Flere ressourcer!

Af Tom Jensen 61

Det er to små ord. End ikke en sætning. Men det er blevet den største lammer eller det største løsen, alt efter fra hvilken synsvinkel man betragter det, i den stående debat om samfundets indretning.

Det er to ord: “Flere ressourcer”.

Smag lige på dem igen: “Flere ressourcer”.

Smager de ikke dejligt?

Det er der mange der synes. “Flere ressourcer” er blevet de ord, man slynger ud, når noget skal gøres. “Flere ressourcer” er blevet det mantra, man kaster i grams, når nogle ønsker noget lavet om. “Flere ressourcer” er blevet det krav, man lancerer, når et ansvar skal tages. I stedet for rent faktisk at tage dette ansvar kræver man flere ressourcer. For at noget skal gøres, for at noget skal kunne laves om, skal nogen først komme med en sæk penge og stille den rådighed. Ellers kan man ikke. Slet, slet ikke. Det må enhver da kunne forstå? Ting kommer jo ikke af sig selv. De kræver – flere ressourcer.

Man sidder til tider med en fornemmelse af, at dette land engang bestod af mennesker, individer, personligheder, stolte mænd og kvinder, der udfyldte et hverv, tog ansvar for det, brændte for deres sager, deres kald, deres livsgerning – uanset omstændigheder. Med få eller mange ressourcer. I små eller store kår.

Siden kom den universelt dækkende velfærdsstat. Som Bertel Haarder beskriver det i sin nyudgivne erindringsbog, blev denne velfærdsstat reelt en realitet med indførelsen af fuld folkepension til alle i 1956. “Tankegangen var”, skriver Haarder i bogen, “at når alle fik glæde af velfærden, ville alle også være med til at bidrage. Man tænkte ikke på, at med den begrundelse kunne udgifterne og skatterne stige mod himlen – og det gjorde de!”.

Som bekendt. Fra 1966 til 2008 mere end fordobledes antallet af offentligt ansatte, fra 1960 til 2002 tredobledes antallet af folk, der modtager overførselsindkomster, og i 2010 rundede de samlede offentlige udgifter for første gang 1.000 milliarder kroner. Det kan man da med sindsro kalde flere ressourcer.

Tilbage står vi med et land, som ikke længere synes befolket af stolte mænd og kvinder, der som det naturligste udfylder et hverv og tager ansvar for deres gerninger. Men med en nation bestående af særinteresser, der i enhver given situation kæmper imod, hvis nogle skulle få den ide, at udgifterne og skatterne ikke længere skal stige mod himlen.

Deres kampråb er blevet: “Flere ressourcer!”.

Her til morgen lancerede Danmarks Lærerforening eksempelvis fire forslag til en bedre folkeskole. Utvivlsomt velment. Ikke i alle dele helt vanvittige forslag. Større faglig styrke hos den enkelte lærer var f.eks. noget, mange skolebørn ville nyde godt af.

Men bag de fire forslags sloganagtige overskrifter gemmer sig – som i så mange andre tilfælde – en organiseret lobbyorganisations særinteresser. En fagforening, hvis definerede rolle ikke blot handler om at skabe en god skole for nationens børn. Men i lige så høj grad om at sikre medlemmernes interesser. Hvilket altid er lig med flere ressourcer. Flere ansatte. Bedre forhold. Mere, mere, mere!

I det konkrete papir ikke mindst udtrykt i kravet om maksimale klassekvotienter på 24 elever. For nogle en genvej til en bedre skole for eleverne. Men under alle omstændigheder naturligvis også en genvej til flere lærere. Hvilket som bekendt kræver flere ressourcer. Flere, mere, flere, mere…

På sin hjemmeside har Danmarks Lærerforening helliget et helt undersite til spørgsmålet om folkeskolens ressourcer. Budskabet er i hver rapport, i hver analyse, i hvert debatindlæg: Vi er på vej mod en katastrofe! Folkeskolens ressourcer er under pres! Der må gøres noget!

Flere ressourcer!

I P1 Morgen i dag blev lærerforeningens formand, Anders Bondo Christensen, til sidst i et ellers venligt og fidelt interview konfronteret med, hvorvidt undervisningens kvalitet i skolen ikke også er afhængig af, om læreren nu er sjov, givende og spændende at være sammen med for børnene, hvilket man åbenbart har erfaret i Finland. Det havde Bondo intet svar på udover en kluklatter og en bemærkning om, at han skam havde været inde i finske klasselokaler, hvor han fandt undervisningen meget traditionel.

Jeg forstår udmærket lærerformandens ubehag i denne situation. Pludselig handlede det netop om den enkelte lærers kvaliteter, det enkelte menneskes engagement og ansvar for at gøre en forskel. Man kan jo knap forholde sig til den slags, når man er sat i verden for at deklamere:

“Flere ressourcer!”

Det er ydermere ikke en opgave, formanden for Danmarks Lærerforening er ene om at varetage. Trods krise og udgiftspres er løsenet, lammeren stadig uforandret.

Her er det BUPL der erklærer, at færre lukkedage i daginstitutionerne vil kræve flere ressourcer.

Her er det Lægemiddelindustriforeningen som erklærer, at borgernes forventninger til sundhedssektoren gør, at der må afsættes flere ressourcer.

Her er det formanden for Københavns Politiforening som erklærer, at skal man undgå politifri zoner, så er det nødvendigt med flere ressourcer.

Her er det Ældre Sagen der erklærer, at skal der rettes op på “store forringelser” i de senere år indenfor hjemmehjælp og plejehjemsområdet, så kræver det flere ressourcer.

Her er det – igen – BUPL som erklærer, at skal sygefraværet i børnehaver, vuggestuer og fritidshjem mindskes, så skal der afsættes flere ressourcer.  (Bemærk, at argumentationen fra særinteresserne aldrig i et tilfælde som dette er den omvendte: At mindre sygefravær i sig selv vil udløse flere ressourcer til at tage sig af børnene. Det skal man til de hårde budgethunde i Moderniseringsstyrelsen for at høre nogen sige…)

Her er det et stormøde, et borgermøde, på Nørrebro for nogle år siden under bandekonflikten, hvor man diskuterede forslag til at løse problemerne. Forslag som i de fleste tilfælde handler om – flere ressourcer. Efter mødet indkom der endnu flere forslag til Københavns Kommune, som handlede om at bruge endnu flere ressourcer.

Her er det formanden for Klagenævnet for Udbud, der i et eksklusivt interview med denoffentligesektor.dk anfører, at hvis klagenævnet skal nå at behandle alle de klager, der kommer, så skal klagenævnet have nogle flere ressourcer.

Her er det Enhedslisten som understreger, at hvis vi skal undgå at opleve flere børn og unge komme ud i kriminalitet og den slags uvæsen, så kræver det flere ressourcer.

Og her er det sundhedsministeren som forsvarer sig mod oplysningerne om, at rekordmange narkomaner i fjor døde af deres misbrug, med at man i den anledning skam allerede har afsat nogle flere ressourcer.

Aknej, den gode Bondo er slet ikke alene. Ovennævnte er endvidere blot et tilfældigt greb i det store informationshav. Det store løsen, den store lammer, er de to små ord: “Flere ressourcer!”.

De er samtidig koden til den menneskelige kulturrevolution, det universelle velfærdssystem har ført med sig de sidste 50 år. Det er ikke længere en afgørende kerneværdi i tilværelsen at skulle klare sig selv. At løse sine eller andres problemer på egen hånd, indtil det måske i en situation ikke kan lade sig gøre. Hvorefter man meget mod sin vilje må lade sig hjælpe.

Udgangspunktet for et menneskeliv i 2012 er derimod snarere, på hvilken måde fællesskabet kan og skal støtte én i at klare sig igennem og få en god tilværelse.

Faktorernes orden er simpelthen byttet om.

Derfor spørger man ikke længere først, når noget skal gøres, når noget skal laves om, når et ansvar skal tages: Hvordan kan jeg selv gøre en forskel her?

Man vender sig hjælpeløst, tiggende og ansvarsløst mod fællesskabet og fremsiger – i samklang med den særlige interesse, man i den givne situation repræsenterer – de to små ord:

“Flere ressourcer!”.

FØLG MIG PÅ FACEBOOK

FØLG MIG PÅ TWITTER

61 kommentarer RSS

  1. Af Henrik Vind

    -

    Undlad at tale om substansen; og fyld systematisk befolkningen med loegn: En stensikker opskrift paa success for “demokrater”, da det udelukker enhver form for oplyst og derfor velfungerende demokrati. Der er adskillige historiske eksempler; men ogsaa nutidige, saasom DK.
    Skat har propaganderet i aarevis (for skattepenge selvfoelgelig): http://www.skm.dk/presse/kampagner/fairplay/4888.html; i dansk i gymnasiet laerte man, som det eneste, at repetere i kor: “Det er samfundets skyld”; medierne er ikke laengere i stand til at tage kritisk stilling, og formidler i stedet reality (ironisk saa ironisk det begreb kan lyde): Det er det, som en vildledt befolkning foretraekker.
    Hvis man indtil for nylig paastod, at “velfaerds s y s t e m e t” (laes: i k k e samfund) blot er en lettere fordoejelig omskrivning for “socialistisk vanvid”, og resultatet af en 30-aarig glidende revolution (der er ikke tradition for rigtige revolutioner i DK), var man blev buet ud og latterliggjort. Det har tilsyneladende nu aendret sig; og det er naermest blevet helt mainstream at hakke paa velfaerdsystemet. Og hvorfor mon?!
    Nuvel, hvad skal der da saa ske som det naeste; efter at endnu en socialistisk misaere er blevet erkendt? Efter at 68ernes hjernevaskede boern endelig er kommet til en selvstaendig erkendelse? Og nu er det saa den kommer, den reale reality! Groft sagt, og baseret paa erfaringer fra andre sammenlignelige lande inklusive Sverige:
    1) en slankning af den offentlige sektor til mindre en 50% af dens nuvaerende stoerrelse;
    2) sankning af skattetrykket til maksimalt 30% af BNP;
    3) og svaerest af alt, en kontrarevolution i hovederne paa 80% af alle danskere.
    Bemaerk: Huspriserne vil blive fordoblet; saa koeb eet par stykker. ;-)
    Til sidst et spoergsmaal til forumet: Vil DK kunne reformere sig selv paa en ordentlig maade paa mindre end 5 aar; eller vil systemet bryde sammen af sig selv inden 10?

  2. Af Karsten Aaen

    -

    Jo, det betyder da noget for børnenes/elevernes læring om læreren er rar at være sammen med, om de har tillid til lærerenm og om læreren formår at skabe en rar og tryg stemning i klassen. Om læreren også skal være sjov, spændende og givende? for at børnene lære noget? Måske – men er det ikke vigtigt at børn og elever også lærer at der er noget de skal, også i skolen. Og at livet ikke kun består af det som er sjovt, spændende og givende?

    Anders Bondo hører kun ordet ‘Finland’ i den sætning som Kastrup henviser til, når han taler om lærerne som spændende, givende og sjove. I stedet for at høre bag om sætningen og sige dette:

    “Jo, det er korrekt at børn lærer mere, når læreren er givende for børnene, dvs. når børnene har en fagligt dygtig lærer. Og derfor er det vigtigt at så mange lærere som muligt har liniefag i det fag de underviser i.”

    Pointen er blot denne, Kastrup: det koster altså.

    Det ved man i Finland. Finnerne var dårlige til matematik og hvad gjorde man så? Man satte ikke tænketanke ned eller diskuterede hvad man skulle gøre; man handlede i stedet for.

    I Finland gav man nemlig mellem 300-500 millioner over 5-6 år til en kampagne for bedre undervisning i matematik. Og børnene blev bedre til matematik – og måske også glade for matematik?

    Til sidst:

    Meget kan man gøre for små midler, f.eks. udsmykke klasselokalerne, så de bliver rare at være i. Og den enkelte lærer kan lyse af engagement og interesse for faget…og samværet med eleverne.

  3. Af Ole Skovgaard

    -

    Karsten Åaen er det derfor, at finnerne er bedre end andre nationaliteter til at spille JOOOOK. Spillat går ut på (udtales med finsk accent) at fem mand går ind i en sauna och herefter slukkas ljuset. Herefter åbnas døran och en kniv kastas ind. Honom som inta kommar ut er JOOOKE.

    De må være meget dygtiga til matematik siden de stiller op år efter år til år til JOOOKE. PS ovennævnte var naturligvis en JOKE, da jeg ikke kan tage Karstes indlæg seriøst, hil brormand Frank, da den danske folkeskole er verdans Dyraste. Mon inta der er råd til dissa eksamplarna du fremdrar i budgettat allereda.

  4. Af Ole Skovgaard

    -

    Och skulla midlarna inta væra til rådighed så kan du bare titta på Toms overskrift på Blogga for at få ny inspiration, Send flera Ressurca til JOOOKE

  5. Af j nielsen

    -

    Det spil har du fået helt galt i halsen.

  6. Af PREBEN F1 JENSENH

    -

    NYE AFGIFTER ER PÅ VEJ…….

    Om så danskerne begyndte at betale 100% i skatter, bøder og afgifter, ville velfærden ikke blive bedre. Der ville måske blive oprettet nogle suppekøkkener og teltlejre for et syns skyld, men Borgen ville blot dirigere de ekstra penge videre ad de sædvanlige kanaler, hvor milliarder og atter milliarder af kroner forsvinder til udanske, korrupte og forrykte/ anti-danske formål.

    Når der nu mangler resourcer til den sociale velfærd, til sundhedsvæsnet, til forsvaret, til politiet og retsvæsnet, osv., osv……… så skyldes det jo ikke at vi betaler for lidt i skat, men at Borgen fjoller halvdelen af skatteindtægterne væk til indvandring, Afrika-projekter, EU/FN og mange andre ting der ikke gavner danskerne.

    Man bruger 4-500 milliarder om året på tosserier, og nu vil Helle, Vestager, Jelved, Annette og Johanne osv. have et endnu større skattetryk. Plus endnu flere øst- og sydarbejdere ind i landet.

    Med sådanne politikere er det ikke mærkeligt at flere og flere danskere bliver arbejdsløse og hjemløse.

    Lige nu er der sat turbo på masseindvandringen, og hver eneste dag slår hundredvis af nye indvandrere sig ned i Danmark, med krav om forsørgelse, bolig og job, velfærds- og sundhedsydelser osv. Og disse krav opfyldes af de røde. På danskernes bekostning.

    De stadig flere nødstedte danskere bliver til gengæld udsat for en løbende strøm af svigt og forringelser.

    Her går det godt, fru kammerherreinde………

  7. Af Emil Willadsen Malmkjær

    -

    Syntes ikke Tyskland, Thailand, kina eller USA er ribgere end DK. Forskellen består i prisen for alt. Her betaler jeg alt formeget for lavstandart. Bi-job frekvensen i DK, er højest i politiet og lærerstanden (og det er ikkr ringe lønninger). De laver for lidt.

  8. Af jens jensen

    -

    DLF mener en folkeskolereform skal omfatte bestemmelser om maks. 24 elever i klasserne. Det er professor Niels Egelund imod: “der er forsvindende lille effekt af små klassestørrelser”…..men samme Niels Egelund glemmer at fortælle, at han i februar måned citerede en svensk undersøgelse, der viste, at der på flere områder var stor effekt ved at sænke klassekvotienten….!

    15. november udtaler professor i specialpædagogik Niels Egelund til DR nyhederne om DLF’s oplæg til folkeskolerform om bl.a maks. 24 elever i klasserne: ”Adskillige udenlandske undersøgelser og også nogle danske viser, at der er en forsvindende lille effekt af små klassestørrelser”.

    Den 27. februar 2012 udtaler Niels Egelund til Folkeskolen om en svensk undersøgelse, der viser, at ”Fem elever færre i en klasse giver ti procents bedre skoleresultater og 3,4 procents højere løn. Derfor kan det betale sig at sænke klassekvotienten. Effekten er så stor, at det helt klart kan betale sig samfundsøkonomisk at sænke klassekvotienten” : “Det er langt mere overbevisende resultater, end vi har set før…….det er meget interessant at få den type resultater fra et land der er så sammenligneligt”.

    Forskningsleder ved AKF, cand.polit Eskil Heinesen hilser i samme artikel også den svenske undersøgelse velkommen. “Det ser meget interessant ud og bekræfter fuldstændig vores resultater. Vi har kunnet se, at klassestørrelsen har betydning for sandsynligheden for, at man kommer i ungdomsuddannelse. Og antallet af års uddannelse vokser, hvis man går i en lille klasse. Så det giver god mening, at det også har betydning for [livs]lønnen”.

    Beregningen, der viser, at det samfundsøkonomisk kan betale sig at sænke klassekvotienten tror han også gerne på. “Der er foretaget lignende cost-benefit-analyser i USA, og det er en standardøkonomisk måde at beregne på”. Han ser ingen grund til, at man ikke skulle kunne overføre resultaterne fra Sverige til Danmark.

    Endelig skal det med, at den svenske undersøgelse også støtter det synspunkt, at det er for snævert kun at se på effekten af klassekvotient på elevernes afgangsprøveresultater. Det er en meget snæver vurdering, når man betænker at folkeskolelovens formål består af 22 delformål. Svenskerne påviser for eksempel at klassekvotienten også har betydning for ”selvtillid, udholdenhed, selvsikkerhed og forventninger.”

    Det ville således have været helt i orden med Niels Egelunds status som autoritet, hvis han i sin kommentar til DR’s journalist Hilmer Vester, havde nævnt for eksempel den svenske undersøgelse og citeret både sig selv og Eskil Heinesen fra den 27.02.2012 eller på anden måde fremhævet at DLF’s og forældrenes synspunkter på klassekvotientens betydning for den samlede skolekvalitet deles af flere forskere.

    I lyset af det aktuelle pres på lærerne om at opretholde eller endda forbedre skolekvaliteten samtidigt med at
    - klassekvotienten ER steget markant på bare et år (skolenedlæggelser, -sammenlægninger og klassesammenlægninger). (Folkeskolen.dk den 22.06.2012: Klassekvotienten i folkeskolen er den højeste i over 30 år, og kvotienten er steget mere fra sidste skoleår til i år end nogensinde før.
    - presset om undervisningsdifferentiering er øget markant de seneste år i takt med den stadigt mere markante individorientering blandt elever og forældre
    - den største ændring af folkeskolelovens bestemmelser om specialundervisning og inklusion siden nedlæggelse af særforsorgen med specialundervisningsreformen i 1979, ER trådt i kraft, med kraftig øgning af antallet af elever med særlige behov i de almindelige klasser til følge
    - mange kommuner tildeler eleverne færrest mulige timer
    - der de sidste år er reduceret langt mere i lærerkorpset end faldet i elevtallet berettiger
    kunne Niels Egelund have vist sin professionelle omhu for lærernes muligheder for at sikre og udvikle folkeskolens kvalitet ved at bruge sin professorautoritet støttende.

  9. Af Ole Skovgaard

    -

    Jeg går ind for en elev i hver klasse og skulle dette mod forventning blive dyrere (man sparer jo arbejdsløshed understøttelse på alle de lærere der skal ansættes) så kan man evt sende regningen til Mas Øland (Spiller foreningen) og trække pengene på Brøndby IFs konto. Yderligere vil det osse være billigere for samfundet på den lange bane da man fanger de urolige drenge der laver ballade og skyder med viskelæder i timen, således at disse ikke ender i kriminalitet.

  10. Af Niels Sauer

    -

    Tom Jensen ved tydeligvis ikke, at folkeskolen over de sidste tre år har mistet ca. 2,5 mia på driften svarende til ca. 10 %. Det skal sammenholdes med at folkeskolen bruger ca. 30 % af sine resurser på specialundervisning. Folkeskolens almindelige undervisning er om ikke udsultet, så dog nede på et niveau, der ikke længere modsvarer de ambitioner, man forventer, den skal løfte. Det siger vel sig selv, at der skal være balance mellem mål og midler.

    Jeg beder som lærer ikke om flere midler. Jeg beder om en skolepolitik, hvor mål og midler passer sammen. Om man vil opjustere midlerne eller nedjustere målene, er op til danskerne. Men lærerne kan ikke trylle. Så tag venligst og beslut jer, kære medborgere.

  11. Af P Christensen

    -

    Der var da rigeligt med resourcer efterfølgende
    til de finansielle aktører, der qua medvirken til spekulation snarere end til produktion, bidrog til at køre samfundet i sænk.

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info