet i DR,s gigantiske, tvangsfinansierede hævebiotob (der findes alle vegne)ved temperatur på 20 grader. Brødet slås ned igen – formes og efterhæver på pladen – hvorefter brødet bages i DR,s gigantiske selvophøjede medieflop – som alle skal købe.

    Derefter spredes krummerne, frasiet al indhold af næring – tilkastet Folket, af forloren viden, bl.a. om kvinder, formidlet af Blacknann.

    Tomme tønder buldrer mest – det har de altid gjort!

    Nu hvor brødet er bagt, og krummerne kastet ud af DR butikken. Hvad bliver det næste så der skal blive vitterliggjort?

    Er det 2 spader, der befinder sig inde i en gigantisk vagina, af papmache, kradsene på væggene – som Carrius & Baktus der flygter i skjul for tandbørsten.

    Det er for langt ude – og alt for tilfældigt – og meget kedeligt – Blackmann, med mindre man ikke her set en nøgen kvinde før.

    Kan I ikke bare konsultere en Swingerklub – hvis de ønsker behager d herrer?

    Så er vi andre fri for at slukke for TV!

  29. Af Thomas Lund Nielsen

    -

    Og så et lille rim på falderebet:
    Racister og sexister er per definition ekstremister.

  30. Af Odd S. Olavssøn

    -

    Kære Thomas Lund Nielsen.

    Du glemte et par enkelte ord i dit rim: Islamister og feminister.

    Racister, sexister, Islamister OG feminister er pr. definition ekstremister!

    O.k. rytmen er ikke så god, men meningen er tydeligere…

  31. Af Kommende krænkelse af ytringsfriheden i feminismens navn | Gertruds Etik

    -

    [...] dem der gerne vil læse mere om rapporten fra Nordisk Råd, se venligst dette blog indlæg, som gennemgår den meget [...]

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info