På villavejene
57 kommentarerDér ligger de. Med deres vendepladser, ligusterhække, stisystemer, carporte, blomsterkummer, stativstøttede kommunale træbeplantninger, gøende hunde, legende børn, brummende biler i tomgang mens traileren læsses. Med deres bryggerser, børneværelser, udestuer, solterasser, fuglebade og redskabsskure. Med oliefyr og køkkenhaver, med hr. og fru Danmark, helt almindelige, helt grå almindelige, grågrågrå almindelige. Uanstændigt almindelige.
Vi er på villavejene. Ikke det værste sted at være i Danmark. Ikke det farligste sted at være i Danmark. Ikke det fattigste sted at være i Danmark. Men åbenbart det mest frygteligt indskrænkede, småborgerlige, åndsfattige, indadvendte, egoistiske, kranspulsåreforsnævrede, klæbrigt homogene sted at være i Danmark. Efter nogens mening. Nogen der jævnligt har fremtrædende steder at fremsætte deres mening.
Senest var det Jens Christian Grøndahl i Jyllands-Posten. Forfatteren der ellers ofte gør et nummer ud af ikke at anse sig selv for ophøjet eller smalsporet elite. Som ikke er bange for at sælge mange bøger. Som, må man formode, har mange læsere derude på villavejene. Men bryde sig om dem gør han vist ikke.
”Vi isolerer os på villavejene og stirrer ind i fladskærme så store som bordtennisborde i stedet for at se virkeligheden i øjnene”, blev han søndag citeret af Jyllands-Posten for at mene, og derfor har vi som borgere overladt magten til politiske åndspygmæer, lød det. Uvæsenet har sin rod derude, på villavejene, disse beigebrungråmelerede verdener af enshed.
Som JP videre skriver om disse villaveje, og man aner ikke helt, om det er journalistens egne ord, eller om de virkelig præcis sådan kommer fra Grøndahl: ”Der, hvor man ligner hinanden og passer sig selv. Der, hvor konfrontationen med det anderledes og nye er sjældnere end tilbudsavisernes underdanigt begejstrede fødselsdagsudsalg. Det er derfra politikerne vælges, velfærdsydelserne supplerer økonomien, og horisonten stopper ved havetrampolinen”.
Men det følgende er med sikkerhed Grøndahls helt egen konklusion:
”Vores politikere er åndelige pygmæer, og vi er selv ude om det, fordi vi som borgere mangler modet til at se virkeligheden i øjnene. Det er den upåagtede konsekvens af, at flertallet af os er blevet velfærdstilfreds-middelklasse og har trukket os tilbage til villavejene. Fjernt fra samfundet som et fælles rum, hvor modsætningerne står skarpere over for hinanden, og hvor de store kampe finder sted.”
–
Hvilket alt sammen vel kunne affærdiges som endnu en halvkvalt samfundsanalyse fra endnu en alt for selvbevidst kulturpersonlighed i forsøget på at hæve sig åndeligt over den gemene hob, hvis ikke det havde været fordi Jens Christian Grøndahl kun føjer sig til rækken. Kan man ikke andet, så kan man henføre alskens utøj, alle ulykker, alt det, man ikke kan lide, til dem på villavejene.
Fremmedhadet, uha, det kommer fra den homogene hob på villavejene. Ligesom provinsialismen, kulturløsheden, Dansk Folkeparti, arbejderisterne, middelklassen (uf, middelklassen!!), fordummelsen, pengepugeriet og materialismen, Helle Thorning-socialdemokratismen, Løkke-liberalismen, lokalsportsidiotien og forkærligheden for blyindfattede ruder. Den kommer fra dem! Dem! Derude på villavejene. Hvorefter vi, der ikke bor der, og som aldrig kunne finde på at bo der, eller som måske bor der og derfor har ekstra behov for at distancere os, kan gyse så dejligt ved tanken om, at vi i hvert fald ikke er som dem. Dem derude.
På villavejene.
–
Sådan har det været i årtier, og sådan vil det med sikkerhed blive ved i årtier. Det begyndte for alvor i 60ernes slutning og 70ernes begyndelse, da mark efter mark byggemodnedes og det man med let foragt døbte ”parcelhus-Danmark” voksede frem.
Dengang skabtes også begrebet ”ligusterfascisme” – den politiske indskrænkethed, nogle mente havde gode kår bag hækkene derude i forstæderne, hvor folk havde nok i sig selv, mente man. Nogle tilskriver udtrykket forfatteren Klaus Rifbjerg. Men almindeligvis opfattes det som om det var SFeren Sigurd Ømann, der under valgkampen i 1971 politiserede det.
På det tidspunkt rørte nogle ting på sig i det danske samfund, og ved det følgende valg i december 1973 bragede både Fremskridtspartiet og Centrum-Demokraterne i Folketinget. Begge partier på hver sin måde set som repræsentanter for det tavse, grimede flertal bag ligusterhækkene og i provinsbyerne. Mærkeligt egentlig, at denne samfundsgruppe, der i den offentlige debat nu i 40 år er blevet hånet for sin mangel på karakter, mangfoldighed, kant og coolness, fra første fløjt lød sig repræsentere af to af de sidste 100 års på godt og ondt mest farverige politiske personligheder, Mogens Glistrup og Erhard Jakobsen.
Især sidstnævnte og hans bevægelse blev synonymt med ”parcelhus-Danmark”, og intet var mere usmart for den tids toneangivende ideologer. Parcellisterne – det var den slags folk, der gik op i benzin- og oliepriser og boligskatter. Villa, vovse og Volvo. Herregud, sagde de, der mente de havde langt vigtigere ting at beflitte sig med. Parcellisterne var som et hessian-tapet: Smagløse, farveløse og i bund og grund ubehagelige at komme i nærheden af.
–
Til trods for den enorme vandring fra bycentre til forstæder, fra landet til forstæderne, til trods for at så mange af os har befolket disse villaveje, har deres grundlæggende kedelige ry aldrig rigtigt fortaget sig. Heller ikke, når der blev fortalt historier om denne del af Danmark, fra Panduros dysfunktionelle familier i 70ernes TV-dramaer til 00ernes mere sympatisk indstillede Min Søsters Børn-film var der noget underligt klaustrofobisk over det hele. Noget man kun vanskeligt kunne slippe væk fra.
Hvorefter jeg må være kommet til det selvafslørende sted i denne blog, for jeg kender denne historie fra begge sider; jeg er selv næsten demonstrativt udvandret fra villavejene. Jeg boede der hele min barndom. Da jeg flyttede hjemmefra svor jeg i stilhed aldrig at vende tilbage. Ikke fordi jeg ikke havde haft det godt. Men vel fordi enhver generation har måder, hvorpå man distancerer sig fra den forrige. En af mine blev aldrig – i hvert fald ikke endnu – at vende tilbage til de parcelhuse på de villaveje, jeg forlod som 20-årig. Storbyen lokkede. Noget andet end dét, jeg kendte, lokkede. Der måtte være mere…
–
Hvilket leder videre til min pointe. For er der det? Ja, hvis man skal tro folk som Jens Christian Grøndahl. Lander man i sofaen foran fladskærmene på villavejene, begynder åndløsheden at fortære én, til man ender som en pygmæ, der vælger pygmæer. Man kan kun forstå det således, at storheden findes andetsteds end hos småborgeren på villavejen. Konkret – eller i overført betydning. Grøndahl står på ingen måder alene. Noget lignende er blevet sagt med korte mellemrum gennem nu snart 50 år.
Som her af Rune Lykkeberg, der effektivt placerer parcelhusmennesket entydigt i kategori med Fogh/DF-værdikampen af 2001 og med tråde direkte tilbage til lagerforvalter Rindal. Eller af sociologen Jørgen Øllgaard, tidligere nævnt her på bloggen i forbindelse med sin bog “Paradisvænget: Småborgeren og det småborgerlige” fra 2011.
I Weekendavisen beskrev Pernille Steensgaard det Øllgaardske syn på dette stykke Danmark således: ”Han (går) på jagt efter ligusterfascister, de selvtilfredse, indadvendte danskere, og finder dem overalt. Han medgiver, at den moderne småborger »selvfølgelig ikke er fascist«, men derimod gør en dyd ud af at være upolitisk og gå midt i sporet. Det er den påståede isolation og passivitet hos parcelhusfolket, der er dets største forbrydelse” og citerer direkte Øllgaard således:
”Parcelhusinteressen er en fælles klassesituation, som er så samfundsmæssigt determinerende, at gruppen kan betegnes som en klasse, nemlig den moderne småborger”.
Dér har vi den igen, præcis som hos Jens Christian Grøndahl. I parcelhuset, på villavejene, bortviskes alle farver, udjævnes alle forskelle. Her finder man den absolutte modsætning til Anna Mee Allerslev og alle de andres regnbuefarvede mangfoldighed. Her er de ens. Man er ens. Ensformige. Ens formede. I ét med hessian-tapetet.
Det bliver ikke værre. For her er alting ens. Åbenbart. Foto: Søren Bidstrup
–
Men det er præcis her, Grøndahl, Øllgaard og alle de andre gør sig skyldig i den forbrydelse, de så ofte klandrer ”ligusterfascisterne” for. Nemlig at skue hunden på håret. Betragte verden ud fra egne indskrænkede fordomme. Foragte dem, der blot har begået den synd ikke at ligne en selv – eller den, man gerne vil være. Med den gemene generalisering som dræbende våben. Sådan er de, alle sammen! Ikke muslimerne eller de rødhårede, i dette tilfælde. Men parcellisterne, derimod…
Jeg har boet i parcelhus-Danmark. Jeg har boet på villavejene. Jeg gør det ikke mere. Men jeg har boet der så længe, jeg har kendt så mange, jeg har mødt så forskellige, at jeg tør sige det uden at tage nogen forbehold:
Mennesker på villavejene er lige så forskellige og mangfoldige som dem i Kartoffelrækkerne eller kerneklientellet på de københavnske caféer. Her findes verdensmestre og middelmådigheder. Selvmordere og livslys. Kærlige fædre og onde stedmødre. Dansk Folkepartister og Johanne-fans. Sofakartofler og engagerede iværksættere. Lokalpatrioter og verdensborgere. Genier og sinker. Kernefamilier og regnbuefamilier. Liebfraumilchdrikkere og hashrygere. Veganere og pensionerede svinebønder. Royalister og occupyaktivister. Rindalister og kendere af fransk film. Idioter og gaver til menneskeheden.
Jeg har boet i provinsens yderhjørner og i Danmarks største by, og jeg kan ikke med sikkerhed definere, hvor af disse steder jeg har mødt den mest lammende provinsialisme. Millioner af danskere bor på villavejene, og de er så forskellige som du og jeg, Jens Christian Grøndahl, så forskellige som du og din nabo og mig og min nabo, og når du og andre siger det modsatte, dømmer I mest jer selv. Som det i anklager parcellisterne for: At nægte at se virkeligheden i øjnene. Blot kikker I ikke ind i fladskærme, men i stedet i spejle så store som bordtennisborde.
Da er man så tryg. For man har behørigt distanceret sig fra alt det, man ikke ønsker at være eller vil konfronteres med, og kan i tilfredshed lade sig beundre af dem, der er præcis som én selv.
–
57 kommentarer RSS feed
Først tak for en altid interessant blog, TJ. Men ser man bort fra det ideologiske slagsmål om retten til at kalde hinanden ligusterfascister eller smalsporet kulturelite (som ganske rigtigt hører sig til i 60erne), er der vel en sandhed i, at der hæfter sig en grad af reaktionisme ved boligejerne. Hvor forskellige de end er. Enhver midter-politiker har i årevis vidst, at man ikke bliver genvalgt på at røre ved boligskatten, som eksperter eller længe har foreslået (så vidt jeg er orienteret).
/A.J
@ Anton Jensen
Tak for din kommentar. Nej, her synes jeg man skal passe på med ikke at forveksle et interessefællesskab – f.eks. boligskatterne – med reaktionisme (eller hvad man nu skal kalde det: måske bare småborgerlighed). Har man et hus, er det ok ikke at ønske højere boligskatter. Det er der ikke noget smalsporet ved, ligesom forældre med børn i daginstitutioner har det med ikke at gå ind for betydeligt højere takster, eksempelvis.
mvh Tom
Det korte liv – skal opleves så smukt som muligt – alt hvad der kan
købes for penge.
Derfor har vi knoklet – anskaffet os et hus med mere – som de overordentlige misundelige – opkræver skatter af – .
Der er mange som jeg synes skæmmer omgivelserne i Danmark – men det
forhindrer ikke mig i at leve lykkeligt i vores parcelhus – hvor vi
en gang er blevet beskattet af de kroner vi har købt det for.
Ignorer os dog – det gør vi med alt hvad vi mener er uskønt.
Det er jo indlysende, at hvis en dansker har købt et hus med have, for at familien kan have det godt, så må han være lidt af en skurk, ligusterfascist og fæl kapitalist. Og det er ikke noget man tror, men noget man véd, fra læsningen af Politiken i halvfjerdserne.
Og når disse villakvarterer er fyldt med skurke og sikkert også mange racister, så er det da uretfærdigt hvis boligskatterne osv. ikke sættes op hvert år.
I det hele taget bør dette usympatiske folkefærd udskiftes med de langt mere sympatiske og exsotiske indvandrere, asylanter og fattigdomsflygtninge.
Men heldigvis er Borgen jo allerede i fuld gang med at få husene tømt og sendt på tvangsauktion osv. I snit sættes ca. 20-25 af ligusterfascisterne ud på gaden/villavejen hver dag.
Og det er da rart, retfærdigt og meget sympatisk.
(ironi kan forekomme)
Tom Jensen.
Jeg er glad for, at du på fornem vis imødegår åndshovmodet, som vi parcellister udsættes for. Og du bor ikke engang ibladt os. Tak alligel. Nu har min kone og jeg boet i parcelhus de sidste små 50 år, dog ikke det samme hus. Der er sket et par udskifninger undervejs til det vi bor i idag, som er meget rummeligt, velbeliggende med udsigt over by og fjord og med meget højt til himlen. Pragtfuldt. Vi er begyndt at tænke på fremtiden og har være ude og besigtige forskellige seniorprojekter, nye som lidt ældre. Etagebyggeri med elevator og garage i kælderen osv osv. Etplansbyggeri på meget små parceller. Lidt af hvert. Sonderingen er slut. Vi kunne intet finde, som kunne afløse vort hus. Det er ikke økonomien der er problemet, men byggeriet er simpelthen alt for streotypt og sterilt, ucharmerende, kedeligt. Gudsjammerlig. Villavejen bliver bibeholdt resten af vores tid, indtil nogen enten sender os i graven eller på plejehjem. Vi ser hverken op eller ned på dem, som ikke kan lide os. Det må de jo selv om. Vi er ligeglade herude på villavejen.
Kære Tom.
Det kan godt være der findes stor mangfoldighed ude på Villavejene, men klagerne over de store uretfærdigheder, der overgår dem er ret ens.
Var der ikke engang et godt konservativt ordsprog, “Hvis man aldrig har fået glæde af sine skattekroner, har man haft et godt liv”(ikke ordret citeret).
God læsning. Det kan undre, hvorfor nogen forsøger at gøre til en debat om boligskat.
Jeg har aldrig forstået, hvorfor villavejene og parcelhuskvartererne har skullet stå for skud. Påstanden om, at folk der er sig selv nok, har ikke det mindste mere på sig, end den har i byernes opgange.
Udbuddet af kulturelle aktiviteter i nærområdet daler, når folk bor mindre tæt. Naturligvis. Men betyder det, at åndslivet er fattigere i de enkelte hjem?
Som Tom Jensen skriver, findes alle slags mennesker på villavejene. Fordi villavejene tilbyder noget, alle kan have brug for. Der er absolut ingen grund til at nedgøre livet med hus og have, rummelige rammer og tryghed, til en dræbende Tornerosedrøm.
Tværtimod er jeg overbevist om, at det er en drøm, der ville gøre meget godt for det danske samfund, hvis den indfandt sig hos den nydanske befolkning, der er klemt sammen – med ligeså mange forskelligheder – i landets ghettoer.
Selverkendelse er en god ting.
Vores alles kære tidligere statsminister for kongeriget Danmark.
Ham der som løgn under valgkamp, med slogan om, at en stemme på ham var en stemme på et menneske som ville passe sit ombud.
Hvilken joke, en warmonger, en som har syglig fobi for bakteriere.
Har forklaret at villaejere, er roden til Danmarks ulykker.
Villaejere har misbrugt de mange vidunderlige muligheder som VK regering gav til at realiser sine våde drømme om overforbrug.
Villaejere er dem som skal anklages, ikke bankdirektører eller psykisk syge statsministre.
Denne tåbe som anklager de stakkels boligejere, som skylder alt til en grådig bank, for alle ulykker.
Glemmer at halvdelen af landets befolkning ikke har fast ejendom………..
Igen denne psyko forsøger at så lus i skindpelsen.
“Det er ikke let at være nogen”
Dan Turell.
Fred med alle også de boligejere som lod sig bestikke med løfter om fortsat fastfrysning af ejendomsværdiskat.
De blev bestukket af en løgner til at stemme på ham ved valget, og han tog afsted som general sekretær, og vi fik Lars Løkke.
Tumpen er nu så rablende gal, at han vil give ejere at fastejendom skylden for Danmarks ulykker.
Hvilken nar, hvilken tumpe.
Men villa ejere er taknemmelige ofre.
Jeg synes at man bør have medfølelse med villaejerne. For udenlandske forbrydere strømmer til fra hele Europa plus 25 lande udenom, og deres mål er som regel at finde nogle villaer de kan bryde ind i. Antallet af indbrud og hjemmerøverier er nærmest eksploderet. (selvom DR og Politiken osv. konstant ævler løs om faldende kriminalitet.
Alle villaejere vil få besøg af disse banditter, medmindre de er meget heldige, eller har truffet en lang række foranstaltninger for at undgå tyvene og røverne.
Alle kender nogen eller har hørt om nogen i nærheden, der har været udsat for tyveri, indbrud, hærværk eller røveri/overfald.
Det er noget med over 1.000.000 af disse forbrydelser bare sidste år.
…………………………………………….
@Preben F 1 Jensenh
1.000.000 indbrud bare sidste år? En hel million!? Hvis du ville tage dig tid til at lave en enkelt søgning på nettet, ville du hurtigt finde ud af, at det rigtige antal dårligt overstiger antallet af indlæg, du skrev om masseindvandringen, EU og feminismens fortrædeligheder på denne avis’ internetside i løbet af sidste år.
http://www.dst.dk/da/statistik/nyt/emneopdelt.aspx?psi=1309
Øhh Hr. Preben Jensen.
1.000.000 er en million, der er ikke 1.000.000 million hustande i kongeriget Danmark.
Godtnok fremmer overdrivelse forståelsen men men men, stupide påstande får folk til at grine, frem for at forstå budskab.
Og lige for Arveprins Knud, 1.000.000 betyder 1e6 1 million.
Håber ellers at din bekendte har fået den nødvendige hjælp af sundhedssystem, og du har fået lidt mere tillid.
Der er ganske mange som knokler løs for at hjælpe, og jeg vil gerne personligt, sende en tak til alle ansatte på Århus Universitets hospital.
Det er for sjældent, nogen hører om alle de positive behandlings forløb.
Der blev begået mindst en million forbrydelser mod danskerne sidste år, hvis man tager det hele med. Jeg skrev ikke at tallet kun dækkede indbrud. Faktisk nævnede jeg fem kategorier, nemlig tyverier, indbrud, hærværk, røverier og overfald. (burde måske have tilføjet brandstiftelser, svindelsager, vanvidskørsel og voldtægter mv.?) Og så er vi oppe på millionen. Hvis også politiske og sociale overgreb mv. tælles med, når vi endnu højere eller langt højere op.
Kniber det med at læse indenad?
Ebbe Nørager……
Der er 2.6 millioner husstande i Danmark. Check det selv, og du vil opdage at det er rigtigt.
Hr. Preben Jensen,
Ok der er 2.6 millioner hustande i Danmark. har checket, og korrekt.
Det jeg så angriber er påstand om 1 million anmeldelser, politi må være kvalt i report skrivning.
1.000.000/365 = 2739 anmeldelser dagligt, for hvad de beskriver.
Mener stadigt det er overdrevet.
Preben og Helge Ebbe, jeg har givet jer et link til den relevante statistik, så der er som sådan ingen grund til at prøve at gætte tallene. Nyeste tal er fra 4. kvartal 2012.
Jeg beklager, at jeg læste dit indlæg forkert, Preben F1. Jeg kom til at antage, at dit indlæg handlede om villaejerne.
Generelt er generaliseringer noget fanden har skabt, mennesker er jo forskellige. Men der er nu ikke noget så godt som når F1 sæsonen starter i Marts måned på en fladskærm så stor som et Bordtennis Bord og tilskueren plantet horisontalt i sofaen.
Som Winston Churchill sagde: “jeg ville aldrig stole på en statistik som jeg ikke selv har manipuleret”.
Eller som et gammelt ord siger: der er løgn, forbandet løgn, og så er der statistik.
Man kan ofte blive vildledt af officielle statistikker og proklamationer. F.eks. er vi jo i årevis blevet fyldt med alle mulige løgne og kvarte sandheder om indvandringen og dens størrelse og omkostninger.
Kriminalstatistikken kan diskuteres, for der er mange mørketal. Men een ting er sikker: kriminaliteten er mangedoblet og har nået et uhyggeligt omfang. Den er nu en trussel mod alle danskere, og hvis ikke lovgivningen og retssystemet forbedres og grænsekontrollen genoprettes etc., kan det ende med balkanske, græske og mexicanske tilstande.
Det er for let og upræcist at definere sig selv som modstander af andre, der påduttes noget negativt.
”Vi vil først og fremmest holde Dansk Folkeparti uden for indflydelse!”
”Af hensyn til folkesundheden bør rygere jages ud i kulden, medmindre tobakken opblandes med hash, hvorved det bliver helt ufarligt!”
En sådan selvpromovering ved afstandtagen udelukker ikke, at vedkommende er pædofil eller er en af de socialdemokrater, der tisser i andre folks opgange.
Måske vil han i virkeligheden helst undgå at forklare, hvad han selv står for?
Endelig et totalt uskyldigt emne, der kan kommenteres på – uden at genere politikere.
Jeg synes de villaveje jeg har set, og haft berøring med har været ret forskellige, hvad angår udseende og indhold.
En villavej er faktisk en ret kompliceret organisme – et sted hvor alle menneskelige egenskaber kan få afløb. Hævn, frustrationer, indestængt raseri, hustruvold, utroskab, ensomhed, fællesskab, misundelse osv. , kort sagt en reel konfrontation menneske mod menneske og maskine mod maskine, når naturen i form af den første gule Mælkebøtte igen bryder grønsværen, som en uvelkommen krysantemumbombe der bryder ensformigheden nytårsaften og græs slåmaskinerne atter kommer på græs, og det årlige tilbagevendende helvede starter forfra – ligesom julen.
Men rigtig set – det er nok ikke derfra revolutionen slår rødder først – hvis den kommer. Det i sig selv kan godt virke en smule kedelig – men alt andet lige er der vist historisk set ingen seriøs revolution, der er startet på fuld mave – og generel tilfredshed.
Med mindre de dagpengemodtagere der står til at miste både hus, hjem, ægteskab og fællesskab, rotter sig sammen med dem der allerede har fået kniven.
Sjovt med advokater: De tjener både på folks ulykke, samt lykke – en skøn kombination af forudsigelige tilfældigheder, tror de er lidt i familie med embedsmænd – og visse politikere fra villavejene.
Om horisonten på villavejene kun rækker til have trampolinen, skal jeg ikke kloge mig på – kan blot konstatere, at der er mere horisont i en have trampolin – end der var horisont i statsministerens nytårstale.
Kun en tåbe frygter ikke haven – jeg bor heldigvis ude midt i en stor skov, hvor den nye afgift på træ næppe får den store betydning, og det veldresserede, velfriserede strygefri danske flag hverken kan ses fra vandet, eller fra luften.
Hvad er forskellen på at være “borgerlig” og “småborgerlig”?
Udmærket artikel Tom Jensen!
Jeg har altid – på en god måde – været lidt “misundelig” på villaejerne, der som man sagde har den fordel “at kunne gå rundt om sin egen bolig”.Vi har dog aldrig fået os taget sammen til at få købt et, men har altid boet i lejlighed. Dog har vi et dejligt sommerhus “at kunne gå rundt om”.
Jeg har det indtryk fra alle i min familie og venner at man har et rigtig godt samvær ude på “villavejene”. Også i disse tider, hvor kriminaliteten er så eksplosiv stigende, at man næsten ikke føler sig tryg. (men sådan er det jo også i sommerhuse, ja, selv i lejligheder og på gaderne i byerne!)
Jeg tror ikke at villaejerne “gemmer sig mere bag store fladskærme” end lejere i byerne. Næsten tværtimod, villaejerne har nok lidt mere af se til i haven o.s.v.
Men som een skriver er det nok det TV-kiggeri, med temmelig venstresnoet programmer, TV-serier m.m. der gør at de unge slet ikke fatter hvor hurtigt det lige nu går ned ad bakke med gamle Danmark.
Største kriminalitet i norden.
Udviste kriminelle tager første tog/bus/bil tilbage og fortsætter.
Ufatteligt at Danskerne bliver ved med at finde sig i nedlæggelse af politistationer, landbetjente m.m.
samtidig med at fartkontrol, cykellygter, m.m. sættes der mandskab af til.
Venstrefløjen er tæt på at have opnået det som kultureliten satte sig som mål fra 1968.
Folk emigrerer, firmaer tager til Polen, Tyskland o.s.v.
Men med en “vækst-erhvervsminister”, der ikke kan lide Erhvervslivet og en udenrigsminister der ikke véd, hvor Mali ligger, en justitsminister der INTET foretager sig og en statsminister der kun forbereder sit fremtidige job i EU – SÅ skal det jo gå galt. Så HVOR længe de dejlige villaveje/villaer/sommerhuse lever er nok et temmelig svært spørgsmål at svare på.
Jens Christian Grøndahl.
Har aldrig hørt om ham, så en stor forfatter kan han vel ikke være. Vel, nu har Danmark heller ikke fostret nogen større forfattere de sidste årtier. Skulle artiklen i Jyllands-Posten være en norm for hans forfatterskab, vil åndspygmæ nok passer meget godt på ham selv.
Ellers har du igen fostret et virkelig godt indlæg.
Ellers kun at sige, vi på villavejene trives aldeles udmærket, og mærker ikke meget til den fremherskende Jantelov.
Grøndahl og Co’s nedrakning af parcelhusdanmark bunder i virkeligheden i personlige frustrationer.
De ville så gerne, at vi allesammen stemte mindst radikalt, og gerne lidt mere til venstre.
Når det ikke sker, må det nødvendigvis være fordi en stor del af danskerne, nemlig dem som har deres egen lille bolig på egen jord, er intellektuelt dovne og selvtilstrækkelige.
At den manglende opbakning til Grøndahl, Carsten Jensen og deres projekt kunne skyldes et aktivt oplyst valg, lader sig naturligvis ikke antage…
Under Thatcher privatiseredes en stor del af de nedslidte lejekaserner i de engelske byer. Lejerne blev til ejere, og vendte aldrig tilbage til Labour.
Der sker nemlig det, at når man først har prøvet at eje noget, går det op for ern hvor hjernedødt det kommunistiske og socialistiske projekt egentlig er.
Man bliver kort sagt temmelig tilfreds og tryg ved tilværelsen. Når man betænker, at oprøret som bekendt kommer fra de utilfredse, kan Man sagtens forstå Grøndahls frustrationer.
Ak ja, det er vist den berømte “sammenhængskraft” i Danmark, der mangler!
Ærlig talt:
De første 20 år i mit liv boede jeg i en landsby – alle kendte hinanden.
Så boede jeg i lejlighed i København i 6 år – men kendte ikke naboer, nedenboere, overboere, genboere – og ingen var interesserede i kontakt!
De sidste over 30 år har jeg boet på villaveje – 3 forskellige steder – med ligusterhæk. Mærkeligt at alle også her har kendt hinanden!!
Mon ikke der er visse fordomme, der florerer?
Det billede af et villakvarter viser forskelligheden, for der er ikke to huse der er ens.
Så hvorfor betragtes livet her af de røde “kulturpersoner” så negativt er mig en gåde, men det må vel ses som som et generationsoprør. Men var det ikke snart på tide at de forliger sig med deres ophav og vokser op og får et liv. Problemet er vel at de ungdommelige drømmerier om retfærdighed fandt forklaringer og forståelse i socialismens forklaringer om et tusindårsrige hvor alle ville leve lykkeligt til deres dages ende med retfærdighed og trivsel for alle bare vi fik ligeløn og lige dit og dat. Parcelhuskvarteret ødelægger denne idyl fordi det giver udtryk for at man har nok i sig selv, disse afgrænsede enklaver.
Problemet er at socialister aldrig bliver voksne og får øjnene op for livets realiteter.
Forleden fyrede forandinden for SF og minister for erhverv og vækst en svada af om at erhvervslivet koncentrerede sig for meget om vækst og for lidt om fællesskabet. Ja go dav do, hvis man ikke koncentrerer sig om vækst hvordan kan man så skabe flere arbejdspladser. Ja, hvad forstår en rød pædagog sig om realiteternes verden.
Nu kom Rifbjerg selv fra et villakvarter og så vidt jeg ved så lever hans søster der stadigvæk. At han fandt sig sit eget enklave ud i det spanske for at få ro til sine uladelige rablerier, har ikke givet ham nogen realitetssans.
En gang imellem får man den tanke at socialister tror at man kun kan være socialist hvis man bor i en betonsilo.
Jo da, konformismen er udbredt blandt de røde.
Selv det at blive over fyrre giver dem ikke frihed til selvstændige tanker når man er stærkt troende.
Så derfor bliver de ved med at ævle om deres barnetro.
Sidder her og smiler lidt for mig selv… lidt selvfed efter at have lavet vellykket aftensmad, der har fået megen ros.
Maden blev selvfølgelig lavet fra bunden, og der var skam rigtige økologiske krydderurter i – dette er moderne, der hvor jeg bor.
I virkeligheden kunne Grøndahl have brugt et andet segment, som synonym for det åndsforladte. Som det var, valgte han at bruge et gammelkendt synonym – parcelhus-kvateret.
Det interessante i Grøndahls fortælling, er, at han har fået den udgivet i en landsdækkende avis, og at genren – den revolutionær-filosofiske – tilsyneladende er ved at komme igen… smiler… altså at den litterære del af samfundet nu begynder at brokke sig, og det ikke kun er os, der skriver holdninger til forskellige blogs.
Synes i øvrigt, jeg kan genkende et par af sætningerne fra en anden blogger, der til tider har skrevet et par indlæg i en eller to af dine blogs.
Hvem ved, måske går vi en spændende tid i møde.
Bare de dog ville betale deres lån tilbage(selv og med renter). Så ville meget være nået – Men det vil de jo ikke.
Anyway – Det helt afgørende demokratiske problem vi har i Danmark er, at der ikke er een eneste lejer i folketinget(resultatet er da heller ikke til tage fejl af).
At man så alligevel, mod bedre vidende, tillader sig at kalde det et repræsentativt demokrati??? Det viser blot hvor korrupt det hele er skruet sammen.
ytringsfrihed – ja – det er bare ærgeligt – man ytrer sig om noget – man ikke har en disse forstand på -
Hvor kan man låne penge – uden renter – hvem er det der har rentefrie lån???
vi betaler rigeligt i skatter – værdi af egen bolig -
hvorfor det .
hvornår skal der betales værdi skatter af- maleri samlinger-
antikviteter – guld . og andre værdier – hvorfor er det kun boligejerne ???-
“Hvad er forskellen på at være “borgerlig” og “småborgerlig”? ”
Hvor ondt i røven man har over hvordan andre lever deres liv. Hos småborgeren sidder loftet ca. i knæhøjde.
Hvad er det Tom Jensen, på vegne af Jens Christian Grøndahl(!), kalder danskerne her, symboliseret ved ”parcelhuskvateret”? Tom Jensen kalder dem ikke ”det tavse flertal”, men ”den gemene hob”. Det er hans ordvalg, Tom Jensen’s altså.
Jeg vil lige understrege, at jeg aldrig har læst noget af Jens Christian Grøndahl, eller af Rifbjerg eller fr. Brøgger o.s.v., men det behøver nu ikke at være Grøndahl’s eller de andres skyld. Jeg er aldrig kommet videre end til Henrik Pontoppidan og Johannes V. Jensen. Dette lidt umage par. Jeg er nemlig fra Jylland, Sønderjylland sågar.
Men, min pointe er her, at jeg finder Tom Jensen ulideligt forudsigelig med alle hans ”opråb” til, med hans egne ord, ”den gemene hob” – der er et noget mere vulgært, og ikke mindst krigerisk, ordvalg end Nixon’s ”det tavse flertal”.
Hvorfor gør han det, Tom Jensen altså? Det ved jeg selvfølgelig godt, men gider ikke at gentage det, for jeg ved ikke hvilken gang.
@ j nielsen!
“Hvad er forskellen på at være borgerlig o.s.v.”. Aner det ikke – men hos “ikke-borgerlige” sidder loftet vist lidt under ankelhøjde!
“Grøn” misundelse altid!
@j nielsen, 22. januar 2013 kl. 20:26
Nu har Tom Jensen brugt udtrykket “småborgerlig” et par gange eller tre.
Derfor spurgte jeg.
Engang betød “småborgerlig”, at en familie fra arbejderklassen forsøgte at kopiere en borgerlig familie (måske fordi man var kommet til penge), men tydeligt afslørede sig selv ved at have “en dårlig smag” i møbler, gardiner, bøgerne i reolen etc.
Og dermed nedsættende blev kaldt “småborgerlig”.
I dag siger mange det (så vidt jeg forstår) om alt borgerligt.
Dermed er præfixet “små-” jo blevet overflødigt. Så hvorfor ikke bare sige “borgerligt”?
Tom Jensen enig i mange af dine synspunkter. Mange af os ligusterfacister er faktisk opvokset i byerne og har taget vores uddannelse og stræbt efter at vores familie og især børn skulle have bedre boligforhold end vi selv var opvokset med. Politisk var vi nok lige så “røde” som kritikerne, men efterhånden har mange nok skiftet standpunkt efter erfaring og indsigten har meldt sig. Det er måske det man nu klager over mere end boligformen. De huse og villaveje jeg har boet på i et langt liv var befolket af mange forskellige folk og synspunkter, men selvfølgelig er vi nok i forhold til bymennesker noget mere “kedelige” efter lang arbejsdag og tit lang og besværlig transport så roen indpasser sig naturligt efter en normal arbejdsdag. Endvidere når man ejer sit eget hus skal dette også vedligeholdes tit af en selv det behøver man tit ikke i byerne. Så man har mere fritid ved et byliv. Parcelhusfolket skal man efter min mening ikke andet end beundre jeg tror at det i stort omfang er dem som holder samfundet sammen, men det er måske også det der reelt er problemet. Er nu indvandrer i et andet land som 71-årig ikke fordi det parcelhus og område jeg boede i ikke var optimalt, men fordi man stort set ikke i DK kan klare sig økonomisk som alm. folkepensionist i et parcelhus selv uden lån.
@Troels Pedersen
“Jens Christian Grøndahl. Har aldrig hørt om ham, så en stor forfatter kan han vel ikke være.”
Er man kun er stor forfatter, hvis man er en, du har hørt om?
@ Niels Juul Hansen!
Bortset fra at denne blog egentlig handler om noget helt andet end Jens Christian Grøndahl – så kender alle ham vel!
Har han ikke været nomineret til Nobels litteraturpris 5 gange? Virkelig stor forfatter – med meget udsyn! Naturligvis ikke begrænset af en ligusterhæk – men kun af genboejendommen!
Det siges, at Folketinget afspejler befolkningen – og åndspygmæer? Ja, så er det nok kun åndspygmæer, der har ladet sig opstille i disse slunke partiforeninger, som vi kan stemme på.
Så Grøndahl burde da selv stille op?
Eller også har han siddet med snuden for meget i papirarkene og de mere ånds-for-højrøvede pamfletter
el lign.
Men – det er alt-i-alt almindeligt, at vi betegnes som provinsielle og åndsforladte. Så det skal nok passe – i hv f hvis man vil tale til stodderen og kællingen i folk fremfor at se, hvad jeg selv plejer at sige:
Vi er en befolkning på kun 5 mill. mennesker. Vi kan befolkningsmæssigt i antal stadig ligge i Hambur, og jeg mener, at vi har drevet det vidt med også de ting, vi endog er berømte for.
Folk arbejder også for at kunne være tilfredse i tilværelsen, og den oprindelige arbejderklasse er kommet med op i den forhadte middelklasse. Nogle skal nok sove ved kakkelbordet endnu – men nok de færreste.
Ellrs må vi klage til uddannelsessystemet og ikke mindstforældre for opdragelsen af vore børn, hvis vi er røget ned i et fordummelsens ‘aristokrati’.
Ellers er der vel blot at sige: Sådan er det!
Vi findes ikke bedre, hvis man vil se det så skidt altså!
Og A. Eriksen.
Det socialistiske mantra er: Hvad ikke alle kan få, skal ingen have.
Det liberale mantra er: Bare jeg kan få, er det ligemeget med alle andre.
Det småborgerlige mantra er: Hvad jeg ikke kan få, skal ingen andre heller have.
Det gælder osse ankelsokker.
Hele venstrefloejen er i business for, at skabe loosers. Det er hele deres politik saaledes, at de har en eksistens berettigelse, naar de skal tage ‘haand’ om alle taberne. Selv middelklassen – ‘ligusterfascisterne’ – goer de afhaengig af public funds. Uden boernechecken kan de nemlig ikke overleve.
Saaledes har man i DK opbygget et fascistisk fordelingsformynderi – kald det helvede – hvor 880,000 offentlige ansatte (mange af dem er ligusterfascister) sidder og behandler tabere, og fordeler advokatens haardt tjente skaller over til afdelingschefen, og afdelingchefens haardt tjente skaller over til sekretaeren osv osv – alt imens man fra politisk hold haelder en masse importerede indvandrer-loosers on-top af hele dette roevsyge idioti!
Socialdemokratiet startede det utopiske morads (hjernevaskelsen); – behagede og forkaelede befolkningen til ikke, at yde men at nyde. Hoejrefloejen blev tvunget til ogsa, at ‘turn’ venstreorienteret, og lade de glade vanvid staa til.
Parcelhusejerne er saaledes over aarene blevet afrettet, med skraemme kampagner og erkendelsen af, at der intet politisk alternativ er i Danmark; – Uanset om man stemmer paa S eller V, resultatet er det samme – polimikken er den samme – skraemme kampagnen den samme – gruppepresset det samme.
Saa hellere vaere apatiske; – foelge trop og bravt afgive 70% af den haardt tjente indkomst til ‘pygmaerne’, og holde kaeft……lade dem braende det hele…..’in the name of Status Quo’.
De faa – godt 29% – der stadigt har modet til, at pifte en smule op, stemmer paa DF og LA, men i bund og grund er disse to partier ogsaa venstreorienteret, saa her er farvenuancen minimal.
Naeh – saa hellere lade ligusteren vokse vildt – gemme sig i parcelhuset, og glo paa Dirty Harry; – for bag ligusteren kan vi alle vaere som ham, for han har da idet mindste political uncorrecte nosser nok til, at aendre paa situationen, vaere en haard negl og sige ‘go on make my day’ til ‘pygmaerne’, og bruge skaeldsord om alt og alle – og i sidste sekvens komme godt fra det hele.
@ Søren Revser!
Lidt fakta er vel ikke af vejen! Glimrende analyse i øvrigt af dig – men med modifikationer: Ingen sidder rentefrit i et hus, medmindre der ingen lån er!
Der skal betales ejendomsværdiskat og ejendomsskat -uanset om ejendommen er købt kontant eller ej!
Eksempelvis har jeg en ubebygget, aldrig belånt sommerhusgrund – der uden offentlig tilslutning af nogen art – har kostet ca. 1/4 mill.kr. i ejendomsskatter i min ejertid.
Mon der ikke er nogle i lejeboliger, der har fået boligtilskud også i den størrelsesorden over en årrække?
Hold så op med den jammer!
@ j nielsen!
Jeg kan faktisk ikke se den store forskel på det “socialistiske” og det “småborgerlige” mantra!
Men hvor der er forskellige meninger må de jo “brydes” – forhåbentlig i en relativ forsonlig tone.
Endnu engang: Tak for din nytårshilsen!
Originalen har tilsyneladende opnået det han ville -
omtale- omsætning – af hans elendige værk.
Hans udfald mod Husejerne er lekture til den røde ubegavede
befolkning – hvor ellers.
Mine naboer er Ingeniører – Revisorer – IT folk – osv
vi er alle vedkommende -men totalt indiferente overfor -
hvad nulliteter må mene -synes-tænke -tro – + en latterlig FORFATTER .
Hvor er det vi hørt til bevidstløshed – JOURNALISTER sætter deres X generelt – vel derfor de befatter sig med
et moderne liv – hvad det så er – regeringen kalder sig også moderne.
Hvad med en tur ud og se på virkeligheden – de umoderne
SYGEHUSE – med dødsyge patienter.
Axel Eriksen og J. Nielsen
”Jeg kan faktisk ikke se den store forskel på det “socialistiske” og det “småborgerlige” mantra!”
Må indrømme, jeg også har tænkt dette… ud fra devisen, at socialisme har en tendens til at ændre arbejderens vilkår, så arbejderen kan leve som middelklassen.
Det gør vel de fleste indbyggere i DK til “småborgerlige”
At jeg så ikke har noget imod, at forholdene for arbejderklassen har ændret sig siden 50′erne er en anden sag.
Jeg er godt klar over, at Tom har fremhævet “liguster-samfundet” i sin blog… men det er vist ikke det Grøndahl forsøger at sige.
Jesper Høegh
Har lidt svært ved at forstå, at uenighed skal udmunde i tilsvining – og kan slet ikke forstå bemærkningen vedr. sygehuse og dødssyge patienter i sammenhæng med bloggen.
@ Jesper Høegh, 22. januar 2013 kl. 19:25
Hvis Danskerne var Muslimer, saa skulde de ikke betale Renter for at laane Penge, fordi, det er forbudt at forlange Renter naar man er en Musim.
Og, hvis de vil have bedre lov og orden i Danark, saa kan de bare bruge ‘Shariah’ loven, som Muslimerne bruger, og hugge Hander of Fodder af alle Tyve og Roverer, samt halshugge alle Morderer.
Og, kun betale 2-1/2% i Skat af ens netto inkomst, som det er under Islam lovgivning.
Balther og Brage
dit intellekt er i særklasse -
Katja Petersen
fatter ??? hvad er det du ikke fatter -
det er de røde der fortærer misundelsens brød -
De dødsyge patienter – fortjener Journalisters opmærksomhed-tilstedeværelse for beskuelse af de faktiske
forhold – de er godt og grundigt tilsløret for befolkningen,
Derfor er det Journalisters opgave -
Småborgerlig blev opfundet dengang der var noget der hed galoperende inflation, og som satte turbo på parcelhusbyggeriet. Og hvor man nærmest blev betragtet som lidt af en jubelnar – hvis man ikke købte et hus eller en grund. 72-78.
Der var mange der ret hurtigt følte sig ”nyrige”, da den månedlige ydelse ret hurtigt blev reduceret til peanuts. Efter et par år på havregrød – så sad man på flæsket, og følte sig lidt finere end man ellers havde været, og kunne rask væk låne i friværdien.
Det var ”arbejderklassen” der blev gjort småborgerlige, fordi de kunne lugte guld forude, og aldrig havde været borgerlige, og som nu så sig selv som småkapitalister – og stemte på Fremskridtpartiet.
Men begrebet og forskellen er efterhånden blevet udvandet og udvisket, grundet mangfoldigheden i samfundet. Begrebet er kort sagt røget på ”museum”, og har ingen praktisk værdi som redskab i klassekampen.
Der er en masse vedligehold ved et hus med have, og der er ingen småborgerlige med eget hus i min omgangskreds. Og hvis der skulle være nogle derude, så må de være gået under jorden.
Når man skriver en bog, kan det godt betale sig, at tage skyklapperne af, specielt hvis man er forfatter og på finansloven. Det lugter lidt af ”slæbesild”, der er i alt fald ikke sparet på brødet.
Henrik Knage
God beskrivelse – har dog oplevet lidt af det småborgerlige i KBH… smiler… da en del af kommunens huse blev solgt som andelsboliger.
Min egen lille teori om, hvorfor Grøndahl bruger Liguster begrebet, er, at han giver samfundet en opsang.
Tror man skal huske på, at selv Sovjet Unionen var betaget af modellen i DK… at arbejderen i 70′erne havde eget hus, og mad på bordet var ganske specielt.
Var barn i et intellektuelt miljø i 70′erne, og noget af det jeg husker, er samtaler om arbejderens ret… Er ret sikker på, revolutionen skulle komme fra arbejderen. Et argument i denne kreds var, at arbejderen var så undertrykt og arbejdsom, at denne ikke havde tid til at begå en sådan revolution… smiler… måske forsøger Grøndahl at fortælle, at revolutionen blev en stille omvæltning, og at arbejderen sådan set ikke begyndte at tænke tanker… arbejderen købte i stedet for en Weber-grill og en havetrampolin.
I min verden er der god grund til, at Grøndahl brugte ligusterbegrebet.
Og, kun betale 2-1/2% i Skat af ens netto inkomst, som det er under Islam lovgivning.
Skrevet af Balther Jensen.
Tja, så har de heller ikke den velfærdsstat som Dk; men det er vel derfor, du bliver her, så kan du slippe for at arbejde og alligevel blive underholdt!
Nu har jeg arbejdet i Mellemøsten gennem en årrække, så dette med dine rentesatser, kan du godt få korrigeret, da det ikke har noget med virkeligheden at gøre.
Vrøvl og sludder, som alt andet hvad du disker op med af dødssyge fantasier.
Der bliver stjålet ex. i Saudi Arabien som andre steder, pudsigt nok har jeg aldrig set nogen med en manglende afhugget hånd.
Grøndahls kritik er jo en ren anakronisme – hvorfor gøre et stort nummer ud af det?
Virkeligheden er en helt anden ensartethed: det moderne parcelhuskvarter er befolket af skaffedyr. Begge forældre arbejder og betaler topskat, ejendomsskat, renter og afdrag. Børnene passer deres skole og fritidsjobs. Håndværkere beskæftiges løbende med renovation af tage, vinduer og opførsel af carports. Nye køkkener installeres. Fladskærme og computere indkøbes i stor stil, ja – med 25% moms. En eller to biler – indkøbt med en afgift på 180%. Der rejses et par gange om året. Kort og godt: Det er ligusterfascisterne der holder gang i samfundet – og betaler Grøndahls bibliotekspenge og hans tilskud på finansloven. Og vi under ham gerne den ytringsfrihed han så vælger at bruge til at bide den hånd der fodrer ham. Vi ydere har for travlt med at financiere velfærdsstaten til for alvor at lade os provokere af en nyder.
@ Katja Petersen!
Måske har du ikke helt uret…smiler…men hvorfor så skælde ud på det!
I min familie har vi i generationer ejet vores eget hus/hjem…griner…ja, helt grinagtigt
Er det så ligefrem en forbrydelse, at andre der er opvokset i en lejekaserne måske også gerne vil det…smiler…naturligvis kunne de vælge en hæk af “rød”bøg! Så var det slået fast – “småborgerlige abejdere”, der var kommet til penge…dæmpet latter!
Når den innovative klasse – nåh nej, den “kreative” klasse personificeret her ved Grøndahl kommer til orde , så må både smil og latter komme til kort…stort larmende latterbrøl!!
Aksel Eriksen
Sidder også og skraldgriner – sagde jamen dog, lille pige, og min syge datter reagerer, da hun tror, jeg taler til hende.
Grøndahl anfægter jeres (og mit) manglende mod… smiler… det er din fortolkning, der gør, du tror han angriber dig som person.
Han angriber dit (og mit) manglende mod til at ændre det, vi er utilfredse med i samfundet – både du og jeg sidder foran en pc og skriver holdninger. For mit vedkommende vil jeg i morgen gå på arbejde, vil tænke på, hvad vi skal have at spise, handle ind, hvilken fødselsdage barnet skal til i weekenden osv.
Det er der ikke noget forkert i – det er hvad der skal gøres.
Personligt synes jeg, det er rart at blive rusket lidt op… også selv om det kan virke provokerende.
Hej Ulf
Nu ved jeg godt du ikke er stoerste fan af Tom Jensen, men han har nu en pointe omkring parcelhusejernes apatiske politiske liv pt – specielt – i en tid hvor du lige nu ved selvsyn kan se, hvor ad helvede til, det gaar hjemme i andedammen.
Anyway – ich bin wieder zu hus – Godt Nytaar – og kom hjem til den virkelige verden i god behold!
Hej Axel.
”Jeg kan faktisk ikke se den store forskel på det “socialistiske” og det “småborgerlige” mantra!”
Det kan jeg godt. Det ene er drevet af (overdreven) retfærdighedssans, det andet af misundelse.
Det første er en forælder der står med fire unger og kun tre is. Ingen får is.
Det andet er den samme forælder der nu står med fire is. Igen får ingen is … for så er der jo ikke nogen til ham selv.
Forskel: 1 is.
ps.
Den liberale forælder spiser alle isene selv.
@ j nielsen!
Såmænd ikke helt forkert:
“Socialisten” med de tre is og fire børn smider isene ud. Hvad alle ikke kan få – skal ingen have – og pyt; det er jo andre der har betalt!
Hvad “småborgeren” gør med de overskydende is ved jeg ikke!
Den “liberale” siger: Hej unger, nu har farmand for egne penge købt fire is – I giver ham vel en bid hver?
Her står de så – eliten af forfattere, tekstforfattere, klatmalere, billedkunstnere og skuespillere på lange lige rækker, og gør sig lommefilosofiske tanker om havetrampoliner, horisonter og ligusterfascister. Den samme elite der ikke er i stand til at blinke med øjnene, når de står ved kasse 1 (finansloven) – højeste førtidspension uden andre mén end at kunne stave til småborgerlig parcelhusejer, uden videre horisont. Samme elite, som man skulle tro var i stand til at finansiere sig selv – for et eller andet må de dog kunne, siden de er elite. Jo – de kan noget – de kan svinge det strygefri, velpolerede danske flag, som de selv er en del af, over tilsyneladende ens tænkende parcelhusejere, der står på tærsklen til at blive til støv i deres grå, grå, grå verden, med kakkelbordet som eneste redningsplanke.
Det er næsten for letkøbt. Der er sandsynligvis kun et land i verden, hvor lommefilosofi er på finansloven – normalt forgår den slags i fritiden.
Hej Karl
Ja tak!
Og ja, det er sandt nok, min tillid til vores ”gode hyrde” Tom Jensen kan ligge på et meget lille sted. Så jeg tilhører blot ”den gemene hob”, der ifølge undersøgelser, i Danmark, har endog meget ringe tillid til journalister og politikere. De samme journalister og politikere, naturligvis, der løbende belærer os om, at vores unikke grad af tillid til hinanden er et vigtigt element i vores ”sammenhængskraft”. Danmark i en nøddeskal af upåagtet dobbeltspil.
Jeg tog såmænd forleden ned på Dybbøl Banke for at tænke videre over det, herunder spørgsmålet om vi er spændt ud, historisk og idag, mellem grænseløs selvovervurdering og -hævdelse og samtidig trang til underkastelse, tilbedelse, idag som som yankee-pudler, altså. Disse store spørgsmål som tyskerne, eller var det allerede preusserne(?), formulerede med ”die dumme Dänen” og Shakespeare med ”There is something rotten …”.
Det eneste, jeg i denne sammmenhæng tidligere har hæftet mig ved omkring denne Grøndahl, som Tom Jensen her, set med mine øjne, forsøger at begå karaktermord på, er at Grøndahl indledningsvis – og så usædvanligt for en (aner)kendt forfatter, forstod jeg – bakkede op om vores invasioner af Irak og Afghanistan, i yankee’ernes slipstrøm – hvad naturligvis blev hilst med begejstring af den ”lejr” eller ”retning” inden for dansk åndsliv, eller mangel på samme, Tom Jensen tilhører som fremtædende vogter, ja, Grøndahls udmelding blev nærmest hyldet som et gennembrud, nu var den hjemme. Hvorefter samme Grøndahl vendte på en tallerken, hvad man naturligvis ikke gør ustraffet, i Danmark. Det går jo for Gudsbespottelse, i Danmark, det at være ”anti-amerikaner” – et kort der trækkes ligeså hurtigt som en seksløber. Sådan er det. Eller sagt på en anden måde: Ville Tom Jensen have kastet sig over Grøndahl med udgangspunkt i et interview i JP, hvis Grøndahl fortsat havde fastholdt sin støtte til vores ”missioner”?
Jeg kan ikke få det til andet – end et nej.
Nu nyder jeg jo det store privilegium, når jeg er i Danmark, at kunne slå mig ned i det udkants Danmark, jeg er rundet af, og hvor jeg bliver hilst velkommen hjem, i en fjern afkrog, hvor tilliden til journalister og politikere endog kan ligge på et yderst lille sted. Hvorfor jeg (også) her kan ånde som et frit menneske.
Ikke desto mindre, jeg glæder mig særdeles til, at vi atter mødes. Og, hvor den helt store anledning, snart melder sig!
@a eriksen
Jeps, den liberale ser det sgunok ikke som et problem at der er en is for lidt. Der bliver bare lagt tre is på bordet. “Det finder I selv ud af.”
Fik du ingen is? Kom du sidst? Det må du hellere undgå næste gang. Ik’os stump?
Sådan kunne man osse klare det i skolen. Hvorfor skal der absolut være stole og borde til alle? Det lærer man ingenting af. Livets lektie.
Det samme med karakterer. Man “får” karakterer. Bare sådan uden videre. Hvorfor dog det. Næ, du, seksogtyve karakterer til otteogtyve elever. De der kommer først til fadet får karakterer. De der kommer sidst får ingen.
Sådan kunne det være hele vejen rundt. Det skal nok sætte fut i ungerne.
@ Chr. O. Jensen, 23. januar 2013 kl. 12:58
Zakat
Charity is not just recommended by Islam, it is required of every financially stable Muslim. Giving charity to those who deserve it is part of Muslim character and one of the five pillars of Islamic practice. Zakat is viewed as “compulsory charity”; it is an obligation for those who have received their wealth from God to respond to those members of the community in need. Devoid of sentiments of universal love, some people know only to hoard wealth and to add to it by lending it out on interest.
Islam’s teachings are the very antithesis of this attitude. Islam encourages the sharing of wealth with others and helps people to stand on their own and become productive members of the society.
In Arabic it is known as zakat, which literally means “purification,” because zakat is considered to purify one’s heart of greed. Love of wealth is natural and it takes firm belief in God for a person to part with some of his wealth. Zakat must be paid on different categories of property — gold, silver, money; livestock; agricultural produce; and business commodities — and is payable each year after one year’s possession. It requires an annual contribution of 2.5 percent of an individual’s wealth and assets.
Like prayer, which is both an individual and communal responsibility, zakat expresses a Muslim’s worship of and thanksgiving to God by supporting those in need. In Islam, the true owner of things is not man, but God. Acquisition of wealth for its own sake, or so that it may increase a man’s worth, is condemned. Mere acquisition of wealth counts for nothing in the sight of God. It does not give man any merit in this life or in the hereafter. Islam teaches that people should acquire wealth with the intention of spending it on their own needs and the needs of others.
“‘Man’, said the Prophet, ‘says: My wealth! My wealth!’ Have you not any wealth except that which you give as alms and thus preserve, wear and tatter, eat and use up?”
The whole concept of wealth is considered in Islam as a gift from God. God, who provided it to the person, made a portion of it for the poor, so the poor have a right over one’s wealth. Zakat reminds Muslims that everything they have belongs to God. People are given their wealth as a trust from God, and zakat is intended to free Muslims from the love of money.
The money paid in zakat is not something God needs or receives. He is above any type of dependency. God, in His boundless mercy, promises rewards for helping those in need with one basic condition that zakat be paid in the name of God; one should not expect or demand any worldly gains from the beneficiaries nor aim at making one’s names as a philanthropist.
The feelings of a beneficiary should not be hurt by making him feel inferior or reminding him of the assistance.
Money given as zakat can only be used for certain specific things. Islamic law stipulates that alms are to be used to support the poor and the needy, to free slaves and debtors, as specifically mentioned in the Qur’an (9:60). Zakat, which developed fourteen hundred years ago, functions as a form of social security in a Muslim society.
Neither Jewish nor Christian scriptures praise slave manumission by raising it to worship. Indeed, Islam is unique in world religions in requiring the faithful to financially help slaves win their freedom and has raised the manumission of a slave to an act of worship — if it is done to please God.
Under the caliphates, the collection and expenditure of zakat was a function of the state. In the contemporary Muslim world, it has been left up to the individual, except in some countries in which the state fulfills that role to some degree. Most Muslims in the West disperse zakat through Islamic charities, mosques, or directly giving to the poor. Money is not collected during religious services or via collection plates, but some mosques keep a drop box for those who wish it to distribute zakat on their behalf. Unlike the zakat, giving other forms of charity in private, even in secret, is considered better, in order to keep one’s intention purely for the God.
Apart from zakat, the Qur’an and Hadith (sayings and actions of the Prophet Muhammad, may the mercy and blessings of God be upon him) also stress sadaqah, or voluntary alms-giving, which is intended for the needy. The Qur’an emphasizes feeding the hungry, clothing the naked, helping those who are in need, and the more one helps, the more God helps the person, and the more one gives, the more God gives the person. One feels he is taking care of others and God is taking care of him.
Skriv en kommentar