Prag revisited

Af Tom Jensen 28

Jeg husker udmærket min egen tur til Prag i 3.g. tilbage i 1984. Sådan da….: Bagefter gjorde jeg op, at jeg havde sovet 14 timer. I løbet af syv nætter. Der blev da gået til den. Således måtte vi elever støtte en af lærerne – ingen nævnt, ingen glemt – ud af toget ved ankomsten til Prag, som dengang var tjekkoslovakisk hovedstad beliggende i den kommunistiske østblok bag Jerntæppet. Læreren havde undervejs fået mere end en tår over tørsten.

Vi hang hver aften på diverse barer, heriblandt den senere turistfælde U Flekú og en lille beverding lige over for hotellet, hvor fadøl kostede to kroner og glassene blev nødtørftigt skyllet i beskidt vand mellem serveringerne. En aften blev vi trukket med på stripbar, her mødte vi blandt andre Skoda-forhandleren fra en mindre nordjysk provinsby. Der var fest på hotelværelserne hver nat, og da vi en af dagene skulle ud og besøge et socialistisk mønstermejeri (var det vistnok), var der ikke én, såvidt jeg husker heller ikke blandt lærerne, som ikke var døden nær af tømmermænd og træthed.

Måske hører jeg derfor på den ene side ikke til dem, der falder ned af stolen over, at danske unge drager på “dannelsesdruk” til Prag i vinterferien. På den anden side synes tingene at udarte. Jeg mindedes ingen smadrede hoteller, knivstik eller hårde stoffer i omløb. Vores kriminelle adfærd bestod udelukkende i at veksle penge sort – dollars til koruna. Noget tyder på, at grænseløsheden i forhold til druk- og stofkultur uden bremse, særligt når man er under andre himmelstrøg, har udviklet sig i en usund retning siden. Men hvis skyld er det?

Her bliver det speget. Spørger man f.eks. DFs Morten Messerschmidt, er det socialisternes skyld. Under overskriften “Socialisterne bærer skylden for de unges eskapader”  gør Messerschmidt sig på sin JP-blog til talsmand for, at “familiens sammenbrud, traditionernes opløsning, autoriteternes fald, mediernes dekadenceoverflod, folkekirkens nedbrydning og relativiseringen af værdier og begreber som identitet og fædreland”, som socialisterne står bag, er den direkte årsag til, at tingene ender med at gå amok, når danske unge rejser ud.

Kommentaren blev blandt andet skrevet som en reaktion på SFUs formand Gry Möger Poulsen, der på TV2 News forleden påstod at udskejelserne er de borgerliges skyld: “De her ture bliver en ventil i forhold til en hverdag, hvor alle er deres egen lykkes smed… Det er et udtryk for, at vi i ti år har hørt på de borgerliges logik om, at man bare skal være sig selv nok”, lød det fra SFU-formanden.

For mig at se antager diskussionen her nærmest surrealistiske dimensioner. Fra begge fløje påstår man i ramme alvor, at det er samfundets skyld, når unge skejer ud i Prag. I stedet burde man konkludere følgende: Uanset om regeringen er socialistisk eller borgerlig, uanset om strømningerne i samfundet bærer i den ene eller den anden retning, uanset om kulturløshed og manglende dannelse hærger, uanset om ego-idealer råder, så har hvert menneske et ansvar for sig selv og sine gerninger.

I tilfældet Prag gælder det de unge, der rejser afsted. Og de forældre, der tillader de unge at rejse og måske undervejs i årene frem mod vinterferie-turen har glemt at lære deres børn, hvordan man opfører sig, når man er gæster et sted.

Det er for mig at se den eneste meningsfulde konklusion, man kan drage af de af og til pinagtige nyheder fra Prag i den seneste uge. Spørgsmålet om, hvorvidt man kan se sig selv i spejlet om morgenen, herunder morgenen efter, handler ikke først og fremmest om socialisterne eller de borgerlige. Det handler om én selv og de nærmeste, man har ansvaret for. Enhver anden konklusion er blot opskriften på mere uansvarlighed.

FØLG MIG PÅ FACEBOOK

FØLG MIG PÅ TWITTER

28 kommentarer RSS

  1. Af Ulla Nielsen

    -

    Relevant indspark.
    Man må da også spørge: Hvis knivstikkeri og hotelværelseshærværk skal forklares med enten konkurrencesamfundets eller socialismens fordærvende indflydelse, hvorfor er det så trods alt “kun” 10 hotelværelser, som blev smadret, og hvorfor er det ikke alle unge udlandsrejsende, som har stukket mindst en anden person med kniv?
    Mon gerningsmændene og -kvinderne skal tænkes at være i særlig grad ramt af de ting, Morten Messerschmidt og Gry Möger Poulsen taler om? Ville de selv skeje ud på den måde – eller tager de netop for givet, at de er selvstændigt tænkende og villende individer?

  2. Af Niels Poulsen

    -

    “Spørgsmålet om, hvorvidt man kan se sig selv i spejlet om morgenen …”

    Det handler altså om den enkeltes samvittighed.

    Ifølge Den Store Danske kan samvittighed defineres som “den enkeltes samviden med den moralske instans”.

    Endvidere står der:

    “Hos stoiske filosoffer er samvittighed samviden med verdensfornuften; Paulus førte dette begreb fra græsk filosofi ind i kristendommen som menneskets samviden med Gud.”

    Det er svært at forstå, hvordan den enkeltes dialog med den moralske sans foran spejlet kan foregå i et normløst samfund, som har vendt Gud ryggen og ikke tror på nogen højere mening. Hvor skal den moralske sans da komme fra?

    Jeg synes, at det er en fejl at tro, at der ingen sammenhæng er mellem samfundets (eller kulturens) normer og den enkeltes moralske instans. Naturligvis er der en sammenhæng. Hvis alting flyder omkring en selv, hvad har man da at støtte sig til – specielt hvis man er et ungt og ufærdigt menneske?

    Derfor har konservative som Morten Messerschmidt og Marie Krarup en pointe.

    b.dk/politiko/kulturel-oploesning

    Tom jensen vil så gerne slå socialisterne og de konservative i hartkorn, så de liberale kan fremstå som idealet. Sandheden er, at socialisterne og de liberale ligner hinanden meget mere i deres tro på individets frisættelse mht. henholdsvis lighed og frihed og de utopier, der er knyttet til disse to begreber.

  3. Af Ole Skovgaard

    -

    Meget enig TJ, der bør være en knap der slår fra når det kammer over og den er der åbenbart nogle personer der ikke har.

    Det er et problem der kan opstå når folk kan gemme sig i en stor flok som eller til en fodboldkamp eks hvor inventaret så bliver smadret m.m.

    Men som regel er det en stakket frist da folk jo som regel godt ved hvem banditterne er. men i dette tilfælde må hele flokken i Prag (kollektivt) tage straffen.

    Men OK det er jo ikke anderledes end det de må vænne sig til når de vokser og tager del i det “rigtige samfund” der er der osse nogle få psykopater der begår uansvarlige handlinger og så reagerer politikerne ved lovgive således at alle bliver straffet kollektivt (Dette foregår inden for mange områder eks Trafik, fødevare sikkerhed, osv osv osv regler i det hele taget) Så de kan lige så godt vænne til at tage skylden for andres ageren det er normalt.

    Og til Gry Møger (Især) og Morten Messerscmidt når det nu er samfundets skyld, så er her lidt inspiration, TV2 Tivoli Plænen 1995 “Det er samfundets skyld”. http://www.youtube.com/watch?v=pKzINiQq_6A

  4. Af Morten Dreyer

    -

    Det er som om det er ting ved turen, som ikke omtales i mainstreet medierne.

    Ser man dem, så nævnes det ikke, at knivstikkerierne skyldes personer med dansk pas, men af udenlandske rødder.
    De største ødelæggelser med udløsning af brandslukkere, skete også med samme personkreds.

    Hvis man ser på de tjekkiske medier, så er det netop især sådanne persongrupper, som har gjort det største indtryk på borgerne i Prag.
    Ser man billeder fra afrejsen forleden, så var et massive politiopbud, som sikrede at en gruppe af vores nye landsmænd ikke missede bussen hjem til Nørrebro.

  5. Af Ole Skovgaard

    -

    @Dreyer, det skulle ikke undre mig om det er rigtigt det du gengiver der, min søn på 20 år havde osse for nyligt købt en scooter brugt som han var utrolig glad for og tøffede en del rundt på i byen.

    Desværre kom han her forleden lidt for tæt på Blågaards Plads så blev han flået af den af 4 stk 2 generations cirkus artister.

    Der blev sparket lidt på ham, men heldigvis skete der ikke noget andet end knallerten var væk og Politiet sagde, ja ja vi kigger efter den og så hører man ikke mere.

    Beklager at måtte sige det, jeg er en meget tolerant person der syntes jeg selv behandler alle lige (forsøger på det) men nogle personer er bare uden for pædagogisk rækkevidde, sådan er det bare.

  6. Af Kristian Andersen

    -

    I midt 80′erne da jeg gik på Gymnasiet var der historier om at unge fra bla. Rungsted Gymnasium smadrede hotelværelser i Rom og jeg kan huske, at det gik ret vildt for sig på min egen tur til Prag med klasserne. Inkl. en arrestation og to ødelagte Hotelværelser. Den eneste forskel far dengang til idag var, at medierne dengang havde bedre ting at skrive om ;)

    Så det er noget sludder, når der råbes op om de unge er mindre godt opdragede idag. Igen er det Medierne og populistiske Politikere der udnytter en storm i et glas vand!

  7. Af Steen Ehlers

    -

    Kære Niels Poulsen

    Hvis du sammenholder kommentarerne til TJ´s indlæg, så er det rimeligt sandsynligt, at dem, der har begået ødelæggelserne i Prag IKKE var ateistiske danskere, men nogle der tror på en gud – omend ikke den kristne.
    Alle samfund på jorden har indbyggede moralske værdier – også dem hvor der ikke er en altvidende gud, så ødelæggelserne har intet med gudstro at gøre – men snarere med manglende opdragelse. Og jeg har selv intet problem med at følge buddet om at gøre mod din næste, som du ønsker at de skal gøre mod dig selv uden at tro på nogen gud.
    Og forældre kan sagtens opdrage deres børn til dette uden henvisninger til nogen gud.

  8. Af K. Andersen

    -

    I midt 80′erne da jeg gik på Gymnasiet var der historier om at unge fra bla. Rungsted Gymnasium smadrede hotelværelser i Rom og jeg kan huske, at det gik ret vildt for sig på min egen tur til Prag med klasserne. Inkl. en arrestation og to ødelagte Hotelværelser. Den eneste forskel far dengang til idag var, at medierne dengang havde bedre ting at skrive om ;)

    Så det er noget sludder, når der råbes op om de unge er mindre godt opdragede idag. Igen er det Medierne og populistiske Politikere der udnytter en storm i et glas vand!

  9. Af Knud Madsen

    -

    Det er noget ærgerligt, hele tiden at skulle lægge øren til at DANSKE unge har opført sig utilstedeligt i Prag.
    Når jeg ser billeder fra tjekiske medier omkring begivenhederne, er det påfaldende så solbrændte disse aktører i vold osv. er.
    Har man sommer og sol på de kanter for tiden?? eller——

  10. Af Claus Hansen

    -

    Der er begået 2 knivstikkerier i den sidste uge i Prag.

    Hvem har begået disse knivstikkerier??

    1: 18-årige Nicolai Toftegaard blev stukket 4 gange med kniv. Han fortæller til TV2 Nyhederne, at de syv overfaldsmænd var “dansktalende og af anden etnisk herkomst”.

    2: Den anden episode var et “opgør mellem 2 grupper af anden etnisk herkomst” ifølge DR.

    De kan sgu noget med knive disse grupper af “anden etnisk herkomst”!!

  11. Af Jørgen F.

    -

    Ja, det er en underlig verden vi lever i – institutionerne, som altid har kæmpet imod censur – pålægger nu sig selv censur.

    Men et overdrevet brug af ordet ‘dansker’ – i et stykke kriminaljournalistik – er altid en god indikator for hvornår censuren har været hen over.

    Interesserer journalisten sig voldsomt for ofrets sociale baggrund (givet ofret er blegansigt fra socialklasse 4-5) kan man ligeledes føle sig ret sikker.

    I tilfælde som Skovgaard nævner, med blegansigter fra socialklasse 1-3 i offerrollen, vil censuren altså som oftest droppe artiklen.

    Men sådan er det jo.

  12. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Var Fadbamsen med i Prag?

    Indtil det første cafeteria for Folketingets medlemmer og ansatte blev indrettet i begyndelsen af 1980’erne fandt en del vigtige politiske forhandlinger sted i Snapstinget.

    De politiske partier havde hver deres stambord, og der blev både diskuteret politik, indgået vigtige aftaler og sladret på tværs af bordene.

    Men nu må politikere med en lidt mere, end sund tørst, opsøge vandhuller uden for resevatet.

    Uddrag fra artiklen “Ny bog afslører Løkke som drukmås” af Niels Ditlev, Ektsrabladet 21. september 2010:

    “Altid forrest – når der kommer alkohol på bordet: Danmark har en tørstig statsminister, fastslår forfattere bag ny bog.”

    “Danmarks statsminister er noget af en drukmås.

    Det fremgår af en ny kritisk portrætbog af Lars Løkke Rasmussen, som indgående beskriver hans vej fra Venstres Ungdom til statsministerkontoret.

    Igen og igen nævner bogen hans forhold til alkohol:

    “Topembedsmændene kiggede forbavset, når der blev båret tolv nye flasker ind i til ministeren”, hedder det for eksempel om hans tid som indenrigs- og sundhedsminister.

    Og et andet sted konkluderes det simpelt hen, at han er den, der går forrest, når der kommer alkohol på bordet.

    Våd aften med Søren Pind

    I detaljer beskrives i bogen en særdeles våd aften efter afslutningsdebatten i Folketinget 1. juni 2006 – stadig i Løkkes tid som travl indenrigs- og sundhedsminister.

    I selskab med nuværende udviklingsminister Søren Pind og politisk ordfører Peter Christensen ender Løkke på det berømte københavnske værtshus Rio Bravo i beruset tilstand. Med fødderne oppe på bordet skråler de med på Birthe Kjærs gamle hit “Den Knaldrøde Gummibåd”.

    Da en journalist kommer forbi og ønsker at forevige dette øjeblik med kameraet i sin mobiltelefon, går den kommende statsminister ifølge bogen mere eller mindre amok:

    “Hvad fanden bilder du dig ind? Gi’ mig det kamera”, siger han.”

  13. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Gymnasierne burde indføre en langt strengere rusmiddelpolitik, for det er mange år siden, at arbejdsgiverne accepterede alkoholikere.

    Få unge ved, hvor meget der blev drukket på en del danske arbejdspladser indtil midten af firserne:
    Jeg havde f.eks. på et tidspunkt en kollega, der drak tyve-tredive øller hver dag, MENS han var på arbejde.

    Uddrag fra “Nu sidder de fleste og drikker mælk” af Rasmus Bo Sørensen og Kristian Villesen, Information 12. juli 2012:

    “Alkohol er så godt som forsvundet fra de fleste arbejdspladser. Ikke engang på bryggerierne drikker man i dag en øl til frokost. Alligevel er vores alkoholforbrug stadig det samme – for i takt med at arbejdslivet er blevet tørlagt, er vores festkultur blevet mere våd.

    Situationen var en ganske anden på det nu lukkede B&W-værft, hvor lærlinge ofte havde travlt med at hente bajere til svendene i frokostpauserne.”

    “Stikker man hovedet ind i kantinen på Harboes Bryggerier en almindelig hverdag ved frokosttid, rammes man af et overraskende syn: Der står ingen ølflasker på bordene.”

    “Det er en regel, vi har lavet. Vi har at gøre med så mange maskiner, at vi ikke længere synes, det hører sig til at drikke øl,« siger fællestillidsmand Jens Bjarne Søndergaard Jensen: “Nu mødes vi i stedet over et glas mælk eller en sodavand til frokosten. Det kan man jo også.”

    Mens alkohol på jobbet engang var en selvfølgelighed, er sprutten de senere år blev trængt helt ud fra arbejdspladserne.

    Tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at over 90 procent af alle danske arbejdspladser med mere end 28 ansatte i dag har en alkoholpolitik – og de fleste steder bifalder medarbejderne udviklingen:

    “Torsdag og fredag må vi stadig godt tage en enkelt fyraftensøl, men der er faktisk ikke særlig mange, der gør det.
    Det er, som om det er kommet lidt på afstand, det dér. Bygningsarbejdere må heller ikke længere drikke i skurvognene, så det er kun helt naturligt, at vi heller ikke gør det her,” siger Jens Bjarne Søndergaard Jensen.

    Den gradvise tørlægning af arbejdsmarkedet er én af de få positive udviklinger i danskernes alkoholvaner de sidste 15-20 år. Ellers er kurven gået den anden vej.

    Siden 1960’erne er det årlige alkoholforbrug mere end fordoblet, så hver dansker over 14 år i dag drikker over 11 liter ren alkohol i gennemsnit. Men på jobbet er det tilsyneladende en anden sag – her er vi lige så pinligt ædru, som vi er pinagtigt fulde i weekenden.”

    “Jeg synes det er i orden, at man drikker en øl til frokost – det bliver man hverken fuld eller dum af – men jeg vil ikke arbejde på akkord med en, der er fuld. Det er der heller ingen af mine kolleger, der vil, så det sætter en naturlig grænse for forbruget,” siger han.

    Sådan en “naturlig grænse” har ikke altid eksisteret på danske arbejdspladser.”

    “Man skal ikke mange år tilbage, før alkoholkulturen blandt det arbejdende folk var en anden, fortæller han.”

    “Tidligere mødtes vi jo i pauserne og fik en bajer. Man stod måske også nede ved maskinerne og fik en enkelt – og så hændte det jo også, at man fik én for meget. Eller to. Når jeg tænker tilbage, var det jo nok lidt uansvarligt.

    I hvert fald hvis man drak alle de seks øl, som man var overenskomstmæssigt berettiget til.”

  14. Af Ole Skovgaard

    -

    Helt ærligt Jakob, Løkke og Pind skal sgu da have lov til at skeje lidt ud engang i mellem lige som os andre det viser da bare at de er mennesker.

    Efter sigende skulle de osse være nogle fornøjelige fyre på slap line. Så længe de ikke smadrer inventaret og kører et ølglas rundt i krydderen på en af gæsterne så er der altså i mine øjne ikke nogen sag.

  15. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    @Ole Skovgaard

    Det har du fuldstændigt ret i.

    Men det er bekymrende, at Løkke også drak kraftigt i arbejdstiden, mens han var sundhedsminister.

    Som Ekstrabladet skrev: “Topembedsmændene kiggede forbavset, når der blev båret tolv nye flasker ind i til ministeren”, hedder det for eksempel om hans tid som indenrigs- og sundhedsminister.
    Og et andet sted konkluderes det simpelthen, at han er den, der går forrest, når der kommer alkohol på bordet.”

    Det viser, at politikerne selv er en del af den kultur, som er skyld i, at danske unge igen og igen erobrer nye verdensrekorder i druk.

    Politikerne tager ikke de unges druk alvorligt, fordi de selv har et meget afslappet forhold til alkohol og derfor ikke kan forestille sig, at den indstilling til alkohol kan skabe problemer.

    Uddrag fra “Politikere overvejer at betale drukregning”, Ritzau 29. juni 2010:

    “Det skader kampen mod alkoholmisbruget, at Folketingets Øl Laug får betalt gildet af ølbranchen, lyder det fra kritikere.”

    “De øldrikkende politikere er således blevet kritiseret af sundhedseksperter, som mener, at det sender et dårligt signal i kampen mod danskernes alkoholmisbrug, at lauget arbejder for at “fremme kendskabet til og nydelsen af øl…” – som det hedder i laugets formålsparagraf.

    “Folketingets Øl Laug blev stiftet den 25. november 2009 med daværende sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) som dirigent.”

    Uddrag fra Ritzau-telegrammet “Se hvilke politikere der er med i druk-klubben”, 29. juni 2010:

    “Det vrimler med toppolitikere blandt medlemmerne af Folketingets Øl Laug, der har fået gratis omgange af Bryggeriforeningen.

    Folketingets formand, Thor Pedersen (V), og to nuværende ministre – justitsminister Lars Barfoed (K) og transportminister Hans Chr. Schmidt (V) – er på en mailliste over 71 medlemmer af Folketingets Øl Laug, som Ritzau har.

    Også andre seks tidligere ministre – deriblandt de tidligere partiformænd Mogens Lykketoft (S) og Bent Bendtsen (K) – har som medlemmer ladet sig beskænke med gratis omgange øl af Bryggeriforeningen og en række mikrobryggerier.”

    “Som brancheforening har Bryggeriforeningen det som et erklæret formål at varetage bryggeriernes interesser over for Folketinget.”

  16. Af Peter Nielsen

    -

    Slap nu af kære venner.
    Den eneste forskel på os og de er, at de unge nu om dage har mange flere penge til rådighed.
    Vi andre havde sgu ikke råd til at drikke hatten af på ferien.
    Ang. de “solbrændte” danske statsborgere, så burde I jo være begejstrede. – De er jo bare i gang med at integrere sig i den danske “kultur”.

  17. Af Jens Hansen

    -

    Før murens fald var der utrolig få danskere, som skejede ud især i Prag. De vidste, hvad konsekvenserne var. Hvorfor: Joh, fordi ordensmagten dengang trak gæster fra vestlige lande ned i en nærliggende sidegade, hvor ”synderen” fik tilbuddet: tøm lommerne eller høvl på stationen. Ordensmagten havde på daværende tidspunkt ubegrænsede beføjelser, som de benyttede sig af. Resultat: ingen problemer med selv mange ferierejsende fra nord. Så det var sjældent at unge mennesker optrådte på ”slap” line. Unge især fra de vestlige lande var jo kuvøseguf, hvis de endte i et fængsel i et østland. Disse tider er for mange, især i Prag, savnet.

  18. Af Knud Madsen

    -

    Når vi nu skal kigge på politikeres drukkultur, så er der vist ikke mange som kan måle sig med socialakrobaternes mestre, måske bedst illustreret ved Per Hækkerup, som “solgte” vores olierettigheder til nordmændene for en flaske whisky. Se det var da noget der rykkede!!! Pinden og Løkkes private eftermiddagshygge kommer vist ikke i liga med det???

  19. Af Benni K

    -

    Mit barn var en af de MANGE unge, der var med til de forskellige festligheder (“hærværk”) i hotelværelserne m.m. Jeg synes det er grotesk og kalde det for hærværk, når nu de ikke havde kontrol over deres handlinger. De unge har jo ikke en chance, når vores samfund tillader alkohol i så stor mængder (primært Social Demokraternes skyld).

    Nu var vi så i den situation, hvor skaden var sket, og der valgte jeg at tage mit barn til den lokale præst, hvor han kunne frigøre sin sjæl og blive tilgivet af vor frelser Jesus Kristus. Jeg anbefaler enhver forældre der står i samme situation til og gøre det samme i stedet for og straffe dem for handlinger, som de hverken kan eller skal stå til ansvar for.

  20. Af Peter Nielsen

    -

    @ Benni K:

    Hvis de unge ikke har egen skyld. Så må det jo være mangel på opdragelse fra forældrenes side eller måske har Vorherre glemt at holde øje med dem ?

  21. Af Benni K

    -

    Den eneste løsning er og sætte aldersgrænsen på alkohol samt tobaksvarer tilbage til konfirmationsalderen, som den nu var engang, før Social Demokraterne og co. trådte til magten. Jeg mindes ikke at se sådan nogle problemer med unge. dengang jeg kunne betragtes som en af dem.

  22. Af Morten Østergaard

    -

    Tom Jensen: “…forældre…har glemt at lære deres børn, hvordan man opfører sig, når man er gæster et sted.”

    Det har du nok mere ret i, end du selv tror. Her er en serie billeder af de danske unge på vej ind i deres bus under politieskorte:

    http://www.lidovky.cz/foto.aspx?r=ln_domov&c=A130215_155353_ln_domov_ziz&foto=HM4940e4_p201302150795401.jpg

  23. Af Knud Madsen

    -

    Danske unge???
    Der har da godt nok været meget solskin på de kanter i den omtalte uge.
    Hvis jeg ikke vidste bedre, ville jeg mene vi ser en flok arabere på vej ind i bussen.

  24. Af Knud Madsen

    -

    Skrevet af Benni K, 18. februar 2013 kl. 21:47.

    Det var da et på mange måder snurrigt og muntert indlæg!
    Jeg går ud fra, at en del ironi har været anvendt!! :)

  25. Af Hans Lembøl

    -

    Nej, hvor forfriskende. Nu har jeg læst alle indlæg igennem, og kan forstå, at det både er de borgerliges og socialisternes skyld, at forkælede og uopdragne danske møgunger tér sig som gorialler på speed i Prag.
    Men underligt nok – og det er det forfriskende – for en gangs skyld er der ikke nogen, der giver muslimerne skylden.

  26. Af Per Hansen

    -

    Inden der går selvsving i den over alle Danmarks gymnasieelever som ”Danmarks satan” skal man måske holde fast i at når så mange tusind gymnasieelever tager til Prag er 10 ødelagte hotelværelser stadig ikke det samme som at samtlige mange tusind gymnasieelever skal omtales under et, ej heller som knivstikkere. For ellers må det også være sådan at den danske befolkning må have lov til at slæbe samtlige danske journalister ind på rådhus pladsen hver lørdag og spytte og overdænge dem med tomater, hvis bare en eller anden dum enkelt journalist dummer sig.
    Men ja Danmark har en historisk drukkultur sikkert gemt i som at være stolte over at have Carlsberg/Tuborg som lokale virksomheder i forhold til f.eks. Sverige. Det gør at Danmark over århunderede har udviklet en ungdomskultur med druk, og den kunne godt tåle at bliver skruet lidt ned igen. Men det er ikke et gymnasieproblem men et dansk kultur/samfunds problem. Og endelig en kommentar til rektor-formanden der siger at der jo også er sunde skiture og han ikke støtter turene til Prag: Hallo mand, druk er jo kun flyttet mere til Prag end Ski-Frankrig fordi det for de fleste gymnasieelever er blevet for dyrt at tage med på tilsvarende ski-Frankrig ture og så i stedet tager med på de billigere Prag ture. Kig bare 3-4 år bagud, der var det jo værelser i ski-Frankrig der blev ødelagt. Men det har hele samlingen at de “satans” journalister glemt for nu at bruge samme retorik som der bruges om gymnasie elever i Prag fordi der er nogle enkelte idioter der ud af de mange tusinde gymnasie elever der var i Prag ikke kunne opføre sig ordentligt.

  27. Af j petersen

    -

    Selvom det ikke rummer den fulde forklaring, kan der godt drages en parallel mellem en oplevelses/rustur og måden at opføre sig på i 80erne og idag. Hvordan skulle/skal man som ung introduceres til et samfund og de mange forventninger og ambitioner, som skal honoreres. Og meget af svaret rummes i opdragelse og måden at opfatte sine medmennesker og samfundet. Og hvis det man læser og hører fra Prag er til troende, så har danskerne ikke udviklet sig positivt i de årtier. At politikere bruger energi og kræfter på at give den anden part skylden for udviklingen underbygger kun, de ikke er nået et hak videre!

  28. Af Niels Juul Hansen

    -

    En lettere omskrivning af vores tidligere gode råd m.h.t. svenskere og deres ‘drukkultur’ herhjemme:

    HOLD PRAG REN!

    Følg en dansker til bussen.

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info