Venter på far?

Af Tom Jensen 113

Sådan her lyder myten om mor og far i dagens Danmark: Mor kom ud på arbejdsmarkedet i 60erne. Men far kom aldrig rigtig nogensinde hjem. Barselstallene beviser det. Resultatet er, at mor går ned med stress og segner under præstationskravene, fordi hun både forventes at gøre karriere på arbejdsmarkedet og samtidig har job nummer to derhjemme.

Far? Han gør stort set som han plejer. Som det blandt andet fremgik af denne meget debatterede kronik fra Information i fjor under overskriften “Danske kvinder venter stadig på far”. Her skæres myterne om far og mor skarpt ud. Som det formuleres et sted:

”Arbejdsmarkedets krav får mange kvinder til at miste grebet og sygemelde sig på grund af stress og udbrændthed. Når man oven i et presset arbejdsliv oplever, at den nødvendige solidaritet fra manden ikke er i top, er det attraktivt at melde sig ud. I hvert fald delvist.

Efter arbejdet går kvinderne i gang med deres job nummer to: madlavning, rengøring og børnepasning. Sagen er, at mange kvinder stadig oplever, at manden hellere vil gå på arbejde end tage sig af hjemmet og alt det, der kræves for at få familien til at være rammen om intimitet, praktisk gøren, samvær, kærlighed og æstetik. Og når heksekedlen er blevet for hed, er det hende, der delvist står af ræset for at sørge for hjemmets liv.”

Det er jo en praktisk historie at kunne fortælle, når man er ude i et politisk ærinde om, at politikerne bør gribe ind, f.eks. i forhold til fordelingen af barselsorlov og andre spørgsmål vedrørende ligestilling. Man tager procentfordelingen fra barselsorloven, og det er vist kun 7 procent her, der afvikles af mændene, og så ruller man den ud over alt, der har med forholdet mellem kønnene og livet i familierne at gøre.

Danske kvinder anno 2013 er sådan nogle, der har to fuldtidsjobs, under hvis belastning de knækker i hobetal, mens de stadig venter på far. Grib ind, nogen! Grib ind!

Problemet er blot, at det er en myte. For ikke at sige løgn. Forleden kunne Søndagsavisen således ved hjælp af tal fra en halvt år gammel rapport fra Rockwool Fonden punktere den. Mor har ikke to jobs, mens hun venter på far. For det er far, der samlet set arbejder mest, hvis man lægger både det betalte lønarbejde og det huslige eller omsorgsarbejdet i hjemmet sammen. Mænd i alderen 18-74 år arbejder i snit 23 minutter mere end kvinder hver eneste dag året rundt, svarende til 17,5 ekstra arbejdsdage i løbet af et år.

Bag tallene gemmer sig stadig det, mange ud fra et ligestillingssynspunkt vil betragte som ubalancer. Det er fortsat mændene, der arbejder mest ude – og kvinderne der arbejder mest hjemme. Men undersøgelsens resultat gør op, at mænd i dag gennemsnitligt står for 41 procent af arbejdet i hjemmet, opmålt i tid – og her indgår altså mere end 7.000 mænd og kvinder i alderen 18-74 år. Kan man gætte på, at fordelingen er endnu mere ligelig, når det handler om mænd og kvinder under 50?

Er det spændende oplysninger? Nej, mente Kvinfo og affærdigede det hele som ”en gammel nyhed”, fordi rapporten udkom allerede i sommer. Og desuden arbejder kvinderne mere i hjemmet i den belastende ulvetime…

Men måske er det snarere sådan, at rapporten er ubekvem for de traditionelle feminister, netop fordi den gør op med nogle myter. Den gør op med forestillingen om, at ligestillingen mellem kønnene i 2013 er endt med, at den hårdt kæmpende kvinde med dobbeltjob venter på far.

Den fortæller i stedet, at det i lidt højere grad er mændene, der nu har to jobs at passe, hvis man opregner den samlede arbejdstid, og at fortællingen om det belastende moderne liv for kvinder, der skal passe både arbejde og hjem, altså har en yderligere dimension: Det liv er også virkeligheden for mange mænd. Samlet set ovenikøbet altså lidt mere end for kvinderne, fordi mændene nu har overtaget godt 40 procent af det huslige arbejde uden nødvendigvis at arbejde meget mindre på jobbet.

Den myte, disse tal går op imod, er virkelig stærk. Her er det en anden artikel i Information, hvor forestillingen bæres til torvs, oven i købet igen med afsæt i blandt andet data fra Rockwool Fonden; kvinder knækker under den belastende virkelighed, deres indtog på arbejdsmarkedet har skabt.

”Også hos Dansk Psykologforening genkender man tendensen til, at kvinderne står med en større del af det økonomiske ansvar, uden at det påvirker arbejdsfordelingen.

»Der er generelt en overvægt af kvinder, der opsøger psykologer, og for mange handler det om balancen mellem arbejde og privatlivet, som ofte trykker kvinderne mere end mændene. For samtidig med at de får mere og mere travlt både i forsørgerrollen og i karrieren, er det oftest stadig kvinderne, der tager sig af en stor del af det hjemlige,« forklarer Mette Holsøe, kommunikationschef for Dansk Psykologforening, der repræsenterer psykologer i både det offentlige og det private.”

Og her er det Alt for Damerne, som bekræfter myten om det moderne livs kamp mellem arbejds- og familieliv som særligt hårdt for kvinderne:

Det gamle mønster hænger stadig ved: Når børnene kommer, får kvinderne dobbeltarbejde. Danske kvinder er under massivt pres. Der er mange krav – både ude og hjemme. Dobbeltarbejde, kalder (konsulent) Charlotte Kirkegaard det, når hun skal beskrive, hvordan de danske kvinder tackler både familie og job.”

Og endelig er der et eksempel fra Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur, som opfordrer til at sætte ind med særlige løsninger, blandt andet fordi kvinderne arbejder dobbelt:

kvinder og mænd varetager forskellige ansvarsområder i hjemmet. Kvinder i arbejde kan have to job, et på arbejde og et i hjemmet. Det er derfor vigtigt at anerkende disse forskelle og indtage en ”kønsfølsom” holdning til sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen.”

Er dette andet end en diskussion om tal? Betyder det noget?

Ja, det betyder noget.

Det betyder noget, fordi en ikke ringe del af ligestillingsdiskussionen stadig baserer sig på årtier gamle forestillinger om forholdet mellem kønnene. På vedtagne sandheder om kønsroller, som givetvis i mange yngre familier mest opleves som besynderlige perceptioner med rod i en længst svunden virkelighed, hvor mor herskede derhjemme og far sled derude. Fordi en ikke ubetydelig del af den feministiske politiske dagsorden i 2013 endnu bygger på den opfattelse, at kvindernes frigørelse for 40-50 år siden reelt snarere end frihed endte med at skabe et nyt fængsel for nutidens kvinder, som må klare det hele begge steder, mens de….venter på far.

Realiteten er, når man studerer tallene, at mændene altså arbejder mest, selv om flere kvinder føler sig stressede. Mændene arbejder stadig mere ude end kvinderne, stadig mindre hjemme end kvinderne, men trods alt står de for 41 procent af arbejdet i huset. Og hvad angår ”omsorg” står mændene nu for 45 procent af arbejdet derhjemme.

Tænker man lidt over disse konklusioner, ender eksempelvis diskussionen om fordelingen af barselsorloven med at ændre lidt karakter, uanset om man er for eller imod øremærket barsel til mænd. Snarere end at være en barrierebryder for den længe ventede ligestilling mellem mænd og kvinder bliver den til en slags sidste undtagelse i en historisk bevægelse mod ligestilling, der er endt med at berøve feminismen det, der ellers gennem alle årene har været et af dens bedste kort: At kvinder gennemgående er ofre.

Således kan man konstatere, at når det i den kronik fra Information, som denne blog indledte med at citere, til sidst konstateres følgende, så klinger det smukt og klassisk feministisk:

”Ser vi på diskussionen i et større perspektiv, var kvindeoprøret et spørgsmål om at tilføre kvinderne muligheder for at blive en del af det offentlige samfundsliv gennem uddannelse, arbejde og pasningsmuligheder af børnene. Det er i høj grad lykkes.

Men forudsætningen var, at mænd også skulle ændre på nogle parametre i deres prioriteringer og værdier. Det skete ikke i ret høj grad. Mændene spiller for lidt på den hjemlige bane.”

Det er ord, som givet spiller på alle de rigtige strenge, når man skal tegne billedet af de tyngede kvinder og de ansvarsforladte mænd og nå frem til de skridt, der må tages for at rette op på misèren.

Den eneste lille hage ved det hele er, at det er løgn.

FØLG MIG PÅ FACEBOOK

FØLG MIG PÅ TWITTER

113 kommentarer RSS

  1. Af Majbritt Nielsen

    -

    Når jeg læser denne debat. Så er jeg godt nok glad for jeg slap for at blive gravid og det der nu følger med.
    Jeg tror ganske enkelt jeg er for doven til det.

    Jens From påstår at mænd sørme også tager deres del i slæbet. Noget med at male vinduer og ligge gulvbræt og hvad ved jeg. Nu har jeg boet alene i en del år. Jeg har ikke haft brug for en mand i den tid. De gange jeg har flyttet, har der været flere kvinder til at hjælpe og når der skal males. Dohh sku da ikke så svært. Bilen har jeg så en mekaniker til. Så hjælper jeg da til med at holde hjulene i gang. Den smule der skal ordnes på den.

    En jeg kendte begyndte på en udddannelse. Hun stoppede sit 37 timers arbejde og måtte oven i bruge mere til på uddannelsen + transport.
    Hendes mand fik en sund respekt for hendes evne til at planlægge daglig dagen. For pludselig stod han alene. Og han kom ALDRIG i bund med vaskekurven. Støvet begyndte at kunne ses på hylderne. Han måtte indrulle ungerne til hjælp. Der stod altid sjat-opvask selv om de ahvde opvaskemaskine. Og han havde ikke et job der strakte ud over 37 timer ugenligt og ikke fysisk krævende. Så det talte ikke. LOL
    Såå…

  2. Af Rolf Rasmussen

    -

    De ringer og kalder, jeg kommer og knalder

    Nu har jeg boet alene i en del år. Jeg har ikke haft brug for en mand i den tid

    Hvis der skulle blive problemer, kan du jo også bare leje en handymand.

    http://www.rolf-r.dk/artikels/Lej_en_aegtemand_1.htm

  3. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Ja da utroligt, hvad mænd kan bruges til – i en snæver vending.

    Det burde ikke hedde parforhold eller ægteskab mere; men: “håndværker søger rengøringsassistent eller rengøringsassistent søger håndværker til udveksling af huslige ydelser. Sex ikke indbefattet.

    Så er man/d da helgarderet, for:

    “Hvad skal vi med kvinder ..” – og mænd? De skal blot dresseres og ikke være så fordringsfulde .. der alligevl utro hele bundtet og går endog til ludere”.

    Var der ikke engang en bog, der hed ‘Den dresserede mand’.

    Vi ‘dresser up’ – og klarer ærterne selv, der er hverken brug for mænd eller kvinder, i den rette ‘påklædning’ af kvindelighed eller maskulinitet længere.

    Butikken er: “Closed. Kommer ikke straks!”.

    Men lad os da håbe, at m/k langt væk fra blogge og andet mediepostyr griner fedt .. af tåberne og siger: “Jamen mænd og kvinder er da bare forskelligt dejlige”. Og -

    Alt det andet, der naturligvis kan være på tale i en også fælles husholdning – det ordner sig da bare naturligt.

    Ja tænk, det har jeg erfaring for, at man kan være ude for.

  4. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Endda hele 2 gange udsat: Så kan du lære det! :-)

  5. Af Bo Kristensen

    -

    feminister på retræten….nu da undersøgelse bekræfter det alle mænd altid har vidst, er der pludseligt ikke grænser for hvor mange der kan finde ud af at hjælpes ad i hjemmet. Ikke noget med at vi skal ha de kvinder til at arbejde mere for at udligne de “17 fridage” kvinderne holder ekstra om året :o ) Birgit Hviid Lajer….hvor er vi pludseligt dejligt forskellige :o ) Tænk sig at vi pludselig er enige. :o ))))))))))

  6. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Jamen dog – Bo Kristensen!

    Hvis du ellers tidligere har været med i timerne, så burde du have hørt bedre efter:

    Jeg er ikke med i det gængse slæng af feminister – og jeg kan nu engang ikke, hverken før, nu eller fremadrettet brodere på tingene – dvs sige andet end hvad ret. Trods alle dine smileys!

    Tror du jeg ligefrem er underbegavet, billig medløber – og vendekåbe!

  7. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Og da – Bo Kristensen

    Lige lidt af en underkendelse af dit eget køn :-) – joh, du har så nok konkurrenter derude! Du og andre mænd, ha, ha .. :-)

  8. Af Rolf Rasmussen

    -

    joh, du har så nok konkurrenter derude! Du og andre mænd,

    Ikke at forglemme: “Dem derinde”.

    http://www.rolf-r.dk/artikels/alliancen.htm

  9. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Det er sjovt med stereotyper – ellers kunne debatter omkring kvinder/mænd jo heller ikke fortsætte, når mænd slet ikke kan undvære disse – især hvis de ikke har mødt andet.

    Jeg vil håbe på bedre udvikling for mænd og for den sags skyld også for kvinder, når og hvor de bekvemt hylder og projicerer standardudgaver ud til enhver m/k, der ytrer sig.

    Og – derfor gives og fås så de svar, m/k gængs forventer/antager uden øje for nuancer som en dårlig ‘forklaring’, så den manifesteres og ophæves til klausul:

    Sådan er alle kvinder naturligvis (eller mænd), denne projektion, så m/k også kan holdes ‘på plads’ som en anden hund.

    Bedre held næste gang.

  10. Af Camilla Pilegaard

    -

    Bo Kristensen:

    Hvad er det for nogle feminister, der har travlt med at udråbe sig selv som vindere – der har sejret over mændene?
    Fra mit synspunkt er der opnået meget, ja, men der er ikke nogen sejrer og slet ikke over nogen. Vi har stadig kun formel og ikke reel ligestilling, så jeg kan ikke se, at kampen for ligestilling skulle være hverken vundet eller slut.

    Jeg kan ikke sige, hvem der har udråbt nogen drenge og mænd til at være tabere. Men jeg tror ikke, at kvinder er ene om at stemple andre som tabere. Hvis noget er tydeligt, er det fra min optik, at ‘kvinder er kvinder værst’.

    Når du siger “rimelig ligestilling” fremstår det som om, at der også findes “urimelig” ligestilling. Mener du, at der er grænser for ligestilling?

    Det jeg ønskede at fremhæve i mit tidligere indlæg var, at jeg synes det er ærgerligt, at ligestilling altid bliver fremstillet som – du også selv gør – en kamp mellem kønnene. Mænd taber ikke fordi kvinder “vinder” ligestilling, ligesom kvinder ikke taber, når mænd får ligestilling.
    Jeg mener, at mænd bør have ret til lige så lang barsel som kvinder. Der er så vidt jeg er orienteret, ingen undersøgelse der siger, at kvinder er bedre til at tage sig af børn end mænd. Ikke alle kvinder kan eller vil amme og i så fald, er der ingen fysisk forskel på, hvad kvinder og mænd kan tilbyde barnet.

    En undersøgelse der viser, hvem der arbejder mest. Hvad kan sådan en undersøgelse bruges til?
    - at slå sin partner oven i hovedet og kalde personen for en dovenlars?
    - i diskussioner som denne, hvor man kan anklage alle feminister og kvinder for at være dovne og forkerte på den, når de stadig ytrer at der stadig ikke er reel ligestilling?

  11. Af Rolf Rasmussen

    -

    Hvad er det for nogle feminister, der har travlt med at udråbe sig selv som vindere – der har sejret over mændene?

    De er til Vulvatræf i Madison Square Garden.

    http://www.rolf-r.dk/artikels/femisejr.htm

  12. Af Per Feldvoss Olsen

    -

    Kærlighedens gerninger, Eros, kan ej veksles til den faderlige kærlighed som Agape byder på… dog kun via Eros kan vi producere det, som far Agape vil berige med flid og kærlighed. For ofte har vi da forlangt at han be-taler Eros, som han og hans gerning kan be-tales … og ordene gør i deres lighed forvekslingen banal… så banal at det da rimer på ødipal!

    En forvekslings komedie! Ved helte mænd og tapre kvinder, en livs tragedie…. perverst vi betaler for den dyd som Eros’, men ikke agapes! Vent gerne på far, for hans gerning tager den tid som disse kærlige gerninger nu tar – betalings forveksling vi håber og tror, for Eros min kære, jeg vil dig elske, helt uden ord!

  13. Af Dygtig dreng — På sporet af et moderne liv

    -

    [...] det er stadig i højere grad kvinderne, der går ned med stress og finder de nye tider med dobbelt ansvar mest belastende. Måske fordi de forventer mere af sig [...]

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info