Gotcha!

Af Tom Jensen 157

Rundt på de sociale medier har de seneste dage i rundhyl kørt et angiveligt frygtelig pinligt klip med den danske statsminister Helle Thorning-Schmidt, som i Oslo i forbindelse med tildelingen af Nobels Fredspris til EU i et kort øjeblik falder ud af rollen og giver den som starstruck fan. Det sker, da hun på vej ind i sin bil pludselig opdager skuespilleren Sarah Jessica Parker give autografer til en hob og straks springer ud af vognen igen og hen til TV-stjernen, hvor hun udbryder: ”I’m the prime minister of Denmark!”. Og muligvis selv beder om en autograf.

Jeg orkede ikke at se klippet før her til aften. Man havde sine anelser. Men nu er det så gjort. Samtidig har jeg studeret nogle reaktioner. De er interessante. Måske endda sigende.

Optrinnet har fået det værste frem i selv ellers fornuftige, besindige mennesker. Søren K. Villemoes, journalist og kommentator Weekendavisen, skrev på facebook: ”Et helt utroligt klip. På ét minut bliver alle Helle Thornings problemer med at bestride embedet som statsminister klare.”  Peter Nedergaard fra Københavns Universitet konstaterede samme sted: ”Celebrity politics eller politikkens degenerering”. Den konservative Rasmus Jarlov skrev: ”Tænk at popkulturen har sejret så stort, at det er Danmarks statsminister, der bliver fjantet og beæret over at få lov at tale med en amerikansk tv-stjerne og ikke omvendt. Demokratiet har efterhånden ikke meget selvrespekt.”

Klippet blev også formidlet af etablerede medier. Herunder public service stationen DR, der næsten hørbart fnisende konstaterer, at man kan ”se i videoen for oven en meget begejstret statsminister”, mens ekstrabladet.dk melder om ”vild debat på nationen.dk” med de fleste på den side der finder den lille scene ødelæggende for statsministeren: ”Igen er HTS direkte pinlig i sin opførsel. Hun opfører sig jo som en lille pige, der ser sit idol. Der er ikke meget statskvinde over det der”, som en Pia H. formulerer det.

Nu er vi jo givet her ude i et tilfælde af smag og behag. Den enes pinlighed er den næstes naturlighed. Men alligevel er der for mig at se noget forstemmende over hele forløbet. Hele debatten. Hele den instinktive reaktion med at læse sin egen politiske modvilje og alle sine fordomme mod landets statsminister ind i en åbenlyst harmløs situation. Som netop takket være den uhyre negative opmærksomhed ikke længere er harmløs.

For det er muligt at Helle Thorning-Schmidt et øjeblik forvandler sig fra statsminister til celebrity-struck tween. Men kan man med sin seriøsitet i behold på nogen måde læse hendes kvaliteter som regeringschef ind i et 30 sekunder langt klip som dette? Ja, synes mange at mene, mens de godter sig over, at statsministeren åbenbart nu dokumenterbart har lige så lidt format, som de mente i forvejen.

Jeg finder, at der er meget man kan skose Thorning for. Et par eksempler: Hendes regering har hævet flere skatter, og hun opleves af mange ministre tilsyneladende som en svag og fjern regeringschef, der ikke for alvor sætter nogen politisk retning. Det kan derfor meget vel være, at statsminister Thorning ender som en bleg figur i danmarkshistorien. Men at bruge dette klip til at underbygge den fornemmelse er ikke alene billigt. Det kan faktisk ende med at være betegnende for en syg samfundskultur.

I amerikansk journalistik findes der en genre, som hedder gotcha!-reportage. Den handler om at fange særligt politikere, men også andre mennesker med stort ansvar, på det forkerte ben. I færd med at gøre noget dumt. Sige noget forkert. Kludre i det. Fra afvigte præsidentvalgkampagnes forskellige faser kan nævnes nyklassikere som Romney og de 47 procent, Rick Perry der under republikanernes primærvalgkampagne glemmer hvilken styrelse han vil nedlægge, og Herman Cain, der bliver tør i munden af forvirring, da han skal udtale sig om Libyen.

Skal kandidater til ansvarstunge embeder kunne deres stof? Ja, det skal de. Men man må også konstatere, at der ud af en medieudvikling, hvor ting bevæger sig i rundhyl i rekordfart ikke mindst på de sociale medier, kan udvikle sig en fejlfinderkultur, som er regulært skadelig for demokratiet. Der gik således ikke mange minutter fra Margrethe Vestager havde sagt ”Sådan er det jo!”, til der var oprettet talrige mobbegrupper på facebook, hvor borgere kunne skrive under på anklager om økonomi- og indenrigsministerens menneskefjendske kynisme.

En demokratisk kultur, hvor politikere bedømmes på deres eventuelle banale fodfejl snarere end på deres politiske resultater eller det modsatte, er ikke nogen sund kultur. Det er en syg kultur. Den fremavler politikere, som ikke tør, men tier. Den fremavler politikere, som vælger den sikre, fokusgruppe-blåstemplede vej snarere end at lede. Den fremavler politikere, der gennem medierne møder befolkningen stive, kontrollerede og stagede i deres brug af de samme fraser om og om igen. Den fremavler politikere der i panisk angst for, hvordan formen på deres egen skygge mon vil blive udlagt, kæmper for slet ikke at kaste nogen.

Hvilket ikke burde overraske, for vi kender fænomenet fra andre sider af livet. Børn der opdrages med verbale slag over fingrene, hver gang de begår en lille fejl eller træder skævt, risikerer at ende som ydmygede og duknakkede voksne, ikke som selvbevidste individer, der tør folde vingerne ud og være sig selv. Mange ægteskaber går til i ægtefællers ofte gensidige, småtskårne fejlfinding, og så krakelerer det, for ingen kan jo i længden holde det ud; den beklemte, knibske evindelige påpegning af ens fejltrin og mangler, den selvgode moralske overhøjhed, der i virkeligheden er en del af trangen til at anholde og udstille, hver gang andre snubler en smule. Også i erhvervslivet er det almindeligt anerkendt, at god ledelse ikke er at udbrede en fejlfinderkultur som betyder, at ingen vover et øje i frygt for den nedværdigende irettesættelse fra den emsigt kontrollerende chef.

Som statsminister må man tåle en del. Herunder at blive latterliggjort på grund af et fjoget klip. Men at læse andet ind i det end at Thorning godt kan lide en skuespiller og derfor ville hilse på – det er det samme som at melde sig ved fronten i en politisk fejlfinderkultur, der er lige så ødelæggende, som hvis den foregår i familierne eller i en virksomhed, når man fortolker selv det mægtigste ind i det mindste og drager de voldsomste konsekvenser. Helt ærligt, sat under lup, hvem af os ville slippe kønt fra at blive udsat for det?

I Thorning-tilfældet: Hellere en statsminister, der træder en smule ved siden af og derved afslører en absolut uncool side af sig selv end det modsatte: En leder der slet ikke tør træde af frygt for de landminer, der måske ligger klar til sprængning forude. Det sidste er snarere Thornings generelle problem. Kritisér hende for det og for hendes politiske fejltagelser og holdninger snarere end for et øjeblik fanget off guard. Herregud, er det virkelig sådan vi ønsker, det skal være?

 

FØLG MIG PÅ FACEBOOK

FØLG MIG PÅ TWITTER

 

 

 

157 kommentarer RSS

  1. Af Balther Jensen

    -

    @Henrik Knage, 19. januar 2013 kl. 16:24

    Henrik!

    Jeg ved ikke hvor gammel du er, men jeg er nu 81 aar gammel, og jeg kan ikke se nogen stor forskel mellem de nuvarende Danske Embedsmand, og den Danske landsforradder regering og deres Embedsmand, som samarbejded med Tyskerne og de Danske Nazister under Krigen i 1940-45.

  2. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Mon ikke det kan tænkes, at Helle Thorning har brugt lejligheden – ikke for en signatur som første-prioritet – men for blot at komme til at kunne hilse på den berømte skuespillerinde.

    Jeg tror næppe, at Helle Thorning selv (hendes døtre for unge endnu måske) er særligt interesseret i en signatur her.

  3. Af Balther Jensen

    -

    @ Jens Hansen, 18. januar 2013 kl. 19:34

    Jens Hansen:

    Du skriver:

    ” Embedsmændene gør, hvad de får besked på, ligeledes som du måtte, hvis du var på arbejdsmarkedet.”

    Ja, de Danske Embedsmand gor hvad de faar besked paa,
    ligesom Hitlers Tyske soldater, som bare ‘holdt Kaft,Trit og Retning’ og gjorde som de fik ordrer til at gore, inkluderet i at henrette 6 milioner Joder, og uden at have noget personligt ansvar.

    De Embedsmandene,og soldaterne sagde bare. ” Vi fulgte bare de ordrer som blev givet us fra dem som var vores arbejdsgiverer og overordered Politikerer.”

    Det var deres undskyldning for at blive fri for at tage noget personligt ansvar for deres handlinger.

    Derfor siger jeg, de Danske Embedsmand er ikke en skid bedre end Hitlers Embedsmand var.

    Fuldstandig uansvarlige.

  4. Af Balther Jensen

    -

    @ Tom Jensen:

    I’ve a question for you ?

    The former Danish Prime Minister,Lars lokke Rasmussen, claim he is “banging” people on ‘tables’.

    Whom did he “bang”, and were ?

    Did he ” bang ” the present Prime Minister of Denmark, Helle Thorning-Schmidt ? Or, did he “bang” the member of the Danish Parliament, Pia Kjargaard ?

    And, did he “bang” with or without a condom ?

    And, did he “bang” on the tables in the Danish Parliament Building, ‘Christiansborg’, or, were did he do his “banging” ?

    Perhaps the present Danish Prime Minister, Helle Thorning-Schmidt, and the former Danish Prime Minister, Lars Lokke Rasmussen, should go together, and do some ‘banging on the tables’, and then make a B Movie, and they would both be movie stars, and they could call such a B movie ” The Banging Danish Prime Ministers ” ?

    I’m sure, that if the two of them (Lars Lokke Rasmussen and Helle Thorning-Schmidt) made such a B Movie together, ( ‘banging’ on the tables in the Danish Parliament Building in Copenhagen) they would both be very famous, and they would also make a pile of Money on top of it ?

    And perhaps ‘tax free money’ on top of it all ?

  5. Af J Lund

    -

    HTS deltog i Nobels fredspris ceremonien. Det gjorde Sarah Jessica Parker også – sikkert fordi hun havde været vært for fredspris koncerten i december. HTS og SJP var altså deltager i det samme arrangement.

    Der er vel ingen rangorden ved sådanne arrangementer, der gør det pinligt at et statsoverhoved hilser på en anden deltager med “anden rang” – i dette tilfælde at HTS hilser på SJP.

    SJP var vært for fredspris koncerten i december. Arrangørerne af Nobels fredspris koncerten har åbenbart vurderet SJP til at være betydningsfuld nok til at varetage denne funktion. Jeg har svært ved at se pinlige i at HTS hilser på værten for fredspris koncerten.

  6. Af Erik Larsen

    -

    Nej, “j.lund” – du “har svært ved at se nogetsomhelst pinligt ved HelleT.” Hvorfor mon?
    Men som fan lukker du øjnene for at hun “møvede sig” frem foran alle andre for at få en autograf til sine privatskolepiger.
    Det kan ikke være mere pinligt – samtidig med at det altså ikke var en anden “prime minister” eller president hun jagtede. Gud fader bevares, tænk, hvis der var optagelser fra hvordan hun optræder sammen med EU-pamperne!!!
    Men “Hun gjorde det” – som hun sagde på valgnatten!
    Hvad var det lige hun gjorde? = reducerede socialdemokratiet til den mindste stemmeprocent nogensinde!!!! Gik selv mega-tilbage og har idag (se undersøgelse helt aktuel) kun 17% OPBAKNING FRA EGNE SOCIALDEMOKRATISKE VÆLGERE!!!!) Hvad med at se realiteterne i øjnene, hr. Lund???

  7. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    J Lund – 16:30

    Det gør en forskel, at Helle Thorning og Sarah Jessica Parker ikke er inden for og gæster i samme lokale.

    Et statsoverhoved skal ikke stå på ‘trappen’ nedenfor og angle for noget, hvis du kan forstå det påden måde.

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info