Forbrydelse & Anger
99 kommentarerAntikvitetshandlerens 60-årige liv sluttede, da han blev ramt af adskillige økseslag i hovedet. Jack Jönsson var manden, der svang øksen i antikvitetshandlerens kælder på Amager. Mens antikvitetshandleren blev efterladt død eller døende på gulvet, fjernede hans drabsmand adskillige effekter fra hjemmet. Herunder nogle nazi-emblemer, bajonetter og møntsamlinger. Først 14 dage senere, sidst i marts 2004, blev offeret fundet dræbt i en blodpøl. En af sønnerne beskrev scenen i kælderen således over for BT:
“Jeg kan huske, at jeg frøs fuldstændig. Jeg stod og kiggede på ham i måske et minut, indtil [min bror] trak mig væk”. Den anden bror fortalte BT, at han til gengæld ikke ville se sin fars ansigt, som på gerningsstedsbillederne ligner én stor blodig plamage: “Jeg så bare hans ben, der lå helt mærkeligt. Det var nok”.
–
Inden sin dom på 16 års fængsel fremdrog anklagemyndigheden i retssagen, at Jack Jönsson havde forfattet en såkaldt “Håndbog i hævn”, hvori han gav gode råd om, hvordan man skulle håndtere personer, som man hader inderligt. En af de skildrede muligheder var at bruge en stor skarp økse. Den senere drabsmand Jönsson fik dog aldrig bogen udgivet.
Siden sin dom har han imidlertid fået udgivet andre skrifter. For nu er han blevet en slags talsmand for behovet for bedre resocialisering af indsatte fanger, og aviserne trykker gerne hans synspunkter. I Information i januar i år skrev han således om fængslernes ringe evne til at gøre fangerne klar til livet efter afsoningen, og han tog meget konkret afsæt i sin egen situation:
“Et par dage efter jeg var blevet idømt 16 års fængsel for drab modtog jeg et girokort på 400.000 kroner. Beløbet skulle dække sagsomkostninger, og betalingsfristen var 10 dage. Regningen var uspecificeret, så jeg havde ingen mulighed for at kontrollere, hvad beløbet dækkede. Jeg kan ikke forestille mig andre erhverv, hvor det ville være nok bare at skrive beløbet uden at dokumentere, hvad udgiften dækker.
Som de fleste andre i min situation har jeg mistet alt i forbindelse med min sag. Kommunen ville ikke hjælpe med at få opmagasineret mine ting, så alt blev smidt ud. Når jeg bliver løsladt, står jeg uden nogen ejendele, og samtidigt vil jeg blive jagtet af myndighederne, fordi de vil have penge til sagsomkostningerne. Et job vil være meget svært at få. Hvilken arbejdsgiver vil vælge én med plettet straffeattest, når der er så mange om buddet?”
–
Forleden fulgte Jack Jönsson så op med en kronik i Politiken, hvor han blandt skildrer sine besværligheder med at tage en HF-eksamen, sine fortsatte kvaler med omkostningerne på de 400.000 kroner, og han spørger til hele ideen med at lade ham sidde inde:
“Hvorfor skulle jeg sidde i så mange år og kigge ind i væggen? Ville det ikke have været bedre set ud fra et samfundsmæssigt, menneskeligt, økonomisk og resocialiserende synspunkt at have ladet mig lave noget fornuftigt? Hvilken gavn var der ved andet?
Er målet med, at jeg skulle straffes, ikke også, at jeg skulle resocialiseres? Eller skulle jeg kun straffes?”
–
Man må lade drabsmanden Jack Jönsson, at han her tager fat på et vigtigt principielt spørgsmål i forhold til forbrydelse og straf i et moderne samfund. Et spørgsmål, som imidlertid kun sjældent er på dagsordenen, når retspolitikken og kriminalforsorgen diskuteres, sådan som det sker præcis nu, hvor regeringen – med tilsyneladende store besværligheder – forsøger at nå frem til et politisk forlig om netop kriminalforsorgen.
Selve forhandlingen vil jeg ikke bruge kræfter på i denne sammenhæng. I stedet vil jeg tage fat i den langt mere grundlæggende diskussion om forbrydelse og straf, som Jack Jönsson berørte i sin kronik forleden. Jeg starter med at opridse tre alment kendte, men sjældent diskuterede tilstande, som måske burde være centrale i denne forbindelse. Ord som synes glemt. Også i retspolitikken. Selv når det handler om forbrydelse og straf.
–
Anger. Sig ordet frem for dig: Anger. Et ord der ifølge Den Danske Ordbog på nettet defineres som en “smertelig følelse som skyldes at man fortryder at have gjort eller tænkt noget moralsk forkert eller syndigt”.
Syndigt. Sig ordet frem for dig: Syndigt. Man krymper sig næsten, moderne menneske som man jo er, ikke? Det kan være, noget er forkert, men ligefrem syndigt? Syndigt måske endog i den forstand, at man inderst inde i sin sorte sjæle burde føle skyld.
Skyld. Sig ordet frem for dig: Skyld. Det smager af svedige mareridtsnætter, klamme håndflader og duknakket selvudslettelse, som vi ikke bryder os om nu om stunder. Måske ansvar, jaja, måske et væld af årsagssammenhænge kunne forklare…. men skyld?
–
For mig at se er det imidlertid begreber, som er besynderligt underbelyste i det moderne velfærdssamfunds debat om forbrydelse og straf. Er jeg på vej ud i en middelalderlig tankegang? Det er ikke sigtet. Snarere er der blot grund til at påpege, at diskussionen af forbrydelse og straf har en tendens til at handle om alt andet end det enkelte menneskes forhold til og ansvar for den forbrydelse, der måtte være sket.
I stedet synes diskussionen at være endt mere eller mindre i samfundskalkyler. Hvilket på flere punkter bekræftes af forløbet i de aktuelle forhandlinger om kriminalforsorgen. Således mødte regeringen op til dem med et krav om, at strengere straffe fremover skal kobles sammen med leveringen af øgede bevillinger til længere fængselsstraffe. Med andre ord kan rigets almindelige økonomiske situation i fremtiden blive afgørende for, om pædofilofre eller mordofres pårørende kan opleve, at en gerningsmand idømmes en straf, som er i overensstemmelse med deres retsfølelse. Straf er her forlængst ophørt med at være noget, som i sin kerne handler om en forbryders anger, skyld eller synd. Den er reduceret til at dreje sig om, hvad der bedst kan betale sig for samfundet.
Hvilket reelt er omdrejningspunktet for store dele af den retspolitiske debat og har været det i årtier. Nok er straframmer siden 2001 blevet øget. Nok har der været en modbevægelse i forhold til 60erne, 70erne og 80ernes tiltagende blødsødne retspolitik. Men i sidste ende bliver spørgsmålet om forbrydelse og straf ofte til, at samfundet mere eller mindre fidelt bukker sig for denne verdens forbrydere a la: “Goddag, min gode herre, hvad kan vi gøre for Dem, så de ikke risikerer at komme galt afsted påny? Det er jo i vor fælles interesse, at vi får denne lille sag klaret i al mindelighed, ikke sandt, og at De kan komme videre med deres liv igen bagefter”.
Det var med udgangspunkt i dette, kokken Claus Meyer mere eller måske snarere mindre retfærdigt kom i fedtefadet tidligere på året, da balancen mellem hensynene til gerningsmænd og ofre for nogle – herunder et offer – trods alt var tippet for meget.
–
At vores forhold til en begået forbrydelse handler mindre og mindre om det enkelte menneske og dets gerninger og mere og mere om, hvad der bedst kan betale sig set i et samfundsmæssigt perspektiv, vidner flere aktuelle diskussioner om. Eksempelvis Enhedslistens forslag om, at konfliktråd mellem gerningsmand og offer helt skal kunne erstatte straf, også når det handler om såkaldt “personfarlig kriminalitet” – f.eks simpel vold.
Enhedslistens Pernille Skipper betoner således, at både nationale og internationale undersøgelser peger på konfliktråd som “godt for alle parter”. Offer. Gerningsmand. Og så kan det også afhjælpe de overfyldte fængsler og deres pressede ansatte, og er alt så ikke såre godt?
–
Problemet ved kun at se forbrydelse og straf i et samfundsperspektiv er, at menneskeligheden risikerer at fortone sig undervejs. Hvis vi holder op med at straffe, blot fordi det er mest praktisk i henseende til de overfyldte fængsler, hvis vi i tilgangen til forbrydelse og straf mest har øje for forbryderens fremtidige resocialisering, hvis vi bruger kræfterne på den skyldige, men glemmer offeret, så udviskes nogle af de grundbegreber, som til alle tider har været afgørende pejlemærker for det enkelte menneskes gerninger. Pejlemærker for godt og ondt, rigtigt og forkert, tilladeligt eller utilladeligt. For det, om man kan se sig i spejlet om aftenen og møde hvad man anser for et ordentligt menneske.
For ja, en forbryder er skyldig. Har syndet. Må angre. Når forbrydelsen er tilstrækkeligt alvorlig må angeren fortsætte resten af forbryderens tilværelse. Det må være en del af konsekvensen af eksempelvis at have taget et andet menneskes liv, at have afbrudt det for altid, at man finder sig selv siddende og stirre ind i en væg, mens man har det uendeligt dårligt over sig selv. Det er der intet unaturligt i. Det er i virkeligheden mere menneskeligt at måtte gennemleve dette end at blive udsat for en kriminalforsorg, hvor den fælles forventning hos forbryder og samfund udelukkende er, at man må skynde sig at komme igennem dette sammen, så alt igen kan blive næsten lige så godt, som det var engang.
Da er man reduceret fra et menneske, som må tage ansvaret for sine egne handlinger, også når de er forbryderiske, til en brik, hvis personlige ansvar, hvis fornemmelse af livslang skyld og anger må spille andenviolin i det store rationelle samfundshensyns koldsindige tjeneste. Og offeret: Ja, det er forlængst skrevet ud af historien.
–
Den 60-årige antikvitetshandler fra Amager kommer aldrig tilbage. Det sørgede Jack Jönsson for den dag i begyndelsen af marts 2004, da han slog ham ihjel med en økse.
I sin kronik i Politiken bruger Jönsson karakteristisk nok ikke mange ord på sin forbrydelse og sit offer. Eller sin eventuelle anger. Først da han møder en journalist fra Politikens web-TV bringes disse spørgsmål på bane.
Som Jack Jönsson selv udtrykker det efter at have betegnet sin gerning som et affektdrab:
“Man kan jo ikke gøre så meget ved fortiden – sket er sket. Man er nødt til at lære og leve med det. Hvis man går hver dag og har det dårligt over det, så ødelægger man jo resten af sit liv selv også. Han bliver jo ikke levende af at man angrer. Altså, selvfølgelig angrer jeg. Men han bliver jo ikke levende af at jeg går og har det dårligt hver eneste dag.”
Det afgørende, må man derfor forstå, er dermed de kræfter, samfundet lægger i hans resocialisering. Jack Jönsson har efter eget udsagn trods samfundets manglende indsats evnet selv at gøre sig til et nyt og bedre menneske, siden hans afsoning blev indledt.
Er der tilfældet, er det naturligvis godt. For Jönsson. For samfundet.
For antikvitetshandleren fra Amager gør det imidlertid ikke den store forskel. Han er død og kommer, som Jack Jönsson selv noterer det, ikke tilbage.
Derfor vil jeg afslutningsvis tale direkte til den kronikskrivende drabsmand:
Ja, der er en mere grundlæggende idé med at straffe dig, udover at du skal resocialiseres. Det er noget så uhåndgribeligt, men alligevel så uomgængeligt som retsfølelsen, der er på spil. Men det er også noget endnu mere fundamentalt. Det handler om synd, skyld og anger. Din synd, skyld og anger. Din grund til at sidde i årevis og kigge ind i væggen. Det er sjældent, nogen tager disse begreber i anvendelse, når det handler om retspolitikken, men det burde de måske. For det er angeren, synden og skylden der for alvor kan favne rækkevidden af den menneskelige handling, du har foretaget. Det er også angeren, synden og skylden, der gør dig til et menneske, selv om du for altid vil være et menneske, der har taget et andet menneskes liv. Du er ikke bare en brik i samfundets rationelt kalkulerede resocialisering. Du er et menneske, der har taget et andet menneskes liv. For det må du bære en straf. Også i sig selv. Også som formål i sig selv. Genopbygningen af dig som samfundsborger kommer efter dette, og du burde være taknemmelig over at bo i et samfund, der har overskud til at tænke på det.
Det er således svært at vare sig for at ønske, at du havde vendt dit udsagn fra TV-klippet om og konkluderet følgende:
“Jeg har det dårligt hver eneste dag, fordi han ikke bliver levende igen”.
Det ville i sandhed være menneskeligt, hvis det er tilfældet.
–
99 kommentarer RSS feed
I visse kredse er man vildt optaget af at være så humanistiske og menneskekærlige overfor forbryderne som overhovedet muligt.
Derimod går man ikke op i at være human og menneskevenlig overfor ofrene.
Det virker temmelig mærkværdigt. Føler man sig mere i familie med banditterne end med ofrene?
Det er bemærkelsesværdigt hvor let en bestemt type mennesker har ved at give sig selv syndsforladelse.
Man støder på det igen og igen i bøger om forbrydere “set indefra”, evt skrevet af forbryderen selv. Fx Edwards Bunker’s Rovdyrfabrikken, Caryl Chessman’s selvbiografi (skrevet på death row, han fik stolen) og Mario Puzo’s Omerta (forlægget til Godfather), for bare at nævne nogle stykker.
Der er hver gang den gode forbryder, som har en gyldig grund til alle de uhyrligheder han foretager sig. Og så er der alle de andre, som enten fornærmer eller irriterer ham, har for mange penge eller bare står i vejen. Det er et gennemgående træk, at han opererer med dobbelte standarder: der er ting der er tilladt for ham selv – han har jo en god grund, hvad mere kan man kræve? – men ikke for andre.
Selvretfærdigheden og -overvurderingen antager kvalmende proportioner, og det virker overhovedet ikke som om forfatteren / -bryderen opdager det selv.
Af hjemlige tilfælde kan jeg komme i tanke om Stig Tøftings selvbiografi, som har lignende træk. Jønkes har jeg ikke læst men jeg tror godt jeg kan gætte hvilken læst den er skåret over. Hvis nogen har læst den så sig til hvis jeg tager fejl.
Jeg kommer søreme osse til at tænke på Hans Engell, der efter et stykke tid tilgav sig selv den her spritkørsel i forsøg på politisk comeback. Det tilkom overhovedet ikke ham at invitere sig selv indenfor igen, hvilket det lader til at han til sidst indså. Og derefter er det jo gået ham fint. Offeret var heldigvis kun en betonpille.
Problemet med det sidste Tom Jensen skriver:
“Det er således svært at vare sig for at ønske, at du havde vendt dit udsagn fra TV-klippet om og konkluderet følgende:
“Jeg har det dårligt hver eneste dag, fordi han ikke bliver levende igen”. ”
er, at løbet er kørt. Det skal helst være det første der falder én ind, ikke det sidste. Den slags kan man lære at sige, men man kan ikke lære at mene det. Og hvis man kan sidde og spille empatisk, er det så ikke en tand mere psykopatisk end blot at være afstumpet.
Jeg er stort set enig i Tom Jensens analyse bortset fra, at jeg savner en redegørelse for begrebet soning. Som i afsoning. Helt basalt er det netop igennem den lidelse eller ubehag gerningsmanden påføres – samfundets hævn – at han gives mulighed for at atter at blive et helt menneske og gøre skyldfølelsen til at leve med. Lidelsen har således også en positiv side. Den fjerner man hvis forbrydelse og straf alene gøres til et spørgsmål om hvad der bedst kan betale sig for samfundet.
I begrebet soning ligger også den kristne tanke, at ingen, selv ikke den værste synder, er redningsløst fortabt.
Er det ikke allerede ved at være for sent?
De fleste har indtrykket af at fængsel er en feriekoloni. Har man problmer med de andre fanger er der frivillig isolation. Har man begået en voldsomt afvigende forbrydelse er der fængsler for det. Man kan uddanne sig og får “løn” under opholdet.
Offeret?
Offeret må klare sig med en “erstatning” som mildest talt er grinagtig og så en psykolog samtale en gang om måneden i tre til seks måneder. Alt derudover er på egen regning. At vedkommende så ført psykisk er på vej ned af slisken derefter er virkeligt hverken domstole, kommuners eller folkevalgtes problem. Hvis vedkommende stadig går til genoptræning eller har store helbredsmæssige gener, skal vedkommende da bare være glad for at få nogen hjælp. Og i øvrigt skal samfundet jo forebygge og vi mangler fængselspladser, så ham der slog der til lirekassemand er ude efter en trediedel tid.
Den slags medfører frustration og afmagt. Frustration og afmagt medføder at man ikke stoler på domstole og folkevalgte. Enten “glemmer” man det eller også sørger man for en bytter. Man skal i hvert fald ikke nyde noget af at stå i et retsdokument hvor man fremgår med navn og adresse som offer eller vidne. Den viden kan retssystemet nemlig ikke håndtere og den viden ender altid hos voldsspasseren der i forvejen er så langt ude at skide at han ikke taber noget på at trække flere med ned med sig.
Politiets og domstolenes magtmonopol er afhængig af at de også opretholder retsfølelsen og giver offeret og slægtninge / efterladte en følelse af hævn/retfærdighed. Undermineres magtmonopolet, vil folk søge retfærdighed andre steder eller tage hensyn der gør dem sværere at få i offerrollen. Man vil investere i (ulovlige) våben som tåregas, strømpistoler, knive hvis ikke ligefrem skydevåben, når man ikke bliver taget alvorligt. Man sørger for at ens unger går til kampsport/selvforsvar. Det gør man udelukkende fordi man i dag ved at offeret ikke er færdig med at være offer før gerningsmanden har hoppet på kraniet og skoddet det i asfalten. Vi ved også at hvis man dyrker kampsport og prygler sin overfaldsmand, så kommer man selv ind og spjælde den. Det er ligegyldigt at fjolset har 30 tiltaler og to domme for vold, du kommer stadig ind hvis du har givet ham samme medcin som han tiltænkte dig.
Misforstå mig ikke. Jeg har en ret stor tillid til de danske betjente.
Tilgengæld har jeg nul tillid til domstolene, de folkevalgte retsordførere, og de sociale enheder der skal samle op på ofrene bagefter. Ingen som helst.
Hvis vi tager den rumænske forbryder som myrdede en stewardesse på et stort hotel i København, blot fordi hun havde glemt at låse sin dør, så mener jeg at han burde have haft 50 års fængsel, uden orlov eller udgang.
Manden var en tyv, en hotelrotte, der gik rundt og tog i dørene, det primære formål var nok at stjæle. Han kunne bare have lukket døren igen udefra, da han opdagede at der var nogen på værelset. Men hans frækhed var stor nok til at han gik ind og slog stewardessen ihjel med spark og slag.
Der var ingensomhelst formildende omstændigheder. Men det danske retsvæsen er slapt og slattent, og han er vel allerede ude igen? Ihvertfald ser man tit at man har så travlt med at give udgang, orlov og løsladelse, at vaneforbryderne kan fortsætte deres overfald på sagesløse efter en kort tid bag tremmer.
Et eksempel er køllesvingeren der myrdede en dreng der var avisbud på Amager. Voldspsykopaten har allerede været igang igen med nye overfald.
Men den radikale og feministiske pladderhumanisme gennemsyrer jo hele samfundet. Det er så synd for selv de værste og grusomste banditter, og det er så ligegyldigt med ofrenes og de pårørendes lidelser.
Ligesom vores hospitals-system og vores velfærds-system ligger mere eller mindre i ruiner, ligger også vores rets-system til dels i ruiner.
Vi skal være glade for politiet, der i det store og hele virker endnu. Det er vores sidste bolværk mod anarki og de kriminelle barbarers hærgen overalt i Danmark.
PS: Der var også indbrudstyven der med revolverskud myrdede fire unge politifolk. Han fik 30 år bag tremmer. 7,5 år pr. liv han havde taget. Det syntes adskellige kvindelige politikere var for meget. (Birthe Rønn Hornbech m.fl.)
Pernille Skipper mener at en samtale med en forbryder må være tilstrækkelig straf?? Hvordan ville dette pigebarn stille sig, hvis det var hende, der var blevet offer i en en massevoldtægt med alle de mest lede ingredienser som noget sådant indeholder???
Ville hendes overbærenhed så også række? Eller er det kun noget andre skal lade sig nøje med?
Nå ja, det et jo heller ikke et issue i hendes verden, hvor vi skal afskaffe alt Politi. Så er der jo slet ikke noget problem med forbrydere, voldtægstmænd og mordere. De eksisterer jo så slet ikke i hendes vidunderlige, kommunistiske verdensbillede.
Men ellers kan jeg ikke frigøre mig fra at ønske, at tidligere tiders straffe over sådant udskud som det i artiklen nævnte ligesom den af Preben FI nævnte rotte, stadigvæk kunne bringes i anvendelse.
Problemet med retsfølelsen er, at den ikke er objektiv. En stemning kan piskes op, et medie (typisk tabloidpressen eller internettet) kan hænge en person ud i offentligheden uden retfærdig rettergang.
Skal vi tage hensyn til retsfølelsen? ja. Men skal vi lade den diktere vores retsystem? Det må aldrig ske. Folket er ikke fair, folket har ikke tålmodighed til omhyggelig bevisførelse. En forbrydelse er sket, nogen må straffes. Bare tænk på de amerikanere der er pårørende til en myrdet, og har udtalt at de er ligeglade med om den dødsdømte virkelig er morderen, bare nogen lider for det.
Retsfølelsen må aldrig få en så central plads at der i virkeligheden er tale om pøbelvælde. For så kunne vi lige så godt skrotte både domstole og fængsler og bare lynche den mistænkte i en lygtepæl.
Kun angrende syndere kan tilgives.
En forbryder, der ikke angrer, demonstrerer, at han stadig opfatter forbrydelsen som acceptabel.
Ellers ville han fortryde.
Samfundet kan ikke tilgive en person med en sådan holdning.
For med tilgivelse accepterer man også personens holdninger, da de er en del af individet.
Det er selvfølgelig risikabelt at lade folk gå frit omkring, når de opfatter en forbrydelse som acceptabel.
De må have større tilbøjelighed for at gøre det igen end mennesker, der respekterer andres lovlige rettigheder.
Samfundets forsvars- og advarselsforanstaltninger må derfor opretholdes.
@Jakob Hansen
Er denne morder ikke dømt efter en acceptabel rettergang?
Kald du det bare for hang til pøbelvælde, når jeg og andre stadig væmmes ved et sådant udskud på menneskehedens stamme.
Når han helt klart ikke fortryder og angrer, er han stadig slet ikke egnet til at færdes frit blandt andre.
Der er ikke noget, der rager mig mindre end disse morderes ve og vel. De har slet ingen berettigelse i et samfund.
Det er vist noget vrøvl at folkets retsfølelse ikke går efter retfærdighed, men efter lynchjustits, så bare noget mistanke skal føre til omgående voldsom afstraffelse. Det ville jo bevirke at uskyldige i hobetal ville blive straffet. En mistanke kan jo være 100% forkert.
Og det er da langt ude at påstå at pårørende bare ønsker at et tilfældigt uskyldigt menneske skal straffes, hvis en i familien er blevet myrdet.
Folket er nok mere retfærdigt i snit, end et retsvæsen fyldt med intellektuelle/ pseudo-intellektuelle og apparatchikker. Som ud fra ideologiske fejlslutninger kan nå frem til at forbryderen fortjener medlidenhed, mens ofret kun fortjener en kold skulder.
Forvaring i mange år bør anvendes overfor voldspsykopater og utilregnelige mordere, som har overfaldet sagesløse uden anledning. Her bør der sættes en effektiv stopper for volden og mordene. For ellers giver vi grønt lys til totalt afstumpede bøller og seriemordere.
Omvendt bør der tages stort hensyn til formildende omstændigheder. En far dræbte for nogle år tilbage, for at beskytte sin datter, en mand som havde overfaldet hende voldsomt flere gange. Alligevel fik han ti års fængsel. Dér blev der vistnok ikke taget hensyn til de formildende omstændigheder, og det var nok en stor fejl. (Det kommer dog an på de nærmere omstændigheder)
Men ihvertfald bør der tages store hensyn til hvis der er tale om nødværge eller en desperat situation, hvor en familie terroriseres af en kriminel.
Sikke mange problemer den mand har, det er sørgeligt at systemet har gjort livet så svært for ham. Han trænger til omgående hjælp så han kan blive konverteret til en gæld færds cirkus artist der betaler skat altså modtager 100 % og betaler 50 % tilbage.
Han skal ud i stats støttet job med en 3-4 støtte cirkus artister omkring ham, og et par radikale psykologer der forstår ham. Så skal han nok komme på ret køl.
PS: Også i interne familie-konflikter kan der opstå stærkt formildende omstændigheder. F.eks. er der kvinder som efter en skilsmisse bekriger, tyranniserer og afpresser manden ved at bruge børnene som gidsler og våben imod ham. En geménhed/ ondskab som bakkes op af det feminiserede/ feministiske/ ny-kommunistiske samfund. Sådanne kraftige provokationer kan jo få det til at slå klik for enhver.
Videnskabelige studier viser ihvertfald at enhver kan blive så psykisk overbelastet, at ligevægten og dømmekraften kan blive sat ud af spillet i adskellige sekunder/ minutter.
Mit problem ligger ikke i retsfølelsen i sig selv. Loven bør afspejle folkets holdning, og derfor skal det være ulovligt, hvad flertallet mener bør være ulovligt. Så langt så godt. Problemet opstår når vi vil dømme i affekt. Vi kan alle blive enige om at mordere skal straffes, men lad os fastlægge strafferammerne i et roligt forum, hvor vi tænker rationelt istedet for når vores pis er i kog over et særligt bestialsk og/eller eksponeret mord.
Det er hvad jeg mener med at retsfølelsen kan glide over i pøbelvælde.
Måske tænker jeg en smule teknokratisk, men se bare det bøvl vi fik med knivloven. Mediehysteri, “handlekraftige” politikere og en lov der ikke var halvt gennemtænkt.
Det med de pårørende er ikke en påstand men stammer fra et interview jeg så i forbindelse med nogle sager om DNA frikendelse af dødsdømte i USA. Beklager at jeg ikke lige kan skaffe en regulær kilde.
Hvorfor skulle kriminelle angre?
De fleste af jer beundrer jo “badboys” – dvs. forbrydere.
Mogens Glistrup sagde ligefrem, at skattesnydere er helte, og han angrede aldrig.
Mange beundrer også bikermafiaerne – eller indvandrerbanderne, selvom deres medlemmer er asociale mordere og narkohandlere.
Disse forbryderes fanskare kan ikke se, at de er på nøjagtigt det samme, lave etiske niveau, som Peter Lundins, eller Anders Behring-Breiviks fanskare.
Erhvervslivets top hyldede den dybt kriminelle Stein Bagger, som Årets Erhvervsmand, selvom alle vidste, at Bagger var Hells Angels-relateret!
Søren Pind støttede som bekendt også Hells Angels, da han bakkede op om bikermafiaen, Hells Angels racistiske Sjakalmanifest.
Hvorfor skulle forbryderne angre deres forbrydelser, hvis de selv har haft gavn af forbrydelserne og ikke fortryder deres forbrydelser, og ville gentage deres forbrydelser, hvis de havnede i samme situation, når de ligefrem bliver beundret for forbrydelserne?
Men det hele kan koges ned til problemstillingen: “Hvorfor straffer vi”
Som jeg kan se det er der 4 grunde til at vi som samfund kan vælge at straffe nogen:
* Den afskrækkende effekt der skal få folk til at afholde sig fra kriminalitet
* Den præventive effekt der skal sikre at dysfunktionelle elementer ikke går frit omkring og begår mere kriminalitet
* Den resocialiserende effekt der skal forhindre kriminelle i at falde tilbage i det gamle mønster og derved begå ny kriminalitet
* Retsfølelsen
Man kan argumentere for og imod de forskellige effekter, f.eks. når man mener at systemet er blevet for blødsødent når det fokusere på at hjælpe forbryderen istedet for ofret. Mit problem med retsfølelsen er, at den i bund og grund handler om at få andre til at have det bedre. Det er med andre ord samfundets hævn over forbryderen. I gamle dage sagde man øje for øje, og det praktisere man stadig nogle steder. Dette hænger selvfølgelig stadig sammen med de andre effekter. Risikoen for at få hugget hånden af er da helt klart afskrækkende, men det har ikke formået at stoppe tyverier helt. Så derfor er vi tilbage til problemstillingen. Hvorfor straffer vi?
Med en øksemorder er sagen klar: Vi kan ikke have galninge til at gå rundt og slå os andre ihjel. Men hvad er den bedste model? En kugle i nakken, psykiatrisk behandling eller indespærring på ubestemt tid? En ting er dog sikkert, retsfølelsen forhindre ikke at at nyt mord finder sted.
Hvorfor straffer vi ? Tjae måske, fordi vi så kan ansætte nogle flere cirkus artister i kriminalforsorgen der er jo altid brug for varme hænder, senest i fængslerne, hvor de ansatte jo nærmest har det umenneskeligt og er stressede.
Myndighederne hjælper osse godt med ved hele tiden, at udvide begreberne for, hvad der skal til for ende som endnu en cirkus artist i spjældet.
Og hvorfor jeg skriver Cirkus hele tiden, det er fordi jeg betragter det som et Cirkus. Institutioner og myndigheder er snart så store i landet, at de dikterer udviklingen vi andre er bare cirkus artister der hopper rundt på tungen.
Nej som jeg påpegede tidligere, det er synd for økse manden, at han uforskyldt skal slæbe rundt på en gæld på 400000 kr, han trænger til at blive konverteret til en gæld færds cirkus artist en skatte borger i Christians borg forstand, en der modtager 100 % og betaler 50 % tilbage. Ud i et offentligt job, med en 3-4 støtte cirkus artist pædagoger + rundkreds pædagogik og et par radikale psykologer, så er han hurtigt på ret køl igen, måske skal han osse tilkendes en erstatning efter en rets sag med fri proces. Sådan fungerer et rets samfund jo.
Hvis retsfølelsen omsættes til at morderiske og blodtørstige galninge spærres effektivt inde, eller anbringes i en arbejdslejr på en lille ø, så forhindrer den utallige overfald og mord.
Og de skrappe metoder mod tyve har i en del lande mindsket antallet af tyverier med over 97%.
Her hos os skal vi selvfølgelig ikke tilbage til den horrible retstilstand, hvor den som af sult stjal et brød, fik flere års fængsel eller blev pisket offentligt.
Men omvendt bør professionelle indbrudstyve og røvere mv. have en straf der virker afskrækkende. Det tredje beviste alvorlige indbrud, røveri eller overfald mv. bør medføre et meget langt ophold i en arbejdslejr med hård disciplin.
De afstumpede har ingen respekt for nutidens slatne retspraksis.
@Jakob Hansen
Hvordan vil du rehabilitere barnemordere, som Peter Lundin og Anders Behring-Breivik?
De fortryder ikke deres forbrydelser:
Lundin myrdede jo sin egen kone og sine egne brn, da han blev lsladt fra fængslet efter at han havde afsonet straffen, for at have myrdet sin mor – og Anders Behring-Breivik opfordrer andre, til at efterligne hans terrormord.
Hvordan vil du rehabilitere muslimske terrorister, der myrder uskyldige civilister af religiøse grunde, når de ikke fortryder deres forbrydelser, men tværtimod tror, at deres forbrydelser er velsignet af allah?
Hvordan ville du f.eks. rehabilitere de muslimske terrorister, der skød den lille, muslimske pige Mahlala, fordi hun vil have en uddannelse, og opfordrer andre muslimske piger til at uddanne sig?
Hovsa, der skulle have stået “et MEGET langt ophold….”.
For allerede det første alvorlige professionelle indbrud, røveri eller overfald bør naturligvis straffes på afskrækkende vis.
Så misdæderen mister lysten til at fortsætte sine kriminelle aktiviteter.
Men når straffen er overstået, er det meget forkert at lukke folk ud til ingenting. Der skal naturligvis skaffes en bolig til dem mv.
(men alle gode hensigter og teorier risikerer jo selvfølgelig at blive overhalet af udviklingen, som nu har kurs mod kaos)
Er der noget galt i at straffe for hævnens skyld? Er der ikke et hævnmotiv i enhver straf for en voldsforbrydelse? Er det ikke rimeligt set fra ofrets side af sagen?
Bør en mand som Jönsson overhovedet lukkes ud igen?
“Ord som synes glemt”
Anger, Synd og Skyld…
Her er et par andre Ord der synes glemt:
Nåde, Tilgivelse og Barmhjertighed.
Lex Talionis, øje for øje og tand for tand princippet, det er de retfærdige straffedomstoles etiske fundament. Hvilket blandt andet Katrine Lilleør åbenlyst ikke har fattet….
Vi straffer fordi vi ønsker retfærdighed. Noget er retfærdigt, når man gerne vil bytte mellem de 2 alternativer.
Er vi på er marked og jeg sælger en genstand for 50 kroner, men du kun vil give 40 kroner og vi mødes ved 45 korner og gennemfører handlen, så er handlen retfærdig. Vi kunne begge undlade at gennemføre handlen, men vi valgte begge at gennemføre den. Det er en retfærdig handel.
Samme princip ønsker jeg indført i retssystemet.
Det kunne f.eks. implementeres sådan her ved mord: Person A myrder person B. Person B var en kvinde på 51 år. Pr. 2012 har kvinder en forventet levetid på 81 år. Ergo mangler der 81-51 år = 30 år for at byttet er retfærdigt. Derfor skal person A dømmes til 40 års fængsel for at retfærdigheden er opfyldt.
Der ud over bør der komme en straf fra samfundet, det kunne f.eks. være de nuværende love, dvs. en 10-16 års straf for mord.
Nu er retfærdigheden sket fyldest for person B – 30 år mistet vs. 30 år dømt – samt samfundet har givet person A en straf – nuværende love.
Sorry, skulle selvfølgeligt stå “Derfor skal person A dømmes til 30 års fængsel for at retfærdigheden er opfyldt.”
Beklager fejlen, jeg rettede på tallene undervejs.
@J. Nielsen
Du skriver: “Det er bemærkelsesværdigt, hvor let en bestemt type mennesker har ved at give sig selv syndsforladelse.”
Det er fuldstændigt sandt, selvom det overrasker mange.
De fleste af tilskuerne til retssagen mod Anders Behring-Brivik blev naivt nok overraskede over, at Anders Behring-Breivik ikke viste skyggen af anger, da hans barnemord blev beskrevet i detaljer i retten.
Tilskuerne til retssagen forstod simpelthen ikke, at han anså sine terrormord for at være velbegrundede.
Det er desværre også sandt, at alt for mange meget nemt tilgiver intelligente forbrydere med gode forbindelser, der formår at sno sig fri af retssystemet, selvom de ikke fortryder deres forbrydelser.
For det er en gammel løgn, at man er uskyldig, hvis retten ikke kan bevise ens skyld.
Hvis en forbryder har gjort det, som han er tiltalt for, så er han selvfølgelig skyldig i at have gjort det, selvom retten ikke kan dømme ham.
Men retsfølelsen dømmer heldigvis nogle gange snedige og samvittighedsløse sociopater med gode forbindelser, selvom retssystemet ikke formår dømme dem:
Flemming Oppfeldt er tidligere toppolitiker fra Venstre.
Han blev ikke dømt af retten for sine pædofile sexovergreb mod mindreårige drenge, selvom han pressede flere mindreårige drenge til sex.
Men Oppfeldt blev heldigvis dømt af vælgernes retfærdighedssans i stedet:
Venstre opstillede gudhjælpemig Flemming Oppfeldt som borgmesterkandidat i Furesø Kommune i 2009.
Venstre mente åbenbart, at Oppfeldt var uskyldig, fordi retten havde frikendte ham, selvom Venstre vidste, at vælgerne vidste, at sociopaten er pædofil, og har presset mindreårige drenge til sex!
Vælgerne var heldigvis ikke lige så amoralske som venstrepolitikerne i Furesø Kommune åbenbart er, for de straffede selvfølgelig Oppfeldt og Venstre, ved ikke at stemme på hverken Oppfeldt eller Venstre.
Her er løsningen på såvel manglen på fængselsceller som tilstrækkelig straf til de kriminelle: Vi lader pensionister og straffefanger bytte plads.
Herved ville pensionisterne få adgang til fine bade- og motionsfaciliteter, ligesom de vil kunne passe deres hobbies.
De ville få gratis medicin, tandlæge- og lægebehandling, rollatorer og andre hjælpemidler osv., og de ville modtage penge i stedet for at skulle betale.
De ville være konstant videoovervågede, så de kunne blive hjulpet med det samme, hvis de faldt eller fik behov for assistance.
Deres sengetøj ville blive vasket og skiftet to gange om ugen, og alt vasketøj ville blive vasket og strøget og bragt til dem.
En vagt ville checke dem hver 20. minut og servere deres måltider og mellemmåltider på deres værelse. Kaffe, te osv. ad libitum ville være gratis.
De ville kunne modtage familiebesøg i en suite indrettet til formålet.
De ville have fri adgang til gratis bibliotek, fitnessrum, åndelig vejledning, svømmebassin og uddannelsesmuligheder.
Dagligtøj, sko, hjemmesko, nattøj og retshjælp ville være gratis.
Alle ville have deres eget private, tyveri- og indbrudssikre værelse, med velvedligeholdte udendørsfaciliteter at gå tur og trække frisk luft i.
Hver beboer kunne have en computer, et TV, en radio samt daglige telefonopkald – gratis.
Der ville være et neutralt klagenævn til at behandle klager, og personalet ville være underlagt et strengt ordensreglement.
Derimod ville straffefangerne få kold mad, være overladt til deres egen ensomhed og være uden synderligt opsyn. Lyset ville blive slukket kl. 20. Der ville kun være adgang til eet brusebad om ugen. De ville bo i en lille celle og betale 20.000 kr. om måneden uden håb om nogensinde at komme ud igen.
“Her er løsningen på såvel manglen på fængselsceller som tilstrækkelig straf til de kriminelle: Vi lader pensionister og straffefanger bytte plads.”
Den gamle sort-hvide komedie Støvsugerbanden var åbenbart en visionær science fiction-film.
Mon en dansk filmsinstruktør når at lave en moderne version af filmen, før virkelighenden overhaler vedkommende?
Den ny version af Støvsugerbanden kunne f.eks. hedde Robotstøvsugerbanden, og handle om en flok udsultede pensionister, der er træt af magarinemadder med puddersukker, og som derfor omprogrammerer deres kommunale robotstøvsugere, til at tømme kommunekassen i ly af mørket.
Anger; Sig ordet for dig i langsomt gengivelse. Tænk på landets største kriminalle..De borgerlige skattesnydere og bedragere, der koster titusindvis af døde pga af manglende eller ikke god nok behandling. Så forestil dig den utopiske anger hos den borgerlige bedrager…med samvitighed for deres medmennesker…helt syrligt utopisk ikke?
Syndigt; Hr. og Fru borgerlig, sig ordet og føl din synd! Vi har syndet mod det Danske folk, og vil nu gøre bod. Vi ringer til skat og betaler hvad vi skylder folket som vi har bestjålet..Vi er de største forbrydere i landet,vi føler skam. Nu rytter vi op i egen uanstændighed og umenneskelighed så vi kan blive bedre mennesker!
Skyld; Jeg borgerlig,tilhører landets største forbryderorganisation. Måske er jeg uskyldig, men mange af mine brødre er skyldige og ved association med dem er jeg også skyldig!.
Ja på tide med straffe for borgerlige samfundsbedragere med straffe i forhold til samfundsmæssige omkostninger..jonsson-en død, thorsen mv. 179 døde, straf ratio jonsson/Thorsen 1/179.
jensen siger “Det må være en del af konsekvensen af eksempelvis at have taget et andet menneskes liv, at have afbrudt det for altid, at man finder sig selv siddende og stirre ind i en væg, mens man har det uendeligt dårligt over sig selv”….
Ja borgerlige,disse ussle, ønsker straffe for pøblen men ikke mod dem selv! Så godt som alt krimanlitet har med mangelnde penge,muligheder mv. at gøre. Det løses ved at sætte de rigtige forbrydere ind, de borgerlige bedragere, og bruge disse penge på re-socialisering af fanger. Vi har brug for en helt ny ide angående straf og forbrydelse årsag og løsning! De borgeliges er altid og har altid været, ønsket om at ham med loo millioner bedrag får 3 måneder og ham med fladskærmet,3 år. Det er helt ude i hampen, sådan en retslov. Den skal laves om, så de Borgerlige forbryder får hvad de fortjener, og andre kriminalle derved ikke ender i krimanlitet pga af mangelnde penge. Det løser begge problemer, og der er få af de rigeste der, så samfundsomkostningerne til fængsel osv, bliver små der i forhold til systemet idag. Der er rigtig mange penge at komme efter der!
Så vil jeg afslutningsvis tale til den frie borgerlige forbryder:
Retsfølelsen jeg føler ved at du går rundt frit og når du bliver straffet får en helt og aldeles ubetydelig straf i forhold til dine samfundsmæssige omkostninger, er helt og aldeles manglende. Som landets største forbryder, skal du ha hvad der tilkommer dig. Og vi får løst det andet problem samtidigt-eller til dels-ved de exstra penge det afstedkommer. Men de Radikales og Socialdemokratiets retsfølelse der, kan være på et meget lille sted. På tide med at lave loven om, men så må folk gå til rigtig rød side, for kun der finder du justits i Danmark anno 2012.
Ja, hvad sker der i de lande hvor demokratierne udhules eller forsvinder?
Ja, der sker jo det at korrupte, magtgale og forbryderiske kliker tager over, og forvandler landene til gigantiske galeanstalter.
I Rusland, Rumænien, Tyskland, Cambodia, Kina, Albanien, DDR og andre lande resulterede det i plyndring, slaveri og undertrykkelse.
I Sovjet-unionen blev de værste kriminelle værdsat og nærmest feteret af den politiske “elite”. (samfundets værste bundfald)
De blev betragtet som “socialt nærtstående” og blev udnævnt til agenter, angivere/ stikkere, fangevogtere, tortur-bødler og menneskeslagtere.
I Sovjet-unionen hvor menneskerettigheder fyldte rigtig meget i den officielle politik, lykkedes det Kreml-borgen at etablere et gangstervælde og et rædselsregime, hvor samtlige borgere var under konstant mistanke.
Det udviklede sig til en statsterror, hvor staten så at sige førte krig mod sin egen befolkning. Millioner og atter millioner af uskyldige og harmløse borgere blev arresteret, anklaget, domfældt og derefter sendt afsted til 30-40 år lange ophold i frygtelige fængsler og lejre, hvor de blev henrettet med nakkeskud eller ved hængning, eller de frøs og sultede ihjel, eller blev pryglet og tortureret ihjel.
Kommunisternes grufulde ugerninger er beskrevet i bl.a. “Gulag-Øhavet” og “Kommunismens sorte bog”.
Det er på tide at indse, at enhver form for blodrød politik er vejen til himmelråbende rædsel og elendighed.
Hvad enten kommunismen camoufleres som humanisme, solidaritet, næstekærlighed, feminisme, social forståelse eller ny-kommunisme, så er den stadig, altid og hver gang vejen til en bundløs afgrund af ondskab.
Boycot de radikale, de skabsradikale, de røde, feministerne, europaterne og DR.
Søren
Langt de fleste forbrydere i Danmark er asociale egoister, der sidder i fængsel, netop fordi de er ekstremt asociale.
Det gælder ikke kun de grove skattesvindlere, som du nævner.
Der er stort set ingen i Danmark, der er tvunget til at begå forbrydelser, på grund af nød.
Søren.
Det er ekstremt uetisk – udover, at det er ulogisk – at du i realiteten forsvarer en kynisk og grådig rovmorder, som Jack Jönsson, ved at bagatellisere hans forbrydelser i forhold til skattesvindel.
Rovmord er også en “borgerlig” forbrydelse, ligesom skattesvindel, bare langt værre.
Det hævdes, og kunne måske give anledning til eftertanke, at den engelske forfatter John Cleland for 260 år siden blev dømt for at have skrevet den pornografiske roman “Fanny Hill” – og straffen blev, at han resten af livet skulle modtage en pension på 100£ årligt, så han aldrig mere skulle blive fattig og fristes til at skrive sådanne slemme bøger.
Skrevet af Jakob Schmidt, 30. oktober 2012 kl. 14:14
Selvfølgelig skal krimanlitet forstås udfra begrebet årsag! Deri ligger løsningen! De borgerlige er kun intresseret i straf. Det er julekravlenisse segmentet der råber op igen om forældede borgerlige dyder,frygt Mht til forsvar for jonsson…så relatere jeg til årsagen af jonsson, og ønsker en løsning for jonnson og co, og muligheder for ham i længden. For ellers bliver intet løst! De borgerliges “i tremmer og smid nøglern væk”, men en daglig madskål, acceptere jeg ikke!
“Harmful actions and their tragic consequences all have their origin in disturbing emotions and negative thoughts, and these are a state of mind, whose potential we find within all human beings. From this point of view, every one of us has the potential to commit crimes, because we are all subject to negative disturbing emotions and negative mental qualities. And we will not overcome these by executing other people.
What is deemed criminal can vary greatly from country to country. In some countries, for example, speaking out for human rights is considered criminal, whereas in other countries preventing free speech is a crime. The punishments for crimes are also very different, but usually include various forms of imprisonment or hardship, financial penalties and, in a number of countries, physical pain. In some countries, crimes that the government considers very serious are punished by executing the person who committed the crime.
The death penalty fulfills a preventive function, but it is also very clearly a form of revenge. It is an especially severe form of punishment because it is so final. The human life is ended and the executed person is deprived of the opportunity to change, to restore the harm done or compensate for it. Before advocating execution we should consider whether criminals are intrinsically negative and harmful people or whether they will remain perpetually in the same state of mind in which they committed their crime or not. The answer, I believe, is definitely not. However horrible the act they have committed, I believe that everyone has the potential to improve and correct themselves. Therefore, I am optimistic that it remains possible to deter criminal activity, and prevent such harmful consequences of such acts in society, without having to resort to the death penalty.
My overriding belief is that it is always possible for criminals to improve and that by its very finality the death penalty contradicts this. Therefore, I support those organizations and individuals who are trying to bring an end to the use of the death penalty.
Today, in many societies very little importance is placed on education or the development of human values through social programs and entertainment. In fact, if we take television programming as an example, violence, including killing, is regarded as having a high entertainment value. This is indicative of how misguided we have become.
I believe human beings are not violent by nature. Unlike lions and tigers, we are not naturally equipped to kill with sharp teeth and claws. From a Buddhist viewpoint, I believe that the basic nature of every sentient being is pure, that the deeper nature of mind is something pure. Human beings become violent because of negative thoughts which arise as a result of their environment and circumstances.
I wholeheartedly support an appeal to those countries who at present employ the death penalty to observe an unconditional moratorium. At the same time we should give more support to education and encourage a greater sense of universal responsibility. We need to explain the importance of the practice of love and compassion for our own survival and to try to minimize those conditions which foster murderous tendencies, such as the proliferation of weapons in our societies. These are things even private individuals can work towards.”
His holiness the Dalai Lama
@Jakob Schmidt: helt enig.
@Søren
Selvfølgelig er der en årsag til forbrydelser, og selvfølgelig kan Jack Jönsson forbedre sig.
Han kunne f.eks. indse, at han selv er skyld i, at han har gæld og tage ansvaret på sig.
Formålet med, at samfundet forventer, at rovmorderen angrer, er ikke, at han skal plages af anger, men at han ikke gentager forbrydelsen. Når angeren er ægte er han rehabiliteret, selvom han ikke plages af skyld.
Men det er udelukkende denne grådige rovmorders egen skyld, at han har gæld. Det er på ingen måde andres ansvar: Gælden er en direkte følge af Jönssons morderiske grådighed.
Det er dyrt, at give forbrydere en retfærdig rettergang og endnu dyrere, at sende dem i fængsel.
Det er dyrt, at rehabilitere asociale rovmordere og dyrt, at give dem en uddannelse, mens de er i fængsel.
Forbrydere, der har siddet i fængsel, har på ingen måde “betalt deres gæld til samfundet”.
Tværtimod.
Voldsforbrydere og mordere burde betale en langt større andel af de store, og ofte livslange udgifter, som de har påført deres ofre og ofrenes pårørende – og samfundet.
Det er ikke samfundet, der er asocialt, Søren.
- For god ordens skyld: Det var også mig, der skrev debatindlægget fra klokken 14.14., selvom jeg glemte, at skrive “-Rasmussen”.
http://www.youtube.com/watch?v=OmJ2snsLxWw
Complete audio: http://www.youtube.com/watch?v=oxbXfcQGMqI
KORTSYNEDE JOURNALISTER…..
Nu er det selvfølgelig ikke kun rød, radikal eller sort fascisme der kan køre et samfund i sænk. (se 13.37)
Uvidenhed og almindelig dumhed, frækhed og uduelighed kan jo også bidrage til at kæntre og ødelægge en civilisation.
Det vi er vidne til i disse år, er en politisk proces, hvor totalitær fascistisk ideologi i kombination med partiernes tiltagende åndelige og moralske forfald er i gang med at forvandle Danmark til en slags filial af Ebberød bank, Sovjet-unionen, Afrika og Mellemøsten.
Noget man kan undre sig over, er at mange journalister, især hos DR og på damebladene, er meget hjælpsomme i retning af at hjælpe udviklingen på vej henimod det totalitære, kafkaske, diktatoriske og uciviliserede mv.
Hvis man ser på mange journalisters skæbne i stater hvor demokratiet var kuldsejlet eller aldrig fandtes, vil man opdage at de i hundredvis/ tusindvis mistede deres levebrød, røg i fængsel, blev slået ned, blev tortureret eller skudt.
Eller de og/ eller deres nærmeste blev ofre for de sygdomme, ulykker, skandaler, uretfærdigheder og forbrydelser der har det med at tage overhånd i samfund der er gået i opløsning mht. velfærd, sikkerhed, lov og ret.
For tiden er f.eks. mange journalister fængslet i Tyrkiet.
De journalister der støtter en udemokratisk udvikling, saver med andre ord i den gren de selv sidder på.
Øksemorderen Jönsson får optaget indlæg og kronikker i landsdækkende aviser: Temaet er systemets svigt overfor de stakkels indsatte.
Snigmorderen Jønke holdt foredrag på adskillige gymnasier hen mod slutningen af sin afsoning. I dag er han officiel talsmand for HA og har fået udgivet en bog om sit spændende liv.
Storsvindleren Stein Bagger er allerede få år efter sin dom på syv år ude i erhvervspraktik, nu under navnet Steen Beck.
Vaneforbryderen Riskær fortsætter sine svindelnumre fra sin fængselscelle, hvis han da ikke er rejst til London på forretningsrejse eller på ferie til Ibiza under en af sine talrige udgange.
På TV kan vi følge serier om livet i de danske fængsler, hvor hash og hårde stoffer frit kan “smugles” ind og forhandles, hvor mobiltelefoner er let tilgængelige, og hvor de stærke fanger har magten over såvel medfanger som personale.
I skolerne dominerer et lille mindretal af uopdragne sabotører og skoleledere og lærere står magtesløse.
Overalt hvor gerninger bør have konsekvenser, svigter det moderne samfund ofrene og prioriterer gerningsmændene. Dem der har den officielle magt, lovgiverne, er bange for at bruge den og dermed overgiver de magten til de stærke: Jungleloven hersker i Det nye Danmark. Forbrydelse betaler sig. Nu mangler vi bare en Berlusconi i statsministeriet. Nå nej…
Thomas Nielsen skriver:
“På TV kan vi følge serier om livet i de danske fængsler, hvor hash og hårde stoffer frit kan “smugles” ind og forhandles, hvor mobiltelefoner er let tilgængelige, og hvor de stærke fanger har magten over såvel medfanger som personale.”
Apropos fangers gæld:
Der er en del svage forbrydere, der får en stor narkogæld til de stærke forbrydere, MENS de sidder i fængsel.
De stærke forbrydere og deres kriminelle venner udenfor vil ikke nøjes med en mindelig afdragsordning på narkogælden.
De stærke forbrydere forlanger hurtig betaling, hvilket tvinger de svage forbrydere til at begå nye forbrydelser.
Når de svenske myndigheder nemt kan forhindre narkomisbrug i fængslerne, så kan de danske myndigheder også gøre det.
Hvor var de borgerlige partier henne i dén sammenhæng, da de havde magten?
Havde de, sammen med Dansk Erhverv, for travlt med at hylde storforbryderen Stein Bagger og hans makker fra Hells Angels?
søren sørensen
Er du idiot?
Dalai Lama skriver om dødstraf!!!
Om forbrydelse og straf.
Det ligger ligefor at henvise til Dostojevskijs roman “Forbrydelse og straf” (Raskolnikof) – om man da – som Jan Aage Jeppesen efterlyser – vil gå lidt dybere til spørgsmålet.
Jeg kan ikke forestille mig, at Tom Jensen ikke har læst dette ubetvivlelige kunstværk?
Søren Farup
Ang. ovennævnte kan man kun sige: Øje for øje og tand for tand. Der skal selvfølgelig være dødsstraf, for de personer, der mener de har ret til at tage et andet menneskes liv/myrde nogen, og slippe for straf ved at sige – ’Det er jeg søreme ked af’.
Vi har alt for mange gengangere indenfor de forskellige forbrydelser, se f. eks. det meget uhyggelige – voldtægt – i mange tilfælde er forbryderen straffet for dette tidligere, hvorfor ikke skride til kastration – tænk på de stakkels ofre.
Det som Thomas Nielsen skriver 16.12 giver et godt billede af dagens Danmark. Et samfund der bliver mere og mere perverst, skørt og umenneskeligt for hver dag. Godt hjulpet på vej af diverse TV-stationer mv. som fuldstændig skruppelløst spekulerer i alle mulige former for løgn og fordærv.
Men er det en dansk Berlusconi i statsministeriet vi venter på? Er det ikke mere logisk at forvente en dansk udgave af Lenin, Khomeini eller Ceaucesco, eller en pr. diktat indsat apparatchik fra Bruxelles?
Jeg er helt på linie med Tom Jensen i denne sag. Jeg har også med interesse læst Jönssons kronikker/indlæg i medierne, og som TJ har det surrealistiske i den fremstilling af drabsmanden i offer-rollen slået mig.
Skal vi nu ikke se at komme videre? Er det ikke destruktivt at forhindre en førlig mand i at bruge sit liv bare for en enkelt “svipser” for 8 år siden? Er det ikke samfundsspil at Jönsson ikke kan komme ud og bidrage?
Kære Jönsson, du har sgu’ bare at afsone din straf og leve med de besværligheder i din ellers planlagte livsforløb denne måtte bringe dig! Du har slået et andet menneske ihjel! Jeg kunne ikke være mere ligeglad med om du keder dig og har svært ved at tage HF! Du har slået et andet menneske ihjel! Jeg betaler gladeligt den ekstra skat, som samfundet må opkræve for at have en fængselsplads til dig og som det koster samfundet at du ikke opfylder dit ENORME potentiale! Du har slået et andet menneske ihjel!
At føle skyld, anger og erkende at man har syndet (ikke bare i en kristen forstand, men som menneske) – det tror jeg ikke at Tom Jensen skal forvente at Jönsson mestrer – hans pip i medierne indikerer at der primært er een person der optager Jönssons tanker.
Trist hvor afstumpede mennesker kan være.
Godt indlæg, Tom Jensen.
schmidt@
“Det er dyrt, at give forbrydere en retfærdig rettergang og endnu dyrere, at sende dem i fængsel.
Det er dyrt, at rehabilitere asociale rovmordere og dyrt, at give dem en uddannelse, mens de er i fængsel.”
…pjat det er meget dyre at lade vær. Desuden opgøres overnævnte ikke bare i penge, men også i humanisme,vision og fremtiden. Værdier du har det svært med åbenbart! Status quo er jo en ingroet del af det at være borgerlig! Og i længden er der meget for samfundet som helhed at tjene økonomisk, i retsbestemte muligheder for pøblen i fængsel,mht uddannelse,strafnedsættelse og acceptering i samfundet ved endt straf! Bla. kan men starte med at ulovliggøre straffeattesten, og umuliggøre borgerlige misbrugere at fravælge fra dette grundlag alene!
så siger herren “Forbrydere, der har siddet i fængsel, har på ingen måde “betalt deres gæld til samfundet”.
Tværtimod.”….Der kommer intet samfundsmæssigt gode ved ønsket om straf. Dit jødiske og co, vrøvl om tand for en tand,burde være et kram for et kram/muligheder for alle,men især dem med manglende muligheder,der har forårsaget problemerne-normalt-til at starte med..Men tabte ord hos dig jo…
schmidt@ social eller ej,årsag,årsag,årsag er hvad har betydning her!læs dalai lamen ords der igen, som du ikke nået at læse til slut første gang! Borgerlige økonomi forbrydere er meget mere afstumpet end jønke og co! Jønke og co er da ærlige generalt om deres skyld og realt koster samfundet meget lidt(går efter ligesindede!) i forhold til de borgerlige økonomsike forbrydere(der går mod hele samfundet). Jønke og co er bare en meget bedre historie, med blod,mord mv.,,Disse borgerlige forbrydere,forårsager endnu mere død men i habiter!
På tide med et opgør mod de borgerlige økonomiske forbrydere og at samfundet får øjnene åbnet for deres realle økonomiske omkostninger og at de er landets største forbrydere!
ko, 30. oktober 2012 kl. 16:39
Kniber det med at relatere, igen? De brogede sagde nej, igen idag?
Skrevet af Søren Farup, 30. oktober 2012 kl. 16:47
forbrydelse og sociale vilkår? noget med hinanden at gøre? Tror tom jensen, foretrækker ikke at besvare spørgsmålet!
“Trist hvor afstumpede mennesker kan være.”
Skrevet af Per Madsen, 30. oktober 2012 kl. 17:56
Helt korrekt! Du har betalt din skat?
Du misforstår mig, Søren Sørensen.
Jeg konstaterede blot, at det er dyrt for samfundet, at give forbrydere en retfærdig rettergang, og at det er dyrt, at sende dem i fængsel.
Jeg går selvfølgelig ind for, at alle skal have en retfærdig rettergang, uanset hvad det koster, og at kyniske rovmordere som Jönsson skal sendes i fængsel, uanset hvad det koster.
Det gør du vel også.
Jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor du har mere sympati for en grådig rovmorder, end du har du har for grådige skattesvindlere, der ikke slår nogen ihjel.
Den forvirrede og lettere aggressive indstilling til retfærdighed har absolut intet med buddisme at gøre.
Min pointe var, at grådige voldsforbrydere, som Jönsson, som minimum også skal tvinges til at betale en større andel af de store, og ofte livslange udgifter, som de påfører deres ofre – hvis ofrene overlever.
Grådige voldsforbrydere, som Jönsson, der begår deres forbrydelser for at blive rige, kalkulerer med, om forbrydelserne kan betale sig.
Derfor ville det virke kriminalitetsforebyggende, hvis grådige voldsforbrydere, som Jönsson, også skulle betale en langt større andel af de udgifter, som de påfører ofrene og samfundet, af ren grådighed.
Rige skattesvindlere burde også betale, hvad det reelt koster samfundet, at sende dem i fængsel.
Dét ville virke forebyggende.
Op i r…. med den hjernedøde morder. Lad ham få lov at sidde og glo ind i væggen, til han rådner op.
No mercy.
Man taler så pudsigt om, at såkaldt indsatte (tidl: fanger) uddanner sig ‘mens de sidder i fængsel’; men sandheden er, at de forlader fængslet og deltager i undervisningen på lige fod med andre studerende. Formentlig overnatter de i fængslet; men de sidder langt fra de grå mure mens de uddanner sig. En rigtig sjov form for straf, men når det kommer til afstraffelse her i landet, er vi vel også noget af det morsomste, der findes – kun overgået af Sverige, vil jeg tro, i grinagtig blødsødenhed.
Nu har jeg arbejdet nogle år i Saudi Arabien, der er Capital punishment, der kunne man gå i fred. Var vi banken efter penge til lønninger, kunne man efterlade pengene i en plasticpose på bagsædet, nøglen sad i bilen. Der var ingen, der stjal eller ihvertfald meget få; men så var straffen der også – afhugning af en hånd.
Mord, voldtægt så var der dødsstraf – meget passende – så var man da sikker på disse voldsmænd ikke gentog forbrydelsen, det var ganske afgjort også billigere i det lange løb.
Måske nogle endag fatter, at så længe voldsmand/drabsmand sidder spærret inde skader han kun sig selv og andre indsatte.
Øhh dog giver orlov undtagelser.
Vi straffer ikke kun for at give hævn, men for at beskytte os selv mod disse volds/drabsmænd.
Hans forbrydelse er ikke mod bekendte, det er rovmord, og han burde havde fået livstid.
Vi skal positivt særbehandle dem som løsladelse og forsøge at skabe et liv.
Efter udstået straf, er de som andre mennesker.
Kan være svært at komme igang igen.
Jeg har i 5 år stået som indehaver af Damnarks historiens største erstatning for vold mod sagesløs.
Jeg tror på tilgivelse og positiv særbehandling.
Men ikke for rovmordere der vil have en universitetsgrad betalt.
Men igen jeg er ikke særlig smart, og kronik åbner en længe tiltrængt debat.
Schmidt@
nå ja, lidt hurtig der men…Der er intet der er skrevet i artiklen eller jeg har sagt, der vedrøre at han ikke skal dømmmes…men…det drejer sig om re-etablering/re-socialicering…
“Jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor du har mere sympati for en grådig rovmorder, end du har du har for grådige skattesvindlere, der ikke slår nogen ihjel.”…
Mere sympati? lige meget sympati? eller mindre sympati?
Bedømmelser er jo personlige! Selvfølgelig ønsker jeg jonsson integret med ordentlige muligheder. Hvis jeg var borgelig ville jeg sige pga af min egen tegnebog, men som rød, er det jo pga af humanistiske forhold om menneskelig anstændighed. I USA er der jo “three strikes”, og for mig betyder dette ikke 3 fladskærme, men måske 2 urealiteret mord, ja nok! Anstændighed er relateret til logisk sans her, mener jeg.
En “rovmorder”(hvilken BT ordforråd men ikke lærer i tanten!,snart skriver jeg DF´s historie i 9 bind!). mht til dette ord dog, hvad ved du helt præcis om det specifikke mord udover det skrevne? Rovmorder er jo lystmorder-og det er hårde beskyldninger, for jeg tror ikke jonsson har været lystmorder eller rovmorder ! I USA har forhold for pøblen, den arbejdende for ikke at forglemme den hjemløse og desperate uden hospitals,tandlæge mv., ret eller mulighed…Ja ikke længe før dette bliver Danske vilkår, hvis rovmorder segmentet skribienterne får det sidste ord!.
‘
“I fængsel uanset hvad det koster?”…. idag, i morgen og i overmorgen medregnet? Idag ja, i morgen ja, i overmorgen(ko; det er symbolsk ment!),nej. Ønsker ham delagtiggjort, Med alle rettigheder,betalende via skat,ejende,muligheder og givet disse muligheder under sit statsophold. Dem der ender der, er på sidste udkald, og alt skal betales uanset hvad det koster, for at få dem med. Alle tjener på det! Matmatikken(og humanismen) kniber tit når ideologien tar over!
Aggresiviteten er Dansk avlede, hr. schmidt(nu er du jo jødisk immigret ikke?,bedømmer bare ude fra dine muslim kommentar mod, og jødiske for,,, så altså ca. 3 gange over Danskerne i manipulerings evne,men. Vi skal ha borgerlige til at forstå deres umenneskelighed, deri ligger mulighederne for en bedre verden! Buddhismen tar jeg blot som ide, Buddhismen tilskynder jo folk endda også dertil, at bruge den som lyst og viderebringe sig selv og således bruger jeg den, Er agnostiker! Og hverken buddha eller den jødiske sandhed,om de ca.140.000 udvalgte, har talt til mig endnu). For Jehovas vidners forresten er nummeret 144.000, ak ja tilfælde!
så siger herren “Derfor ville det virke kriminalitetsforebyggende, hvis grådige voldsforbrydere, som Jönsson, også skulle betale en langt større andel af de udgifter, som de påfører ofrene og samfundet, af ren grådighed.”….Nu er det jo således hr. schmidt, at du ikke nævner de virkelige forbrydere! De borgerlige skatte og menneskebedragere? De voldlige voldsforbrydere, har jo generalt ingen penge, det er derfor det er socialt betinget, krimanlitet generalt,straf og årsag…utroligt! Men selvfølgelig skulle rige skattesvindler selv betale,og rige voldsforbrydere!. Det ville ikke koste samfundet en øre og ej heller dem! Så for dem ingen straf-men dog en fortjenste for samfundet.
En rovmorder hr. schmidt? jonnson er bare en morder, kender du de personlige årsager,retssagen eller andet til oplysning?…ikke mere BT vrøv idag? medmindrer da han ulig jonsson, har begået denne form for krimanlitet en større mængde gange! Bilag vedlægges der tak?
Skrevet af Hr.from, 30. oktober 2012 kl. 21:12
Blødsøden kriminal? Kunne skat ikke lige gennemgå din server engang til, for skattesvindel, og se om der er noget der? ser gode muligheder!
Iøvrigt vil jeg personligt foreslå denne rovmorder med samvittighed.
At han istedet for at blive dyrt uddannet på et universitet.
Lærte om landminer, og fjernelse af dem.
Tilbød at frivilligt at deltage i projekter som fjerner landminer i Asien og Afrika.
Måske så denne rovmorder kunne lære lidt om livet, frem for at kæfte op om jeg vil have en uddannelse på universitet betalt af skatteborgere.
Har denne rovmorder aldrig hørt og SU og gældsætning for at tage en uddannelse.
Hvilken hån.
Forlad fængsel, søg SU og start på studie.
Eller tag til Asien og Afrika og fjern landminer.
Libyen er nu også et sted.
Det er en hån mod ofre at voldsmænd får betalt uddannelse og ofre får lort og lagkage samt pissen ned af ryggen når de søger hjælp.
Men burde være klog nok til at vide at fordi en gruppe ofre, konstant pisses på, kommer der intet godt ud af at forære universitets uddannelser til forbrydre, eller gør der ?.
Jeg er en af dem som har oplevet samfundets totale pissen ofre ned af nakken, de eneste som gad høre var politiet, de ville jo have jeg stod frem i retten, hvilket jeg gjorde.
Øksemorderen får optaget indlæg og kronikker i landsdækkende i landsdækkende aviser, om hvor synd det er at han og lignende typer er kommet i fængsel. Skriver Thomas Nielsen 16.12.
Ja, og man kan læse lange artikler om at en eller anden ret ukendt musiker har indspillet en CD. Og der kan være to hele sider om hvorfor en fotomodel smider tøjet. Og så kan der være tre hele sider om noget der er foregået i Amerika for 200 år siden.
Men hvis pårørende til en nødstedt dansker henvender sig til medierne, så har de som regel “ikke plads”.
Det kan handle om en skandale der ødelægger snesevis eller hundredvis af mennesker, men der er bare “ikke plads”. Ihvertfald først om et halvt eller helt år eller endnu senere. Og da måske kun i form af et lille pip.
Derfor viser medierne os mange gange kun isbjergets top, og ofte først når det er for sent. Man krasser som regel højst en smule i overfladen, og kommer slet ikke til bunds i tingene. Hvorfor selv kæmpestore og lyssky skandaler kan vare i årevis.
Det minder meget om når regeringen/ partierne siger at der “ikke er råd”. Samtidig med at de FORTIER at der er penge nok og milliarder nok, når det gælder uvedkommende og udanske formål.
Fortielser, manipulation og kvarte sandheder, det er hvad vi danskere alt for tit må nøjes med.
@Søren sørensen.
Se den indfoldige morder, en svensk film.
Men den er sikkert for intellektuel eller for gammeldags for dig.
Kors hvor du dog kan gøre dig selv til idiot på ganske vist mange linjer.
Gad vide om du en dag, bare måske engang skrev om noget du viste noget om.
@Søren sørensen.
Se den indfoldige morder, en svensk film.
Men den er sikkert for intellektuel eller for gammeldags for dig.
Kors hvor du dog kan gøre dig selv til et fæ, på ganske vist mange linjer.
Gad vide om du en dag, bare måske engang skrev om noget du viste noget om ?.
Jeg tror på tilgivelse og positiv særbehandling.
Men ikke for rovmordere der vil have en universitetsgrad betalt.
Skrevet af Helge Ebbe Nørager, 30. oktober 2012 kl. 22:01
(oh nej, ikke en advokat?)
…Det er lige netop dette borgerlige ønske om straf, som du her efterlyser- der beviser at du er en “radikal selvgod”, altså du ønsker både at få pondus for humanisme men ikke at betale til den! Du er et usselt menneske! Selvfølge er universitetsgrad-som du nok ikke fik men ønsker du fik?- ingen dårlig udgangspunkt for et succesfuldt samfund! Vi skal ikke allesammen være svine/mink/sælger af uduglige udenlandske produkter avler…Danmarks fremtid, hedder intelligens og uanset hvor mange gang folk får det af vide, kniber det stadig med at forstå for visse. Noget med intelligens?
penge for vold mod “sagesløse” som jo er et løst argument…din generalitet misbrugelse her, kan vi ikke bruge. Hvis du vil misbruge dit embede, så kom med detaljer.
Skrevet af Helge Ebbe Nørager, 30. oktober 2012 kl. 22:16
Så faktisk meget gerne dig, fjerne nogne landminer i libyen mv.,, nogen muligheder for sponsering der? Betaler gerne 75 øre pr. mine, så ser vi hvor langt du kommer, og betaling der efter nogen måneder-ved succesfuld og livlig afslutning!
Er faktisk selv blevet overfaldet 4,måske 5 gange i mit liv. 2 gange i afrika, 2 i latin amerika, vandt alle 4. Du forstod det nok hvis du så mig, at dem der gik på mig, ikke havet for meget at rykke med…sånt ær livet…et morads af tilfælde, det kunne være endt galt for mig og godt for dig…. men sådan blev det ikke…Men jeg tillader mig dog ikke at forlange straf for dem der overfaldt mig, selvom 2 ihvertfald af disse overfald nok kunnet ha betydet døden for mig, de var fattige,desperate og sultne…Og ja vi må være store nok til, uanset hvor meget jeg hadet dem dengang, at sige ok og kom så videre,og dem også.Men jeg vandt jo også som forventet…har lidt for meget testeron der…Du forstod nok hvis du så mig…At vinde er relativt, at rigtig vinde-det bestemmer men selv og tilhører etikkens og moralens sphere….! Den mandlige macho sjæl, lider meget ved fysisk afmagt. Det er vel noget medfødt genetisk. Så skulle vi bare lige ha udvidet den borgerlige horrisont, til også at bedømme egen tegnebog misbrug…se så kom vi videre..
Kære Søren Sørensen
Du henvender dig til mig således:
“Skrevet af Søren Farup, 30. oktober 2012 kl. 16:47
forbrydelse og sociale vilkår? noget med hinanden at gøre? Tror tom jensen, foretrækker ikke at besvare spørgsmålet!”
Nej – det er sjældent Tom Jensen svarer på noget som helst, men her havde jeg nu ikke behov for et svar. Dit spørgsmål forstår jeg ganske simpelt ikke, eftersom Dostojevskijs mesterlige roman ikke drejer sig om sociale vilkår.
Venlige hilsner
Søren Farup
Jeg ved ærlig talt ikke rigtig hvad man kan bruge Tom Jensens indlæg til.
De argumenter han fremfører kan bruges til at nægte enhver forbedring af straffesystemet, enhver resocialisering. Ja, man kunne såmænd kræve livsvarigt fængsel for de fleste forbrydelser ud fra det – eller dødsstraf. Eller øje for øje, tand for tand.
Straffesystemet dur simpelt hen ikke til at påføre folk synd, skyld og anger, da de begreber ikke kan påføres folk udefra.
Desuden er det forkert at hævde at formålet med systemet er at sone synd, skyld og få folk til at angre – det er i hvert fald ikke den gængse udlægning blandt dem der beskæftiger sig med straffesystemet. Tom Jensens forestillinger svarer mere til 1700- og 1800-tallets straffereformer, hvor man indførte de små celler, hvor man kunne sidde alene, gerne med en bibel, og blive iagttaget af en vagt, mens man forventedes at angre sin synd og opbygge sin moral. Senere fandt man ud af at moralen måske bedre opbygges ved at være sammen med andre.
Straffesystemet medfører ydmygelse og smerte og lægger dermes grunden til at gøre folk til bitre vaneforbrydere. Læg dertil den kæmpe gæld man belaster folk med, og man har en ren taberfabrik.
Jack Jönsson mener vel ikke at det er urimeligt at skulle betale erstatning – men han skriver om den måde det offentlige sender ham et girokort på. (I øvrigt handlede det, så vidt jeg læser, ikke om erstatningen, men om sagsomkostninger.) Vel vidende at 99,9 % af de dømte ikke kan betale 400.000 på et girokort, så burde man naturligvis tage en snak med den dømte om hvordan beløbet skal afdrages.
Det gør man altså ikke som udgangspunkt – fordi bureaukratiet gerne vil bruge chancen for at ydmyge og stresse den dømte endnu en gang.
Det ville for mig at se være meget mere formålstjenligt at give de indsatte i fængslerne en tarifmæssig løn, som derefter skal bruges til primært erstatning og sekundært udbetales som en opsparing, så de har noget at starte på når de bliver løsladt.
Så vil man behandle dem som rigtige individer – dog ikke frie, for de er jo i fængsel – men de har noget at arbejde for. Sig selv.
I de fleste af vore nabolande er man i øvrigt i dag blevet så civiliseret, at man ikke pålægger sagsomkostningerne på den dømte.
Tom Jensen taler også om synd, skyld og anger – og blander derved begreber fra religionen sammen med retspolitik.
Så vidt jeg kan se vil begrebet ANGER netop kunne bringes ind i retspolitikken med konfliktråd og lignende løsninger. Som måske dog ikke egner sig så godt til drab. Men til mindre voldssager, hvor parterne evt. har været “lige gode om det”, vil det måske være en løsning. Det behøver ikke være konfliktråd i stedet for straf, man kan evt bruge begge dele.
SKYLD er et juridisk begreb. Det kunne man faktisk godt have brug for at stramme op. Men det vil føre den modsatte vej af den Tom Jensen foreslår. Væk fra det følelsesmæssige. I dag kan man f.eks. varetægtsfængsle folk “af hensyn til retsfølelsen” – det må Tom Jensen vel være tilfreds med – men det er stik imod principperne om juridisk skyld. For en ikke-dømt skal jo ikke straffes før han er dømt skyldig.
Når man ser hvor let det er for alle ansvarlige i vort samfund at komme uden om SKYLD, dvs. ansvar for hvad de har gjort forkert, ofte med forsæt, så synes jeg man burde fokusere på dem først. Man kan ikke stramme op på kursen over for samfundets tabere, men lade toppen gå fri. Det er imidlertid lige hvad man gør for tiden.
ANGER – det er et moralsk og religiøst begreb, som er vanskeligt at håndtere. Hvis det skal ind i retssystemet – og det ved jeg ikke om det skal – så er konfliktråd vel også stedet? Eller skal forbrydere skrive stil om deres angrende følelser? Jeg tror mange kriminelle – og andre (næsten os alle sammen) – bruger en del tid på at angre de dårlige ting vi har gjort. men skal vi fortælle dem til andre, eller stå offentligt frem med vores anger? Det lyder mærkeligt. Et krav om at kriminelle skal angre offentligt vil naturligvis bare føre til hykleri. Og så kan man komme med lignende indvendinger, som dem Tom Jensen her kommer med – nemlig at angeren ikke kan tages alvorligt, fordi den ikke kan gøre forbrydelsen ugjort igen.
Kort sagt: hvis det hele tiden skal stikkes en ex-forbryder i næsen, at hans skyld aldrig kan tilgives ham, så kan man lige så godt droppe al resocialisering. Man dømmer dem fredløse. Er det det som Tom Jensen vil? Vil det gavne samfundet? Jeg tror man vil skabe en ny klasse af professionelt lovløse på den måde. Sådanne grupper findes til dels allerede, dog er det kun et mindretal i dag.
ENGLAND……DEMOKRATIETS, FRIHEDENS OG CIVILISATIONENS FORSVARSBASTION 1939-45…..
MEN NU?????…..
Iflg. nettet eller den korte avis samt DR, er nye dystre tilstande på vej i England.
I den senere tid er folk blevet arresteret og fængslet for “upassende” bemærkninger på nettet, specielt på facebook/ fjæsbogen.
Det kan være af hensyn til de mange muslimer i London, som flere gange har lavet omfattende optøjer og brændt massevis af biler af osv. Men det kan også være af andre grunde, mener iagttagere. Ihvertfald er der tale om en art censur af bestemte meninger og holdninger. Og på sigt kan det blive vanskeligere at kritisere regeringen.
Men allerede nu kan det skræmme folk fra at sige hvad de mener om indvandringen og de mange og store problemer den har skabt i England. Og specielt kan det medføre besøg af politiet, hvis visse arter af forbrydelser og trusler debatteres på nettet…!!!!!
Er man ved at etablere et tankepoliti i det land som reddede Vesteuropa fra tyranni og barbari i 2. verdenskrig?
Bortset fra det, så er her nogle linjer til eftertanke: en tekst citeret ordret fra bagsiden af bogen: SELVMORDSFABRIKKEN…..
Den grundige journalistiske undersøgelse af kilden til selvmordsbombere i England trækker hele historien om den dømte hadprædikant Abu Hamza og den berygtede Finsbury Park moske frem i lyset. Den viser hvordan de britiske magthavere tillod, at moskeen blev en træningslejr for terrorister, og skabte en hel generation af ekstremister, der var villige til at ofre deres og mange uskyldige menneskers liv ved hjælp af selvmordsbombere…….
Teksten nævner MI5, Taliban, alQaeda, Afghanistan og mere, og slutter: Lignende retorik er hørt hos andre ekstremistiske imamer, der udadtil taler venligt om det omgivende samfund og indadtil raser mod det samfund, der har givet dem husly og penge, og opfordrer til jihad. (mod samme samfund.) Andre lande har samme problematik.
Men læs selv “SELVMORDSFABRIKKEN”.
PS: Ja, man kan jo sige at JP var hurtigere end de engelske politikere, da de for nogle måneder siden indskrænkede/ besværliggjorde ytringsfriheden på JPs egne debat-blogs. Lige siden har JP debatten været en sølle omgang.
PS: Læs også – den korte avis om Tyrkiet – om terror – om regeringen og Helle osv.
PS: Ja, man kan jo sige at JP var hurtigere end de engelske politikere, da de for nogle måneder siden indskrænkede/ besværliggjorde debatten og ytringsfriheden på JPs egne debat-blogs. Lige siden har JP debatten været en sølle omgang.
PS: Læs også – den korte avis om Tyrkiet – om terror – om regeringen og Helle osv.
Er serveren ustabil??
@Kasper who
Du skriver…
“Straffesystemet medfører ydmygelse og smerte og lægger dermes grunden til at gøre folk til bitre vaneforbrydere. Læg dertil den kæmpe gæld man belaster folk med, og man har en ren taberfabrik.
Udenlandske undersøgelser viser, at fængslerne er fyldt med mennesker med en dyssocial personlighedsforstyrrelse.
For disse mennesker dannes vaneforbrydermønsteret ikke i fængslet, men medbringes i fængslet.
Her er den meste tale om resocialisering en utopisk forestilling, men vældig brugbar for den personlighedsforstyrrede, til at skabe en illusion om, at goder som uddannelse, gældssanering, respekt fra det omgivende samfund osv hindrer vanekriminalitet.
Selvfølgelig vil det være absurd at lade de personlighedsforstyrrede dokumentere deres anger i påtvungen ord og skrift. Men det der ofte er påfaldende og afslører deres manglende empati og dermed evne til at føle skyld og anger, er, at de reelt ikke accepterer deres skyld, men finder på løgnagtige undskyldninger for deres gerninger.
Samtaler med psykologer og andre omsorgsfulde personer lærer dem hvilke ord samfundet gerne vil høre. Her læres måske også, at det er acceptabelt at sige, at angeren ikke må stå i vejen for deres egen fremtid og at al skyld er sonet med udstået fængselsstraf.
For at skyld kan tilgives, må det første skridt for pokker da være at skylden erkendes – er du uenig i det?
Er det ikke lidt for let, at påstå sig resocialiseret ved egen kraft, alene fordi man har taget nogen HF-enkeltfagskurser, kræver indholdsrig beskæftigelse i fængslet og gerne vil leve et gældfrit liv i den kommende frihed?
@ flere
…har været inde på begrebet tilgivelse i denne forbindelse. Det er jeg glad for. Måske burde jeg have inkluderet det i selve bloggen også. For som Vibeke Rebsdorf-Pedersen rigtigt skriver her til morgen i kommentarsporet, er forudsætningen for tilgivelsen – der jo i lige så høj grad er en del af livets grundfjeld for os mennesker – jo ikke alene, at der er begået en forbrydelse eller en problematisk handling, men også at den er erkendt. Angret. Men ja. Tilgivelsen er lige så vigtig som de begreber – anger, synd og skyld – jeg nævner i min blog. mvh Tom
Kære Tom Jensen. Tak for reflektionen. Man kan altid “mærke” dine reflektioner, hvilket jeg tager som udtryk for at de ikke er tankespind men alvorlige overvejelser. Jeg har selv hørt drabsmænd, der netop sagde dette: “Det hjælper jo ikke nogen at jeg er ked af det hver dag”. Eller endog bedyrer at den afdøde var et værre dumt svin, verden er bedre uden. Du har ret i at straf ikke kan reduceres til kriminalpræventiv teknik. Men nu er moral jo et individuelt spørgsmål. Vi kan have moral på egne vegne, men det er svært at have det på andres. Så man kan, som du gør, tale til drabsmanden og forklare, hvordan man oplever det. Men hvordan hans moralkodeks er skruet sammen og hvordan fængselsopholdet har præget det, er en lidt anden ting. Og her kommer alle de socialiserende faktorer jo ind. Hvorfor bliver folk afstumpede? Hvordan gør man dem mindre afstumpede? Muligvis med kristne begreber. Muligvis med andre påvirkninger. Dine overvejelser er gode, for det er mærkeligt at støde på denne manglende anger. Men hvad nu hvis angeren generelt er på retur i samfundet og skylden ligeså. Skal vi så sætte os på den høje hest, os der ikke er i fængsel, og overlade opretholdelsen af kristne dyder til de indsatte? Og rent lavpraktisk vi kan vel godt være enige om at en startgæld på en halv eller hel million ikke er noget godt udgangspunkt for at undgå nye forbrydelser. Vh
@Jacob Cold
“Og rent lavpraktisk vi kan vel godt være enige om at en startgæld på en halv eller hel million ikke er noget godt udgangspunkt for at undgå nye forbrydelser.”
Livet bliver en del sværere, når man har en gæld på en halv million kroner.
Men det er der jo desværre mange, der har, uden at de begår forbrydelser af den grund.
Hvorfor skal en grådig rovmorder, der selv er skyld i, at han har gæld, stilles bedre, end andre, der har en – ofte uforskyldt – gæld på en halv million kroner?
Skrevet af Søren Farup, 31. oktober 2012 kl. 01:01
Søren farup, dostoyevski´s forbrydelse og straf intet med sociale kår at gøre igen? Læs lige den engang til…
Da rosh….nikov? studenten, ikke har penge til husleje og mad, begår han mordet på ejeren -og hendes søster et tilfælde…Årsag,Årsag,Årsag SOCIALE VILKÅR ER GRUNDEN! At den så derefter går over i 1800 tals religiøs vrøvl,skrevet mesterligt,om egen skyld er noget helt andet. Derudover tar dostoyevski fat på problemstilngen, at rashnikov? studenten kommer til konklusionen før mordet at det er ok at dræbte værtinden fordi verden bliver et bedre sted uden ejeren der vil smide ham på gaden i vinterkulden, og det har han jo i og for sig ret i! Men er selvfølgelig alligevel ikke acceptabel. Og det er den problamatik han bygger novellen over.Resten af borgen drejer sig om han skal melde sig eller ej, leve med det, eller få religiøs og menneskelig rensning..Og dette bliver vendt og kommer til forskellige mulige løsninger…indtil…. læs også gogols døde sjæle der, hvis du ikke har om kapitalist ejerendes misbrug af befolkningen. Den er om ikke andet endnu mere mesterlig end forbrydelse og straf!
Derudover kom jeg bare med kommentaren om at,ja det er sociale vilkår der forårsager krimanlitet, og at tom jensen sprang over hvor gæret er lavest, igen. Det var ikke et spørgsmål!
Tom jensen@
Mangler lige problamatiken angående årsag! anger,skyld og synd, er for dem der ikke ønsker løsninger men kun straf og får fornøjelse deraf! Det løser intet. Tilgivelse, lyder endnu mere kristeligt plat, tilgivelse af en selv er brugbart-men tilgivelse af offeret? drejer sig igen om straf kun og har ingen løsning..”tilgivelsens” muligheder ligger i os selv, og kun der,på dette område angående jonsson! Afstumpet borgerlige bedragere er endnu værre end ham med baseball battet, de føler ingen skyld,synd eller anger, og skriver endda i tanten alle at de har fortjent hvad de får og stjæler fra samfundet! Ja den afstumpet borgerlige mangler du lige at fortælle lidt om! Landets største forbryder!
Der er jo enorme forskelle på forbrydelser og forbrydere. Nogle gange er folk kun “forbrydere” fordi lovene er komplet urimelige og uretfærdige. Nogle gange er der tale om ret harmløse og forståelige ting. Andre gange er der tale om kriminelle der begår forbrydelser så onde og modbydelige, at banditterne aldrig burde lukkes ud igen. Som når man myrder en uskyldig dreng som er ved at dele aviser ud. Som når man i forb. med et indbrud og røveri spærrer en ung pige inde i et trangt, iskoldt og nærmest lufttæt skab, så hun langsomt bliver pint ihjel. Som når man torturerer et kidnappet offer på det grusomste, uden skygge af “fornuftig” grund. Som når man overfalder et helt tilfældigt og sagesløst offer på gaden, og tilføjer ham eller hende frygtelige skader med knivstik, kølleslag, pistolskud eller spark i hovedet.
Andre gange igen er det ikke “private” borgere, men staten eller systemet der er forbryderen. Eller er i ledtog med forbryderen. Eller politikerne mangedobler kriminaliteten via totalitær, landsskadelig og folkefjendsk politik.
Staten og systemet og det meste af kriminaliteten er der styr på i et ægte, direkte og oplyst demokrati, men når demokratiet begynder at smuldre og gå op i fugerne, kan det ende med at hele samfundet går i skred og bliver til et helvede af et samfund.
De fleste danskere synes at være uvidende om eller at lukke øjnene for, hvor tæt Danmark allerede er på at kollapse.
@Søren Sørensen
Det er absurd, at du prøver at give sociale vilkår skylden for, at Jönsson begik rovmord.
Rovmord betyder iøvrigt, at man myrder for at berige sig. Det er ikke et slangudtryk fra BT.
Jack Jönsson er selv skyld i, at han af ren grådighed begik en berigelsesforbrydelse, der endte med, at han slog en uskyldig mand ihjel, for at slippe af med vidnet til forbrydelsen.
Han begik ikke forbrydelsen af nød, men af grådighed. Danmark er stadig et velfærdssamfund.
Det er hverken “kapitalistiske udbyttere”, eller andre dele af samfundet, der er skyld i, at Jönsson begik mord.
Jönsson er også selv skyld i, at samfundet kræver, at han betaler en lille andel, af de udgifter, som han har påført samfundet, ved at begå mord, tilbage.
Der er mange, der har en gæld på en halv million kroner, ofte uden at de selv er skyld i gælden, uden at de begår forbrydelser af den grund.
Så selvfølgelig skal Jönsson betale sin gæld – ligesom alle andre skal.
@Jakob Schmidt: igen enig. Desuden er folk der bliver mordere personer der kommer fra alle lag i samfundet og har haft vidt forskellige kår at vokse op i og leve i.
Det er direkte krængende for min retsopfattelse, at Politiken vælger, at bringe noget som helst med en morder, der slår et andet menneske ihjel med koldt blod. Jeg kan kun komme i tanke om en løsning på sådan et problem og det er… indfør dødstraf.
Tom Jensen skriver: ’har været inde på begrebet tilgivelse i denne forbindelse’.
Der menes altså, man slår personer ihjel og bagefter siger: ’Det er jeg søreme ked af’. Så skulle morderen mere eller mindre være tilgivet og gå fri. Spørg – hvis det var muligt den myrdede – men ellers vedkommendes familie, hvad de mener om tilgivelse.
Mener en person at have retten til at tage et liv, må vedkommende være klar til at betale med sit eget, som skrevet andet sted: ’Øje for øje, tand for tand’.
Der er visse forbrydelser, hvor man burde have Capital punishment, og/eller en hel anderledes strafferamme og en anderledes afsoning, for forbrydelser, hvor ingen tilgivelse er mulig. Spørg igen den forurettede og evt. familiemedlemmer.
Se eksempelvis voldtægt, hvor ofte er der ikke gengangere, spørg de voldtagne, hvad de mener om tilgivelse.
Det er så uhyre let for alle disse Farisærer at være large, og sige: ’Tilgiv, thi de vidste ikke bedre’. Igen spørg de forurettede.
Vi ser desværre alt for ofte, disse personer komme tilbage og gentage deres forbrydelser.
Nu er det for omfangsrigt at skulle svare på alle de forkerte oplysninger der er fremkommet i denne tråd om min person, men synes da at det er sørgeligt at man ikke ønsker en bedre resocialisering, som er det jeg kæmper for. Ikke for os fangers skyld, men for samfundets skyld, for selv mange af denne avis læsere er imod at vi nogensinde kommer ud, så kommer vi ud, og så må målet være at vi bidrager med noget til samfundet, og ikke vender tilbage til kriminalitet. Mine kronikker i aviserne er ikke skrevet for at folk skal synes om mig eller tilgive mig. De er skrevet fordi jeg bekymre mig om de unge mennesker som tabes på gulvet, på grund af den manglende resocialisering. Mange læser desværre det jeg skriver, som fanden læser biblen, og tager slet ikke stilling til det jeg skriver, men udelukkende min person.
Da man ikke kan stole på retsvæsnet, hverken her, i USA eller andre steder, er man nødt til at være modstander af dødsstraf. Men de værste forbrydelser mod sagesløse bør straffes med livsvarigt fængsel. Uden udgang og orlov, uden frigivelse ad bagdøren, uden luksus i fængslet, uden hønsenet og andet pjat, så forbryderen bare går sin vej.
Og hvorfor ikke 8-10 timers arbejdspligt pr. dag, så forbryderen selv betaler for sit ophold?
Og hvad er det for noget feministisk øllebrøds-barmhjertighedsbavl, at de allerværste forbrydere opsamles i hobetal i Danmark, fordi de “risikerer” at omkomme hvis de returneres til hjemlandet.
Selv i Danmark er der altid og året rundt risiko for at omkomme.
Når retsfølelse, resocialisering og straf er et emne der så hyppigt vender tilbage i debatten, lidt i “bølger”, så er jeg faktisk en smule overrasket over at en sag som Ilombe Mboyos ikke synes at have vakt den store opsigt uden for Belgiens grænser:
http://www.dailyrecord.co.uk/sport/football/football-news/belgians-defiant-over-rapist-inclusion-1374167
En ting er, at debattere hvorvidt en af de grovest tænkelige forbrydelser i et eller andet omfang må udelukke en fra nogensinde at blive et medlem af samfundet på lige fod med ikke-straffede, men sagen her sætter det om muligt endnu mere på spidsen; Ikke alene reinkluderes Mboyo, han får qua udtagelsen mulighed for at opnå en særlig idol-status.
Det er nærmest umuligt at få adgang til blogindlæggene lige nu.
Der må være en teknisk fejl et eller andet sted.
Tom Jensen og flere debattører med ham udtrykker et drakonisk og antikveret syn på straf. Dømte skal ikke angre. Det har samfundet intet krav på. Den dømte skal derimod sone sin brøde, og det gør han ved at opholde sig i fængslet. Det er det ordet afsoning betyder, når det anvendes om opholdet i et fængsel.
Dømte er endvidere så gode som nye, når de har færdiggjort deres afsoning. At påføre dem sagsomkostninger er en kontraproduktiv uskik, og Danmark en den eneste stat i Skandinavien, der anlægger en sådan praksis.
PS.:
“Retsfølelsen” er et fatamogana fra 1800-tallet. Økonomen Kenneth Arrow fik i 1958 Nobelprisen i økonomi for matematisk at vise, at borgernes subjektive præferencer (eller følelser) ikke kan aggregeres til en stor samlet præference (eller følelse) for hele samfundet.
Nu mangler jurister og debattører så blot her 54 år efter (men de er jo overvejende sproglige studenter – så der går nok en 100 år endnu) at fatte, at retsfølelsen ikke eksisterer som et samfundsaggregat, men fløt som en subjektiv følelse hos den enkelte.
Skrevet af Jack Jônsson, 31. oktober 2012 kl. 14:28
I første omgang fandt jeg ikke prikkerne over o, men det gjorde tom jensen jo ej heller-nogen steder!
Flot at du deltager i debatten, og sporer den retur til det væsentlige. Men du kan ikke dreje borgerlige ind på det væsentlige,kun de løse populære floskler der får dem selv til at føle sig over andre…Resocialisering og er dette ikke ensbetydende med muligheder? udannelsesmæssige,jobmæssige mv., for de fleste i fængslerne? Udover at men bliver accepteret ved retur i samfundet, og at straffeattesten-måske pånær den med seksuelle misbrug mod børn-bliver stoppet så fængselsindsatte ikke bliver frasorteret-overalt-bare på dette grundlag af den borgerlige ejer!
Skrevet af Jakob Schmidt-Rasmussen og billie , 31. oktober 2012 kl. 12:18
Rovmord er et bedsteborger udtryk for at gøre mordet værre end det er! Og tilhører BT segmentet..Erindrer ikke lige dette ord brugt i mere civiliseret aviser, såsom politiken og information.
Det er intet bevis for at han dræbte for at slippe af med vidnet? tværtimod var det nok hvad men kalder i affekt! Eller har du nye oplysninger?
schmidt@
Dit ussle forsvar for gældsætte, du glemmer vist at de jo havet fornøjelsen af bruge pengene der på et tidspunkt? Og kan ikke se hvorfor idioter der købte mursten dyrt og tabte(nu!),skal nævnes igen og igen af dig. Gider ikke det ævl der! Det er din egen skyld,synd og du må angrer på anden vis… Ikke alle kan låne penge? mange kun til en iphone,, og hvis du gennemgår krimanalstatistikken er jeg sikker på at du ville se at der er få murstensejere iblandt mordere og især kriminalle af andre slags! men en stor overrepræsentation fra lejemarkedet og uden uddannelse mv.!, og endda nok også få rige mordere i proportional størelse…Der er endnu et bevis…At nød,endda bara relativt, arvler vold! elementært…Den borgerlige madskål er nok? ja,ja,ja,ja
ps
forresten er du jøde? Det vil jo forklare dine meninger for dem og mod muslimer. Og gøre dig ubrugbar der.
Schmidt…
nå ja, tanken fuldført nu…Du hentydet til straf og forbrydelse og ikke jonsson…og du har ret der! Vidnet blev dræbt! Og førte jo også til flere kvaler for rashnikov, fordi han ikke kunne retfærdiggøre dette!
Hvorfor mener du, at jøder ikke må kritisere muslimske antisemitter?
Den holdning er både ulogisk og decideret antisemitisk.
Men nej; jeg er ikke jøde. Jeg er antiracist: Det er derfor, at jeg tager afstand fra antisemitter af enhver art.
Jeg har desuden ikke skrevet et ord om “idioter der købte mursten”.
Jeg skrev, at mange har en gæld på en halv million kroner.
Det kan man få på mange måder – også uden direkte at være skyld i det selv, som Jönsson jo mildest talt var.
Der er kun en rigtig farbar vej – lad os genindføre dødsstraf, det ville være den rette straf, til personer, der mener, de har ret til at tage et liv.
schmidt@
Jeg mener ikke at jøder ikke må kritisere muslimer. Men at hvis de er jøder og fremstår som andet(etnisk Dansk fx!) og sætter jøder på en pedestal-som dig-overfor muslimer, så har vi en ret til den forståelse for videre personlig fortolkning…og vice versa..Intet anti- “semantisk” i dette!
Korrekt jakob, de fleste af dem med en gæld på en halv million kommer fra Iphone og supermarkeds misbrug!? Dem der sælger fars dyt, har generalt haft god forståelse for ikke at låne uden murstens eller rede penge…. Og mursten er altid noget værd i et Dansk klima! Derudover har du brugt dette gældsyndrom nu i en stor mængde artikler,udover denne…De har levet over evne, haft fornøjelsen af at bruge dem, og ja må betale tilbage…gældssanering af staten? Aldrig nogensinde! Og allermindst af borgerlige der VIRKELIGT har misbrugt systemet i fiktive firma op og ned-start, bil fusk,og ja listen fra de ussle er endeløs der!. De burde betale tilbage 2 gange!
Folk er selv skyld i deres gæld, og langt mere skyldig end jonnson. Fordi tror ikke at han gik og vejede konsekvenserne 3 måneder før han dræbte, som du formentlig gjorde før du gik i banken! De to skyld kan ikke sammenlignes
Sådan set enig i, at misbrugsbehandling og opkvalificering under afsoning samt boliggaranti, jobgaranti og gældfrihed ifm løsladelse formentlig i en eller anden grad vil mindske risikoen for ny berigelseskriminalitet og måske anden kriminalitet.
Men det bliver samtidig vanskeligt at forklare den lovlydige borger, som måske står i lignende uddannelsesmæssige og økonomiske vanskeligheder, at de ikke kan gives samme rettigheder, fordi de ikke udgør en trussel for samfundet.
Jeg er af flere blevet belært om, at kriminelles anger er unødvendig.
Måske set fra den kriminelles side, i fald man ikke mener, at anerkendelse af egen skyld og fortrydelse er en vigtig forudsætning for at tage afstand fra kriminalitet.
Men for ofret/pårørende er anger en helt nødvendig forudsætning for at kunne give tilgivelsen, der frigør ofret/pårørende fra forbrydelsen.
Jeg tror oprigtigt, at den ikke-angrende forbryder står på tærsklen til ny kriminalitet – uanset hvilke praktisk orienterede, såkaldt resocialiserende tiltag der tilbydes.
Jeg er gældfri, Sørensen.
Hvis du ligger polemikken til side, og tænker dig om i ti sekunder, så ved du godt, at der er en del, der udforskyldt får en stor gæld.
Der er f.eks. en del voldsofre, som oparbejder en stor gæld, som en direkte følge af den vold, som de er blevet udsat for.
I praksis mener du, at Jönsson skal stilles bedre end dem.
Anger og tilgivelse. Se sagen med David Trads og Rasmus Lindboe og manden de ødelagde – Henrik Gade Jensen – med løgn og bagvaskelse.
Nu kommer de og siger undskyld, og mener virkelig, så skulle sagen være ude af verden. De burde betale en million erstatning, samt flere år i fængsel.
I de 2 har vi journalisterne i en nøddeskal, de løber med rygter og halve vinde uden at kontrollere fakta – siger så undskyld – og tror Gud hjælpe mig, at sagen så skulle være ude af verden. Det er for sent at sige undskyld, når mandens liv er ødelagt.
Hvor lavt og nedrigt af 2 gemene og smalsporede mennesker.
Det gælder hele den danske straffelov – den er alt for mild.
Schmidt@
“Der er f.eks. en del voldsofre, som oparbejder en stor gæld, som en direkte følge af den vold, som de er blevet udsat for”,,,dette område er mig dog ukendt, En gratis beskikket forsvarer…flere detaljer der? tabt arbejdsindkomst ved sygemeldning detaljer? elle hvad mener du? Og mest af alt hvorfor er det relavant?
op(oscar p) elle ned@
ned!
Jeg kender ikke noget til den pågældende gerningsmand, men det kræver en nogenlunde normal psyke at føle anger, synd og skyld over sin forbrydelse, og ikke alle forbrydere er i stand til det, fordi nogle af dem har psykopatiske træk og er ude af stand til at føle empati med andre mennesker. Det er nok også grunden til, at de er i stand til at dræbe.
“Rovmord er et bedsteborger udtryk for at gøre mordet værre end det er! Og tilhører BT segmentet..Erindrer ikke lige dette ord brugt i mere civiliseret aviser, såsom politiken og information.”
Skriver vores allesammens kommunistiske orakel søren sørensen.
Politiken 11 JAN 2012 (forsiden):
“To bulgarske brødre fængslet for rovmord”
Hver eneste gang man graver bare en lille smule ned i sørensens paranoide udgydelser vælter løgne, fordrejelser, injurier og almindelige tåbeligheder frem.
Den danske Ordbog: Rovmord – mord som er begået med den hensigt at stjæle fx penge eller værdigenstande fra offeret.
Hvad skulle man ellers kalde et mord begået i den hensigt at stjæle fra offeret? Barmhjertighedsdrab? Manddrab? Ulykke? Uheld? Svipser? Kiks?
Jens,
Du har fuldstændig ret.
Men sørensens udfald er et glimrende eksempel på den frelste venstrefløjs forsøg på at italesætte fænomenerne så de passer ind i deres indskrænkede verdensbillede.
Begrebet rovmord er altså ifølge sørensen opfundet til lejligheden af BT….
Det undrer ikke, at den humanistiske og dialogsøgende sørensen ikke forholder sig til sine forsøg på manipulation og direkte løgne. Den slags rører ikke store sjæle. Han har ifølge ham selv opbakning fra “dalai lamaen” som han er i personlig kontakt med.
Manden lider af vrangforestillinger og galoperende storhedsvanvid i behandlingskrævende grad.
ko og from@
Slå lige rovmord op i google, akkurat nu. De første 6 aviskommentare kommer fra BT-første 2,EB de næste 3, TV2 nr. 6. Ja alle de lavkulturale medier! Siger vist alt nødvendigt der om hvem der siger hvad,hvordan og hvornår!
11 januar 2012, igår altså? Giv mig lige linket,chefredaktøren der brugte det der?
Logisk sans ko, har du fået målt om du kan se forskel på de brogede,sort og hvide,venlige og dem der siger nej,i frastødelse?
Dalai lamaen mødte jeg i Canada i 2000, da jeg arbejder med tibetanske flygtninge. Vi har igennem årene opbygget en venskab baseret på gensidig tillid og rettidig omhu. Og vi har også nogen sammenfaldne økonomiske interessere..længere er den ikke!
j from kald det drab eller mord!
Lavkulturale ko
Kim Olsen. Du har ret søren sørensen må lide af en rablende sindssyge, gad vide hvor han sidder?
Der er aldrig hoved eller hale på hans indlæg, nu ikke fordi jeg læser dem, kun når jeg trænger til en sund latter.
Alene dette gadedrengesprog – nu ikke for at genere disse – og hans kendskab til dansk er yderst ringe for ikke at sige elendigt; men sikke et vulgært sprog, mon de taler sådan på venstrefløjen?
søren sørensen. Sikke et sprog, det hører ikke hjemme i offentligheden, hold det for dig selv, hvor du end måtte sidde.
søren sørensen
Nej, 11 januar 2012 var ikke i går. Kniber det med virkelighedsopfattelsen?
Du kan selv google “rovmord” og “Politiken”.
Men uanset alle dine latterlige forsøg på at ændre virkeligheden, så er begrebet rovmord almindeligt anvendt og ikke kun anvendt af “lavkulturale” medier.
At du ikke ser retskrivningsordbogen som en autoritativ kilde vidner dine ubehjælpsomme skriverier herinde om.
Sammenfaldende økonomiske interesser? Får du så meget i bistandshjælp at du ligefrem kan dele ud?
@ søren sørensen
en smule langmodighed må man have her, og ikke mindre når det drejer sig om indlæg, der udtrykker uenighed med min blog. Men nu træder du langt over grænsen med name-calling og personlig tilsvining. Dine indlæg vil derfor fremover blive slettet, medmindre de har en helt anden karakter – herunder at de holder sig til det emne, der er sat til diskussion
mvh Tom
Se også:
http://da.wikipedia.org/wiki/Cesare_Beccaria:
Om Forbrydelser og Straffe 1764. På dansk senest 1998
Skriv en kommentar