Yderne efter nyderne efter snyderne efter yderne efter…

Af Tom Jensen 55

Hvis nogen skulle være i tvivl om, at vi lever i et samfund, hvor ting er i skred, så bortvejres tvivlen, hvis man har fulgt diskussionen om socialt bedrageri, og det har man dårligt kunnet undgå i de seneste uger. Der er da også noget at diskutere – Berlingske har således skrevet, at det samlede beløb, statskassen går glip af hvert år på grund af skattesnyd, sort arbejde og socialt bedrageri, kan andrage helt op til 50 milliarder kroner, og vurderingen er, at alene det sociale bedrageri kan bidrage med op mod de 12 milliarder.

En slant, indrømmet.

Men ét er pengene. Noget andet er de skred, der ligger bag beløbene. Det er her, det bliver uhyggeligt. For vi taler om nogle grundlæggende værdier, der skrider. Værdier vi gerne holder skåltaler om. Værdier vi gerne bryster os af at ville give videre til vores børn. Værdier som er en del af selve kernen, hvis et samfund skal bevare sin sammenhæng.

Den første værdi i skred er loyaliteten. Når man snyder, når man begår socialt bedrageri, er man illoyal over for den sammenhæng, man indgår i. Man viser sig villig til at tørre naboen, ham der over skatten betaler de penge, man uberettiget får udbetalt fra det offentlige. Det er en dybt illoyal handling. Fordi man anser det fællesskab, man indgår i, for at være et system, der udelukkende skal tjene ens egne behov. Det siger sig selv, at sådan kan et system ikke fungere. Slet ikke et velfærdssystem. Det bryder sammen, hvis folk er villige til at snyde for at nyde. Det er et angreb på yderne, og man forstår, hvorfor ærlige ydere bliver forarget.

Den næste værdi i skred er tilliden. Danmark er, som tidligere noteret her på bloggen, et af de lande i verden, hvor folk har størst tillid til hinanden, men snyderiet med offentlige ydelser udfordrer denne tillid. Modsætningen til tillid er som bekendt kontrol. Og når snyderiet breder sig, følger kontrollen med. Ikke blot systemets direkte kontrol af borgerne, der forventes at underkaste sig talrige adfærdsregler, hvis de skal gøre sig forhåbninger om fortsat at få penge fra de fælles kasser. Men også kontrollen borger og borger imellem. Nabo og nabo imellem. Kommunerne opretter således hjemmesider, hvor man anonymt kan anmelde hinanden for socialt bedrageri. Alene i Københavns Kommune får man nu mellem 130 og 140 anonyme henvendelser om måneden. Når borgere føler et behov for på den måde at angive hinanden, så er tilliden i skred. For så kan andre borgere aldrig vide sig sikre på, hvornår øjet måske er på dem. Ovenikøbet et øje uden navn. Breder den slags sig, er det opskriften på civilsamfundets sammenbrud. Så bliver medborgeren ikke en, man instinktivt stoler på, men én man instinktivt vil mistro.

Den tredje værdi i skred er retssikkerheden. For alene i kraft af anonymiteten er retssikkerheden under pres. Folk der ønsker dig noget ondt kan give dig problemer, selv om du intet galt har gjort – og det ganske gratis. Dertil kommer at den kommune, der sidenhen behandler din sag, i vidt omfang optræder som både anklager og dommer, når afgørelsen skal falde, og dét uden en domstols krav til bevisførelse. Samtidig er lovgrundlaget når kommunerne mener at have knaldet en social bedrager åbenbart jævnligt tvivlsomt. Altsammen udgør et skred i borgerens retssikkerhed, uanset om man er yder, nyder eller snyder.

Men der er et fjerde skred, som danner selve grundlaget for alle de andre. Og det er det skred, velfærdsstaten over årtier har været ude i. Velfærden som vi kender den tog vel fart med Steinckes socialreform i 30erne og udviklede sig hurtigt i årtierne efter krigen. Men der var ingen, som dengang tænkte, at de sociale ydelser skulle være så rigelige, at det knap kunne betale sig at tage et ærligt arbejde. Der var ingen, som dengang tænkte, at selv velbeslåede borgere skulle være nydere af fællesskabets midler. Der var ingen, som dengang tænke, at kun tre kommuner i Danmark skulle have et flertal af arbejdende borgere, mens resten forsørgedes af de fælles kasser. Der var ingen, som dengang tænkte, at skatten skulle være så høj, som den er i dag. Der var ingen, som dengang tænkte, at den offentlige sektor skulle være så stor med så mange ansatte, og blandt dem så mange administratorer, som i dag.

Det var der ingen, der nogensinde tænkte. Det fik  bare lov til at udvikle sig. Det er dette skred, som er styrende for alle de øvrige.

Det er skredet, som har skabt en ukontrollabel velfærdsstat, der får loyaliteten til at skride, således at det blot bliver en lille beslutning for alt for mange at snyde. For herregud – alle andre får jo også, alle andre gør jo også…

Det er skredet, som har skabt en ukontrollabel velfærdsstat, der øger kontrollen og mistroen mellem borgerne og får tilliden til at skride, for naboen skal ikke komme for godt i gang – det betaler vi trods alt for høj en skat til at ville se på, ikke?

Det er skredet, som har skabt en ukontrollabel velfærdsstat, der får retssikkerheden til at skride, når systemet må gå til yderligheder for inddrive tilstrækkeligt med midler hos borgerne.

Så længe dette skred fortsætter, vil de øvrige skred fortsætte. Det vil gå ud over loyaliteten, tilliden og retssikkerheden i samfundet. Det vil være yderne efter nyderne efter snyderne efter yderne efter nyderne efter snyderne i en ulykkelig spiral, hvor drømmen om det, der skulle være det store sammenhængende fællesskab, i stedet er endt i det modsatte, og hvor det til sidst risikerer at kulminere med et femte, mareridtsagtigt skred:

Nemlig det, hvor yderne én gang for alle skrider.

FØLG MIG PÅ FACEBOOK

FØLG MIG PÅ TWITTER

55 kommentarer RSS

  1. Af J Lund

    -

    @Axel Eriksen

    Du hoppede så på mine sidste to kommentarer. Det var jokes.

    Jeg skal nok bestræbe mig på fremover at komme op på samme høje debatniveau, som du holder. Dine kommentarer indeholder jo rigtig meget substans.

  2. Af Axel Eriksen

    -

    @ J Lund!

    Men det høje niveau når du aldrig med dine latterlige udgydelser!

    Og nu påstår du ovenikøbet, at du har humoristisk sans!

    Men det har du jo alligevel nok ret i. Dine udsagn er kæmpevittigheder!

  3. Af carsten nielsen

    -

    Torben Knudsen

    Du belyser korrekt den anden side af problemet, men disse indvidder bag handlingerne du beskriver, sidder i det mindste ikke og venter paa, at de fra statens side til hver den foerste, faar overfoert penge helt automatisk fra andres arbejde!

  4. Af hr j christensen

    -

    Den radikaliserede venstrefløj med de autonome, flower power, christiania, jødiske trossamfund, islamisk trossamfund og alle de som er gået enhedslisten og SF’s vej. At leve professionelt for andre menneskers
    penge. Leve i disse miljøeer hvor bistandskontoret er dagens redning og brød på bordet. Som en selvfølge.

    Det har naturligvis aldrig været muligt uden Enheldslisten, SF, socialdemokraterne og de radikale venstre.

    Linien er allerede lagt tilbage i det gamle spor selv efter at de borgelige har hjulpet mange af disse mennesker ud af velfærdsfælden. Den nye regering tror at det er der vælgerne ligger.

    Men veldfærdssamfundet er brudt sammen for længe siden, det er blot den nye regering med de stalinistiske støttepartier som ikke har indset det.

    Danskerne vil leve et ordentligt liv. Skulle de få brug for offentlig hjælp, ønsker de ikke at skulle stå skoleret med hatten i hånden på bistandskontorerne. At hjælpen er betinget af at afgive selvstændighed og værdighed. Nå ja selv at skulle betale for påtvungen aktivering ønsker de heller ikke. Og ønsker de arbejde, altså ikke i kina.

  5. Af Erik Larsen

    -

    Der KAN ikke findes en mere ubehagelig, udansk person (egoistisk med) end “j.lund” – om det så er en m/k eller muslim” – who knows.
    Men at k/m’eren ikke mener at en dansker der har været i Danmark og betalt skat i over 30 år skal have lov til efter år i udlandet kunne komme tilbage på samme – eller bare “Robert-vilkår” igen – er jo bare så afslørende og grotesk og viser alt OM sådan en person.
    Nej, nej, man skal faneme da betale til “j.lund” robert og carina og det skal være hele tiden! At “flygte” fra dette syge samfund nogle år trods betaling af skat hjælper ikke på “j.lunds ” indstilling. Uha, nej, DK skal jo helst være et kommunistisk, autonomt samfund – og såmænd – det bliver det nok også med medier , journalister, “professorer”, “lektorer”, “kunstnere”,”blackmænner” m.fl. – så kan det kun gå een vej – nedad!

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info