Forbrydelse & Anger

Af Tom Jensen 99

Antikvitetshandlerens 60-årige liv sluttede, da han blev ramt af adskillige økseslag i hovedet. Jack Jönsson var manden, der svang øksen i antikvitetshandlerens kælder på Amager. Mens antikvitetshandleren blev efterladt død eller døende på gulvet, fjernede hans drabsmand adskillige effekter fra hjemmet. Herunder nogle nazi-emblemer, bajonetter og møntsamlinger. Først 14 dage senere, sidst i marts 2004, blev offeret fundet dræbt i en blodpøl. En af sønnerne beskrev scenen i kælderen således over for BT:

“Jeg kan huske, at jeg frøs fuldstændig. Jeg stod og kiggede på ham i måske et minut, indtil [min bror] trak mig væk”. Den anden bror fortalte BT, at han til gengæld ikke ville se sin fars ansigt, som på gerningsstedsbillederne ligner én stor blodig plamage: “Jeg så bare hans ben, der lå helt mærkeligt. Det var nok”.

Inden sin dom på 16 års fængsel fremdrog anklagemyndigheden i retssagen, at Jack Jönsson havde forfattet en såkaldt “Håndbog i hævn”, hvori han gav gode råd om, hvordan man skulle håndtere personer, som man hader inderligt. En af de skildrede muligheder var at bruge en stor skarp økse. Den senere drabsmand Jönsson fik dog aldrig bogen udgivet.

Siden sin dom har han imidlertid fået udgivet andre skrifter. For nu er han blevet en slags talsmand for behovet for bedre resocialisering af indsatte fanger, og aviserne trykker gerne hans synspunkter. I Information i januar i år skrev han således om fængslernes ringe evne til at gøre fangerne klar til livet efter afsoningen, og han tog meget konkret afsæt i sin egen situation:

“Et par dage efter jeg var blevet idømt 16 års fængsel for drab modtog jeg et girokort på 400.000 kroner. Beløbet skulle dække sagsomkostninger, og betalingsfristen var 10 dage. Regningen var uspecificeret, så jeg havde ingen mulighed for at kontrollere, hvad beløbet dækkede. Jeg kan ikke forestille mig andre erhverv, hvor det ville være nok bare at skrive beløbet uden at dokumentere, hvad udgiften dækker.

Som de fleste andre i min situation har jeg mistet alt i forbindelse med min sag. Kommunen ville ikke hjælpe med at få opmagasineret mine ting, så alt blev smidt ud. Når jeg bliver løsladt, står jeg uden nogen ejendele, og samtidigt vil jeg blive jagtet af myndighederne, fordi de vil have penge til sagsomkostningerne. Et job vil være meget svært at få. Hvilken arbejdsgiver vil vælge én med plettet straffeattest, når der er så mange om buddet?”

Forleden fulgte Jack Jönsson så op med en kronik i Politiken, hvor han blandt skildrer sine besværligheder med at tage en HF-eksamen, sine fortsatte kvaler med omkostningerne på de 400.000 kroner, og han spørger til hele ideen med at lade ham sidde inde:

“Hvorfor skulle jeg sidde i så mange år og kigge ind i væggen? Ville det ikke have været bedre set ud fra et samfundsmæssigt, menneskeligt, økonomisk og resocialiserende synspunkt at have ladet mig lave noget fornuftigt? Hvilken gavn var der ved andet? 

Er målet med, at jeg skulle straffes, ikke også, at jeg skulle resocialiseres? Eller skulle jeg kun straffes?”

Man må lade drabsmanden Jack Jönsson, at han her tager fat på et vigtigt principielt spørgsmål i forhold til forbrydelse og straf i et moderne samfund. Et spørgsmål, som imidlertid kun sjældent er på dagsordenen, når retspolitikken og kriminalforsorgen diskuteres, sådan som det sker præcis nu, hvor regeringen – med tilsyneladende store besværligheder – forsøger at nå frem til et politisk forlig om netop kriminalforsorgen.

Selve forhandlingen vil jeg ikke bruge kræfter på i denne sammenhæng. I stedet vil jeg tage fat i den langt mere grundlæggende diskussion om forbrydelse og straf, som Jack Jönsson berørte i sin kronik forleden. Jeg starter med at opridse tre alment kendte, men sjældent diskuterede tilstande, som måske burde være centrale i denne forbindelse. Ord som synes glemt. Også i retspolitikken. Selv når det handler om forbrydelse og straf.

Anger. Sig ordet frem for dig: Anger. Et ord der ifølge Den Danske Ordbog på nettet defineres som en “smertelig følelse som skyldes at man fortryder at have gjort eller tænkt noget moralsk forkert eller syndigt”.

Syndigt. Sig ordet frem for dig: Syndigt. Man krymper sig næsten, moderne menneske som man jo er, ikke? Det kan være, noget er forkert, men ligefrem syndigt? Syndigt måske endog i den forstand, at man inderst inde i sin sorte sjæle burde føle skyld.

Skyld. Sig ordet frem for dig: Skyld. Det smager af svedige mareridtsnætter, klamme håndflader og duknakket selvudslettelse, som vi ikke bryder os om nu om stunder. Måske ansvar, jaja, måske et væld af årsagssammenhænge kunne forklare…. men skyld?

For mig at se er det imidlertid begreber, som er besynderligt underbelyste i det moderne velfærdssamfunds debat om forbrydelse og straf. Er jeg på vej ud i en middelalderlig tankegang? Det er ikke sigtet. Snarere er der blot grund til at påpege, at diskussionen af forbrydelse og straf har en tendens til at handle om alt andet end det enkelte menneskes forhold til og ansvar for den forbrydelse, der måtte være sket.

I stedet synes diskussionen at være endt mere eller mindre i samfundskalkyler. Hvilket på flere punkter bekræftes af forløbet i de aktuelle forhandlinger om kriminalforsorgen. Således mødte regeringen op til dem med et krav om, at strengere straffe fremover skal kobles sammen med leveringen af øgede bevillinger til længere fængselsstraffe. Med andre ord kan rigets almindelige økonomiske situation i fremtiden blive afgørende for, om pædofilofre eller mordofres pårørende kan opleve, at en gerningsmand idømmes en straf, som er i overensstemmelse med deres retsfølelse. Straf er her forlængst ophørt med at være noget, som i sin kerne handler om en forbryders anger, skyld eller synd. Den er reduceret til at dreje sig om, hvad der bedst kan betale sig for samfundet.

Hvilket reelt er omdrejningspunktet for store dele af den retspolitiske debat og har været det i årtier. Nok er straframmer siden 2001 blevet øget. Nok har der været en modbevægelse i forhold til 60erne, 70erne og 80ernes tiltagende blødsødne retspolitik. Men i sidste ende bliver spørgsmålet om forbrydelse og straf ofte til, at samfundet mere eller mindre fidelt bukker sig for denne verdens forbrydere a la: “Goddag, min gode herre, hvad kan vi gøre for Dem, så de ikke risikerer at komme galt afsted påny? Det er jo i vor fælles interesse, at vi får denne lille sag klaret i al mindelighed, ikke sandt, og at De kan komme videre med deres liv igen bagefter”.

Det var med udgangspunkt i dette, kokken Claus Meyer mere eller måske snarere mindre retfærdigt kom i fedtefadet tidligere på året, da balancen mellem hensynene til gerningsmænd og ofre for nogle – herunder et offer – trods alt var tippet for meget.

At vores forhold til en begået forbrydelse handler mindre og mindre om det enkelte menneske og dets gerninger og mere og mere om, hvad der bedst kan betale sig set i et samfundsmæssigt perspektiv, vidner flere aktuelle diskussioner om. Eksempelvis Enhedslistens forslag om, at konfliktråd mellem gerningsmand og offer helt skal kunne erstatte straf, også når det handler om såkaldt “personfarlig kriminalitet” – f.eks simpel vold.

Enhedslistens Pernille Skipper betoner således, at både nationale og internationale undersøgelser peger på konfliktråd som “godt for alle parter”. Offer. Gerningsmand. Og så kan det også afhjælpe de overfyldte fængsler og deres pressede ansatte, og er alt så ikke såre godt?

Problemet ved kun at se forbrydelse og straf i et samfundsperspektiv er, at menneskeligheden risikerer at fortone sig undervejs. Hvis vi holder op med at straffe, blot fordi det er mest praktisk i henseende til de overfyldte fængsler, hvis vi i tilgangen til forbrydelse og straf mest har øje for forbryderens fremtidige resocialisering, hvis vi bruger kræfterne på den skyldige, men glemmer offeret, så udviskes nogle af de grundbegreber, som til alle tider har været afgørende pejlemærker for det enkelte menneskes gerninger. Pejlemærker for godt og ondt, rigtigt og forkert, tilladeligt eller utilladeligt. For det, om man kan se sig i spejlet om aftenen og møde hvad man anser for et ordentligt menneske.

For ja, en forbryder er skyldig. Har syndet. Må angre. Når forbrydelsen er tilstrækkeligt alvorlig må angeren fortsætte resten af forbryderens tilværelse. Det må være en del af konsekvensen af eksempelvis at have taget et andet menneskes liv, at have afbrudt det for altid, at man finder sig selv siddende og stirre ind i en væg, mens man har det uendeligt dårligt over sig selv. Det er der intet unaturligt i. Det er i virkeligheden mere menneskeligt at måtte gennemleve dette end at blive udsat for en kriminalforsorg, hvor den fælles forventning hos forbryder og samfund udelukkende er, at man må skynde sig at komme igennem dette sammen, så alt igen kan blive næsten lige så godt, som det var engang.

Da er man reduceret fra et menneske, som må tage ansvaret for sine egne handlinger, også når de er forbryderiske, til en brik, hvis personlige ansvar, hvis fornemmelse af livslang skyld og anger må spille andenviolin i det store rationelle samfundshensyns koldsindige tjeneste. Og offeret: Ja, det er forlængst skrevet ud af historien.

Den 60-årige antikvitetshandler fra Amager kommer aldrig tilbage. Det sørgede Jack Jönsson for den dag i begyndelsen af marts 2004, da han slog ham ihjel med en økse.

I sin kronik i Politiken bruger Jönsson karakteristisk nok ikke mange ord på sin forbrydelse og sit offer. Eller sin eventuelle anger. Først da han møder en journalist fra Politikens web-TV bringes disse spørgsmål på bane.

Som Jack Jönsson selv udtrykker det efter at have betegnet sin gerning som et affektdrab:

“Man kan jo ikke gøre så meget ved fortiden – sket er sket. Man er nødt til at lære og leve med det. Hvis man går hver dag og har det dårligt over det, så ødelægger man jo resten af sit liv selv også. Han bliver jo ikke levende af at man angrer. Altså, selvfølgelig angrer jeg. Men han bliver jo ikke levende af at jeg går og har det dårligt hver eneste dag.”

Det afgørende, må man derfor forstå, er dermed de kræfter, samfundet lægger i hans resocialisering. Jack Jönsson har efter eget udsagn trods samfundets manglende indsats evnet selv at gøre sig til et nyt og bedre menneske, siden hans afsoning blev indledt.

Er der tilfældet, er det naturligvis godt. For Jönsson. For samfundet.

For antikvitetshandleren fra Amager gør det imidlertid ikke den store forskel. Han er død og kommer, som Jack Jönsson selv noterer det, ikke tilbage.

Derfor vil jeg afslutningsvis tale direkte til den kronikskrivende drabsmand:

Ja, der er en mere grundlæggende idé med at straffe dig, udover at du skal resocialiseres. Det er noget så uhåndgribeligt, men alligevel så uomgængeligt som retsfølelsen, der er på spil. Men det er også noget endnu mere fundamentalt. Det handler om synd, skyld og anger. Din synd, skyld og anger. Din grund til at sidde i årevis og kigge ind i væggen. Det er sjældent, nogen tager disse begreber i anvendelse, når det handler om retspolitikken, men det burde de måske. For det er angeren, synden og skylden der for alvor kan favne rækkevidden af den menneskelige handling, du har foretaget. Det er også angeren, synden og skylden, der gør dig til et menneske, selv om du for altid vil være et menneske, der har taget et andet menneskes liv. Du er ikke bare en brik i samfundets rationelt kalkulerede resocialisering. Du er et menneske, der har taget et andet menneskes liv. For det må du bære en straf. Også i sig selv. Også som formål i sig selv. Genopbygningen af dig som samfundsborger kommer efter dette, og du burde være taknemmelig over at bo i et samfund, der har overskud til at tænke på det.

Det er således svært at vare sig for at ønske, at du havde vendt dit udsagn fra TV-klippet om og konkluderet følgende:

“Jeg har det dårligt hver eneste dag, fordi han ikke bliver levende igen”.

Det ville i sandhed være menneskeligt, hvis det er tilfældet.

FØLG MIG PÅ FACEBOOK ved at klikke HER

FØLG MIG PÅ TWITTER ved at klikke HER

99 kommentarer RSS

  1. Af Helge Ebbe Nørager

    -

    Måske nogle endag fatter, at så længe voldsmand/drabsmand sidder spærret inde skader han kun sig selv og andre indsatte.
    Øhh dog giver orlov undtagelser.
    Vi straffer ikke kun for at give hævn, men for at beskytte os selv mod disse volds/drabsmænd.

    Hans forbrydelse er ikke mod bekendte, det er rovmord, og han burde havde fået livstid.

    Vi skal positivt særbehandle dem som løsladelse og forsøge at skabe et liv.

    Efter udstået straf, er de som andre mennesker.

    Kan være svært at komme igang igen.

    Jeg har i 5 år stået som indehaver af Damnarks historiens største erstatning for vold mod sagesløs.

    Jeg tror på tilgivelse og positiv særbehandling.

    Men ikke for rovmordere der vil have en universitetsgrad betalt.

    Men igen jeg er ikke særlig smart, og kronik åbner en længe tiltrængt debat.

  2. Af søren sørensen

    -

    Schmidt@
    nå ja, lidt hurtig der men…Der er intet der er skrevet i artiklen eller jeg har sagt, der vedrøre at han ikke skal dømmmes…men…det drejer sig om re-etablering/re-socialicering…

    “Jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor du har mere sympati for en grådig rovmorder, end du har du har for grådige skattesvindlere, der ikke slår nogen ihjel.”…
    Mere sympati? lige meget sympati? eller mindre sympati?
    Bedømmelser er jo personlige! Selvfølgelig ønsker jeg jonsson integret med ordentlige muligheder. Hvis jeg var borgelig ville jeg sige pga af min egen tegnebog, men som rød, er det jo pga af humanistiske forhold om menneskelig anstændighed. I USA er der jo “three strikes”, og for mig betyder dette ikke 3 fladskærme, men måske 2 urealiteret mord, ja nok! Anstændighed er relateret til logisk sans her, mener jeg.

    En “rovmorder”(hvilken BT ordforråd men ikke lærer i tanten!,snart skriver jeg DF´s historie i 9 bind!). mht til dette ord dog, hvad ved du helt præcis om det specifikke mord udover det skrevne? Rovmorder er jo lystmorder-og det er hårde beskyldninger, for jeg tror ikke jonsson har været lystmorder eller rovmorder ! I USA har forhold for pøblen, den arbejdende for ikke at forglemme den hjemløse og desperate uden hospitals,tandlæge mv., ret eller mulighed…Ja ikke længe før dette bliver Danske vilkår, hvis rovmorder segmentet skribienterne får det sidste ord!.

    “I fængsel uanset hvad det koster?”…. idag, i morgen og i overmorgen medregnet? Idag ja, i morgen ja, i overmorgen(ko; det er symbolsk ment!),nej. Ønsker ham delagtiggjort, Med alle rettigheder,betalende via skat,ejende,muligheder og givet disse muligheder under sit statsophold. Dem der ender der, er på sidste udkald, og alt skal betales uanset hvad det koster, for at få dem med. Alle tjener på det! Matmatikken(og humanismen) kniber tit når ideologien tar over!

    Aggresiviteten er Dansk avlede, hr. schmidt(nu er du jo jødisk immigret ikke?,bedømmer bare ude fra dine muslim kommentar mod, og jødiske for,,, så altså ca. 3 gange over Danskerne i manipulerings evne,men. Vi skal ha borgerlige til at forstå deres umenneskelighed, deri ligger mulighederne for en bedre verden! Buddhismen tar jeg blot som ide, Buddhismen tilskynder jo folk endda også dertil, at bruge den som lyst og viderebringe sig selv og således bruger jeg den, Er agnostiker! Og hverken buddha eller den jødiske sandhed,om de ca.140.000 udvalgte, har talt til mig endnu). For Jehovas vidners forresten er nummeret 144.000, ak ja tilfælde!

    så siger herren “Derfor ville det virke kriminalitetsforebyggende, hvis grådige voldsforbrydere, som Jönsson, også skulle betale en langt større andel af de udgifter, som de påfører ofrene og samfundet, af ren grådighed.”….Nu er det jo således hr. schmidt, at du ikke nævner de virkelige forbrydere! De borgerlige skatte og menneskebedragere? De voldlige voldsforbrydere, har jo generalt ingen penge, det er derfor det er socialt betinget, krimanlitet generalt,straf og årsag…utroligt! Men selvfølgelig skulle rige skattesvindler selv betale,og rige voldsforbrydere!. Det ville ikke koste samfundet en øre og ej heller dem! Så for dem ingen straf-men dog en fortjenste for samfundet.

    En rovmorder hr. schmidt? jonnson er bare en morder, kender du de personlige årsager,retssagen eller andet til oplysning?…ikke mere BT vrøv idag? medmindrer da han ulig jonsson, har begået denne form for krimanlitet en større mængde gange! Bilag vedlægges der tak?

    Skrevet af Hr.from, 30. oktober 2012 kl. 21:12
    Blødsøden kriminal? Kunne skat ikke lige gennemgå din server engang til, for skattesvindel, og se om der er noget der? ser gode muligheder!

  3. Af Helge Ebbe Nørager

    -

    Iøvrigt vil jeg personligt foreslå denne rovmorder med samvittighed.

    At han istedet for at blive dyrt uddannet på et universitet.

    Lærte om landminer, og fjernelse af dem.

    Tilbød at frivilligt at deltage i projekter som fjerner landminer i Asien og Afrika.

    Måske så denne rovmorder kunne lære lidt om livet, frem for at kæfte op om jeg vil have en uddannelse på universitet betalt af skatteborgere.

    Har denne rovmorder aldrig hørt og SU og gældsætning for at tage en uddannelse.

    Hvilken hån.

    Forlad fængsel, søg SU og start på studie.

    Eller tag til Asien og Afrika og fjern landminer.

    Libyen er nu også et sted.

    Det er en hån mod ofre at voldsmænd får betalt uddannelse og ofre får lort og lagkage samt pissen ned af ryggen når de søger hjælp.

    Men burde være klog nok til at vide at fordi en gruppe ofre, konstant pisses på, kommer der intet godt ud af at forære universitets uddannelser til forbrydre, eller gør der ?.

    Jeg er en af dem som har oplevet samfundets totale pissen ofre ned af nakken, de eneste som gad høre var politiet, de ville jo have jeg stod frem i retten, hvilket jeg gjorde.

  4. Af PREBEN F1 JENSENH

    -

    Øksemorderen får optaget indlæg og kronikker i landsdækkende i landsdækkende aviser, om hvor synd det er at han og lignende typer er kommet i fængsel. Skriver Thomas Nielsen 16.12.

    Ja, og man kan læse lange artikler om at en eller anden ret ukendt musiker har indspillet en CD. Og der kan være to hele sider om hvorfor en fotomodel smider tøjet. Og så kan der være tre hele sider om noget der er foregået i Amerika for 200 år siden.

    Men hvis pårørende til en nødstedt dansker henvender sig til medierne, så har de som regel “ikke plads”.
    Det kan handle om en skandale der ødelægger snesevis eller hundredvis af mennesker, men der er bare “ikke plads”. Ihvertfald først om et halvt eller helt år eller endnu senere. Og da måske kun i form af et lille pip.

    Derfor viser medierne os mange gange kun isbjergets top, og ofte først når det er for sent. Man krasser som regel højst en smule i overfladen, og kommer slet ikke til bunds i tingene. Hvorfor selv kæmpestore og lyssky skandaler kan vare i årevis.

    Det minder meget om når regeringen/ partierne siger at der “ikke er råd”. Samtidig med at de FORTIER at der er penge nok og milliarder nok, når det gælder uvedkommende og udanske formål.

    Fortielser, manipulation og kvarte sandheder, det er hvad vi danskere alt for tit må nøjes med.

  5. Af Helge Ebbe Nørager

    -

    @Søren sørensen.

    Se den indfoldige morder, en svensk film.

    Men den er sikkert for intellektuel eller for gammeldags for dig.

    Kors hvor du dog kan gøre dig selv til idiot på ganske vist mange linjer.

    Gad vide om du en dag, bare måske engang skrev om noget du viste noget om.

  6. Af Helge Ebbe Nørager

    -

    @Søren sørensen.

    Se den indfoldige morder, en svensk film.

    Men den er sikkert for intellektuel eller for gammeldags for dig.

    Kors hvor du dog kan gøre dig selv til et fæ, på ganske vist mange linjer.

    Gad vide om du en dag, bare måske engang skrev om noget du viste noget om ?.

  7. Af søren sørensen

    -

    Jeg tror på tilgivelse og positiv særbehandling.
    Men ikke for rovmordere der vil have en universitetsgrad betalt.
    Skrevet af Helge Ebbe Nørager, 30. oktober 2012 kl. 22:01
    (oh nej, ikke en advokat?)

    …Det er lige netop dette borgerlige ønske om straf, som du her efterlyser- der beviser at du er en “radikal selvgod”, altså du ønsker både at få pondus for humanisme men ikke at betale til den! Du er et usselt menneske! Selvfølge er universitetsgrad-som du nok ikke fik men ønsker du fik?- ingen dårlig udgangspunkt for et succesfuldt samfund! Vi skal ikke allesammen være svine/mink/sælger af uduglige udenlandske produkter avler…Danmarks fremtid, hedder intelligens og uanset hvor mange gang folk får det af vide, kniber det stadig med at forstå for visse. Noget med intelligens?

    penge for vold mod “sagesløse” som jo er et løst argument…din generalitet misbrugelse her, kan vi ikke bruge. Hvis du vil misbruge dit embede, så kom med detaljer.

  8. Af søren sørensen

    -

    Skrevet af Helge Ebbe Nørager, 30. oktober 2012 kl. 22:16
    Så faktisk meget gerne dig, fjerne nogne landminer i libyen mv.,, nogen muligheder for sponsering der? Betaler gerne 75 øre pr. mine, så ser vi hvor langt du kommer, og betaling der efter nogen måneder-ved succesfuld og livlig afslutning!

    Er faktisk selv blevet overfaldet 4,måske 5 gange i mit liv. 2 gange i afrika, 2 i latin amerika, vandt alle 4. Du forstod det nok hvis du så mig, at dem der gik på mig, ikke havet for meget at rykke med…sånt ær livet…et morads af tilfælde, det kunne være endt galt for mig og godt for dig…. men sådan blev det ikke…Men jeg tillader mig dog ikke at forlange straf for dem der overfaldt mig, selvom 2 ihvertfald af disse overfald nok kunnet ha betydet døden for mig, de var fattige,desperate og sultne…Og ja vi må være store nok til, uanset hvor meget jeg hadet dem dengang, at sige ok og kom så videre,og dem også.Men jeg vandt jo også som forventet…har lidt for meget testeron der…Du forstod nok hvis du så mig…At vinde er relativt, at rigtig vinde-det bestemmer men selv og tilhører etikkens og moralens sphere….! Den mandlige macho sjæl, lider meget ved fysisk afmagt. Det er vel noget medfødt genetisk. Så skulle vi bare lige ha udvidet den borgerlige horrisont, til også at bedømme egen tegnebog misbrug…se så kom vi videre..

  9. Af Søren Farup

    -

    Kære Søren Sørensen

    Du henvender dig til mig således:
    “Skrevet af Søren Farup, 30. oktober 2012 kl. 16:47
    forbrydelse og sociale vilkår? noget med hinanden at gøre? Tror tom jensen, foretrækker ikke at besvare spørgsmålet!”
    Nej – det er sjældent Tom Jensen svarer på noget som helst, men her havde jeg nu ikke behov for et svar. Dit spørgsmål forstår jeg ganske simpelt ikke, eftersom Dostojevskijs mesterlige roman ikke drejer sig om sociale vilkår.

    Venlige hilsner
    Søren Farup

  10. Af Kasper -

    -

    Jeg ved ærlig talt ikke rigtig hvad man kan bruge Tom Jensens indlæg til.

    De argumenter han fremfører kan bruges til at nægte enhver forbedring af straffesystemet, enhver resocialisering. Ja, man kunne såmænd kræve livsvarigt fængsel for de fleste forbrydelser ud fra det – eller dødsstraf. Eller øje for øje, tand for tand.

    Straffesystemet dur simpelt hen ikke til at påføre folk synd, skyld og anger, da de begreber ikke kan påføres folk udefra.

    Desuden er det forkert at hævde at formålet med systemet er at sone synd, skyld og få folk til at angre – det er i hvert fald ikke den gængse udlægning blandt dem der beskæftiger sig med straffesystemet. Tom Jensens forestillinger svarer mere til 1700- og 1800-tallets straffereformer, hvor man indførte de små celler, hvor man kunne sidde alene, gerne med en bibel, og blive iagttaget af en vagt, mens man forventedes at angre sin synd og opbygge sin moral. Senere fandt man ud af at moralen måske bedre opbygges ved at være sammen med andre.

    Straffesystemet medfører ydmygelse og smerte og lægger dermes grunden til at gøre folk til bitre vaneforbrydere. Læg dertil den kæmpe gæld man belaster folk med, og man har en ren taberfabrik.

    Jack Jönsson mener vel ikke at det er urimeligt at skulle betale erstatning – men han skriver om den måde det offentlige sender ham et girokort på. (I øvrigt handlede det, så vidt jeg læser, ikke om erstatningen, men om sagsomkostninger.) Vel vidende at 99,9 % af de dømte ikke kan betale 400.000 på et girokort, så burde man naturligvis tage en snak med den dømte om hvordan beløbet skal afdrages.

    Det gør man altså ikke som udgangspunkt – fordi bureaukratiet gerne vil bruge chancen for at ydmyge og stresse den dømte endnu en gang.

    Det ville for mig at se være meget mere formålstjenligt at give de indsatte i fængslerne en tarifmæssig løn, som derefter skal bruges til primært erstatning og sekundært udbetales som en opsparing, så de har noget at starte på når de bliver løsladt.

    Så vil man behandle dem som rigtige individer – dog ikke frie, for de er jo i fængsel – men de har noget at arbejde for. Sig selv.

    I de fleste af vore nabolande er man i øvrigt i dag blevet så civiliseret, at man ikke pålægger sagsomkostningerne på den dømte.

    Tom Jensen taler også om synd, skyld og anger – og blander derved begreber fra religionen sammen med retspolitik.

    Så vidt jeg kan se vil begrebet ANGER netop kunne bringes ind i retspolitikken med konfliktråd og lignende løsninger. Som måske dog ikke egner sig så godt til drab. Men til mindre voldssager, hvor parterne evt. har været “lige gode om det”, vil det måske være en løsning. Det behøver ikke være konfliktråd i stedet for straf, man kan evt bruge begge dele.

    SKYLD er et juridisk begreb. Det kunne man faktisk godt have brug for at stramme op. Men det vil føre den modsatte vej af den Tom Jensen foreslår. Væk fra det følelsesmæssige. I dag kan man f.eks. varetægtsfængsle folk “af hensyn til retsfølelsen” – det må Tom Jensen vel være tilfreds med – men det er stik imod principperne om juridisk skyld. For en ikke-dømt skal jo ikke straffes før han er dømt skyldig.

    Når man ser hvor let det er for alle ansvarlige i vort samfund at komme uden om SKYLD, dvs. ansvar for hvad de har gjort forkert, ofte med forsæt, så synes jeg man burde fokusere på dem først. Man kan ikke stramme op på kursen over for samfundets tabere, men lade toppen gå fri. Det er imidlertid lige hvad man gør for tiden.

    ANGER – det er et moralsk og religiøst begreb, som er vanskeligt at håndtere. Hvis det skal ind i retssystemet – og det ved jeg ikke om det skal – så er konfliktråd vel også stedet? Eller skal forbrydere skrive stil om deres angrende følelser? Jeg tror mange kriminelle – og andre (næsten os alle sammen) – bruger en del tid på at angre de dårlige ting vi har gjort. men skal vi fortælle dem til andre, eller stå offentligt frem med vores anger? Det lyder mærkeligt. Et krav om at kriminelle skal angre offentligt vil naturligvis bare føre til hykleri. Og så kan man komme med lignende indvendinger, som dem Tom Jensen her kommer med – nemlig at angeren ikke kan tages alvorligt, fordi den ikke kan gøre forbrydelsen ugjort igen.

    Kort sagt: hvis det hele tiden skal stikkes en ex-forbryder i næsen, at hans skyld aldrig kan tilgives ham, så kan man lige så godt droppe al resocialisering. Man dømmer dem fredløse. Er det det som Tom Jensen vil? Vil det gavne samfundet? Jeg tror man vil skabe en ny klasse af professionelt lovløse på den måde. Sådanne grupper findes til dels allerede, dog er det kun et mindretal i dag.

  11. Af PREBEN F1 JENSENH

    -

    ENGLAND……DEMOKRATIETS, FRIHEDENS OG CIVILISATIONENS FORSVARSBASTION 1939-45…..

    MEN NU?????…..

    Iflg. nettet eller den korte avis samt DR, er nye dystre tilstande på vej i England.

    I den senere tid er folk blevet arresteret og fængslet for “upassende” bemærkninger på nettet, specielt på facebook/ fjæsbogen.

    Det kan være af hensyn til de mange muslimer i London, som flere gange har lavet omfattende optøjer og brændt massevis af biler af osv. Men det kan også være af andre grunde, mener iagttagere. Ihvertfald er der tale om en art censur af bestemte meninger og holdninger. Og på sigt kan det blive vanskeligere at kritisere regeringen.

    Men allerede nu kan det skræmme folk fra at sige hvad de mener om indvandringen og de mange og store problemer den har skabt i England. Og specielt kan det medføre besøg af politiet, hvis visse arter af forbrydelser og trusler debatteres på nettet…!!!!!

    Er man ved at etablere et tankepoliti i det land som reddede Vesteuropa fra tyranni og barbari i 2. verdenskrig?

    Bortset fra det, så er her nogle linjer til eftertanke: en tekst citeret ordret fra bagsiden af bogen: SELVMORDSFABRIKKEN…..

    Den grundige journalistiske undersøgelse af kilden til selvmordsbombere i England trækker hele historien om den dømte hadprædikant Abu Hamza og den berygtede Finsbury Park moske frem i lyset. Den viser hvordan de britiske magthavere tillod, at moskeen blev en træningslejr for terrorister, og skabte en hel generation af ekstremister, der var villige til at ofre deres og mange uskyldige menneskers liv ved hjælp af selvmordsbombere…….

    Teksten nævner MI5, Taliban, alQaeda, Afghanistan og mere, og slutter: Lignende retorik er hørt hos andre ekstremistiske imamer, der udadtil taler venligt om det omgivende samfund og indadtil raser mod det samfund, der har givet dem husly og penge, og opfordrer til jihad. (mod samme samfund.) Andre lande har samme problematik.

    Men læs selv “SELVMORDSFABRIKKEN”.

  12. Af PREBEN F1 JENSENH

    -

    PS: Ja, man kan jo sige at JP var hurtigere end de engelske politikere, da de for nogle måneder siden indskrænkede/ besværliggjorde ytringsfriheden på JPs egne debat-blogs. Lige siden har JP debatten været en sølle omgang.

    PS: Læs også – den korte avis om Tyrkiet – om terror – om regeringen og Helle osv.

  13. Af PREBEN F1 JENSENH

    -

    PS: Ja, man kan jo sige at JP var hurtigere end de engelske politikere, da de for nogle måneder siden indskrænkede/ besværliggjorde debatten og ytringsfriheden på JPs egne debat-blogs. Lige siden har JP debatten været en sølle omgang.

    PS: Læs også – den korte avis om Tyrkiet – om terror – om regeringen og Helle osv.

  14. Af PREBEN F1 JENSENH

    -

    Er serveren ustabil??

  15. Af Vibeke Rebsdorf-Pedersen

    -

    @Kasper who

    Du skriver…
    “Straffesystemet medfører ydmygelse og smerte og lægger dermes grunden til at gøre folk til bitre vaneforbrydere. Læg dertil den kæmpe gæld man belaster folk med, og man har en ren taberfabrik.

    Udenlandske undersøgelser viser, at fængslerne er fyldt med mennesker med en dyssocial personlighedsforstyrrelse.

    For disse mennesker dannes vaneforbrydermønsteret ikke i fængslet, men medbringes i fængslet.

    Her er den meste tale om resocialisering en utopisk forestilling, men vældig brugbar for den personlighedsforstyrrede, til at skabe en illusion om, at goder som uddannelse, gældssanering, respekt fra det omgivende samfund osv hindrer vanekriminalitet.

    Selvfølgelig vil det være absurd at lade de personlighedsforstyrrede dokumentere deres anger i påtvungen ord og skrift. Men det der ofte er påfaldende og afslører deres manglende empati og dermed evne til at føle skyld og anger, er, at de reelt ikke accepterer deres skyld, men finder på løgnagtige undskyldninger for deres gerninger.

    Samtaler med psykologer og andre omsorgsfulde personer lærer dem hvilke ord samfundet gerne vil høre. Her læres måske også, at det er acceptabelt at sige, at angeren ikke må stå i vejen for deres egen fremtid og at al skyld er sonet med udstået fængselsstraf.

    For at skyld kan tilgives, må det første skridt for pokker da være at skylden erkendes – er du uenig i det?

    Er det ikke lidt for let, at påstå sig resocialiseret ved egen kraft, alene fordi man har taget nogen HF-enkeltfagskurser, kræver indholdsrig beskæftigelse i fængslet og gerne vil leve et gældfrit liv i den kommende frihed?

  16. Af Tom Jensen

    -

    @ flere

    …har været inde på begrebet tilgivelse i denne forbindelse. Det er jeg glad for. Måske burde jeg have inkluderet det i selve bloggen også. For som Vibeke Rebsdorf-Pedersen rigtigt skriver her til morgen i kommentarsporet, er forudsætningen for tilgivelsen – der jo i lige så høj grad er en del af livets grundfjeld for os mennesker – jo ikke alene, at der er begået en forbrydelse eller en problematisk handling, men også at den er erkendt. Angret. Men ja. Tilgivelsen er lige så vigtig som de begreber – anger, synd og skyld – jeg nævner i min blog. mvh Tom

  17. Af Jacob Cold

    -

    Kære Tom Jensen. Tak for reflektionen. Man kan altid “mærke” dine reflektioner, hvilket jeg tager som udtryk for at de ikke er tankespind men alvorlige overvejelser. Jeg har selv hørt drabsmænd, der netop sagde dette: “Det hjælper jo ikke nogen at jeg er ked af det hver dag”. Eller endog bedyrer at den afdøde var et værre dumt svin, verden er bedre uden. Du har ret i at straf ikke kan reduceres til kriminalpræventiv teknik. Men nu er moral jo et individuelt spørgsmål. Vi kan have moral på egne vegne, men det er svært at have det på andres. Så man kan, som du gør, tale til drabsmanden og forklare, hvordan man oplever det. Men hvordan hans moralkodeks er skruet sammen og hvordan fængselsopholdet har præget det, er en lidt anden ting. Og her kommer alle de socialiserende faktorer jo ind. Hvorfor bliver folk afstumpede? Hvordan gør man dem mindre afstumpede? Muligvis med kristne begreber. Muligvis med andre påvirkninger. Dine overvejelser er gode, for det er mærkeligt at støde på denne manglende anger. Men hvad nu hvis angeren generelt er på retur i samfundet og skylden ligeså. Skal vi så sætte os på den høje hest, os der ikke er i fængsel, og overlade opretholdelsen af kristne dyder til de indsatte? Og rent lavpraktisk vi kan vel godt være enige om at en startgæld på en halv eller hel million ikke er noget godt udgangspunkt for at undgå nye forbrydelser. Vh

  18. Af Jakob Schmidt-Rasmusen

    -

    @Jacob Cold

    “Og rent lavpraktisk vi kan vel godt være enige om at en startgæld på en halv eller hel million ikke er noget godt udgangspunkt for at undgå nye forbrydelser.”

    Livet bliver en del sværere, når man har en gæld på en halv million kroner.

    Men det er der jo desværre mange, der har, uden at de begår forbrydelser af den grund.

    Hvorfor skal en grådig rovmorder, der selv er skyld i, at han har gæld, stilles bedre, end andre, der har en – ofte uforskyldt – gæld på en halv million kroner?

  19. Af søren sørensen

    -

    Skrevet af Søren Farup, 31. oktober 2012 kl. 01:01
    Søren farup, dostoyevski´s forbrydelse og straf intet med sociale kår at gøre igen? Læs lige den engang til…
    Da rosh….nikov? studenten, ikke har penge til husleje og mad, begår han mordet på ejeren -og hendes søster et tilfælde…Årsag,Årsag,Årsag SOCIALE VILKÅR ER GRUNDEN! At den så derefter går over i 1800 tals religiøs vrøvl,skrevet mesterligt,om egen skyld er noget helt andet. Derudover tar dostoyevski fat på problemstilngen, at rashnikov? studenten kommer til konklusionen før mordet at det er ok at dræbte værtinden fordi verden bliver et bedre sted uden ejeren der vil smide ham på gaden i vinterkulden, og det har han jo i og for sig ret i! Men er selvfølgelig alligevel ikke acceptabel. Og det er den problamatik han bygger novellen over.Resten af borgen drejer sig om han skal melde sig eller ej, leve med det, eller få religiøs og menneskelig rensning..Og dette bliver vendt og kommer til forskellige mulige løsninger…indtil…. læs også gogols døde sjæle der, hvis du ikke har om kapitalist ejerendes misbrug af befolkningen. Den er om ikke andet endnu mere mesterlig end forbrydelse og straf!

    Derudover kom jeg bare med kommentaren om at,ja det er sociale vilkår der forårsager krimanlitet, og at tom jensen sprang over hvor gæret er lavest, igen. Det var ikke et spørgsmål!

    Tom jensen@
    Mangler lige problamatiken angående årsag! anger,skyld og synd, er for dem der ikke ønsker løsninger men kun straf og får fornøjelse deraf! Det løser intet. Tilgivelse, lyder endnu mere kristeligt plat, tilgivelse af en selv er brugbart-men tilgivelse af offeret? drejer sig igen om straf kun og har ingen løsning..”tilgivelsens” muligheder ligger i os selv, og kun der,på dette område angående jonsson! Afstumpet borgerlige bedragere er endnu værre end ham med baseball battet, de føler ingen skyld,synd eller anger, og skriver endda i tanten alle at de har fortjent hvad de får og stjæler fra samfundet! Ja den afstumpet borgerlige mangler du lige at fortælle lidt om! Landets største forbryder!

  20. Af PREBEN F1 JENSENH

    -

    Der er jo enorme forskelle på forbrydelser og forbrydere. Nogle gange er folk kun “forbrydere” fordi lovene er komplet urimelige og uretfærdige. Nogle gange er der tale om ret harmløse og forståelige ting. Andre gange er der tale om kriminelle der begår forbrydelser så onde og modbydelige, at banditterne aldrig burde lukkes ud igen. Som når man myrder en uskyldig dreng som er ved at dele aviser ud. Som når man i forb. med et indbrud og røveri spærrer en ung pige inde i et trangt, iskoldt og nærmest lufttæt skab, så hun langsomt bliver pint ihjel. Som når man torturerer et kidnappet offer på det grusomste, uden skygge af “fornuftig” grund. Som når man overfalder et helt tilfældigt og sagesløst offer på gaden, og tilføjer ham eller hende frygtelige skader med knivstik, kølleslag, pistolskud eller spark i hovedet.

    Andre gange igen er det ikke “private” borgere, men staten eller systemet der er forbryderen. Eller er i ledtog med forbryderen. Eller politikerne mangedobler kriminaliteten via totalitær, landsskadelig og folkefjendsk politik.

    Staten og systemet og det meste af kriminaliteten er der styr på i et ægte, direkte og oplyst demokrati, men når demokratiet begynder at smuldre og gå op i fugerne, kan det ende med at hele samfundet går i skred og bliver til et helvede af et samfund.

    De fleste danskere synes at være uvidende om eller at lukke øjnene for, hvor tæt Danmark allerede er på at kollapse.

  21. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    @Søren Sørensen

    Det er absurd, at du prøver at give sociale vilkår skylden for, at Jönsson begik rovmord.

    Rovmord betyder iøvrigt, at man myrder for at berige sig. Det er ikke et slangudtryk fra BT.

    Jack Jönsson er selv skyld i, at han af ren grådighed begik en berigelsesforbrydelse, der endte med, at han slog en uskyldig mand ihjel, for at slippe af med vidnet til forbrydelsen.

    Han begik ikke forbrydelsen af nød, men af grådighed. Danmark er stadig et velfærdssamfund.

    Det er hverken “kapitalistiske udbyttere”, eller andre dele af samfundet, der er skyld i, at Jönsson begik mord.

    Jönsson er også selv skyld i, at samfundet kræver, at han betaler en lille andel, af de udgifter, som han har påført samfundet, ved at begå mord, tilbage.

    Der er mange, der har en gæld på en halv million kroner, ofte uden at de selv er skyld i gælden, uden at de begår forbrydelser af den grund.

    Så selvfølgelig skal Jönsson betale sin gæld – ligesom alle andre skal.

  22. Af Ann Bille

    -

    @Jakob Schmidt: igen enig. Desuden er folk der bliver mordere personer der kommer fra alle lag i samfundet og har haft vidt forskellige kår at vokse op i og leve i.

  23. Af jens Jensen

    -

    Det er direkte krængende for min retsopfattelse, at Politiken vælger, at bringe noget som helst med en morder, der slår et andet menneske ihjel med koldt blod. Jeg kan kun komme i tanke om en løsning på sådan et problem og det er… indfør dødstraf.

  24. Af Jørgen Christensen

    -

    Tom Jensen skriver: ’har været inde på begrebet tilgivelse i denne forbindelse’.
    Der menes altså, man slår personer ihjel og bagefter siger: ’Det er jeg søreme ked af’. Så skulle morderen mere eller mindre være tilgivet og gå fri. Spørg – hvis det var muligt den myrdede – men ellers vedkommendes familie, hvad de mener om tilgivelse.
    Mener en person at have retten til at tage et liv, må vedkommende være klar til at betale med sit eget, som skrevet andet sted: ’Øje for øje, tand for tand’.
    Der er visse forbrydelser, hvor man burde have Capital punishment, og/eller en hel anderledes strafferamme og en anderledes afsoning, for forbrydelser, hvor ingen tilgivelse er mulig. Spørg igen den forurettede og evt. familiemedlemmer.
    Se eksempelvis voldtægt, hvor ofte er der ikke gengangere, spørg de voldtagne, hvad de mener om tilgivelse.
    Det er så uhyre let for alle disse Farisærer at være large, og sige: ’Tilgiv, thi de vidste ikke bedre’. Igen spørg de forurettede.
    Vi ser desværre alt for ofte, disse personer komme tilbage og gentage deres forbrydelser.

  25. Af Jack Jônsson

    -

    Nu er det for omfangsrigt at skulle svare på alle de forkerte oplysninger der er fremkommet i denne tråd om min person, men synes da at det er sørgeligt at man ikke ønsker en bedre resocialisering, som er det jeg kæmper for. Ikke for os fangers skyld, men for samfundets skyld, for selv mange af denne avis læsere er imod at vi nogensinde kommer ud, så kommer vi ud, og så må målet være at vi bidrager med noget til samfundet, og ikke vender tilbage til kriminalitet. Mine kronikker i aviserne er ikke skrevet for at folk skal synes om mig eller tilgive mig. De er skrevet fordi jeg bekymre mig om de unge mennesker som tabes på gulvet, på grund af den manglende resocialisering. Mange læser desværre det jeg skriver, som fanden læser biblen, og tager slet ikke stilling til det jeg skriver, men udelukkende min person.

  26. Af PREBEN F1 JENSENH

    -

    Da man ikke kan stole på retsvæsnet, hverken her, i USA eller andre steder, er man nødt til at være modstander af dødsstraf. Men de værste forbrydelser mod sagesløse bør straffes med livsvarigt fængsel. Uden udgang og orlov, uden frigivelse ad bagdøren, uden luksus i fængslet, uden hønsenet og andet pjat, så forbryderen bare går sin vej.

    Og hvorfor ikke 8-10 timers arbejdspligt pr. dag, så forbryderen selv betaler for sit ophold?

    Og hvad er det for noget feministisk øllebrøds-barmhjertighedsbavl, at de allerværste forbrydere opsamles i hobetal i Danmark, fordi de “risikerer” at omkomme hvis de returneres til hjemlandet.

    Selv i Danmark er der altid og året rundt risiko for at omkomme.

  27. Af Simon Ipsen

    -

    Når retsfølelse, resocialisering og straf er et emne der så hyppigt vender tilbage i debatten, lidt i “bølger”, så er jeg faktisk en smule overrasket over at en sag som Ilombe Mboyos ikke synes at have vakt den store opsigt uden for Belgiens grænser:

    http://www.dailyrecord.co.uk/sport/football/football-news/belgians-defiant-over-rapist-inclusion-1374167

    En ting er, at debattere hvorvidt en af de grovest tænkelige forbrydelser i et eller andet omfang må udelukke en fra nogensinde at blive et medlem af samfundet på lige fod med ikke-straffede, men sagen her sætter det om muligt endnu mere på spidsen; Ikke alene reinkluderes Mboyo, han får qua udtagelsen mulighed for at opnå en særlig idol-status.

  28. Af Jakob Schmidt-Rasmussen Schmidt-Rasmussen

    -

    Det er nærmest umuligt at få adgang til blogindlæggene lige nu.

    Der må være en teknisk fejl et eller andet sted.

  29. Af t. petersen

    -

    Tom Jensen og flere debattører med ham udtrykker et drakonisk og antikveret syn på straf. Dømte skal ikke angre. Det har samfundet intet krav på. Den dømte skal derimod sone sin brøde, og det gør han ved at opholde sig i fængslet. Det er det ordet afsoning betyder, når det anvendes om opholdet i et fængsel.

    Dømte er endvidere så gode som nye, når de har færdiggjort deres afsoning. At påføre dem sagsomkostninger er en kontraproduktiv uskik, og Danmark en den eneste stat i Skandinavien, der anlægger en sådan praksis.

  30. Af t. petersen

    -

    PS.:

    “Retsfølelsen” er et fatamogana fra 1800-tallet. Økonomen Kenneth Arrow fik i 1958 Nobelprisen i økonomi for matematisk at vise, at borgernes subjektive præferencer (eller følelser) ikke kan aggregeres til en stor samlet præference (eller følelse) for hele samfundet.

    Nu mangler jurister og debattører så blot her 54 år efter (men de er jo overvejende sproglige studenter – så der går nok en 100 år endnu) at fatte, at retsfølelsen ikke eksisterer som et samfundsaggregat, men fløt som en subjektiv følelse hos den enkelte.

  31. Af søren sørensen

    -

    Skrevet af Jack Jônsson, 31. oktober 2012 kl. 14:28
    I første omgang fandt jeg ikke prikkerne over o, men det gjorde tom jensen jo ej heller-nogen steder!

    Flot at du deltager i debatten, og sporer den retur til det væsentlige. Men du kan ikke dreje borgerlige ind på det væsentlige,kun de løse populære floskler der får dem selv til at føle sig over andre…Resocialisering og er dette ikke ensbetydende med muligheder? udannelsesmæssige,jobmæssige mv., for de fleste i fængslerne? Udover at men bliver accepteret ved retur i samfundet, og at straffeattesten-måske pånær den med seksuelle misbrug mod børn-bliver stoppet så fængselsindsatte ikke bliver frasorteret-overalt-bare på dette grundlag af den borgerlige ejer!

    Skrevet af Jakob Schmidt-Rasmussen og billie , 31. oktober 2012 kl. 12:18
    Rovmord er et bedsteborger udtryk for at gøre mordet værre end det er! Og tilhører BT segmentet..Erindrer ikke lige dette ord brugt i mere civiliseret aviser, såsom politiken og information.

    Det er intet bevis for at han dræbte for at slippe af med vidnet? tværtimod var det nok hvad men kalder i affekt! Eller har du nye oplysninger?

    schmidt@
    Dit ussle forsvar for gældsætte, du glemmer vist at de jo havet fornøjelsen af bruge pengene der på et tidspunkt? Og kan ikke se hvorfor idioter der købte mursten dyrt og tabte(nu!),skal nævnes igen og igen af dig. Gider ikke det ævl der! Det er din egen skyld,synd og du må angrer på anden vis… Ikke alle kan låne penge? mange kun til en iphone,, og hvis du gennemgår krimanalstatistikken er jeg sikker på at du ville se at der er få murstensejere iblandt mordere og især kriminalle af andre slags! men en stor overrepræsentation fra lejemarkedet og uden uddannelse mv.!, og endda nok også få rige mordere i proportional størelse…Der er endnu et bevis…At nød,endda bara relativt, arvler vold! elementært…Den borgerlige madskål er nok? ja,ja,ja,ja

    ps
    forresten er du jøde? Det vil jo forklare dine meninger for dem og mod muslimer. Og gøre dig ubrugbar der.

  32. Af søren sørensen

    -

    Schmidt…
    nå ja, tanken fuldført nu…Du hentydet til straf og forbrydelse og ikke jonsson…og du har ret der! Vidnet blev dræbt! Og førte jo også til flere kvaler for rashnikov, fordi han ikke kunne retfærdiggøre dette!

  33. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Hvorfor mener du, at jøder ikke må kritisere muslimske antisemitter?

    Den holdning er både ulogisk og decideret antisemitisk.

    Men nej; jeg er ikke jøde. Jeg er antiracist: Det er derfor, at jeg tager afstand fra antisemitter af enhver art.

    Jeg har desuden ikke skrevet et ord om “idioter der købte mursten”.

    Jeg skrev, at mange har en gæld på en halv million kroner.

    Det kan man få på mange måder – også uden direkte at være skyld i det selv, som Jönsson jo mildest talt var.

  34. Af Oscar P.

    -

    Der er kun en rigtig farbar vej – lad os genindføre dødsstraf, det ville være den rette straf, til personer, der mener, de har ret til at tage et liv.

  35. Af søren sørensen

    -

    schmidt@
    Jeg mener ikke at jøder ikke må kritisere muslimer. Men at hvis de er jøder og fremstår som andet(etnisk Dansk fx!) og sætter jøder på en pedestal-som dig-overfor muslimer, så har vi en ret til den forståelse for videre personlig fortolkning…og vice versa..Intet anti- “semantisk” i dette!

    Korrekt jakob, de fleste af dem med en gæld på en halv million kommer fra Iphone og supermarkeds misbrug!? Dem der sælger fars dyt, har generalt haft god forståelse for ikke at låne uden murstens eller rede penge…. Og mursten er altid noget værd i et Dansk klima! Derudover har du brugt dette gældsyndrom nu i en stor mængde artikler,udover denne…De har levet over evne, haft fornøjelsen af at bruge dem, og ja må betale tilbage…gældssanering af staten? Aldrig nogensinde! Og allermindst af borgerlige der VIRKELIGT har misbrugt systemet i fiktive firma op og ned-start, bil fusk,og ja listen fra de ussle er endeløs der!. De burde betale tilbage 2 gange!

    Folk er selv skyld i deres gæld, og langt mere skyldig end jonnson. Fordi tror ikke at han gik og vejede konsekvenserne 3 måneder før han dræbte, som du formentlig gjorde før du gik i banken! De to skyld kan ikke sammenlignes

  36. Af Vibeke Rebsdorf-Pedersen

    -

    Sådan set enig i, at misbrugsbehandling og opkvalificering under afsoning samt boliggaranti, jobgaranti og gældfrihed ifm løsladelse formentlig i en eller anden grad vil mindske risikoen for ny berigelseskriminalitet og måske anden kriminalitet.

    Men det bliver samtidig vanskeligt at forklare den lovlydige borger, som måske står i lignende uddannelsesmæssige og økonomiske vanskeligheder, at de ikke kan gives samme rettigheder, fordi de ikke udgør en trussel for samfundet.

    Jeg er af flere blevet belært om, at kriminelles anger er unødvendig.
    Måske set fra den kriminelles side, i fald man ikke mener, at anerkendelse af egen skyld og fortrydelse er en vigtig forudsætning for at tage afstand fra kriminalitet.
    Men for ofret/pårørende er anger en helt nødvendig forudsætning for at kunne give tilgivelsen, der frigør ofret/pårørende fra forbrydelsen.

    Jeg tror oprigtigt, at den ikke-angrende forbryder står på tærsklen til ny kriminalitet – uanset hvilke praktisk orienterede, såkaldt resocialiserende tiltag der tilbydes.

  37. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Jeg er gældfri, Sørensen.

    Hvis du ligger polemikken til side, og tænker dig om i ti sekunder, så ved du godt, at der er en del, der udforskyldt får en stor gæld.

    Der er f.eks. en del voldsofre, som oparbejder en stor gæld, som en direkte følge af den vold, som de er blevet udsat for.

    I praksis mener du, at Jönsson skal stilles bedre end dem.

  38. Af Oscar P.

    -

    Anger og tilgivelse. Se sagen med David Trads og Rasmus Lindboe og manden de ødelagde – Henrik Gade Jensen – med løgn og bagvaskelse.
    Nu kommer de og siger undskyld, og mener virkelig, så skulle sagen være ude af verden. De burde betale en million erstatning, samt flere år i fængsel.
    I de 2 har vi journalisterne i en nøddeskal, de løber med rygter og halve vinde uden at kontrollere fakta – siger så undskyld – og tror Gud hjælpe mig, at sagen så skulle være ude af verden. Det er for sent at sige undskyld, når mandens liv er ødelagt.
    Hvor lavt og nedrigt af 2 gemene og smalsporede mennesker.
    Det gælder hele den danske straffelov – den er alt for mild.

  39. Af søren sørensen

    -

    Schmidt@
    “Der er f.eks. en del voldsofre, som oparbejder en stor gæld, som en direkte følge af den vold, som de er blevet udsat for”,,,dette område er mig dog ukendt, En gratis beskikket forsvarer…flere detaljer der? tabt arbejdsindkomst ved sygemeldning detaljer? elle hvad mener du? Og mest af alt hvorfor er det relavant?

    op(oscar p) elle ned@
    ned!

  40. Af Else Marie Arevad

    -

    Jeg kender ikke noget til den pågældende gerningsmand, men det kræver en nogenlunde normal psyke at føle anger, synd og skyld over sin forbrydelse, og ikke alle forbrydere er i stand til det, fordi nogle af dem har psykopatiske træk og er ude af stand til at føle empati med andre mennesker. Det er nok også grunden til, at de er i stand til at dræbe.

  41. Af Kim Olsen

    -

    “Rovmord er et bedsteborger udtryk for at gøre mordet værre end det er! Og tilhører BT segmentet..Erindrer ikke lige dette ord brugt i mere civiliseret aviser, såsom politiken og information.”

    Skriver vores allesammens kommunistiske orakel søren sørensen.

    Politiken 11 JAN 2012 (forsiden):
    “To bulgarske brødre fængslet for rovmord”

    Hver eneste gang man graver bare en lille smule ned i sørensens paranoide udgydelser vælter løgne, fordrejelser, injurier og almindelige tåbeligheder frem.

  42. Af Jens From

    -

    Den danske Ordbog: Rovmord – mord som er begået med den hensigt at stjæle fx penge eller værdigenstande fra offeret.

    Hvad skulle man ellers kalde et mord begået i den hensigt at stjæle fra offeret? Barmhjertighedsdrab? Manddrab? Ulykke? Uheld? Svipser? Kiks?

  43. Af Kim olsen

    -

    Jens,

    Du har fuldstændig ret.

    Men sørensens udfald er et glimrende eksempel på den frelste venstrefløjs forsøg på at italesætte fænomenerne så de passer ind i deres indskrænkede verdensbillede.

    Begrebet rovmord er altså ifølge sørensen opfundet til lejligheden af BT….

    Det undrer ikke, at den humanistiske og dialogsøgende sørensen ikke forholder sig til sine forsøg på manipulation og direkte løgne. Den slags rører ikke store sjæle. Han har ifølge ham selv opbakning fra “dalai lamaen” som han er i personlig kontakt med.

    Manden lider af vrangforestillinger og galoperende storhedsvanvid i behandlingskrævende grad.

  44. Af søren sørensen

    -

    ko og from@
    Slå lige rovmord op i google, akkurat nu. De første 6 aviskommentare kommer fra BT-første 2,EB de næste 3, TV2 nr. 6. Ja alle de lavkulturale medier! Siger vist alt nødvendigt der om hvem der siger hvad,hvordan og hvornår!

    11 januar 2012, igår altså? Giv mig lige linket,chefredaktøren der brugte det der?
    Logisk sans ko, har du fået målt om du kan se forskel på de brogede,sort og hvide,venlige og dem der siger nej,i frastødelse?

    Dalai lamaen mødte jeg i Canada i 2000, da jeg arbejder med tibetanske flygtninge. Vi har igennem årene opbygget en venskab baseret på gensidig tillid og rettidig omhu. Og vi har også nogen sammenfaldne økonomiske interessere..længere er den ikke!

    j from kald det drab eller mord!
    Lavkulturale ko

  45. Af Børge Jensen

    -

    Kim Olsen. Du har ret søren sørensen må lide af en rablende sindssyge, gad vide hvor han sidder?
    Der er aldrig hoved eller hale på hans indlæg, nu ikke fordi jeg læser dem, kun når jeg trænger til en sund latter.
    Alene dette gadedrengesprog – nu ikke for at genere disse – og hans kendskab til dansk er yderst ringe for ikke at sige elendigt; men sikke et vulgært sprog, mon de taler sådan på venstrefløjen?

  46. Af Niels Hansen

    -

    søren sørensen. Sikke et sprog, det hører ikke hjemme i offentligheden, hold det for dig selv, hvor du end måtte sidde.

  47. Af Kim olsen

    -

    søren sørensen

    Nej, 11 januar 2012 var ikke i går. Kniber det med virkelighedsopfattelsen?

    Du kan selv google “rovmord” og “Politiken”.

    Men uanset alle dine latterlige forsøg på at ændre virkeligheden, så er begrebet rovmord almindeligt anvendt og ikke kun anvendt af “lavkulturale” medier.

    At du ikke ser retskrivningsordbogen som en autoritativ kilde vidner dine ubehjælpsomme skriverier herinde om.

    Sammenfaldende økonomiske interesser? Får du så meget i bistandshjælp at du ligefrem kan dele ud?

  48. Af Tom Jensen

    -

    @ søren sørensen

    en smule langmodighed må man have her, og ikke mindre når det drejer sig om indlæg, der udtrykker uenighed med min blog. Men nu træder du langt over grænsen med name-calling og personlig tilsvining. Dine indlæg vil derfor fremover blive slettet, medmindre de har en helt anden karakter – herunder at de holder sig til det emne, der er sat til diskussion

    mvh Tom

  49. Af John Ulrich Poulsen

    -

    Se også:

    http://da.wikipedia.org/wiki/Cesare_Beccaria:

    Om Forbrydelser og Straffe 1764. På dansk senest 1998

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info