Flere ressourcer!
61 kommentarerDet er to små ord. End ikke en sætning. Men det er blevet den største lammer eller det største løsen, alt efter fra hvilken synsvinkel man betragter det, i den stående debat om samfundets indretning.
Det er to ord: “Flere ressourcer”.
Smag lige på dem igen: “Flere ressourcer”.
Smager de ikke dejligt?
–
Det er der mange der synes. “Flere ressourcer” er blevet de ord, man slynger ud, når noget skal gøres. “Flere ressourcer” er blevet det mantra, man kaster i grams, når nogle ønsker noget lavet om. “Flere ressourcer” er blevet det krav, man lancerer, når et ansvar skal tages. I stedet for rent faktisk at tage dette ansvar kræver man flere ressourcer. For at noget skal gøres, for at noget skal kunne laves om, skal nogen først komme med en sæk penge og stille den rådighed. Ellers kan man ikke. Slet, slet ikke. Det må enhver da kunne forstå? Ting kommer jo ikke af sig selv. De kræver – flere ressourcer.
Man sidder til tider med en fornemmelse af, at dette land engang bestod af mennesker, individer, personligheder, stolte mænd og kvinder, der udfyldte et hverv, tog ansvar for det, brændte for deres sager, deres kald, deres livsgerning – uanset omstændigheder. Med få eller mange ressourcer. I små eller store kår.
Siden kom den universelt dækkende velfærdsstat. Som Bertel Haarder beskriver det i sin nyudgivne erindringsbog, blev denne velfærdsstat reelt en realitet med indførelsen af fuld folkepension til alle i 1956. “Tankegangen var”, skriver Haarder i bogen, “at når alle fik glæde af velfærden, ville alle også være med til at bidrage. Man tænkte ikke på, at med den begrundelse kunne udgifterne og skatterne stige mod himlen – og det gjorde de!”.
Som bekendt. Fra 1966 til 2008 mere end fordobledes antallet af offentligt ansatte, fra 1960 til 2002 tredobledes antallet af folk, der modtager overførselsindkomster, og i 2010 rundede de samlede offentlige udgifter for første gang 1.000 milliarder kroner. Det kan man da med sindsro kalde flere ressourcer.
Tilbage står vi med et land, som ikke længere synes befolket af stolte mænd og kvinder, der som det naturligste udfylder et hverv og tager ansvar for deres gerninger. Men med en nation bestående af særinteresser, der i enhver given situation kæmper imod, hvis nogle skulle få den ide, at udgifterne og skatterne ikke længere skal stige mod himlen.
Deres kampråb er blevet: “Flere ressourcer!”.
–
Her til morgen lancerede Danmarks Lærerforening eksempelvis fire forslag til en bedre folkeskole. Utvivlsomt velment. Ikke i alle dele helt vanvittige forslag. Større faglig styrke hos den enkelte lærer var f.eks. noget, mange skolebørn ville nyde godt af.
Men bag de fire forslags sloganagtige overskrifter gemmer sig – som i så mange andre tilfælde – en organiseret lobbyorganisations særinteresser. En fagforening, hvis definerede rolle ikke blot handler om at skabe en god skole for nationens børn. Men i lige så høj grad om at sikre medlemmernes interesser. Hvilket altid er lig med flere ressourcer. Flere ansatte. Bedre forhold. Mere, mere, mere!
I det konkrete papir ikke mindst udtrykt i kravet om maksimale klassekvotienter på 24 elever. For nogle en genvej til en bedre skole for eleverne. Men under alle omstændigheder naturligvis også en genvej til flere lærere. Hvilket som bekendt kræver flere ressourcer. Flere, mere, flere, mere…
På sin hjemmeside har Danmarks Lærerforening helliget et helt undersite til spørgsmålet om folkeskolens ressourcer. Budskabet er i hver rapport, i hver analyse, i hvert debatindlæg: Vi er på vej mod en katastrofe! Folkeskolens ressourcer er under pres! Der må gøres noget!
Flere ressourcer!
I P1 Morgen i dag blev lærerforeningens formand, Anders Bondo Christensen, til sidst i et ellers venligt og fidelt interview konfronteret med, hvorvidt undervisningens kvalitet i skolen ikke også er afhængig af, om læreren nu er sjov, givende og spændende at være sammen med for børnene, hvilket man åbenbart har erfaret i Finland. Det havde Bondo intet svar på udover en kluklatter og en bemærkning om, at han skam havde været inde i finske klasselokaler, hvor han fandt undervisningen meget traditionel.
Jeg forstår udmærket lærerformandens ubehag i denne situation. Pludselig handlede det netop om den enkelte lærers kvaliteter, det enkelte menneskes engagement og ansvar for at gøre en forskel. Man kan jo knap forholde sig til den slags, når man er sat i verden for at deklamere:
“Flere ressourcer!”
–
Det er ydermere ikke en opgave, formanden for Danmarks Lærerforening er ene om at varetage. Trods krise og udgiftspres er løsenet, lammeren stadig uforandret.
Her er det BUPL der erklærer, at færre lukkedage i daginstitutionerne vil kræve flere ressourcer.
Her er det Lægemiddelindustriforeningen som erklærer, at borgernes forventninger til sundhedssektoren gør, at der må afsættes flere ressourcer.
Her er det formanden for Københavns Politiforening som erklærer, at skal man undgå politifri zoner, så er det nødvendigt med flere ressourcer.
Her er det Ældre Sagen der erklærer, at skal der rettes op på “store forringelser” i de senere år indenfor hjemmehjælp og plejehjemsområdet, så kræver det flere ressourcer.
Her er det – igen – BUPL som erklærer, at skal sygefraværet i børnehaver, vuggestuer og fritidshjem mindskes, så skal der afsættes flere ressourcer. (Bemærk, at argumentationen fra særinteresserne aldrig i et tilfælde som dette er den omvendte: At mindre sygefravær i sig selv vil udløse flere ressourcer til at tage sig af børnene. Det skal man til de hårde budgethunde i Moderniseringsstyrelsen for at høre nogen sige…)
Her er det et stormøde, et borgermøde, på Nørrebro for nogle år siden under bandekonflikten, hvor man diskuterede forslag til at løse problemerne. Forslag som i de fleste tilfælde handler om – flere ressourcer. Efter mødet indkom der endnu flere forslag til Københavns Kommune, som handlede om at bruge endnu flere ressourcer.
Her er det formanden for Klagenævnet for Udbud, der i et eksklusivt interview med denoffentligesektor.dk anfører, at hvis klagenævnet skal nå at behandle alle de klager, der kommer, så skal klagenævnet have nogle flere ressourcer.
Her er det Enhedslisten som understreger, at hvis vi skal undgå at opleve flere børn og unge komme ud i kriminalitet og den slags uvæsen, så kræver det flere ressourcer.
Og her er det sundhedsministeren som forsvarer sig mod oplysningerne om, at rekordmange narkomaner i fjor døde af deres misbrug, med at man i den anledning skam allerede har afsat nogle flere ressourcer.
–
Aknej, den gode Bondo er slet ikke alene. Ovennævnte er endvidere blot et tilfældigt greb i det store informationshav. Det store løsen, den store lammer, er de to små ord: “Flere ressourcer!”.
De er samtidig koden til den menneskelige kulturrevolution, det universelle velfærdssystem har ført med sig de sidste 50 år. Det er ikke længere en afgørende kerneværdi i tilværelsen at skulle klare sig selv. At løse sine eller andres problemer på egen hånd, indtil det måske i en situation ikke kan lade sig gøre. Hvorefter man meget mod sin vilje må lade sig hjælpe.
Udgangspunktet for et menneskeliv i 2012 er derimod snarere, på hvilken måde fællesskabet kan og skal støtte én i at klare sig igennem og få en god tilværelse.
Faktorernes orden er simpelthen byttet om.
Derfor spørger man ikke længere først, når noget skal gøres, når noget skal laves om, når et ansvar skal tages: Hvordan kan jeg selv gøre en forskel her?
Man vender sig hjælpeløst, tiggende og ansvarsløst mod fællesskabet og fremsiger – i samklang med den særlige interesse, man i den givne situation repræsenterer – de to små ord:
“Flere ressourcer!”.
–
61 kommentarer RSS feed
Tom i din opremsning, glemte osse PLO, (Ikke Palestinian Liberation organistion) men praktiserende læger, der i Bella Centret osse proklamerede, (Fordi Regionerne da man jo skal spare alle andre steder ønsker at træde lidt på bremsen), at vi bevæger os mod en katastrofe intet mindre.
Det er hele vejen rundt og jo Peter Ibsen og Klaus Oxfeldt kender vi jo alle der ustandselig hyler op på betjentenes vegne, flere ressourcer, undtagen når der til deres store glæde bliver bevilliget en 4- dobling af foto vogne der kan fotografere almindelige kriminaliserede borgere fra alle vinkler og tilsende dem bøder på 1000-2000 kroner for at køre 54 km/h på steder hvor man må køre 50 Uha da da da Uha da da da. Send dem flere ressourcer.
Men hvorfor skulle personerne fra interesse organisationerne dog være anderledes end politikerne. Senest illustreret ved at “hjorten” er ud og sige hvad der skal gøres i dette land mht til løn & Skat som lige som bolig priserne skal ned og ned og ned og atter ned.
Alle er enige, Senest Lars Løkke i JP idag. Altså hvad der skal gøres alle enige, men finansieringen, dyb tavshed. Hvad skal man gøre for at opnå lavere skatter og lønninger. Reduktioner i den offentlige sektor ? Dyb tavshed denne skal vækste fremadrettet med 0,8 %. Politikerne Blå såvel som røde vil kun dele gaver ud og vil ikke tage de upopulære beslutninger medmindre de tvinges til det af de økonomiske omstændigheder i øvrigt. Derfor send flere ressourcer offentlig andel af BNP gående mod 100 for antal år gående mod 2099.
Tom Jensen har ret. Arbejdsmoralen er blevet ringere og ringere i de senere årtier. Den moral og etik der hersker på Borgen, i skolerne, i firmaerne, på hospitalerne, i DR, i kommunerne og mange, mange andre steder, er i alt for mange tilfælde nede på et lurvet og usselt niveau.
Alt for tit betragter man kunderne, klienterne, patienterne og borgerne som personer der mest er til besvær. Lønnen, indtægterne vil man gerne have, men en del typer vil helst yde så lidt som muligt til gengæld.
Det er måske velfærdsstaten der har forkvaklet begreberne? Eller er det snarere medierne, der i årevis har ført sig frem med fordummende og forrående underholdning.
Eller er det den ny-kommunisme og feminisering der har sneget sig frem alle steder, med familiefjendsk, mandsfjendsk og børnefjendsk politik til følge……. plus formynderi, ufrihed, ensretning, masseindvandring, smuldrende velfærd og omfattende kriminalitet til følge?
Når en befolkning i årevis bliver sat udenfor med udemokratiske metoder og hjernevaskende undervisning og propaganda, kan den ende med at blive apatisk, fordi den føler sig afmægtig. Når de folkelige værdier og interesser undergraves og ignoreres i årevis, kan modløsheden, politiker leden og lysten til at deltage i “demokratiet” brede sig.
Ihvertfald er vælgerforeningerne svundet ind til en skygge af sig selv, så bittesmå sammenspiste klubber kan sidde og opstille hinanden til vigtige poster indenfor det politiske system.
Det er måske derfor Danmark har kurs mod de samme skrækkelige tilstande som Sverige, Belgien, Spanien, England, Frankrig, Tyskland, Portugal og Grækenland osv.
PS: Ja, hvis man ringer til politiet ang. assistance i anledning af et overfald, et indbrud eller andet, er svaret jo alt for ofte, at det “har de ikke resourcer til”.
På en del hospitaler har de knap nok “resourcer” til at passe telefonerne.
Rets-systemet har ikke “resourcer” til at behandle kriminalitetens ofre ordentligt.
I folkeskolen er der ikke “resourcer” til at lære alle eleverne at læse, regne og skrive. (ok, nogle er selvfølgelig så kulturfremmede at det heller ikke er nemt)
I kommunerne er der heller ikke “resourcer” nok, hvorfor bilisterne systematisk overfaldes med bøder.
Og nu har regeringen heller ikke “resourcer” nok, fordi der skal sendes 40-80 milliarder ned til euro-zonen, plus at der er sat turbo på masseindvandringen mv. Hvorfor der udskrives ekstra-skatter i massevis, plus af pejsebrænde gøres over 100% dyrere. Osv.
Tidligere tog lærerne afstand fra arbejdernes “lønmodtagermentalitet”, for lærerjobbet var et kald.
Men nu er lærerne blevet lige så grådige, som de fleste andre er.
Det er vel en afsmitning fra det private erhvervsliv, hvor “greed is good”-tankegangen stort set har erstattet borgerlig ansvarlighed og samfundsbevidsthed – ihvertfald indenfor finanssektoren.
@Tom Jensen
Du glemte at nævne det sugerør, som de kommercielle mediehuse, som du selv repræsenterer, har ned i statskassen. Gad vide, hvor mange millioner Berlingske Media hvert år modtager af staten for at lave avis og radio? Jeg kan overhovedet ikke få øje på, at I på nogen måde adskiller sig fra resten af velfærdssamfundets tankegang om, at det er staten, der skal punge ud.
Men I er måske hævet over alle os andre? I er den fjerde statsmagt, som kæmper for demokratiet? Og man kan bare ikke lave kommerciel avis og radio i Danmark uden statsstøtte! Derfor er der intet odiøst i, at I som alle andre ligger og dier ved Moder Stats brystvorter – og klynker over selv de mindste ændringer i tilførslen af økonomiske ressourcer!
Ja, det skal nok passe, men det gør kritikken af dem, som vender sig ”hjælpeløst, tiggende og ansvarsløst mod fællesskabet og fremsiger – i samklang med den særlige interesse, man i den givne situation repræsenterer” ikke så lidt hul. ”Fej for egen dør,” fristes man til at sige.
@Niels Poulsen, laver det klassiske venstreorienterede person-modangreb. Derved undgår han helt at forholde sig til substansen. Det er ren ‘æv bæv det er du også’ børnehave logik.
For Tom Jensen har så inderligt ret. Den instutionaliserede ragen til sig har ødelagt de offentlig ansattes image. Hvor man før anså offentlig ansatte med en vis respekt, som folkets hyrder og tjenere, så er det offentlige nu bare en samling slatne børnevoksne, som ikke kan få en løn på markedsvilkår.
Og brokker man sig fx over at have ligget 8 timer på en skadestue uden et ord fra nogen, så får man at vide ‘Det må du tage op med politikerne’.
Magen til moralsk forfald tror jeg vi skal til kommunistiske lande for at finde.
Personlig ansvar og moral har INTET med penge at gøre.
Selv om det kræver flere ressourcer at drive aviser som f.eks. Berlingske, så håber jeg at vi fortsat giver statsstøtte til den betrængte industri.
Ellers kunne vi slet ikke debattere nødvendigheden af flere ressourcer.
@Niels Poulsen
Tænk at du bliver beskyldt for at være venstreorienteret, bare fordi du fremhæver det dobbeltmoralske i Tom Jensens indlæg.
Nej alt dette er rigtigt, det er nødvendigt der er aviser og medier så der kan foregå en fri debat. Men fokus i debatten er forkert.
Prøv at tænke lidt over hver gang i læser en avis, hører en politiker hvor ofte handler det ikke om, at nogle skal have mer og mer og mer og mer. Enhver kan jo sige sig selv at vil man have lavere skatter og dermed osse blive i stand til folk kan leve af lavere lønninger, så bliver nød til at reducere verdens største offentlige sektor, alt andet giver jo ingen mening.
Er spændt på, at se om Løkke kan klare en hel weekend på landsmødet uden at tage stilling til dette spørgsmål, fint nok er være enig med “Hjorten” men løsningerne tag nu stilling for H..
Det kan godt være at udgifter og skatter er stiget kraftigt siden 1960-erne og der er sket en udbygning af velfærdstaten med mange på overførselsindkomst. Men i samme periode er vores velstand i Danmark vokset rigtig meget, så vi hører til blandt de rigeste lande i verden. I år regner man med sætte rekord i antallet af solgte biler. Trods krise og arbejdsløshed ser det åbenbart ikke så sort ud – i hvert fald ikke for os på A-holdet. Arbejdsmoralen er måske ikke er ringe endda.
@niels hansen, 15. november 2012 kl. 15:40
Ja, jeg er også i lettere granatchok over at blive beskyldt for at være venstreorienteret!
Men som et svar til Erik Hayek vil jeg sige, at jeg har lidt svært ved at tage Tom Jensens indlæg alvorligt, efter at have læst Lisbeth Knudsens seneste blogindlæg om mulige ændringer i den offentlige støtte til de kommercielle medier. Det er da netop et eksempel på den tankegang, som Tom Jensen kritiserer i sin blog.
http://lisbethknudsen.blogs.berlingske.dk/2012/11/11/den-statslige-medie-okologi/
Flere ressourcer. Det ville være dejligt; men da vi bliver færre og færre til at betale, bliver dette nok meget vanskelig. Velfærdssamfundet er blevet alt for voldsomt; men måske en positiv ting. Det er vokset så meget, at på et eller andet tidspunkt vil det æde sig selv – det kan sammenligene med en kræftknude, ligeså uhyggelig.
Og til “flere ressourcer” hører det komplementære udsagn: “det er ikke vores ansvar”….
Venstreorienteret er som regel det, toneangivende debatører kalder folk, de ikke er enige med her. Det eller rødfascister, rødgardister, pladderhumanister, feminister…
Man kan lave mange interessante betragtninger om ressourcer. Lige nu er den mest påfaldende, at vi har overvældende mange ledige ressourcer. Hoveder der gerne vil tænke, og hænder der gerne vil lave noget. Tom Jensen retter skytset mod disse.
Jeg finder det mindst ligeså interessant at diskutere, hvad vi kan gøre for at få gavn af de ledige ressourcer – til glæde for alle parter. Finde ud af præcis, hvad det er i vores samfundsopbygning og økonomiske system, der gør, at vi i lange parkerer en væsentlig del af befolkningen på sidelinjen. Ofte mod deres vilje.
Jeg forsøger ikke at fratage individet ansvaret foreget liv. Men det er for let kun at kigge den vej. Jeg savner i ekstrem grad det store billede i de senere års dominerende økonomiske debat.
@Erik Hayek
“Niels Poulsen, laver det klassiske venstreorienterede person-modangreb. Derved undgår han helt at forholde sig til substansen.”
Præcis. Som alle andre på venstrefløjen er Niels Poulsen godt skolet udi i ‘Saul Aulinsky-Tactics’. Som bekendt gav Saul Aulinsky sine meningsfæller på Venstrefløjen, at såfremt man manglede saglig arumentation, så skulle man gå til modnagreb, gerne in form af ad hominen. Derved fik man afledt opmærksomheden fra substansen, og egen dårlige sag.
Utroligt, at højrefløjen i Vesten ikke for længst har gjort op med Venstrefløjens brug af ‘Saul Aulinsky-Tactics’. Senest har vi set Obama bruge disse ‘tactics’ i sin valgkmapagne, hvor han jo ikke havde nogen resultater at vise frem for den Amerikanske befolkning, (tværtimod, det er blevet endnu værre siden han tog over i januar 2009). Så istedet valgte Obama-lejren, at kørte en hidtil uset negativ kampagne, hvor Romney blev dæmoniseret efter alle kunstens regler.
Hvad substansen i Tom Jensens indlæg angår, så har han selvfølgelig fuldstændig ret. Stort set al offentlig debat her i landet munder i sidste ende ud i kravet om “Flere ressourcer”. Men festen er snart slut grundet rigets økonomiske situation, som sandsynligvis ikke vil ændre i en overskuelig tid fremover. Tværtimod har alndet en elendig konkurrence-evne, og de private arbejdspladser bliver i stor stil flyttet ud af landet. Samtidig vil velfærdsstaten sandsynligvis segne under vægten af et stadig større antal på offentlig forsørgelse, og stadig færre i beskæftigelse til at forsørge disse.
Ramon Harud, beklager at måtte sige, men det der med at de fleste der er parkeret i vejsiden uden at yde er der mod deres vilje jeg køber den sgu bare ikke beklager det kan lyde lidt brutalt.
Nu har jeg været til mange net værks møder med små selvstændige, hvor man kan tale med en del personer i mange brancher, hvor det er umuligt at ansætte danskere. Det er så tydeligt nu, eks for nylig talte jeg med en der har et rengørings firma og spurgte ham om hans ansatte var danskere da han nævnte, at han havde 6 ansatte. Det var det ikke, man personer indvandret fra UGanda og andre lande. Danskere ønsker ikke at røre dette arbejde med en ildtang. Sådan er det bare.
Og du mener, at debatten er for Økonomi baseret, Jamen hvordan vil du undgå at diskutere økonomi, det er jo netop derfor at danskere ikke gider mange brancher da ydelserne for at være passiv i Danmark er alt alt alt for høje i forhold til hvad landet har råd til. Økonomien er jo en vigtig del af det var de lavere var der nok flere der ønskede at være cirkus artister på arbejdsmarkedet. Men igen skal ydelserne nedsætte kræve det kraftige reduktioner i den offentlige sektor og dermed osse skatterne og lønningerne, så folk kan leve af lavere ydelser.
Jeg foreslår, halver den offentlige sektor så denne er på niveau med den tyskerne har eks.
Ole Skovgaard, jeg mener ikke, debatten har for meget fokus på økonomi. Jeg mener, den økonomiske debat er for forsimplet.
Jeg anerkender, at mange kunne gøre mere for at komme i arbejde, men det vil være meget groft at påstå, at de senere års store stigning i arbejdsløshed skyldes, at folk foretrækker at være på overførselsindkomst. Den stigning er vel mere et udtryk for et ustabilt økonomisk system?
Ramon Harud jeg ved det ærlig talt ikke, men jeg ønsker ikke at lægge bestemte grupper for had, men jeg er bare lidt træt at se på hvad der foregår ind imellem. Politikernes fokus burde være i lige så høj grad på de cirkus artister der hopper rundt på tungen ude på arbejdsmarkedet for at overleve i stedet for alle deres hjælpe pakker osv…
I øvrigt vil jeg komme med en rettelse, i Danmark er hver 3 person i arbejde ansat i den offentlige sektor, jeg tror selvom man halverer den offentlige sektor så det kun er hver 6. eks der er ansat i det offentlige vil denne stadig nærmest være større end den tyske. (Tror sgu ikk det er Løwn) har googlet lidt bare for at sætte tingene i perspektiv. Og forhåbentlig ville en reduktion i den offentlige sektor for til lavere skatter og dermed øget aktivitet i samfundet og dermed flere jobs.
@Jens Hansen
Det har du fuldkomment misforstået.
Jeg forholder mig faktisk til substansen ved at sige, at Tom Jensen selv er alvorligt angrebet af den virus, han beskylder os andre for at have.
Jeg synes faktisk, at det er ikke så lidt frækt, at Tom Jensen kritiserer politiet for at bede om flere ressourcer samtidig med, at staten årligt bruger 5-6 milliarder kroner på mediestøtte, hvor pengene går til journalisternes alt for høje lønninger.
Som borgerlig ser jeg hellere, at mine skattekroner går til mere politi på gaderne end at finansiere Tom Jensens usaglige angreb på den danske ordensmagt.
Tom Jensen har ret. Jeg er glad på egne vegne, fordi jeg har længe prædiket det samme, og følt kulden og afstandtagenden til det. Og følt mig som en sur gammel mand, der bare er imod alting. Kommer selv af forholdsvis små kår, gik 7 år i folkeskolen med 32 elever i klassen. Herfra var vi 2 der kom i realskolen. Alle har vi klaret os godt på trods af få resourcer. Alle kom i arbejde enten som ufaglærte blev faglærte eller selvstændige. Ingen har stået hjælpeløse og rakt hænderne frem og bedt om hjælp. Alle har vi brugt de resourcer vi hver især var udstyret med. Men livet igennem har jeg lagt mærke til, at så snart vi taler om frivilligt arbejde, som interesserer den enkelte, da er der ingen tale om mangel på resourcer, hverken i forhold til tidsforbrug eller kræfter der fysisk skal lægges i det. Mange mennesker må være ramt af jobs, som dybest set ikke interesserer dem, og derfor er det en uoverstigelig overvindelse der skal forceres. Derfor er der mangel på resourcer, eller snarere mangel på interesse for sagen. Arbejdet hænger de involverede langt ud af halsen. Måske sandheden er, at mange er endt på den forkerte hylde og dybest set er indifferent.
Ramon,
Du har ret – Men…
Danmarks problem er ikke antallet af arbejdsløse –
Danmarks problem er at den private efterspørgsel kan dækkes af knap 2 millioner ansatte i det private og at de borgervendte offentlige ydelser produceres af omkring 400.000 af de offentligt ansatte.
Mao. den samlede efterspørgsel dækkes af langt færre voksne danskere i den arbejdsdygtige alder end der reelt er.
Hvis vi så bare ønskede et større forbrug af private og offentlige produkter, så kunne man ’kickstarte’ forbruget ved at sætte folk i arbejde…
Men problemet er at vi ganske enkelt er for tilfredse med nuværende købekraft og offentlige service – og hvad skal de mennesker, der ikke behøves i produktionen, så reelt lave?
I det offentlige har man i årevis bare fyldt på hylder i administrationen og fundet på diverse mødeaktiviteter hos de reelt arbejdende – så de kunne få tiden til at gå med noget.
Det kan man så ikke i det private grundet den internationale konkurrence.
SAS omstillingsproblemer er det lysende eksempel på forskellen mellem offentlig og privat virksomhedsledelse.
Tilbage står vi med familier, der enten arbejder sig ihjel – eller keder sig ihjel.
Tilbage står, at vi da vi satte kvinderne fri fra husholdningen – da vidste vi ikke hvad vi skulle købe for den ekstra produktion kvinderne nu ydede.
Kvinderne ville rigtig gerne arbejde – men vi har altså ikke fundet ud af hvad den ekstra produktion skal bruges til.
Tilbage står at i takt med kvindernes indtog på arbejdsmarkedet er familierne blevet tilsvarende presset – enten på stress eller på ledighed.
Det nye økonomiske system du efterspørger starter derfor med familierne.
Hvordan kan vi fordele den nødvendige produktion imellem os således at familierne tilgodeses bedst muligt?
Det er 1.000.000,- euro spg.
Der er bare en lige linie i dette land, i udvikligen siden 60′erne mellem skatteprocenten , antallet af passivt forsørgede og kvindernes erhvervsfrekvens – det kommer vi ikke uden om at diskutere.
Meget fint indspark, jørgen f. – det er den slags grundlæggende overvejelser, jeg ofte savner. I mine øjne er spørgsmålet kort og godt “Hvordan kan vi fordele den nødvendige produktion imellem os?”.
Ramon,
Man kunne også tolke – hvis man ville – Sohn udmelding i dag om en generel lønnedgang som en udtrakt hånd.
En vilje til at smide dogmerne på bordet og diskutere de store linier. Reelle løsninger.
Her kunne Venstre godt, i stedet for at grine, selv kigge lidt efter i tasken med dogmer og spørge sig selv om man kunne slynge noget af eget vraggods i potten.
Det ville klæde os liberale…
Kære Ole Skovgaard.
Du gør nar af, at de praktiserende læger forudser en katastrofe for folkesundheden i Danmark.
Det danske system for de praktiserende læger er i verden enestående billigt og effektivt. Det er det, fordi de praktiserende læger er selvstændige erhvervsdrivende på akkord-løn. Det er en ordning, som de fleste læsere af denne avis vil bifalde. 130 kr får lægen per konsultation. Hvad koster din mekaniker? 1300 kr. koster det hver dansker om året at have fri adgang døgnet rundt til sin egen læge og til lægevagten. Et års-abonnement på billedbladet koster 1850 kr., og en hund koster første år 8000 kr. (hvis den altså ikke bliver syg).
Dette system vil Danske Regioner nedlægge. De vil sætte begrænsning på den frie og lige adgang til lægehjælp, og de vil erstatte det liberale erhverv, der har medført så stor effektivitet, nærhed og smidighed gennem flere generationer med regionsstyrede klinikker som i Sverige, hvor hver læge kun ser en lille del af de patienter hver dag, som han danske kolleger.
Ventetiderne er skadestuerne er dagligt oppe på 8 timer, og en ambulatorietid på et hospital er der måneders ventetid på. Så vi kan jo kun gisne om, hvordan det kommer til at gå for danskerne, når regionerne står med patienterne selv. Jeg mener ikke, at de praktiserende læger skyder meget ved siden af, ved forudse en katastrofe. For en ordens skyld, skal det bemærkes, at lægerne IKKE har bedt om honorar-forhøjelse ved overenskomst-forhandlingerne, men alene har sagt nej til, at erhvervet nedlægges som liberalt erhverv.
Se mere på https://www.facebook.com/pages/Bevar-familielægen/358987027523554?fref=ts
OK jeg er altid modtagelig overfor nye indput, såfremt de praktiserende læger ikke modtager mere end 130 kr pr. konsultation så undrer det mig lidt at de ikke er daglige gæster på fattig gården eller hos frellsens hær til gratis aften mad kender nogle praktiserende læger og de mangler vist ikke noget. PS jeg gør ikke nar af dem, jeg gør nar af send indstillingen send flere ressourcer, jeg vil have mer mer mer hele tiden mer.
Det handler også om at tage et opgør med at vi alle skal være akademikere og leve af vidensjob. Vi skal erkende og anerkende at andre typer jobs også er nødvendige. Ligenu har vi et samfund hvor vi ikke kan betale for service, som borgere uden 5 år på universitet kan varetage. Selv vellønnede mennesker har ikke råd til at betale sig fra service. Dvs. de fleste mennesker arbejder 2 jobs. Man skal skynde sig hjem for at ordne hus, have, skifte vinterhjul, renovere hus, male vinduer osv osv. Med en lavere timeløn og lavere skat ville man kunne betale sig fra service i hjemmet, håndværkeropgaver osv. Det vil øge beskæftigelsen og mindske sort arbejde. Dermed vil presset på de offentlig kasser også aftage. Samtidig ville vores højt uddannede specialister kunne fokusere på deres arbejde og øge værdiskabelsen, der hvor de har deres spidskompetencer frem for at renovere kælder eller male vinduer.
Vi skal have et opgør med at det er ufint at levere service og der er ingen der skal trælle for overklassen. Alle skal bidrage til fællesskabet og alle jobs har en værdi.
Under “Sikke en fest”-bloggen kan man læse noget om hvorfor det går den forkerte vej med Danmark, om hvorfor mange oplever samfundet som koldt og ondt, om hvordan “velfærdsstaten” er blevet en taberfabrik osv.
Uanset hvor mange millioner Berlingske modtager i mediestøtte, er det et faktum at Berlingske laves med færre og færre ressourcer, både målt i journalister og omkostninger. Avisen har været udsat for flere rundbarberinger i de seneste år, men er alligevel en usandsynlig dårlig forretning. Mon ikke det skyldes, at kvalitet hænger sammen med ressourcer, og at Berlingske er blevet et discountprodukt, som ingen gider betale for. Det skulle Tom Jensen have tænkt på, inden han igen begynde at kloge sig på ting, han ikke har forstand på.
Iflg. indlægget kl. 19.02 er det en meget ringe service der ydes de syge svenskere, efter et par kommunistiske “reformer” af adgangen til lægehjælp.
Nu rumles der med tilsvarende forringelser herhjemme.
Tankevækkende?
Hvis Berlingske mangler resourcer til dybdeborende journalistik, kunne man jo benytte sig af free-lancere som sikkert gerne vil levere artikler for 500-1500-2500 kr. pr. artikel. Så kunne store afsløringer sikkert komme frem for små penge, for tusinder af free-lancere har nok tilsammen mere indsigt i hvad der foregår i samfundet, end en lille håndfuld journalister.
Hvis Berlingske mangler resourcer til dybdeborende journalistik, kunne man jo benytte sig af free-lancere som sikkert gerne vil levere artikler for 500-1500-2500 kr. pr. artikel. Så kunne store afsløringer sikkert komme frem for små penge, for tusinder af free-lancere har nok tilsammen mere indsigt i hvad der foregår i samfundet, end en lille håndfuld journalister.
………….
prøver igen, der skete intet i første omgang…..
Du får det næsten til at lyde som om at vi ikke gider at lave noget, hvis man fx på et plejehjem skal til at passe 10 ældre mere, så er det i min verden da logisk at det kræver flere folk, eller at folk skal arbejde hurtigere, eller det nye , der er ansat for mange på nuværende tidspunkt…
Nu arbejder jeg selv i dansk industri( ikke DI ), og her bliver vi færre og færre til at fremstille det samme.
Du får det næsten til at lyde som om at vi ikke gider at lave noget, hvis man fx på et plejehjem skal til at passe 10 ældre mere, så er det i min verden da logisk at det kræver flere folk, eller at folk skal arbejde hurtigere, eller det nye , der er ansat for mange på nuværende tidspunkt…
Nu arbejder jeg selv i dansk industri( ikke DI ), og her bliver vi færre og færre til at fremstille det samme.
Ja, det er jo tragikomisk når vi ser en eller anden offentligt ansat udtale “at der er skåret ind til benet” – i landet med verdens dyreste offentlige sektor og verdens højeste skattetryk. Sandheden er at der hverken er ledelse eller købmandsskab i den offentlige sektor og alt for mange fiser den af og det er jo også almindeligt at offentligt ansatte kun arbejder 34,5 timer om ugen mod de privatansattes 37 timer!
Alt den ynk om de høje skatter og afgifter i Danmark er vel også et indirekte råb om “Flere ressourcer”. Nemlig flere ressources til mig selv. Jeg vil beholde pengene selv, så jeg f.eks. kan købe en større bil. Jeg vil blæse på fællesskabet. De arbejdsløse kan sejle i deres egen sø. De skal i hvert fald ikke være en belastning for mig.
Det er dette råb om flere ressourcer til mig selv ved at sænke skatter og afgifter jeg finder værst af alle.
@J Lund
“Alt den ynk om de høje skatter og afgifter i Danmark er vel også et indirekte råb om “Flere ressourcer”. Nemlig flere ressources til mig selv. Jeg vil beholde pengene selv, så jeg f.eks. kan købe en større bil”
Ja, det er forfærdeligt, at almindelige hårdtarbejdende lønmodtagere gerne vil have lov at beholde en større andel af deres hårdt optjente løn. Og det er forfærdeligt, at de forventer at få noget ud af deres slid i form af goder, som kan forsøde tilværelsen for dem og deres familie.
Det du reelt argumenterer for er, at erstatte herremanden fra hoveriet med staten.
@Jens Hansen, 16. november 2012 kl. 09:58
“Det du reelt argumenterer for er, at erstatte herremanden fra hoveriet med staten.”
Nej, det jeg argumenterer for er mere solidaritet og mindre egoisme.
OECD-økonom advarer mod den stigende økonomiske ulighed i Danmark…
Kære Ole Skovgaard.
Så skal jeg uddybe, hvordan systemet for de praktiserende læger fungerer.
Lægerne får ikke løn og er ikke ansat. De er selvstændige erhvervsdrivende – ligesom din tandlæge – regionerne giver bare et tilskud til regningen på 100%. Det offentlige betaler ikke huslejen, lys, varme, personale, sygedage, omsorgsdage eller noget som helst andet, end det honorar, der er aftalt.
Som sagt på akkordløn, der består af grundhonorar (130 kr.) + en tillægsydelse, hvis man udfører specielle ting. Det er fx. 45 kr. for at tage en blodprøve inkl. forsendelse eller 91 kr. for at fjerne et fremmedlegeme under huden. Disse honorarer er regnet ud, så de nogenlunder svarer til det mer-tidsforbrug, der er ved behandlingen og de udgifter der er til apparatur, utensilier (materialer) mv. Når du konstaterer, at de praktiserende læger, du kender, ikke ser ud til at være fattige, er det netop fordi, man igennem årtier har formået at effektivisere dette system til det yderste. Vi kender patienterne godt i forvejen, så vi kan i de fleste tilfælde klare os med et kvarter til hver konsultation – på de fleste sygehusambulatorier har man 30 min.
Andre ydelser kan være operationer, spiralanlæggelse, kateteranlæggelse, blodprøvetagning, diabeteskontroller, hypertensionskontroller, allergiudredning mv. Fælles for det hele er, at det er langt billigere, at den praktiserende læge gør det, end at han sender patienten til hospitalet eller til speciallæge.
Modellen har igennem årtierne, hvor dette er blevet opbygget, været forhandlet og forfinet hvert tredie år ved overenskomstforhandlingerne. Et større grundhonorar med mindre tillægsydelser trækker i retning af, at lægen sender tingene videre til en speciallæge (der er dyrere), eller til hospitalet (der er meget meget dyrere). Denne løsning kan altid kritiseres for, at man jo bare kan se patienten og henvise videre. Den mest ekstreme model af dette er vel, at man afskaffer akkordlønnen og ansætter folk, som i det offentlige. Et mindre grundhonorar med større tillægsydelse tilskynder, at den praktiserende læge beholder flere ydelser hos sig selv, men til gengæld kan beskyldes for at lave for meget. Så stiger udgifterne i praksissektoren – men de samlede udgifter i systemet falder.
Flere ressourcer??? Nej, MINDRE BUREAUKRATI!
Kære Michele Saldo
Tak for beskrivelsen af praktiserende læge ordningen, der er helt sikkert mange dygtige læger. Det jeg bare ikke forstår, det er at som jeg forstår det så drejer konflikten mellem Regioner og læger sig om, at regionerne vil bestemme en smule mere og det vil lægerne ikke være med til.
De vil bare have lidt mere for deres penge i en tid hvor alle skal spare.
Så er der bare noget jeg ikke forstår Regionerne er vel dem der betaler penge til jer. Altså jeres kunde, NU er jeg selv selvstændig og hvis jeg havde den holdning at dem der betalte min indtægt de bare skulle betale, men i øvrigt ikke skulle bestemme noget, så havde jeg ingen kunder.
Problemet med lægernes manglende samfundssind er nemt at løse.
Vi skal simpelthen bare uddannne langt flere læger.
Det behøver ikke engang at koste samfundet ekstra udgifter, at uddanne flere danske læger; vi skal blot stoppe med at uddanne norske og svenske læger, og stort set kun optage danske studerende på medicinstudierne.
Hvis der er et lille overskud af læger i Danmark, vil de ikke længere kunne afpresse staten, når der f.eks. er lønforhandlinger.
Kære Ole Skovgaard.
Regionerne vil ikke bare bestemme en lille smule mere. De vil bestemme det hele.
Hidtil har alle diskussionsemner, uenigheder etc. imellem parterne været afgjort i det, der hedder Praksisudvalgene. Det er nogle udvalg (et i hvert region og et på landplan), der er parietetisk sammensat, dvs. lige antal læger og regionsrepræsentanter. Det har været en fornuftig og rimelig konstruktion for en aftale imellem to frie parter (og partnere i det, der burde være et fælles mål).
Denne gang har regionerne forladt forhandlingerne, før lægerne har fået lov til at fremføre deres ideer til den nye overensskomst, fordi de krævede lægernes accept af to ultimative krav, før forhandlingerne kunne gå i gang, nemlig:
1) at praksisudvalgene skulle nedlægges, og at lægerne fremover skulle indordne sig fuldt under de beslutninger, som regionerne måtte træffe.
2) at de samlede udgifter til praksissektoren ikke måtte stige.
Til det første er at sige, at det er helt og aldeles uacceptabelt. Vi er ikke ansat, og de fælles praksisudvalg giver større indflydelse til det “kunden” end i nogen som helst andre brancher. Det er stående udvalg aftaleparterne imellem. Det er uhørt suspekt, at ville nedlægge dem. Regionerne ønsker både at være kunde (= manglende ansvar) og at være chef (= retten til at bestemme). Hvis man ansatte lægerne, ville effektiviteten og produktionen (et forfærdeligt ord i den sammenhæng, synes jeg) falde. Familielægen ville forsvinde, og de ansatte læger ville skulle gå ned på 40-timers arbejdsuge, skulle have betalt sygdom, barsel, barns sygedage, kurser, bygningerne og gå hjem kl. 16.00 præcist. Hele drivet, der har ligget i, at lægerne er små private selvstændige, ville forsvinde.
Jeg tolker det alene som et spørgsmål om ønske om mere magt. Der har nemlig ikke været nogen sager i praksisudvalgene, hvor der har været uenighed.
Til det andet, så har lægerne hverken denne gang eller ved nogen af de seneste overenskomstforhandlinger krævet større honorarer. De er sågar gået tilbage i realløn. Hvorfor nu det?
Hvor man tidligere havde sygdomme og risikofaktorer, der ansås normale for alderen (“gammelmandssukkersyge”, “senil demens” og et blodtryk, der steg med alderen), så har man i dag type “2-diabetes”, “alzheimers demens” og “hypertension”, der skal udredes i alle aldre og kontrolleres og behandles op til 4 gange årligt. Fornuftigt med en stigende alderskurve, idet hospitalsvæsenet og kommunernes økonomi ville bryde helt og aldeles sammen, hvis alle disse mennesker ikke fik forebygget og behandlet sygdommene på et tidligt stadie.
Regionerne har ikke selv kunnet tage opgaven på sig i deres eget system (hospitalerne). Til gengæld så man, at de praktiserende læger var både de bedste og de billigste til opgaven. Mange har både diabetes, hypertension og KOL, og det ville være ulideligt for patienterne og meget meget dyrt for samfundet, hvis de skulle gå på hospitalerne i 3-4 forskellige ambulatorier op til 4 gange om året hvert sted.
Den praktiserende læge eller “familielægen” kender patienten i forvejen, er ekspert i “den enkelte patient”, som han/hun jo ofte har kendt igennem årtier på det tidspunkt, man bliver syg, og ligger tæt på, hvor folk bor. Og selv om mange (måske især de raske) altid kan en historie om, hvor svært det er at få fat i lægen, så er det faktisk helt utroligt godt system sammenlignet med hospitalet, skadestuen eller de praktiserende læger i Sverige, som jo netop er ansat i offentlige klinikker.
Derfor indgik regionerne med fråde om munden i 00′erne overenskomster, hvor man gav tillægsydelser for disse forebyggelser og kontroller af de kroniske sygdomme. Familielægerne, der jo i forvejen bruger al tid dagligt på konsultationer byggede ud, ansatte personale, organiserede videre- og efteruddannelse af disse, lavede behandlerteams osv. En masse modernisering, effektivisering osv. Det medførte selvfølgelig udgiftsstigning for regionerne, men altså ikke lønstigning til lægerne. De troede dengang, at regionerne “var til at stole på”.
Nu har regionerne så først skåret tillægsydelserne væk (sidste gang) og kræver denne gang et loft for lægernes omsætning. Og det er i denne situation, at lægerne holder fast i sin akkord-betaling. Èn ydelse= èt honar, 100 ydelser= 100 honorarer. Og ikke, som regionerne vil det med et loft 100 ydelser = 70 honorarer, 120 ydelser = 70 honorarer osv. Systemet kendes fra speciallægerne, der stopper i september, når de når de 70 ydelser. De selvopofrende speciallæger, der troligt arbejde året ud, arbejder faktisk gratis en stor del af året.
Og det mener jeg, er regionernes og ikke lægernes ansvar.
Og sammenholdt med det første ultimative krav fra regionerne, nemlig at de skal have helt frie hænder til at straffe, flytte, undlade at betale osv. enkeltpraksis, er det helt uspiseligt.
Lad mig understrege, at det vigtige for lægerne er ikke pengene. Under sidste konflikt i 1981 tjente lægerne faktisk mere efter få måneder som helt private sundhedsaktører. Som sagt koster familielægen inkl. lægevagten 1300 kr. per dansker per år. Èt besøg fra den private lægevagt koster 1400 kr. Men lægen har et moralsk kald til at tilbyde sit arbejde til det offentlige først, hvis de altså vil have ham/hende. For nuværende vil de åbenbart ikke. Det bliver dyrt for samfundet. Ikke for lægen.
Som stand har vi imidlertid en mål, der hedder fri og lige adgang til lægehjælp. Hvis regionspolitikerne ønsker, at skære ned, må de selv tage ansvaret for det.
Kære Michelle Saldo
Det handler vel osse, at der er kommet et “nyt” mellemled ind imellem De praktiserende læger og staten altså Regionerne. Disse kan kan betragtes som jeres (Kunder) borgernes stedfortrædere. Det er muligt, at i ikke bryder jer om deres udspil.
Det der bare undrer mig lidt det er, at du får det til at lyde som om regionerne krav opstår fuldstændig ud af det blå. Det handler jo som altid om økonomi, de foreslår jo ikke ændringerne fordi de er sadister der elsker at pine lægerne. Det handler jo (Det ved enhver der læser aviser) at udgifterne løber løbsk år efter år efter år efter år. Det kan der være mange grunde til danskerne er blevet pille narkomaner osv osv. men det handler ho om at Regionerne er nødt til at vide, hvad de kan regne med i hht budgettet, da de jo ikke får flere penge af staten (folketinget) hvis budgettet som vanligt ikke overholdes.
Og det der med at kunden bestemmer alt det er vist ikke så ualmindeligt de betaler. Det er muligt, at det så ikke mere er verdens bedste sundhedssektor, så må vi nøjes med nr. 3 i verden, hvis det kun er det vi råd til. Jeg tror nok, at vi underskud på 60-80 MIa pr. år er det ikke sådan det er ? Jo det tror jeg nok. Og uændrede afregninger, jeg kender til nogle brancher hvor taksterne har været uændrede i de sidste 10år.
Kære Ole Skovgaard.
Der har nu altid været et mellemled. I gamle dage var det Amtsrådsforeningen.
Det lyder, som om vi er enige, men alligevel når frem til forskellige konklusioner.
Lægerne har i lyset af krisen ikke krævet honorar-forøgelse de sidste mange år. Det er fint med mig og man kan ikke uanset hvad i, som man prøver udlægge det, som om de kun er interesserede i penge.
Det bliver sagt, at når man skal spare på hospitalerne og aller andre steder, så skal man også spare i praksissektoren. Det er forkert. En krone brugt i praksissektoren er 10 kr. sparet på hospitalet.
Derfor har man igennem de seneste mange år flyttet opgaver fra hospitalerne til praktiserende læger. Man er indlagt kortere og kortere tid, og hospitalerne forventer, at de praktiserende læger tager sig af de problemer, der opstår efter udskrivelse. Ligelede skal flere og flere ting være udredt og undersøgt, før man må henvise.
Derfor giver det ingen mening også at spare på praksissektoren, for så kommer udgifterne til at stige igen på hospitalerne.
Familielægen er ikke et hospital, der kan købe elektriske senge og få medicinen pakket på apoteket, så vi kan fyre portører og sygeplejersker.
Han kan ikke både tale om kolesterol med en diabetespatient, lave børneundersøgelse og lægge kateter hos en ældre medborger på et plejehjem i samme konsultation.
Så enten må samfundet betale for ydelserne, så han kan ansætte og oplære personale, eller også må man vælge.
Indlægger han patienten fra plejehjemmet, koster det >10.000 kr. i stedet for hans eget honorar på 470 kr. for et besøg, der måske tager en time, og slår han børneundersøgelsen og diabetespatienten sammen i to 7,5-minutters konsultationer, som ingen af dem får noget ud af, kan det være lige meget.
Mine pointer er :
Rent økonomisk er det ligegyldigt for mig.
Rent økonomisk er det meget dårligt for samfundsøkonomien.
Rent lægefagligt er det noget skidt.
Regionerne skal ikke bestemme over et liberalt erhverv. Og da slet ikke, når systemet altid har fungeret fint med Amtsrådsforeningen og med regionerne indtil for nyligt.
@J Lund
“OECD-økonom advarer mod den stigende økonomiske ulighed i Danmark”
Såvidt jeg ved, så har OCED gennem en årrække rådet Danmark til at sænke skatten på arbejde, samt gennemføre velfærds-reformer, (læs: nedskæringer i den alt for store offentlige sektor i DK).
Man søger altså nu at presse kommunistiske eller “svenske” ordninger ned over de syges adgang til at få adgang til lægehjælp.
Det er for at spare penge som så i stedet kan bruges på indvandring eller regeringens mange andre utopiske, udanske, ideologiske, afrikanske, korrupte og “humanistiske” projekter.
Så enkelt er det nærmest. Den røde “elite” eller nomenklatura er ligeglad med de almindelige danskere. Hele den brede danske befolkning kan for deres skyld skride ad H til.
Denne kyniske foragt for almindelige borgere har de røde tilfælles med de ligesindede marxister-leninister og fascister som huserede i Sovjetunionen og lignende totalitære samfund.
Hvor de end samles, er de totalitære menneskenes og civilisationens fjender.
@Jens Hansen, 16. november 2012 kl. 14:50
Det kunne være interessant at høre OECD-økonomen redegøre for hvorledes Danmark kan mindske uligheden i samfundet samtidigt med at skatten på arbejde sænkes og velfærds-reformer gennemføres.
Skrevet af Michele Saldo, 15. november 2012 kl. 19:02
Regionerne har brug for at “befæste sig” så de bliver sværere og sværere at nedlægge – overlever og opfører sig i dag som fem hertugdømmer i Danmark.
Så, jo flere opgaver de kan sætte sig på, få flere penge kan de kræve af staten – jo mere kan de mingelerer rundt med midlerne, og gøre hvad de har lyst til.
Danmark har som udgangspunkt ens sundhedslovgivning – med fem forskellige måder at gøre tingene på, fordi regionerne sidder og vurderer de beslutninger som Sundhedstyrelsen/Lægemiddelstyrelsen og andre der laver det samme – enorm mængde dobbeltarbejde.
Regionerne kan lave deres egne aftaler om behandlinger, så i stedet for samme behandling af en sygdom i Danmark, er der fem.
Regionerne laver hver deres IT-systemer – så bliver du syg i den forkerte region, kan de ikke se noget om dig – håber du er vågen når du indlægges.
I Region Sjælland har man sparet lægeambulancerne væk, selv om det anbefales af de statslige myndigheder – Region Sjælland er bare ligeglade.
For ganske nylig var der en jobannonce til Region Sjælland, hvor man søger 20 HR konsulenter til en nyoprettet HR-afdeling – hvad skal en region med en så stor HR afdeling – hvad skal alle de personer lave – til et område som Sjælland udenfor Storkøbenhavn plus øerne ?
Regionerne sidder i dag også på alt med akut-telefonbetjeningen.
Regionerne har lige så stillet fejet “flere og flere opgaver ind under gulvtæppet” – så de i dag er mastodontiske administations hertugdømmer.
Og pengene kommer ved at skære i patiensbehandlingen, og jo større midler man får ind, jo sværere er det for udenforstående at få overblik over hvad der er gang i.
Og Tom Jensen, så glemte du at regionerne i dag har slået X antal overlægestillinger som “akutjob” – og det vil man fortsætte med hele perioden, da man ikke har ressourcer til at undlade at skrive “akutjob” – til gengæld kan man jo så sige, man har opfyldt den lovede kvote med stor succes.
I følge den store socialdemokratiske mester, Bent Hansen, der har opladt sig røst og talt ned over pøblen.
Ja, Peter Rasmussen har ret i sin kritik ovenfor 21.10. Hvorfor afskaffer man læge-ambulancer og bruger de sparede penge på reklamer og HR-fjolleri?
Og på nogle hospitaler har man indført en ideologi og nye regler, som spiller russisk roulette med patienterne eller slår dem ihjel. Og man pisser igen og igen på de pårørende, selv om de ofte er de eneste som har overblik over tingene, fordi der er en stor udskiftning af læger, sygeplejersker og patienter. Babylonisk forvirring hvor den ene halvdel af personalet ikke aner hvad den anden halvdel foretager sig, er det normale. (Men det interesserer tilsyneladende ikke medierne at viderebringe de pårørendes nødråb ang. nye idiotiske regler osv. De mange der kan vidne om uhyrlighederne, ignoreres af journalister der lover at ringe tilbage, men aldrig gør det. Man vil hellere skrive om valgkamp i USA eller den sidste krimi-serie i TV)
Tilstandene i vores lille yndige land bliver bare mere og mere utrolige og uhyggelige.
PS: I forvejen påføres tusindvis af patienter unødige lidelser pga. nedskæringer, forældet og nedslidt materiel, dårlig rengøring, elendigt samarbejde med pårørende, lange ventetider, sjusk, sløseri og slendrian, falske læger med falske papirer, læger der ikke taler dansk, afskaffede lægeambulancer og større afstande til skadestuer og hospitaler.
Noget som tilsammen SKADER både de syge og de pårørende i et sådant omfang, at det iflg. sagkyndige igen og igen og igen påfører patienter store og langvarige lidelser, og koster hundredvis af menneskeliv hvert år.
Hvornår indser man at disse skandaløse tilstande ikke hører hjemme i en velfærdsstat?
Undlad at tale om substansen; og fyld systematisk befolkningen med loegn: En stensikker opskrift paa success for “demokrater”, da det udelukker enhver form for oplyst og derfor velfungerende demokrati. Der er adskillige historiske eksempler; men ogsaa nutidige, saasom DK.
Skat har propaganderet i aarevis (for skattepenge selvfoelgelig): http://www.skm.dk/presse/kampagner/fairplay/4888.html; i dansk i gymnasiet laerte man, som det eneste, at repetere i kor: “Det er samfundets skyld”; medierne er ikke laengere i stand til at tage kritisk stilling, og formidler i stedet reality (ironisk saa ironisk det begreb kan lyde): Det er det, som en vildledt befolkning foretraekker.
Hvis man indtil for nylig paastod, at “velfaerds s y s t e m e t” (laes: i k k e samfund) blot er en lettere fordoejelig omskrivning for “socialistisk vanvid”, og resultatet af en 30-aarig glidende revolution (der er ikke tradition for rigtige revolutioner i DK), var man blev buet ud og latterliggjort. Det har tilsyneladende nu aendret sig; og det er naermest blevet helt mainstream at hakke paa velfaerdsystemet. Og hvorfor mon?!
Nuvel, hvad skal der da saa ske som det naeste; efter at endnu en socialistisk misaere er blevet erkendt? Efter at 68ernes hjernevaskede boern endelig er kommet til en selvstaendig erkendelse? Og nu er det saa den kommer, den reale reality! Groft sagt, og baseret paa erfaringer fra andre sammenlignelige lande inklusive Sverige:
1) en slankning af den offentlige sektor til mindre en 50% af dens nuvaerende stoerrelse;
2) sankning af skattetrykket til maksimalt 30% af BNP;
3) og svaerest af alt, en kontrarevolution i hovederne paa 80% af alle danskere.
Bemaerk: Huspriserne vil blive fordoblet; saa koeb eet par stykker.
Til sidst et spoergsmaal til forumet: Vil DK kunne reformere sig selv paa en ordentlig maade paa mindre end 5 aar; eller vil systemet bryde sammen af sig selv inden 10?
Jo, det betyder da noget for børnenes/elevernes læring om læreren er rar at være sammen med, om de har tillid til lærerenm og om læreren formår at skabe en rar og tryg stemning i klassen. Om læreren også skal være sjov, spændende og givende? for at børnene lære noget? Måske – men er det ikke vigtigt at børn og elever også lærer at der er noget de skal, også i skolen. Og at livet ikke kun består af det som er sjovt, spændende og givende?
Anders Bondo hører kun ordet ‘Finland’ i den sætning som Kastrup henviser til, når han taler om lærerne som spændende, givende og sjove. I stedet for at høre bag om sætningen og sige dette:
“Jo, det er korrekt at børn lærer mere, når læreren er givende for børnene, dvs. når børnene har en fagligt dygtig lærer. Og derfor er det vigtigt at så mange lærere som muligt har liniefag i det fag de underviser i.”
Pointen er blot denne, Kastrup: det koster altså.
Det ved man i Finland. Finnerne var dårlige til matematik og hvad gjorde man så? Man satte ikke tænketanke ned eller diskuterede hvad man skulle gøre; man handlede i stedet for.
I Finland gav man nemlig mellem 300-500 millioner over 5-6 år til en kampagne for bedre undervisning i matematik. Og børnene blev bedre til matematik – og måske også glade for matematik?
Til sidst:
Meget kan man gøre for små midler, f.eks. udsmykke klasselokalerne, så de bliver rare at være i. Og den enkelte lærer kan lyse af engagement og interesse for faget…og samværet med eleverne.
Karsten Åaen er det derfor, at finnerne er bedre end andre nationaliteter til at spille JOOOOK. Spillat går ut på (udtales med finsk accent) at fem mand går ind i en sauna och herefter slukkas ljuset. Herefter åbnas døran och en kniv kastas ind. Honom som inta kommar ut er JOOOKE.
De må være meget dygtiga til matematik siden de stiller op år efter år til år til JOOOKE. PS ovennævnte var naturligvis en JOKE, da jeg ikke kan tage Karstes indlæg seriøst, hil brormand Frank, da den danske folkeskole er verdans Dyraste. Mon inta der er råd til dissa eksamplarna du fremdrar i budgettat allereda.
Och skulla midlarna inta væra til rådighed så kan du bare titta på Toms overskrift på Blogga for at få ny inspiration, Send flera Ressurca til JOOOKE
Det spil har du fået helt galt i halsen.
NYE AFGIFTER ER PÅ VEJ…….
Om så danskerne begyndte at betale 100% i skatter, bøder og afgifter, ville velfærden ikke blive bedre. Der ville måske blive oprettet nogle suppekøkkener og teltlejre for et syns skyld, men Borgen ville blot dirigere de ekstra penge videre ad de sædvanlige kanaler, hvor milliarder og atter milliarder af kroner forsvinder til udanske, korrupte og forrykte/ anti-danske formål.
Når der nu mangler resourcer til den sociale velfærd, til sundhedsvæsnet, til forsvaret, til politiet og retsvæsnet, osv., osv……… så skyldes det jo ikke at vi betaler for lidt i skat, men at Borgen fjoller halvdelen af skatteindtægterne væk til indvandring, Afrika-projekter, EU/FN og mange andre ting der ikke gavner danskerne.
Man bruger 4-500 milliarder om året på tosserier, og nu vil Helle, Vestager, Jelved, Annette og Johanne osv. have et endnu større skattetryk. Plus endnu flere øst- og sydarbejdere ind i landet.
Med sådanne politikere er det ikke mærkeligt at flere og flere danskere bliver arbejdsløse og hjemløse.
Lige nu er der sat turbo på masseindvandringen, og hver eneste dag slår hundredvis af nye indvandrere sig ned i Danmark, med krav om forsørgelse, bolig og job, velfærds- og sundhedsydelser osv. Og disse krav opfyldes af de røde. På danskernes bekostning.
De stadig flere nødstedte danskere bliver til gengæld udsat for en løbende strøm af svigt og forringelser.
Her går det godt, fru kammerherreinde………
Syntes ikke Tyskland, Thailand, kina eller USA er ribgere end DK. Forskellen består i prisen for alt. Her betaler jeg alt formeget for lavstandart. Bi-job frekvensen i DK, er højest i politiet og lærerstanden (og det er ikkr ringe lønninger). De laver for lidt.
DLF mener en folkeskolereform skal omfatte bestemmelser om maks. 24 elever i klasserne. Det er professor Niels Egelund imod: “der er forsvindende lille effekt af små klassestørrelser”…..men samme Niels Egelund glemmer at fortælle, at han i februar måned citerede en svensk undersøgelse, der viste, at der på flere områder var stor effekt ved at sænke klassekvotienten….!
15. november udtaler professor i specialpædagogik Niels Egelund til DR nyhederne om DLF’s oplæg til folkeskolerform om bl.a maks. 24 elever i klasserne: ”Adskillige udenlandske undersøgelser og også nogle danske viser, at der er en forsvindende lille effekt af små klassestørrelser”.
Den 27. februar 2012 udtaler Niels Egelund til Folkeskolen om en svensk undersøgelse, der viser, at ”Fem elever færre i en klasse giver ti procents bedre skoleresultater og 3,4 procents højere løn. Derfor kan det betale sig at sænke klassekvotienten. Effekten er så stor, at det helt klart kan betale sig samfundsøkonomisk at sænke klassekvotienten” : “Det er langt mere overbevisende resultater, end vi har set før…….det er meget interessant at få den type resultater fra et land der er så sammenligneligt”.
Forskningsleder ved AKF, cand.polit Eskil Heinesen hilser i samme artikel også den svenske undersøgelse velkommen. “Det ser meget interessant ud og bekræfter fuldstændig vores resultater. Vi har kunnet se, at klassestørrelsen har betydning for sandsynligheden for, at man kommer i ungdomsuddannelse. Og antallet af års uddannelse vokser, hvis man går i en lille klasse. Så det giver god mening, at det også har betydning for [livs]lønnen”.
Beregningen, der viser, at det samfundsøkonomisk kan betale sig at sænke klassekvotienten tror han også gerne på. “Der er foretaget lignende cost-benefit-analyser i USA, og det er en standardøkonomisk måde at beregne på”. Han ser ingen grund til, at man ikke skulle kunne overføre resultaterne fra Sverige til Danmark.
Endelig skal det med, at den svenske undersøgelse også støtter det synspunkt, at det er for snævert kun at se på effekten af klassekvotient på elevernes afgangsprøveresultater. Det er en meget snæver vurdering, når man betænker at folkeskolelovens formål består af 22 delformål. Svenskerne påviser for eksempel at klassekvotienten også har betydning for ”selvtillid, udholdenhed, selvsikkerhed og forventninger.”
Det ville således have været helt i orden med Niels Egelunds status som autoritet, hvis han i sin kommentar til DR’s journalist Hilmer Vester, havde nævnt for eksempel den svenske undersøgelse og citeret både sig selv og Eskil Heinesen fra den 27.02.2012 eller på anden måde fremhævet at DLF’s og forældrenes synspunkter på klassekvotientens betydning for den samlede skolekvalitet deles af flere forskere.
I lyset af det aktuelle pres på lærerne om at opretholde eller endda forbedre skolekvaliteten samtidigt med at
- klassekvotienten ER steget markant på bare et år (skolenedlæggelser, -sammenlægninger og klassesammenlægninger). (Folkeskolen.dk den 22.06.2012: Klassekvotienten i folkeskolen er den højeste i over 30 år, og kvotienten er steget mere fra sidste skoleår til i år end nogensinde før.
- presset om undervisningsdifferentiering er øget markant de seneste år i takt med den stadigt mere markante individorientering blandt elever og forældre
- den største ændring af folkeskolelovens bestemmelser om specialundervisning og inklusion siden nedlæggelse af særforsorgen med specialundervisningsreformen i 1979, ER trådt i kraft, med kraftig øgning af antallet af elever med særlige behov i de almindelige klasser til følge
- mange kommuner tildeler eleverne færrest mulige timer
- der de sidste år er reduceret langt mere i lærerkorpset end faldet i elevtallet berettiger
kunne Niels Egelund have vist sin professionelle omhu for lærernes muligheder for at sikre og udvikle folkeskolens kvalitet ved at bruge sin professorautoritet støttende.
Jeg går ind for en elev i hver klasse og skulle dette mod forventning blive dyrere (man sparer jo arbejdsløshed understøttelse på alle de lærere der skal ansættes) så kan man evt sende regningen til Mas Øland (Spiller foreningen) og trække pengene på Brøndby IFs konto. Yderligere vil det osse være billigere for samfundet på den lange bane da man fanger de urolige drenge der laver ballade og skyder med viskelæder i timen, således at disse ikke ender i kriminalitet.
Tom Jensen ved tydeligvis ikke, at folkeskolen over de sidste tre år har mistet ca. 2,5 mia på driften svarende til ca. 10 %. Det skal sammenholdes med at folkeskolen bruger ca. 30 % af sine resurser på specialundervisning. Folkeskolens almindelige undervisning er om ikke udsultet, så dog nede på et niveau, der ikke længere modsvarer de ambitioner, man forventer, den skal løfte. Det siger vel sig selv, at der skal være balance mellem mål og midler.
Jeg beder som lærer ikke om flere midler. Jeg beder om en skolepolitik, hvor mål og midler passer sammen. Om man vil opjustere midlerne eller nedjustere målene, er op til danskerne. Men lærerne kan ikke trylle. Så tag venligst og beslut jer, kære medborgere.
Der var da rigeligt med resourcer efterfølgende
til de finansielle aktører, der qua medvirken til spekulation snarere end til produktion, bidrog til at køre samfundet i sænk.
Skriv en kommentar