Landet ud af ligevejen

Af Tom Jensen 107

Nogle gange går ligemagerne i dette lige, lige land bare skævt af det hele. De synes, vi lever i et dybt uretfærdigt og asocialt samfund, mens det eneste der i global forstand skraber bunden er gini-koefficienten. De råber op om, at de bredeste skuldre skal bære mest, mens de bredeste skuldre slæber hjem til fællesskabet som prustende pakæsler fra morgen til aften. De taler om en ny klassekamp, mens Occupy går til møder med Eivind Kolding i direktørkontorerne hos Danske Bank.

For det var jo, hvad der skete i dag. Occupy lod sig invitere til møde i Danske Band. Eivind Kolding – eller ”Eivind”, som Occupy-folkene konsekvent nøjedes med familiært at kalde ham efterfølgende – havde budt indenfor til fælles slabberas efter en lille reklametvist henover sen-efteråret. Som man kunne se på TV, forberedte den alternative, bank-bekæmpende gruppering sig på mødet med den slemme direktør med te og lidt sødt hos en gæstfri farmor i en nydelig herskabslejlighed et sted i København. Sådan ser klassekampen ud i Danmark anno 2012. En klassekamp kendetegnet ved, at ingen dybest set har noget at frygte.

Eller har vi? For på den ene side flyder medierne i disse tider over med historier om, at danskerne takket være Fattig-Carina og Dovne Robert-debatterne har set sig sure på de mindre bemidlede, ikke gider give julehjælp til dem, der har behov, og har skiftet holdning til kontanthjælpen. Og nok har holdningen til det at nyde godt af den fælles samfundskasse været under forandring. Det er en næsten uundgåelig bieffekt af en krise, hvor krybben er ved at tømmes. Så skal man ikke komme og kræve unødigt ind.

Men måske burde man, trods finansfyrsters amokløb og bankdirektørers uansvarlighed i årtiet frem mod krisens udbrud i 2008, bekymre sig mere om denne verdens Eivind Kolding’er end om de Occupy-aktivister, der påberåber sig at repræsentere retfærdigheden, når de møder finansmagten. Måske burde man kere sig endnu mere om denne verdens McDonald’ser og Novo Nordisk’er end om Carina og Robert – og hvad de nu ellers hedder.

For kendsgerningen, som selv ikke den mest renskurede, stålsatte antikapitalist kan komme udenom, er jo at uden Eivind Kolding’erne og McDonalds’erne og Novo Nordisk’erne og hvad de ellers måtte kalde sig, kunne såvel Carina som Robert godt glemme nogensinde at få et arbejde igen. Hvis det da er det, de ønsker sig. Uden banker og slemme private virksomheder, der gerne vil tjene penge, ingen arbejdspladser. Men blot mere social deroute. Sådan er det jo… også.

Mødet mellem Occupy og pengemagten i verdens mest lige samfund, hvor kun få har for meget, men ingen får for lidt, fandt pudsigt nok sted samme dag, som den danske regerings nyslåede skatteminister, Holger K. Nielsen, opfyldte antikapitalisternes hedeste drømme om hævn over de grimme pengetjenere. Redskabet var SKATs søgbare skattesite, hvor virksomheders skatteindbetaling eller mangel på samme kan gøres til genstand for enhver indebrændt velfærdsdanskers forargelse.

Man forstår de virksomheder, som føler sig hængt ud som asociale skatteunddragere, selv om de i virkeligheden har investeret millioner af kroner i at skabe arbejdspladser. Og dermed velfærd. Men omvendt: Gabestokken kan også ende med at være en boomerang, der ender lige i nakken på Holger K. Nielsen, Frank Aaen og deres meningsfæller. For den udstiller jo også, hvor mange milliarder, danske virksomheder bidrager med til fællesskabet. Og det endda kun i form af den selskabsskat, der udgør blot en brøkdel af den samlede indbetaling af skatter og afgifter fra det stygge erhvervsliv til det hungrende fællesskab.

Men i verdens ligeste samfund, hvor Occupy-folk drikker te i herskabslejligheder, inden de er inviteret til kaffemøde hos bankdirektøren over dem alle, er vi trods al fakta og dokumentation ikke alene verdensmestre i at opkræve skatter og omfordele andre folks surt tjente penge. Vi slår også de fleste, når det handler om slet skjult foragt for ”de rige”, selv om de i global målestok knap nok findes i vores midte i et samfund, hvor der mest eksisterer variationer over den brede middelklasse.

”De rige” har ikke været noget godt brand, siden finanskrisen brød ud. De overgås vel i dårlig omtale kun af bankdirektører og ejendomsspekulanter. På den ene side er det måske uundgåeligt, når midlerne bliver knappe. Så vokser trangen til at spytte på dem, der trods alt har. Spørgsmålet er blot, om det er klogt, uanset om det sket i form af gabestokke-lister eller andre gengældelsesaktioner. For på den ene side kan det være velbegrundet, når der bliver sagt undskyld. På den anden side er det muligvis ikke udtryk for den største visdom direkte at kalde til kamp mod dem, der også er en forudsætning for velfærd.

I den forbindelse kunne man med fordel skue mod Frankrig. Her boede indtil for nylig Gérard Depardieu. En let aldrende kolos af en fransk skuespiller med en betragtelig næse, der gjorde ham oplagt til rollen som Cyrano de Bergerac – ligesom han har haft flere andre store roller, herunder som den gæve galler Obelix, på CVet. Han er ikke altid nem at have med at gøre, fornemmer man. Således skulle han være kørt galt på motorcykel ikke mindre end 17 gange, og tidligere i år blev han arresteret for spritkørsel på en scooter. Der var vist også noget med en tisse-affære ombord på en jumbojet. Flere steder er han citeret for at han mageligt nedsvælger fem-seks flasker god fransk vin. Om dagen.

Men det er muligvis helt andre dramaer end disse, Gérard Depardieu engang i fremtiden vil blive husket for. For han har sat på spidsen, hvad der sker, når velfærdssamfund i krise reagerer på en desperat økonomisk gældsklemme ved at bide den hånd, der fodrer dem.

Således har Depardieu ikke alene forladt sit franske fædreland og har bosat sig lige på den anden side af grænsen i Belgien – som reaktion på den socialistiske regerings nye skattelove, der drakonisk straffer mennesker med penge på lommen. Han har også netop tilbagesendt sit franske pas. Det skete i protest mod den hån, han blev udsat for på grund af skatteflugten, blandt andre fra den franske premierminister Jean-Marc Ayrault, der kaldte Depardieus flytning ”patetisk” og udtalte, at skuespilleren ”svigtede sine patriotiske forpligtelser”.

Den slags gad Depardieu ikke høre på, og så nøjedes han ikke med at flytte, men tilbageleverede også sit pas, for han ville ikke kaldes upatriotisk, eftersom han i sit liv har indbetalt langt over 1 milliard kroner i skat til den franske velfærdsstat og dermed til sine medborgere. Kan man næsten være mere patriotisk?

Jeg er sikker på, at ordet ”patriotisk” ikke faldt Occupy-folkene ind, da de til formiddag mødtes med ”Eivind”, ligesom det næppe heller var på skatteminister Holger K. Nielsens nethinde, da han onsdag morgen åbnede sin skattegabestok i jagten på slemme virksomheder.

Og måske er patriotisk også for stort et ord at bruge. Virkeligheden kan beskrives langt mere praktisk og fornuftigt. Uden virksomheder, der tør, og uden banker, der gider låne dem penge til at turde, ingen velfærd. Uden dem ville såvel Holger K. som Frank Aaen og Occupy-aktivisterne være nødt til at tænke på alt andet end at udpege ”de rige” som fællesskabets fjender i verdens ligeste land. De ville være deres egne lykkes smede, henvist til at klare sig selv uden de 450 milliarder, det danske erhvervsliv erlægger i de fælles kasser hvert år.

Det er lige ud af landevejen: Vi lever i landet ud af ligevejen. At virksomheder tør og at andre gider udlåne penge til at turde, og at de orker at betale milliarder i skatter til den fælles velfærd samtidig med, at de i ligemageriets hellige navn ustandseligt skal høre på, hvor onde de er, er det egentlige danske samfundsmirakel.

Det kunne Occupy-folkene og andre ligesindede måske med fordel tænke lidt over, næste gang de mødes til te hos farmor, inden de skal i banken.

FØLG MIG PÅ FACEBOOK

FØLG MIG PÅ TWITTER

107 kommentarer RSS

  1. Af Axel Eriksen

    -

    @ Tobias Hald!

    Indkomst og formue er to ting – men hænger gerne – men ikke nødvendigvis sammen!

    Hvem er rigest: Vedkommende, der tjener 1 mill. kr. om året og eksempelvis har en “nettogæld/negativ formue” på 10 mill. eller ham/hende, der kun har 200.000 i nettoindkomst – og 10 mill. kr. i “nettoaktiver/positiv formue”?

    Jeg kunne godt give mit svar!

    Med skattelister kun over et år – og ikke over livslængden – og intet om formueforhold – ville de være komplet ubrugelige, medmindre man kun var interesseret i at “snage” i andre personers privatøkonomi/skattebetaling for det sidste år!!!!

  2. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Preben Jensen – 23. dec. – 22:06

    På JP – skriver du, så må du vel sluge det med Facebook dér. Så først dit indlæg lige nu.

  3. Af hr j christensen

    -

    Ulighed.

    Man taler meget om ulighed i samfundet. især op til jul.

    Men er der kommet så meget lighed i samfundet siden anden verdenskrig? Svaret er nej. I efterkrigsårene havde man råd til at invitere gæster, ret dyrt i vore dage, hvorfor mange vælger det fra. Det bliver kun til en kop kaffe.

    Problemet er om hvem der definerer uligheden.

    Men desværre går det hele som regel op i røg, da det altid viser sig at det er noget man har siddet på cafe tokanten i en kæmpe brandert og ævlet om. Selv enhedslistens noget gagget flover poower johanne schmidt-nielsen kan ikke finde rundt i sine egne protest virkemidler. Ret trettende skabssocialisme præsenteret med grædende dådyrsøjne så falske som slange øjne.

    Der er ikke udsigt til at regeringen SRSF kan skabe mere lighed i samfundet. Til gengæld bliver samfundet mere ulige. Det er kun et spørgsmål om hvem der siger det. Men i realiteternes verden har det ikke ændret sig siden anden verdenskrig. Tvært i mod er vi blevet lønslaver for de socialistiske magthaver. Og landsforrædere. Og friheden er kastet bort i internationale drømmerier. Og en stemme på SRSF er en stemme på alle i den tredje verden skal komme til Danmark.

    Det er det pengene bruges til, og ikke som de burde til de ulige i samfundet.

  4. Af Balther Jensen

    -

    Sporgsmaal ?

    Har Danskerne helt glemt Moses 10 Bud ?

    Et af de 10 Bud siger jo klart og tydeligt, at man maa ikke stjale ?

    Men den Danske stat stjaler jo fra befolkningen, naar de forlanger, at folk skal give staten en del af deres inkomst til staten ?

    Det er jo det rene TYVERI fra statens side.

    Hvis staten mangler Penge til at betale alle deres 850,000. stats og kommune ansatte ‘dovne Roberter’, saa kan staten jo bare trykke deres egne Penge, istedet for at stjale andre folks Penge ?

    Tyveknagte som ‘Skat’ skulle have deres arme og ben hugget af, og offentligt, akkurat som Profeten Muhammaed ville have gjort.

    Og det sammes for alle dem som laaner Penge ud, og forlanger ‘Renter’, de er jo ogsaa TYVE OG ROVERER, de skulle ogsaa have deres arme og ben hugget af, og offentligt.

    Ja, baade Moses og Muhammad hviste hvad de talte om. De var sku ikke saa dumme som hele den Danske befolkning tilsyneladene er, naar de er saa dumme at de lader sig snyde og bedrage af ‘SKAT’ og af dem som forlaqnger ‘RENTER’.

  5. Af hr j christensen

    -

    Skatteopkrævning er så vidt vides opstået for at kunne betale en hær så landet kunne forsvare sine mange interesser, og angreb ude fra, som svenske krigen. I dag drejes skatteskruen af de såkaldte humanistiske socialister som ikke er og overhovedet ikke er humanister. Og pengene går i socialisterne mange lommer, det kaldes socialitiske projekter. Skelle der være mere til overs så står LO parat med store udgifter til deres interne druk på borgernes regning.

    Ja og så skal skatten også financiere de mange flygtninge-indvandrere som helst skal leve i luksus efter socialisternes mening. Men det er også dem som i fremtiden bliver de afgørende stemmer i vægtskålen ved de kommende valg, som skal sikere en jødisk maxzistisk valgsejr. Lige som sidste valg.

    Ligemageriet har ingen grænser, ligemageriet sikre venstre fløjen de nødvendige stemmer til at blive ved magten. Udsigten til at alt afgøres af illegale indvandreres stemmer i fremtiden er til at få øje på.

  6. Af hr j christensen

    -

    Debatten blev hurtigt vendt til tidligere tiders infame hetz mod de arbejdsløse som åben bart skal havde skylden for al dårligdommen de røde har gennemført i folketinget gennem tiderne.

    Selv en søsjerne kan se at regeringen er ude på dybere vand end den kan bunde.

    Og hvor blev ligheden af for de arbejdsløse. Den lighed som de røde kræver til illegale indvandrere?

  7. Af Balther Jensen

    -

    Nej, infor Shari’ah lovgivning, og halshug alle Bank Direktorer, saavel som private, som forlanger ‘Renter’ for at udlaane penge.

    Paa den maade kan der blive orden i Danmarks okonomi.

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info