Oplysning & Opløsning

Af Tom Jensen 43

Herre nr. 1: ”Arbejder De i Sengen?”

Herre nr. 2: ”Næh. Sover De måske på Kontoret?”

Dette er ikke en Storm P.-flue men kunne måske have været det, hvis Storm P. havde levet i 2012, hvor der sandelig ville være nok at forfatte fluer over.

Herunder den dekonstruktion af bærende søjler i vores liv, som sker i disse år. Eksemplet ovenfor er ikke tilfældigt valgt. En af dekonstruktionerne drejer sig som bekendt om opløsningen mellem arbejds- og privatliv, der for hvert år bliver mere og mere total.

Forleden aften kom det således dertil, at jeg befandt mig i sengen og arbejdede. Det vil sige tjekkede mails og besvarede dem pr. smartphone ved nattetide, den var vel 00.15. Skal vi her i det offentlige rum formulere det diplomatisk og sige, at min kone foreslog, jeg straks holdt op igen, da hun vågnede ved mobilens skærende nattelys.

Hvilket bringer mig videre til endnu en opløsning, netop den mellem privat og offentlig. Selv har jeg som bekendt i linjerne ovenfor opløst den en lille tak mere. Udleveret mig selv en lille smule. Bragt en historie til torvs, som vel for 20 år siden aldrig ville være kommet uden for hjemmets let afskallede vægge.

Men tingene har ændret sig med medieudviklingen, særligt på de sociale medier, som en vigtig rambuk. Nu fremviser vi gerne det beskidte vasketøj til alverden. Særligt hvis det kan understrege en pointe, vi har brug for at slå fast om os selv.

Uanset om man bifalder eller forfærdes over opløsningen, er den til stede overalt. Den er et faktum. Når vi køber ind, opdager vi opløsningen mellem åbnings- og lukketider. Engang måtte man end ikke gå i biffen på visse helligdage, og centrale butiksstrøg lignede grangiveligt spøgelsesbyer om søndagen. Efter lukkelovens afskaffelse kan man få alt. Altid. Også her er der opløsning.

Der er opløsningen mellem barne- og voksenliv, hvor 12-årige gerne vil opføre sig som voksne med alt hvad det indebærer, mens granvoksne midaldrende helst vil frasige sig deres alders naturlige autoritet såvel som forfald og i stedet fremstå, som om de knap er en dag over 20.

Familiestrukturerne er for længst i opløsning, hvert tredje danske barn på 15 år lever ikke sammen med begge forældre, og regnbuefamilietyper breder sig. Ja, endog menneskers mest konkrete identitet – om man er kvinde eller mand – synes under angreb af kræfter, der ser enhver udfordring af givne strukturer og omstændigheder som en afgørende vigtig frihedskamp.

Og opløsningen er slet ikke kun et onde. Den er må mange måder en befrielse. Mennesker behøver ikke længere leve livslangt i ulykkelige ægteskaber eller som børn af samme. Hvis der brug for en liter mælk kl. 23, kan man få den. Forventningerne til, hvordan man bør opføre sig, uanset om man er 15, 25, 35, 45, 55 eller 65 er ikke så fastlåste og begrænsende. Færre stempler ind og ud på arbejdspladser med minuttælling og akkordslid undervejs i et langt liv med det ene forudsigeligt kedsommelige døgn efter det andet døgn bestående af 8 timers arbejde, 8 timers frihed og 8 timers søvn.

Nok har informationssamfundet opløst grænser mellem arbejds- og privatliv, mellem privat og offentligt, men selv hvis man måtte finde det problematisk, er samtidig sket en historisk demokratisering af adgangen til viden, så den nu kun er et klik væk. Altid. Næsten uanset hvad. For alle. Og det er jo godt.

Balladen opstår først, hvis opløsningen bliver så total, at den begynder at udviske forskellen på vigtigt og uvigtigt. På ondt eller godt. Rigtigt eller forkert. Virkeligt og uvirkeligt. Pjat og alvor. Man kunne sige: Hvis opløsning afløser oplysning.

Hvilket bringer mig frem til en interessant debat om dannelse i et moderne samfund, som i de senere uger har bølget frem og tilbage mellem folketingsmedlem for Dansk Folkeparti Marie Krarup og musiker, forfatter og ph.d. i musikvidenskab Henrik Marstal.

Om Henrik Marstal kan man vel sige, at han nærmest er opløsningsideolog. For ham er der ikke sket det dannelsestab, Marie Krarup i flere blogindlæg, også her på b.dk, har identificeret som en konsekvens af opløsningen omkring os. I sin oprindelige kritik med udgangspunkt i en af de opløsninger, jeg endnu ikke har berørt her, uanset at den måske hører til blandt de vigtigste og alvorligste: Tabet af den basale viden om grundfjeld i vores nationale og kulturelle identitet som f.eks. ”danmarkshistorie, bibelhistorie, Højskolesangbog og salmevers”, blandt andet på grund af en skole, hvor opløsningen med Marie Krarups ord har ført til, at man ”har fokuseret mere på udviklingen af barnets personlighed end på at opbygge kundskaber og færdigheder”.

For opløsningsideologen Henrik Marstal ser verden anderledes ud. For ham er der slet ikke sket noget dannelsestab. Han erkender opløsningen. Men han nægter at forholde sig til dens eventuelle negative konsekvenser. I stedet er der blot tale om en ”dannelsesforandring”, må man forstå:

Mit hovedsynspunkt er, at dannelseskulturen siden 1970′erne radikalt har ændret karakter i takt med, at en internetbaseret og multimedial verdensorden er vokset frem. Det betyder, at det traditionelle dannelsesideal, inden for hvilket blandt andet paratviden havde en høj status, er blevet et mindre relevant parameter at forfølge i uddannelsesmæssige sammenhænge. Det er det, som jeg kalder kulturel frisættelse”,

skriver Marstal og når frem til følgende bemærkelsesværdige konklusion, som ikke kan undgå at ramme en blottet nerve hos enhver, der har gået i skole efter 1975:

Med andre ord kan man i dag sagtens have et ganske solidt dannelsesniveau uden at kende noget videre til hverken Leonardo da Vinci, Goethe, Oehlenschläger, trediveårskrigen eller kristendommens indtog. I stedet kan man have dannet sit verdensbillede ud fra film, populærmusik og nyhedsformidling i tv samt selektive fænomener inden for billedkunst, artiktektur, design og teater, stort set alt sammen frembragt siden 1955.”

Hvem af de to har ret? Den ene ser udelukkende opløsningen som et tab, den anden ser den kun som en frisætning, og svaret må vel være, at de egentlig begge har ret og tager fejl, opløsningen er begge dele. Men Henrik Marstal er den, som i sit opløsningsideologiske korstog kommer til at fremstå mest virkelighedsfjern.

For Marie Krarups pointe er jo tiltrængt. Hun er den, der i dette tilfælde stiller sig op og siger det modsatte til alle os, som hovedløst løber i samme retning. For vi ved dybest set ikke, hvor opløsningen tager os hen. Vi kan glæde os over dens frisætning, men lader vi os nøje med den, ender vi som frie, men hule og tomme skaller på evig jagt efter selvbekræftelsens individualiserede viden, som vi ikke bruger til andet end at trykprøve, hvad vi måtte have erhvervet os af tilfældige informationer i forvejen. Frie, men dumme. Frie, men også i frit fald. Frie, men også fri for uflyttelige referencepunkter i vores liv. Dét Henrik Marstal kalder en ”pragmatisk need to know-mentalitet”. Men hvem er dog så klog, at man altid – fra fødslen og frem – ved hvad man har brug for at vide?

Det man kan bebrejde Marie Krarup er, at hun let kommer til at argumentere for dannelse som en ufravigelig knæsætning af det bestående. Hvorved hun glemmer, at såvel oplysningstiden som det naturvidenskabelige gennembrud et par århundreder tidligere også var oprør mod herskende sandheder. Det at kæmpe mod den totale opløsnings omsiggriben ved at insistere på, at der i et samfund findes noget grundlæggende, man skal vide, en dannelse, man skal erhverve sig, et grundfjeld at stå på, må ikke kunne forveksles med en døende autoritets krampetrækninger over for sine uvorne undersåtter. Tværtimod. At vide og erkende, hvad man er en del af, må ikke være en begrænsning. Men som en ægte friheds uundgåelige forudsætning.

Når man alligevel må hælde til Marie Krarups side i opgøret med Henrik Marstals opløsningsfundamentalisme, efterhånden som debatten mellem de to har udviklet sig, skyldes det netop, at mange nok har øjne for opløsningens frisættende karakter. Men altså mindre for dens omkostninger.

Forleden aften stod jeg i VEGA til en koncert, som formentlig appellerede også til folk af Henrik Marstals ideologiske støbning, med det nyskabende Brooklyn-band Dirty Projectors, hvis musik netop er et sjældent fremragende udtryk for den tid, vi lever i. Som det fremgik af P1 Morgen samme dag, som koncerten fandt sted, er Dirty Projectors netop børn af det, Marie Krarup kalder dannelsestabet, og som Henrik Marstal kalder ”dannelsesforandringen”.

Det er et band, hvis musikalske smeltedigel tager afsæt i et internet, hvor ”alt er til stede samtidig, hele tiden og med lige stor gyldighed”. Det ene øjeblik lyder det som doo-wop. Det næste som heavy metal. Jeg skal hilse og sige, man var i godt selskab. Man tilbragte et par timer beruset af opløsningens frisættende natur foran et af tidens skelsættende bands. Skelsættende måske ikke mindst fordi det samtidig er så sjældent reflekteret over den tid, det repræsenterer. Som forsanger David Longstreth sært sørgmodigt konstaterer det i sangen Offspring Are Blank: ”Each generation different”…

Men samtidig stod man måske og så lige ind i øjnene på opløsningens udfordring. For hvor frisættende, det end føltes, skete der omvendt heller ikke rigtigt noget nyt – for alvor. Man kan vel beskrive musikken som de bestående elementers ekstremt dygtige kludetæppe. Hvilket vel er en kulturel konsekvens af det faktum, at alt er til stede og lige gyldigt, en konsekvens Henrik Marstal faktisk selv tidligere har peget på i sin blog på politiken.dk: At det er småt med nyskabelserne på de kulturelle scener i disse år, at ”nostalgien vælder ud fra alle hjørner og kroge”, at gamle tricks genbruges i nye former, mens egentlige nybrud er sjældne?

Mon Henrik Marstal har overvejet, hvilken rolle opløsningen spiller i dette kulturelle forfald? Hvem repræsenterer i virkeligheden ”nyt”, når opløsning afløser oplysning? Hvem repræsenterer rodløshedens ferme, men overfladiske genbrug af det eksisterende, eftersom alt er til stede og alt lige gyldigt, og hvem repræsenterer karakter, personlighed og dybde? Marstal eller Krarup?

Og hvad hvis cut-up-kulturen også har bemægtiget sig vores virkelige, konkrete liv?

Hvad sker der, når skolebørns faglige færdigheder til en vis grad erstattes af sociale? Hvilken skæbne venter det menneske, der ikke ved noget, men kun ved hvor man skal lede? Får man plejet familien ordentligt, hvis enhver grænse mellem arbejde og privatliv er opløst? Får man arbejdet ordentligt og noget fra hånden? Hvad sker der med den barndom, der leves på kryds og tværs i brudte familier? Hvad gør det ved os, når der ikke længere er en hviledag at komme i hu?

Og, for nu at vende tilbage til min selvopfundne flue: Får man sovet ordentligt, hvis man arbejder i sengen? Og er vejen frem, hvis det måtte være nået dertil, i stedet at begynde at sove på kontoret?

Det lyder muligvis som noget pjat at spørge om. Men overvejer man et øjeblik, hvordan dekonstruktionerne af vores liv har forandret os de seneste årtier, kan det være det går op for én, at opløsningen er alvor, at vi ikke bare lige kan demontere den igen. Og at vi snarere end at skændes videre om, hvorvidt den kun er et tab eller en befrielse bør begynde at forholde os til, hvad vi dog stiller op med den.

http://www.youtube.com/watch?v=UuKqAO-6Cwo

FØLG MIG PÅ FACEBOOK

FØLG MIG PÅ TWITTER

43 kommentarer RSS

  1. Af Birgitte Magelund

    -

    Jeg forstår faktisk ikke bekymringen. Har man lyst til at læse i salmebogen, kan man gøre det. Har man lyst til at gå i kirke, kan man gøre det. Har man lyst til at købe en mælk kl. 23.00 kan man gøre det. Der tales som om vi burde fremstå som en homogen – en slags kollektivistisk befolkningsmasse, men sådan er verden nu engang ikke. Dannelse er ikke noget andre skal pålægge en – det burde være en lyst – noget iboende – noget selvmotiverende. Om 100.000 mennesker læser Anders And er jeg bedøvende ligeglad med. Hvad der interesserer mig, er at omgås folk med nogenlunde samme berøringsflader som jeg selv.

  2. Af PREBEN F1 JENSENH

    -

    Nu har det jo altid været kommunisternes strategi at opløse, nedbryde og ødelægge det bestående samfund, så et nyt og “bedre” (hahaha, bzzzzz) kunne bygges op på ruinerne af det gamle.

    Blæse være med de enorme og ufattelige menneskelige omkostninger, og blæse være med at det “nye” samfund aldrig blev bedre, men blev til en diktaturstat styret af røde og korrupte gangstere. (For det var jo hver gang hvad det endte med)

    Den gamle strategi med at undergrave og forringe alt, det er ganske enkelt den samme strategi der følges nu, af vore nutidige og hjemlige ny-kommunister, radikale betonhoveder, korrupte utopister, militante feminister, røde lejesvende, tåbelige verdensfrelsere og andre fascistiske-totalitære sekter og kliker.

    Det er derfor at disse ekstremist-grupper har travlt med at undergrave og angribe folkestyret, familielivet, skatteborgerne, velfærdsøkonomien, retssikkerheden, de erhvervsdrivende, skolerne, forsvaret, sundhedsvæsnet, den personlige frihed og meget, meget mere.

  3. Af Niels Poulsen

    -

    @Birgitte Magelund

    “Dannelse er ikke noget andre skal pålægge en – det burde være en lyst – noget iboende – noget selvmotiverende.”

    Det lyder som et luksussynspunkt fra en, som har haft en privilegeret opvækst i et stimulerende miljø. Men hvad med et barn med to forældre på kontanthjælp i en lejlighed uden bøger og klaver i et betonbyggeri? Skal dette barn ikke have en chance for at opnå dannelse og eventuelt bryde den sociale arv? Og nej, dannelse er ikke noget iboende. Man kommer ikke til at interessere sig for kultur og kunst, medmindre man bliver introduceret for det i sit hjem eller i skolen. Hvordan skal et barn vide, at ballet og opera kan være fortryllende, hvis ikke mor og far har slæbt det i Det Kongelige Teater minimum én gang? Uden ydre stimulering bliver et barn til et socialt og kulturelt analfabet, som tilfældet Kaspar Hauser viser. Derfor skal samfundet sørger for, at alle børn får en solid viden om dansk kultur, kunst og tro.

    “Om 100.000 mennesker læser Anders And er jeg bedøvende ligeglad med. Hvad der interesserer mig, er at omgås folk med nogenlunde samme berøringsflader som jeg selv.”

    Samfundet handler om andet og mere end dit ego. Det handler bl.a. om, at flest mulig får en uddannelse. Vi har ikke råd til i en globaliseret verden med hård konkurrence fra nye opstigende nationer, at der i Danmark etableres og cementeres en stor underklasse, som dels står uden for arbejdsmarkedet og dels ikke deltager i de kulturelle begivenheder.

    Jeg synes, at vi skal stræbe efter et samfund med høj homogenitet og høj dannelse, så vi i trimmet form kan møde fremtidens udfordringer for vores nation.

  4. Af Birgitte Magelund

    -

    …Verden er mere end kongerækken – og vi kommer aldrig tilbage til den tid. Så må vi jo selv finde vores bevægelsescirkler. Ja, vi ser en opløsning af det kollektivistiske – men nok en styrkelse af individet. Er det skræmmende? Nej, ikke efter min mening. Mindre forudsigeligt? Ja.

    Og så er det jeg samtidig tænker; er denne problemstilling ikke typisk dansk? Vi er et lille land – som må holde sammen, eller hvad? Mon USA er ligeså meget på hælene?

  5. Af Birgitte Magelund

    -

    Niels Poulsen, du har ret i det med den sociale arv. Men kigger man til USA idag, så undervises der mere differentieret. En underviser fremkommer med et emne, som eleverne så selv må udforske. Netop fordi alverdens informationer idag er tilgængelige for eleverne. Og alt efter elevernes evne og indsigt fremkommer eleverne med deres egen og individuelle opgaveløsning. Sådan er fagre nye verden.

  6. Af Jørgen Christensen

    -

    Selvfølgelig betyder miljøet utrolig meget, hjemmet man vokser op i, hvordan man bliver aktiveret. Dette være bogligt, alm. dannet opførsel, hvordan man skal opføre sig sammen med andre mennesker – kort sagt pli.
    Nu er undervisningen i folkeskolen, samt studenter uddannelsen, desværre ikke hvad de har været. Der læres intet om litteratur, alle de store danske, norske forfattere for ikke at glemme: De græske, russiske, ja man kan blive ved.
    De lærer ikke danmarkshistorie, ej heller verdenshistorie, hvordan verden så ud, hvordan den har udviklet sig over de sidste – blot hundrede år.
    Efter hvad jeg har set af mange historie bøger, så er de desværre ukorrekte, for ikke at sige decideret fulde af løgn.
    Lærerne er ikke særlig godt uddannede, og desværre nok for en meget stor del radikal og venstreorienteret.
    De underviser lidt om 2. verdenskrig og hvor frygtelig Hitler var – ingen tvivl om det – men ikke om kommunismens grusomheder, hvor Stalin ex. var skyld i dobbelt så mange dræbte som Hitler – ingen undskyldning til nogle af de herrer; men hvordan og hvorfor opstod 2. verdenskrig, det lærer børnene intet om.
    Hvad kender de til den gamle verdensorden og meget mere? Uden kendskab til alt dette, må man flyde omkring uden mål og med. Der skal være en baggrund, en basis til at bygge videre på, så man kan passende sige tak for privatskolerne.
    Folkeskolen slipper desværre en masse ignoranter ud, for så vidt analfabeter, disse bliver desværre tabere i det samfund, de skal vokse op i – det teknologiske, hvor man skal være veluddannet – i hvert fald både kunne regne, læse og skrive – dette må være basis.

  7. Af Niels Poulsen

    -

    @Birgitte Magelund

    Jeg tror ikke, at man kan sige noget generelt om undervisningen i USA. Nogle steder, f.eks. i Bibelbæltet, er undervisningen vist meget traditionel og autoritær – så vidt jeg har forstået, er det en del af biologiundervisningen, at man beskæftiger sig med den bibelske skabelsesberetning og kreationisme. Jeg tror også, at alle amerikanske skolebørn er tvangsindlagt til at lære om den amerikanske forfatning og endda skal kunne dele af den udenad. Tænk, hvis danske børn skulle lære om den danske grundlov og dens historie på samme måde. Det ville være positivt.

    Når du fremstiller vores fælles kultur og kulturarv som et kollektivistisk fænomen og tænker i modsætningen kollektivisme kontra individualisme, så kan jeg ikke undgå at få den tanke, at du er påvirket af Ayn Rand. Jeg tror ikke, at den form for radikal liberalisme taler til danskernes hjerte, selv om den har lokale repræsentanter i Cepos og LA. Jeg selv synes, at det er en form for åndelig nærsynethed, og jeg er endda individualist med stort I, men af arten “compassionate conservative”.

  8. Af Birgitte Magelund

    -

    Ayn Rand: “My philosophy, in essence, is the concept of man as a heroic being, with his own happiness as the moral purpose of his life, with productive achievement as his noblest activity, and reason as his only absolute.”

  9. Af PREBEN F1 JENSENH

    -

    INDIVIDERNE/ BORGERNE STYRKES IKKE, MEN GØRES TIL SVÆKLINGE OG ENSRETTEDE UNDERSÅTTER …….

    Birgitte Magelund mener at individet styrkes i disse år. Men er der ikke tale om en noget verdensfjern teori? I betragtning af at velfærdsstaten af i dag er en taberfabrik……. er et tyvagtigt og formynderisk monstrum som spilder folks tid og ødelægger tusindvis af virksomheder, familier, børn og unge……. er et ideologisk og DDR-agtigt foretagende som har forringet folkeskolen og mange uddannelser til noget 2. og 3. rangs i forhold til tidligere, som har franarret og frataget hundredtusindvis af danskere deres værdighed og levebrød, som har indledt en massakre på infrastrukturen, sundhedsvæsnet og traditionerne, og som har påført utallige danskere en kriminalitet, et skattetryk, en hjernevask, en ufrihed, en feminisering og en stress-belastning som har invalideret en stor del af befolkningen eller anbragt den i en slags politisk spændetrøje, via millioner af regler, påbud, forbud, tab, forskrifter, bødetrusler, direktiver, gebyrer, afgifter, ågerpriser, bureaukratiske besværligheder og diverse tvangsordninger osv.

    Er det noget som styrker den enkelte borger, det enkelte individ…… eller er det snarere noget som gør ham eller hende til mennesker som magthaverne kan træde og trampe på efter behag, eller som “systemet” kan trykke ned og tromle flade?

    Næh, Birgitte, udviklingen går ikke i retning af at styrke individerne/ borgerne, men i retning af at svække dem og forvandle dem til en grå masse af retsløse, duknakkede og sløve slavesjæle, som “nomenklaturaen” kan presse som citroner og udnytte helt ind til skindet eller knoglerne.

    Staten kan være en god tjener, men uden ægte demokrati vil den hurtigt udvikle sig til en ond herre og ridefoged mv.

  10. Af Jesper Høegh

    -

    Opløsning

    det er man selv herre over – arbejde hjemme er en kæmpe fordel – naturligvis i begrænset omfang – så det private er intakt.

    Børn er vores ansvar – dannelsen – opvækst – gå foran det er eksemplet der opdrager – .

    Selv for mindre bemidlede – er det en pligt at gå foran med det gode eksempel – dannelse – .

    I Generationer før os – var der ikke spørgsmål om midler
    - tværtimod taltes der ikke om penge – men de videre formidlede dannelsen – kulturen – indlæringen – med stolthed – som man i dag forsøger at besudle,

    Bevar Jeres klassikere i alle afskygninger – videregiv det til Jeres Børn – de vil en dag stå godt rustet – hvis I giver
    Jer tid.

  11. Af PREBEN F1 JENSENH

    -

    PS: En bølge af selvmord skyller hen over Grækenland. Og millioner af almindelige grækere er havnet i afmagt, fattigdom, retsløshed, familieopløsning og hjemløshed mv.

    Det kan vel ikke betegnes som en styrkelse af individerne/ det enkelte menneske?

    Også Danmark befinder sig på et “græsk skråplan”. Måske værd at tænke over?

  12. Af Ole Skovgaard

    -

    Jeg er meget enig med dig her Preben F1, men du behøver ikke at bekymre dig om at der er nogen der tænker over det her. Her skal pengene helst “hives i automaten” samtidig med at tandrensningen er gratis.

    Få renset tænder i Polen (Hvis den ikke er gratis i Danmark), lavet bil i Ukraine, hiv førtidspensionen i Danmark og køb Bungalowen i Thailand, på hospitalet og i spjældet i Danmark, “T Hansen så kører det for dig”.

  13. Af j nielsen

    -

    “Hvem af de to har ret?”

    Det er ligesom underforstået at én af dem har ret og det synes jeg ikke er tilfældet.

    Krarup sætter i alt for høj grad lighedstegn mellem identitet og national identitet. Marstal overser, at det ikke er nok at kunne tilegne sig viden, man skal også rent faktisk gøre det.

  14. Af niels hansen

    -

    Der er formodentlig ikke mere 10-15% af danskerne, som er nationalkonservative (resten er centrumvenstre/liberale), så der er ingen tvivl om, at vi vil opleve mindre og mindre af ‘Guldhornene’ og ‘Elverhøj’ – og blive mere påvirket af udefra kommende kulturtilbud.

    Det vigtigste for sammenhængskraften herhjemme er det danske sprog. Derfor er folkeskolen og DR afgørende for, at vi stadig bliver påvirket af dansk kultur.

    Enig i Niels Poulsens kommentar :”Uden ydre stimulering bliver et barn til et socialt og kulturelt analfabet”.

  15. Af John Ulrich Poulsen

    -

    Fin flue.

    Hvor er vi egentlig heldige os lige under de tres. Både gammeldags dannelse og en betydelig nysgerrighed over for de såkaldt sociale medier. Så er der selvfølgelig lige det begyndende vandladningsbesvær og den så småt tiltagende gigt.

    P.S. Vi kaldte det i øvrigt bibelshistorie med “s” :-) Hver generation sin kanón, tak.

  16. Af Arvid Holm

    -

    >>Balladen opstår først, hvis opløsningen bliver så total, at den begynder at udviske forskellen på vigtigt og uvigtigt. På ondt eller godt. Rigtigt eller forkert. Virkeligt og uvirkeligt. Pjat og alvor. Man kunne sige: Hvis opløsning afløser oplysning.<<

    Strukturer, normer og sammenhænge i samfundet, der erfaringsmæssigt i det mindste fungerer, forkastes hånligt og erstattes dumdristigt af noget nyt.
    Nogle elementer i samfundet synes at lede efter strukturer, som de kan opløse?
    Konsekvenserne kendes først med sikkerhed, når det er for sent at fortryde.

    Som eksempel kan nævnes den politiske situation.

    Med skabelsen af EU, globalisering, multikultur, individualisering og politisk spin har politikerne gabt over mere, end deres egen og vælgernes fornuft kan overskue på én gang.
    De mange indbyrdes afhængige politiske projekter udgør tilsammen et kaossystem ligesom den globale vejrudsigt.
    Langtidsprognoser er for begge systemer så usikre, at forudsigelser er gætteri.
    De uansvarlige, rodløse og urealistiske 1968-politikere har i deres selvovervurdering iværksat alt for mange og store ændringer på én gang – ganske som troldmandens lærling.

    Så balladen er der allerede.
    Når vi ikke kan forudsige konsekvenserne af vore handlinger, kan vi ikke gøre forskel på – vigtigt og uvigtigt – på ondt eller godt – rigtigt eller forkert – virkeligt og uvirkeligt – pjat og alvor.

  17. Af Arne Rud

    -

    Læs Snedronningen af H.C. Andersen: “Roserne vokser i dale, der får vi barn Jesus i tale!” – Bag i båden sidder skipperen uden kaos ombord.

  18. Af PREBEN F1 JENSENH

    -

    Arvid Holm……

    Din beskrivelse herover af opløsning er glimrende.

    Men den opløsning af samfundet som er i gang, er jo iværksat af ny-kommunister og skabs-kommunister plus korrupte politikere samt et betydeligt antal af nyttige idioter eller hjernevaskede stakler.

    De røde fascister er ret effektive. Deres strategi er jo at nedbryde samfundet, hvorfor de bl.a. har ødelagt folkeskolen, har brandskattet erhvervslivet i et omfang, så tusinder og atter tusinder af arbejdspladser er forsvundet til udlandet, eller er blevet overtaget af udlændinge…….. plus at de har undergravet familiemønstret og mange private borgeres økonomi (med skilsmisser, traumatiserede børn, tvangsauktioner og danske hjemløse til følge)…….. plus at de under påstande om BERIGELSE har iværksat den største indvandring i landets historie, en regulær invasion af hundredtusindvis af kulturfremmede, nogle med en forrykt ideologi der undertrykker og mishandler kvinder, og som tillader og opfordrer til at smide syre på børn og at nedbrænde pigeskoler (mens eleverne og lærerne er indeni), eller at sprænge uskyldige medborgere i luften i tog, busser, fly, hoteller, markeder og ved turist-attraktioner.

    Den nye besættelse af vores land har Jelved, Vestager og co. så den frækhed at kalde BERIGELSE.
    Selvom den koster danskerne det hvide ud af øjnene, med utallige nedskæringer og forringelser af trygheden, velfærden og sundhedsvæsnet mv. til følge.

    Den tyske besættelse 1940-45 er blevet kaldt “de fem forbandede år”, men den overlevede vi trods alt som folk betragtet, selvom der var store afsavn og forstyrrelser, og mange unødige tragedier og dødsfald.

    Om vi også kommer over den nye besættelse er derimod ved at være tvivlsomt. Forræderiets omfang er jo enormt. Og den politiske dumhed og ondskab begynder at virke endeløs.
    ……………..

    Se også 19.31 og 22.32 igår.

  19. Af PREBEN F1 JENSENH

    -

    PS: Også den mangedoblede kriminalitet, (nu tusindvis af indbrud i Nordsjælland, plus titusindvis af indbrud overalt i København og provinsen……… plus utallige andre forbrydelser (hærværk, biltyverier, vanvidskørsel, overfald, røverier, voldtægter, brandstiftelser, knivstikkerier, mordtrusler og mord osv.) …….. også denne mangedobling kan vi jo “takke” de radikale ekstremister og deres medløbere for.

  20. Af PREBEN F1 JENSENH

    -

    PS: Og for at det ikke skal være løgn, skal vi også betale milliarder i tvangslicens til et radio- og tv-foretagende som domineres af radikale kvinder, og som året rundt fylder os med halve og kvarte sandheder og manipulerende rødfascistisk propaganda.

  21. Af Ole Skovgaard

    -

    Preben F1 nu kan man sige tingene på mange måder (syntes du gør alle til kultur radikale og tilrejsende kultur berigere, men ærlig talt undrer jeg mig osse over eks “Aftenshowet” hvad der er specielt Dansk Kultur ved et program som dette.

    Det er navlebeskuende Se & Hør journalistik enten handler det om en kendt dansker der er inviteret i studiet for at reklamere for sig selv, eller osse handler det om værterne selv og handler det endelig om en ukendt er det som regel fordi vedkommende skal have offentlig hjælp til et eller andet man ikke har fået og det skal Planøkonomi Showet A/S nok sørge for at de får.

    Naturligvis kan man bare lade være med at se det og det gør jeg da osse konsekvent osse. Men det er ikke kun dette program, generelt forsøger DR1 i stor stil at kopiere de kommercielle kanalers programmer det er ikke deres opgave, det har vi de andre til, men DR2 sender da nogle gode programmer.

    Men OK så slipper man jo til at skulle finde AKUT Jobs til alle dem der arbejder med dette.

  22. Af niels hansen

    -

    @Niels Poulsen

    “Og nej, dannelse er ikke noget iboende. Man kommer ikke til at interessere sig for kultur og kunst, medmindre man bliver introduceret for det i sit hjem eller i skolen. Hvordan skal et barn vide, at ballet og opera kan være fortryllende, hvis ikke mor og far har slæbt det i Det Kongelige Teater minimum én gang?

    Jeg fik nu stor interesse for både opera, teater og ballet gennem DR’s udsendelser. Jeg var over 40 år gammel, da jeg første gang oplevede en af Mozarts operaer på Det Kongelige Teater. :-)

    Jeg mener, at både du og Birgitte Magelund har ret. Det kræver både påvirkning udefra (familie, venner, skole etc.) OG interesse/glæde.

    Og de største kulturelle oplevelser er påvirkninger udefra, selv om vi ikke skal kimse af dansk kultur.

    Grunden til at det er vigtigt med ‘dannelse’ er efter min mening at det , på godt og ondt, bliver en ‘kørevejledning’ i sociale sammenhæng.

    Hvis man i et selskab fortæller, at van Gogh er målmand i Ajax, har man samtidig oplyst, at man hverken har forstand på malerkunst eller fodbold!

  23. Af John Ulrich Poulsen

    -

    (til Niels Hansen, 4. november 2012 kl. 10:40)

    Nysgerrighed og fordomsfrihed kan ikke købes for penge.

    Allermindst kan man blive opdraget til det.

    Fremtiden tilhører børnene og de unge.

    Det er også dem, der hitter på alle de nye, sjove ord.

    P.S. Ikke desto mindre tror jeg, interessen for dans og ballet er noget iboende hos alle små piger :-)

  24. Af niels hansen

    -

    @Jørgen Christensen

    At betragte sig selv og sin egen generation som ‘de dannede’ og den ‘nye’ generation som ignoranter, er efter min mening et eksempel på manglende dannelse.

  25. Af PREBEN F1 JENSENH

    -

    Ole Skovgaard…..

    For mig at se er det langtfra alle der er på ny-kommunisternes/ de radikales side. Der er vist snarere tale om at nogle relativt små politiske kliker og sekter bestående af pseudo-intellektuelle, galninge og fanatikere, er ved at ødelægge økonomien, velfærden og fremtiden for næsten alle andre.

    De fem millioner “almindelige” danskere plyndres, udnyttes og manipuleres jo nærmest hæmningsløst af den “nomenklatura” der holder til på Borgen og diverse andre steder.

  26. Af PREBEN F1 JENSENH

    -

    PS: Listen blev for kort, for oveni de politiske tumper og tosser har vi jo også pamperne, slynglerne, de korrupte, de selvgode og de mange konfirmander, play-boys, pludrende barbie-dukker og hurtigt-snakkende beton-feminister osv.

    Den politiske “elite” er efterhånden en pinlig og deprimerende omgang rusk-om-snusk.

  27. Af Mikkel Nohr Jensen

    -

    Der er grundlæggende to måder at anskue det menneskelige samfund: Mennesker er frie, og danner samfundet ved at indgå en samfundskontrakt, eller også fødes mennesker ufrie, det vil sige ind i forpligtende fællesskaber.

    Hvis man tager det første synspunkt giver det sig selv at folk har ret til at opsige eller ændre samfundskontrakten (eftersom de selv har skabt den). I sidste ende betyder det at der ikke findes nogen autoritet politisk eller moralsk. Det vil sige fuldkommen frihed men også anarki. Demokrati kan være en overgangsfase, men i sidste ende er konsekvensen af princippet en kaotisk situation, hvor der er total frihed, men hvor den eneste orden er den stærkes ret.

    Hvis man vælger det andet synspunkt har man grundlaget for en politisk og moralsk orden, men må så også leve med at fællesskabet principielt kan diktere over alle livets forhold.

    Er det måske muligt at opretholde et kompromis mellem de to? Det er det muligvis, ved at sige at sige at vi fødes ind i nogle forpligtende fællesskaber, men at disse kun dækker nogle grundlæggende områder af tilværelsen. Under alle omstændigheder er det den sværeste position at opretholde, og derfor forfalder folk nemt til den lette løsning: At frasige sig al autoritet pr. princip. Det er den vej vi er slået ind på, og som ovenfor beskrevet fører den til uvægerligt til anarki.

  28. Af Søren Revser

    -

    Danmark har udviklet sig til en regulær bananstat, hvor den ene halvdel muntrer sig på den anden halvdels bekostning.

    Så spar os venligst al det vrøvl om kommunisme kontra kapitalisme – Begge dele er styret 100% af korruption og nepotisme.

    Engang befandt Danmark sig et sted midt imellem. Den gang gik det egentlig nogenlunde.

  29. Af Jørgen Christensen

    -

    niels hansen. Nu læser jeg ikke dine udgydelser; men blev gjort opmærksom på, du igen har udtalt dig om noget, du intet kendskab har til.
    Jeg vil tro, jeg er væsentlig yngre end du.
    Så dette med ignorant, må du hellere klistre på dig selv.
    Du kan forøvrigt spare dig, du er en af de få, jeg ikke gider spilde tid på.

  30. Af niels hansen

    -

    @Jørgen Christensen

    “Jeg vil tro, jeg er væsentlig yngre end du.”

    Jeg er 62 – så det er de fleste.

    Det er bare dine indlæg og meninger, som virker ‘gammelkloge’.

  31. Af Jørgen Christensen

    -

    niels hansen. Man kan ikke dømme en bog, efter dens omslag.
    Ellers slut herfra.

  32. Af niels hansen

    -

    Helt rigtigt.

  33. Af Lars Jacobsen

    -

    Pyha! Mange gode kommentarer. Så mange at jeg vistnok har tabt tråden i forhold til artiklen øverst.
    Spørgsmålet er nu om følgende indspark er relevant:

    Som jeg ser det er “det moderne menneske” blevet udsat for en så stor mængde af informationer, at det devaluerer selve informationerne, og dermed også mennesket selv.
    Vil man bevare sin fornuft, må man trække i håndbremsen. For når udvalget af informationer og udvalget af udfordringer er tæt på uendeligt, er det på tide at stå af. Myten om evne til “multitasking” er en stor sort løgn. Multitasking er lig med udvanding af det, som burde være mest nærværende.
    Den kloge griber ikke fat i alt, bare fordi det er muligt. Den kloge vælger sin egen kurs og vælger de overflødige 98 % fra.
    På den måde undgår man at blive en organisk forlængelse af i-phones og tilsvarende elektronisk skrammel, som “kan det hele”.

    XVI

  34. Af PREBEN F1 JENSENH

    -

    En blogger mener at det er korruption og nepotisme som styrer det hele. Men mon ikke også ideologi og kulturvaner, tv-fordummelse og hjernevask i skolerne mv. spiller en vis rolle?

    Er der ikke noget som tyder på at kommunisme, fascisme, islamisme, feminisme og fjolle-humanisme samt året-rundt propaganda tilsammen har en slags åndelig og moralsk mørklægning af samfundet som resultat?

    Mængden af råhed, kynisme, forbrydelse, uretfærdighed og asocial/ skandaløs politik har jo aldrig været større.

    Men enig i at korruption og kliker spiller en langt større rolle end de fleste forestiller sig. Der er bureaukratier i Danmark hvor der foregår mangt og meget, som næppe tåler dagens lys.

    Især hvis man tager i betragtning at korruption sagtens kan være indirekte.

  35. Af Thomas Jensen

    -

    I henhold til Marstal er der meget få fænomener efter 1955 som er vigtige nok til at huske. Hvis de eksisterer peger de som regel tilbage til noget før det.

    Baserer man derfor sin tilværelse på flygtige indtryk fra moderne tid, er det vist ikke forkert at sige at man mangler indsigt i historie og kultur og dermed vel også dannelse.

    Det er dog formentlig det som er ved at ske. Hvis det er et kollektivt fænomen mister vi meget af vores identitet og kultur.

    Individet vil dog formentlig stå sig godt relativt set, for de andre er blevet lige så dumme.

    Spørgsmålet er hvor meget samfundet kan tåle inden det går i opløsning. Vi har allerede taget nogle store skridt i retning af at udslette danskheden til fordel for et unionsborgerskab. Det er et symptom på at vi er ved at degenerere.

  36. Af PREBEN F1 JENSENH

    -

    Der var en artikel om korruption i Berlingske, på nettet. Kan nogen finde den nu, og de første kommentarer der var på en overgang?

    (Som bekendt blev Amagerbanken lukket på et tvivlsomt grundlag. Hvordan ser det ud med Tønder bank?)(Husker nogen Bøje Nielsen sagen? Omtalt i bogen “Røvrendt”)

  37. Af jens holm

    -

    Mærkeligt med alle gengangerne her og deres rakken ned på kommunismen. Slå dog burkaen op. Den ideologi er da nærmest afskrevet.

    Det virker vel nærmest som om man vil fremmane fjender, som ikke er der, for at legitimere noget fra det gamle Rom.

    Ja, måden er vel nærmest som har man drukket af den eller har siffet af dampene.

    Man burde vel bede Tom Jensen om bare at sætte et rakke ned felt under et billede af en kastreret hankat. Så ved mamn, hvor ma skal sakse det sædvanlige på.

    Synd for Tom Jensen. Han har mere på hjerte i dette indlæg end så mange gange.

    Spild at ofre en jounalist på, at separerer man gylle, så har man vand ud af ørerne + nyttigt brændbart CO2 neutralt.

    Måske skulle Berle have en dup pletfjerner og et slags Happys Corner, hvor man ike blev udsat for den slags.

    Morgensur : Har lige trimmet min PC, og så møder man som det første så meget bras at man tænker på sten med rugbrødsstumper i.

  38. Af PREBEN F1 JENSENH

    -

    Ja, kommunismen er afskaffet og afskrevet, for dens røde løgne, statsterror og massemord blev afsløret i mødet med virkeligheden.

    Derfor er kommunismen umoderne og helt yt.

    Men så fandt betonhovederne en udvej. Så nu fører de sig frem som humanister, anti-racister, anti-fascister, ateister, feminister og radikale verdensfrelsere.

    Mængden af hykleri og politisk ondskab/galskab er nok ikke blevet ret meget mindre.

  39. Af Peter Belli

    -

    Usædvanlig tung og kedelig artikel.. jeg fik min søvn, da jeg kæmpede mig igennem den..

  40. Af Arne Rud

    -

    En bartender er dirigent og ordstyrer i en bar, men en borgmester har altid bolden for han er både ordstyrer og formand for det største hold, så der er også brug for et neutralt dirigentforbund her til lands til møder i byråd og til generalforsamlinger i banker, men der forskel på en bar og en bank, på en bar får man noget inden for vesten, men vest for Andelsbjergene, Den jyske Højderyg, har man ingen banker, kun sparekasser.

  41. Af I. Hansen

    -

    Jeg synes i dén grad at det er et tab, at man kan/skal det hele ALTID.

    Vi har i den grad tabt begejstring, forventning, skønne på når noget er særligt osv

    - at glæde sig til særlige sommer eller vinter madvarer.
    - at glæde sig til…..osv til noget særligt. (måske derfor j-dag har succes?)

    Åbningstider – behovsudsætte “behov”…at vælge og prioritere….er det ikke mest chips og den slags der købes om aftenen? :)
    Hvad er det egentlig vi skulle købe mere af? -priserne stiger bare fordi det er dyrere at holde bukken åben længere…er det prisen værd?

    Som min salig moder sagde da hun sad og gloede ud i luften på plejehjemmet: jeg tænder først for tv´et om aftenen, for ellers kan jeg ikke kende forskel på dag og aften! -og så kan jeg glæde mig til dét…jeg har brug for at skille timer, dage, måneder fra hinanden, for at det ikke bare bliver én gryde brun sovs.

    Vi gør vores børn begejstrings-fattige, behovs-fattige – de har så svært ved at være i nu´et at de propper musik i ørerne hvis der skulle opstå et hul.

  42. Af hr j christensen

    -

    Er det ikke bare sådant at vi lever i to forskellige kulturer. Kvinder og mænd. Hvilket gør det umådeligt vanskeligt at samarbejde på hjemmefronten. Så hvis man ikke kan komme på arbejde frem for at arbejde hjemme, ja så bryder det hele jo sammen. Jeg har godt nok hørt om forstående koner, men det er godt nok længe siden.

    En gang for længe siden, var den gang mænd gjorde det hårde fysiske arbejde, medens konen havde travlt i hjemmet med at lave mad(det tog noget længere tid end i dag) og reparere tøjet. For nogle familier i hvert fald. Og det behøver ikke at havde været jens vejmand.

    Undskyld hvis der er et sarkastisk træk over det, det var ikke tilsigtet. Det sidste med konserterne forstår jeg ikke.

  43. Af hr j christensen

    -

    Det ville hjælpe på forståelsen hvis venstrefløjen meldte klart ud hvad de står for. Digtatur eller værtshuspropaganda i stil med barak obama.
    Disse nørder der kan tale alle jordens katastrofer under bordet så man næsten tror dem. Og hvis man ikke tror dem så bliver de MEGET fornærmet.

    Derfor elsker jeg friheden hvor livet er enkelt. Og jeg kan rende rundt og gøre noget fornuftigt frem for at deltage i alverdens mærkelige politiske teorier, ideologier propagandaer etc.

    Der bør være undervisnings institutioner og meget mere, hvor man frit kan komme som et frit borgeligt menneske.

    Navnligt på avisernes debat blokke.

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info