Anna Mee Allerslevs tyranniske mangfoldighed

Af Tom Jensen 115

Slår man op i Den Danske Ordbog finder man, at ordet mangfoldighed defineres som en tilstand, hvor der er et “stort og varieret antal af noget”. Der er sammenhænge, hvor det indiskutabelt er af værdi, at mangfoldigheden er så stor som mulig. Eksempelvis i skovdriften. Den form for mangfoldighed, som også kaldes biodiversitet, med andre ord. Skal balancen i naturen opretholdes, er biologisk mangfoldighed i form af et rigt og varieret dyre- og planteliv af afgørende betydning, så afgørende at det er blevet nedskrevet i en FN-konvention, som Danmark tilsluttede sig for henved 20 år siden.

Men kan man uden videre dermed konkludere, at mangfoldighed er eller bør være en særskilt og hyldet værdi i alle andre sammenhænge, herunder den vi i mangel af bedre kalder samfundet? Har man cyklet rundt i København i de seneste måneder, har man næppe kunnet undgå at støde på plakater, hvoraf det fremgår, at det netop er tilfældet. Mangfoldighed er noget, der skal fremmes. København skal være alt muligt, men København skal først af alt være mangfoldig. Ja, ikke nok med det. København skal, som hovedstadens radikale integrationsborgmester Anna Mee Allerslev udtalte det ved kampagnens start, være mere mangfoldig end alle andre byer. “Jeg håber, at disse kampagner kan være med til at gøre København til Europas mest mangfoldige storby”, som hun formulerede det over for Politiken i foråret.

Netop Anna Mee Allerslev kæmper hårdt for at blive mangfoldighedens førende politiske stemme. Det har hun gjort i en kronik her i Berlingske i august, hvor ordet mangfoldighed gentages nærmest som en besværgelse utallige gange i løbet af teksten, der former sig som et regulært fremlagt arbejdsprogram, hvor mangfoldighed og forskellighed gøres til altings mål, mundende ud i ti bærende principper med følgende konklusion: “En ny inklusions- og mangfoldighedspolitik med disse værdier og principper bringer Danmark på sporet af vækst og kulturel rigdom. Og København er klart til at tage del i Danmarks nye værdikamp, når statsministeren fører an”.

Anna Mee Allerslev har dog mere mangfoldighed på hjerte. Hun har senest promoveret den årlige mangfoldighedsfestival Smag Verden på  Nørrebro, inklusive et mangfoldighedsoptog, der passerede lige forbi det borgmesterlige lejlighedsvindue i Korsgade, en fest som alt i alt blev spændt for borgmesterens kulturpolitiske projekt, hvor forskellighed ikke blot er noget, som findes og som man kan leve fint med. Forskelligheden er tværtimod selve kernen i Anna Mee Allerslevs politiske korstog helt frem til udgangsreplikken – mangfoldige hilsner Anna Mee Allerslev.

Det stopper ikke her. På sin facebook-væg bryster hun sig af at vise det rigtige, korrekte mangfoldighedssindelag ved sin deltagelse i både Ramadan-middag og de homoseksuelles Pride-festival (og så endda på samme dag!), hun bringer stolt billeder af det bederum, som er indrettet hos kommunens IT-center, der “har mangfoldige medarbejdere”, mens hun på sin nye blog på jp.dk også uafladeligt hylder mangfoldigheden. Det fremgår, at netop dette ord er bloggens suverænt mest benyttede emneord.

Som hun skrev i sin allerførste blog i marts, hvor tonen blev slået an:

“Jeg er både glad for – og stolt over – at Københavns mangfoldighed og københavnernes forskellighed blomstrer og trives godt i byen. Blågårdsplads på Nørrebro, hvor jeg selv bor, er et af de mest mangfoldige byområder. I medierne dominerer historier om indvandrerbander og andre kriminelle unge, men faktisk er dagliglivet festligt i al sin mangfoldighed – mangfoldigheden er klart en værdi i Nørrebros hverdag”.

Man fristes til spidst at efterlyse en kende mere sproglig mangfoldighed hos borgmesteren, som tilsyneladende har fået begrebet på hjernen. Skulle man give endnu mere med grovfilen kunne man spørge, om den beskrevne og fejrede værdifulde mangfoldighed i Nørrebros hverdag også omfatter det faktum, at nogle af den radikale borgmesters politiske modstandere, herunder Dansk Folkepartis netop afgåede formand Pia Kjærsgaard, ikke kan færdes frit i bydelen uden med stor sikkerhed at blive overfaldet? En skæbne hun i øvrigt deler med flere homoseksuelle.

Er det et unfair spørgsmål at stille? Muligvis. Det medgiver jeg. Det er jo ikke det, Anna Mee Allerslev og hendes ligesindede mener. De hylder blot mangfoldigheden. Men alligevel er det et spørgsmål, der i virkeligheden er velegnet til at sætte ørkesløsheden og værditomheden i denne evindelige mangfoldighedshyldest på spidsen.

For hvis man bevidstløst promoverer mangfoldigheden som om det var selve livets mening, ender man med at promovere en meningsløshed. Hvis mangfoldighed er godt, må mere mangfoldighed vel være bedre. Hvis det faktum, at der er “et stort og varieret antal af noget”, er en værdi i sig selv, må det vel være bedre endnu, hvis der er “et større og endnu mere varieret antal af endnu mere”. Hvormed en ny form for politisk/religiøs vækkelse er skabt. Uanset hvem du er, uanset hvor du er, så velkommen her, fristes man til at skrive. Selve det, at forskelligheder er til, bliver den politiske vision. Værdikampens mål. Vejen til et kulturelt nirvana af evig fred og fordragelighed mellem alle, samlet på ét og samme sted.

Problemet er blot, at det er noget vås. Anna Mee Allerslev – og hendes ligesindede – afslører det selv.

For det er jo ikke alle, Anna Mee Allerslev ønsker at indregne i sin mangfoldighedskampagne.

Som hun skriver i sin Berlingske-kronik, handler kampagnen ikke kun om den altomfattende tolerance, der også fremgår af Københavns Kommunes integrationspolitik 2011-14 under overskriften “Medborgerskab og inklusion”, hvor man blandt andet kan læse, at det er politikernes ansvar “at udvikle byen på en måde, der fremmer mangfoldigheden”, mens det blandt meget andet er borgernes ansvar “som individer at gøre en aktiv indsats for at blive inkluderet, og som fællesskab at skabe rammerne for den enkeltes mulighed for inklusion”.

Der er imidlertid nogle, som ikke er inkluderet i borgmesterens projekt, må hun dog meddele. Det er naturligvis alle dem, hun med projektet tager skarp politisk afstand fra.

“Diversiteten er ikke farlig. Kun 00ernes politiske selvtilstrækkelighed, frygt og mangel på udsyn er farlig. Pia Kjærsgaard går af – lad hende tage sine skadelige dagsordener med sig, så vi andre kan komme videre”, lyder det fra den ellers 360 graders tolerante Anna Mee Allerslev, der imidlertid ikke har nogle illusioner om, at verden bliver bedre og mere mangfoldighedsbegejstret uden Pia ved DF-roret:

“Med Kristian Thulesen Dahl i spidsen for Dansk Folkeparti kan den værdipolitiske debat blive endnu grimmere end i 00erne. Samtidig opfører Liberal Alliance sig som Fremskridtspartiets afløser. Forleden indledte partiet et angreb på vores etniske minoriteter, som de ønsker at sende ud af landet for cykeltyveri. Man tror det er løgn, men desværre for kommunernes arbejde med inklusion og mangfoldighed er 00ernes forfølgelse af etniske minoriteter langt fra lagt i graven med Pia Kjærsgaards exit.”

På sin JP-blog fortsætter Anna Mee Allerslev sine udfald mod dem, der åbenlyst ikke falder ind under borgmesterens regnbuefarvede mangfoldighedsparaply:

“Væk er Anders Fogh Rasmussens ’får og bukke’, væk er Karen Jespersens jernpegefinger, der udpegede hvem kommunerne måtte tale med og hvem de ikke måtte røre ved, væk er Søren Pinds assimilationsønsker – og væk er heldigvis hele den tidligere regerings og DFs opdeling i ’dem og os’, der var blevet en naturlig og legitim del af debatkulturen, herunder løsningerne i Danmark. Og det er godt og nødvendigt. For mens den tidligere regering og DF skabte modsætninger og frygt, fokuserer den nye regering på løsninger og sammenhængskraft,”

lød det den 18. juni i år. Og den 25. juli fulgte hun op med følgende bredside:

“Jeg er alvorligt bange for, at eftertiden vil dømme os hårdt på den måde, vi behandler asylansøgere på i dag. Jeg tror historiebøgerne vil beskrive en uværdig velkomst af mennesker, som er flygtet fra hungersnød, borgerkrig, forfølgelse og menneskehandel. Heldigvis har vi fået en regering, som ønsker at gøre op med nuværende praksis, som selv siger, at “der er et menneskesyn til forskel” på den måde, den nye regering vil drive asylpolitik på i modsætning til VKO regeringen”.

Misforstå mig ikke. Jeg finder Anna Mee Allerslevs kanonader mod den tidligere regering og VKO-flertallet umådeligt livgivende. Der er det herlige ved demokratiet, at ikke alle behøver være enige. At menneskeheden har fundet en – oftest – ikke-voldelig måde at tøjle uoverensstemmelser på, også dem der måtte vare livet ud, og som der aldrig vil kunne bygges bro mellem. Det er tydeligt, at Anna Mee Allerslev i virkeligheden er enig: Der ér vitterligt får, der ér vitterligt bukke i det danske samfund, mener hun. Blot nogle andre får og bukke end dem, Anders Fogh Rasmussen kom for skade at udnævne. Der findes politiske kræfter, som Københavns Kommunes ellers multitolerante integrations- og inklusionsborgmester vil bekæmpe – og formentlig vil vedblive at bekæmpe, så længe hun lever.

Til gengæld kommer hun derved også til at dementere sig selv og afsløre sit mangfoldighedsprojekt som ingenting. Varm luft. En bøvs i en uldvante. Pyntelige ord uden det mindste indhold:

For mangfoldigheden kan aldrig blive den dominerende værdi i sig selv. Den kan blive et vilkår, som giver både glæder og sorger – og vil i stigende grad være et vilkår, hvis man er realistisk omkring den verden, vi kommer til at leve i, hvor globaliseringen vil gøre kulturmøder til en uundgåelig del af de fleste menneskers hverdag, uanset hvor på kloden de bor.

Kæden hopper af der, hvor velmenende politikere som Anna Mee Allerslev vil opdrage befolkningen til at mene, at disse møder altid er lykkelige, ønskværdige og uproblematiske begivenheder. At “et endnu større og mere varieret antal af endnu mere” må være målet i en ny værdikamp, at det altid vil føre det bedste med sig og ikke på nogen måde bør anfægtes. At møderne aldrig bliver til sammenstød, hvor alt ikke blot sådan lige kan forliges eller fortrænges med en plakat og en madfestival.

Hun skriver det jo selv. Der er folk, hun inderligt ønsker at bekæmpe. Hvilket netop er koden til forståelsen af en ægte og anderledes mangfoldighed end den, integrationsborgmesteren ellers gør reklame for. Den bygger ikke nødvendigvis på den grænseløse tolerance over for alt og alle, selv det der måtte forekomme umuligt at tolerere. Den handler ikke om at demontere, udviske eller gråmelere egne værdier i forsøget på at bygge bro til eller komme i dialog med andre, hvad jo netop Anna Mee Allerslev og hendes partifæller ender med, når de eksempelvis foreslår at droppe kristendomsundervisningen i folkeskolen og erstatte det med et “tidssvarende og brugbart fag” med titlen religion og medborgerskab. Eller bortfjerne enhver særstatus det danske flag måtte have i Danmark, hvilket det radikale landsmøde i den forgangne weekend bekræftede er partiets nye politik.

Den ægte mangfoldighed forudsætter i sin inderste kerne retten til at kæmpe for det, man har kært. I yderste fald, når det måtte være nået dertil, at dø om så det gælder. Den er ikke værdineutral og regnbuefarvet og i evig fred. Den accepterer, at strid, uenighed og uforsonlighed og tilsyneladende uoverkommelige værdi- og kulturforskelle er en del af menneskelivet, samtidig med at den glæder sig over, at vi i de fleste tilfælde i den demokratiske del af verden har fundet fornuftige måder at håndtere dette på.

Netop derfor er Anna Mee Allerslevs selv-dementi, når hun langer ud efter VKO, Pia Kjærsgaard eller Liberal Alliance så opmuntrende. For præcis i disse udfald modsiges det ellers omsiggribende indtryk af en borgmester og et radikalt parti, der forveksler mangfoldighed med lige dele demontering af sig selv og legitimering af hvad som helst andet.

Der er vel at mærke tale om dén Anna Mee Allerslev, der for blot et par uger siden i tolerancens og dialogens navn stillede op til et debatmøde om ekstremisme, som integrationsminister Karen Hækkerup klogeligt havde meldt afbud til, eftersom en omdiskuteret imam, Tahir ul Qadri, der har været medinitiativtager til Pakistans nye skrappe blasfemilove, også var blandt deltagerne. Ifølge øjenvidner klappede nogle tilhørere, da Tahir ul Qadri gentog, at han ikke vil tale imod dødsstraf for blasfemi.

At befinde sig i dialog med denne herre ligger således åbenlyst inden for Anna Mee Allerslevs tolerancegrænse, mens hun ikke længere tåler synet af hverken Pia Kjærsgaard eller Liberal Alliance. Det kunne man kritisere, men lad os da se positivt på det. For hermed afslører hun, at hun har til sinds at kæmpe for alt, hvad hun har kært, og at der trods alt er grænser for hendes tolerance. Hvilket til syvende og sidst blotlægger borgmesterens mangfoldighedskampagne som intet andet end en ny måde at tyrannisere det på, som man ikke kan lide.

Det er dejligt at indse. For så er der da en stund endnu et gnist af håb for den ægte mangfoldighed i det danske samfund.

FØLG MIG PÅ FACEBOOK

FØLG MIG PÅ TWITTER 

115 kommentarer RSS

  1. Af Kim olsen

    -

    søren sørensen

    Jeg er lidt i tvivl om din ustandselige brug af ordet had er udtryk for dine manglende sproglige evner, eller du virkelig tror, at borgerlige hader København blot fordi de tillader sig at have en mening.

    Jeg håber det første, men tror desværre mest på det sidste.

    Har du selv en mening? Kan du prøve, at udtrykke den på nogenlunde forståeligt dansk? Eller er du bare en utilpasset kværulant?

  2. Af Frank Lassen

    -

    Hende her + Zenia Stampe, Andreas Kamm og Lars Normann Jørgensen, anser jeg ganske enkelt for at være den største fare for den Danske befolkning, overhovedet. Ikke latterlige, fundemnatalistiske grupperinger som HipHopHarir og lignende, dem skal vi nok kunne håndtere på en måde de forstår, men de her – indfødte danskere som hader vores land så meget at de vil forære det væk til fremmede kulturer, se de er farlige.

    Uhyrlig læsning, og en enorm fare for vores demokrati. Der var en lille mørkhåret maler der i 1933 – under beskyttelse af demokratiets spilleregler – som sit første punkt på dagsordenen, udryddede demokratiet. Med den fart danskerne bliver assimileret af de fantastiske og mangfoldige (bvaaaadddr) kulturer der forøger vores livskvalitet ved deres blotte tilstedeværelse, så er der ikke nogen tvivl om hvor vores form for demokrati ender om under 50 år! Derfor må personer som de nævnte, sendes i skammekrogen for aldrig at komme til orde igen.

  3. Af søren sørensen

    -

    preben formel 1@
    Dine indlæg er fyldte af hadefulde kvindeindlæg, bryder mig overhovedet ikke om de radikale. Men de kunne være kvinder eller mænd for mig. Dette er en stor forskel! Derudover snakker du om den feministiske verdensovertagelse i utallige indlæg, mv…, ja,ja,ja,ja
    men selvfølgelig er du bare “normal” borgerlig! har altid haft svært ved at forstå hvordan en kvinde kunne være borgerlig med deres forældede kønsmønstre og dem af dem som jeg har mødt, har selvfølgelig allesammen kun været intresseret i penge, eller været for uintelligente til personlige iagtagelser af værdi om deres politiske tilhør,dets meninger og værdier! Helt normalt borgerligt for resten, inde for normalen som de siger, iblandt dem der skrev textbogen!

  4. Af PREBEN F1 JENSENH

    -

    Søren Sørensen…….

    Du er ikke god til at læse indenad, og du forvrænger meningen med mine kommentarer.

    Når det radikale parti og DR er domineret af røde feminister, skal det så forties, når man kritiserer disse foretagender?

    Når Borgens og DRs politik skal bedømmes, skal man så se bort fra de mange radikale/ politiserende/ pladderhumanistiske kvinders negative indflydelse?

    Hvis et parti fører en fascistisk politik som kan skubbe hele befolkningen ud i katastrofe og undergang, skal de ansvarlige så skånes for kritik, blot fordi de er kvinder/rødstrømper/feminister?

    Har Jelved/Vestager/Anna Mee/Sofie Carsten osv. krav på at blive anonymiseret, når man påviser at partiet systematisk angriber og ødelægger danskernes økonomi, velfærd, frihed og fremtid?

    Hvis du S-S, ikke forstår at R har fortjent at blive afsløret som et blodrødt, asocialt, feministisk, landsskadeligt og anti-dansk parti, så forstår du nok ikke ret meget i det hele taget.

  5. Af søren sørensen

    -

    preben formel 1@
    Hvis du ikke har forstået at R er et ultraborgerligt økonomisk højredrejet parti, ligesom K, har du ikke forstået meget! Så har du jo heldigvis DF, som du godt nok ikke stemmer på mere, så lidt har du da lært!

  6. Af J Lund

    -

    @Axel Eriksen, 19. september 2012 kl. 15:33

    Begge mine fødder er intakte. Jeg vil fortsat hylde mangfoldigheden både i naturen og blandt mennesker – også selvom der i denne mangfoldighed er elementer, som er uønsket og skal bekæmpes.

    Det virker som om du ønsker en så begrænset mangfoldighed som muligt – en “mangfoldighed” som skildret i en Morten Korch film.

  7. Af jesper østergaard

    -

    Ja tak for mangfoldigheden, nu kan man så gå arbejdsløs fordi det er billigere at ansætte udlændinge. Skatteborgerne kan derfor både betale for uddannelser i samtlige brancher og for det andet overførselsindkomster til alle dem der ikke kan få arbejde pgr. Allerslev’s politik. Var der ikke noget med at Allerslev altid er blevet båret rundt og ikke prøvet konkurrencen ude i virkeligheden?

  8. Af jenni c

    -

    Det er enfoldigt at satse på mangfoldighed.

  9. Af jenni c

    -

    Lige børn leger bedst.

    Det er en uskik, at påtvinge befolkingen et selskab, som de ikke trives med.
    Det er faktisk et overgreb.

  10. Af Axel Eriksen

    -

    J Lund 20.09. kl. 11.20!

    Det glæder mig usigeligt, at begge dine fødder er intakte – men hvordan kunne dog komme til at ramme dig selv i hovedet?

  11. Af PREBEN F1 JENSENH

    -

    Søren Sørensen……

    Det radikale sammenrend er næppe et højreparti i klassisk forstand. Men hvad enten partiet er det ene eller det andet, så fører det en politik der er folkefjendsk og fuldstændig forrykt.

    Det bør vel være nok til at man tager afstand fra partiet?

  12. Af J Lund

    -

    @Axel Eriksen, 20. september 2012 kl. 15:42

    Så du ønsker virkelig en “mangfoldighed” som skildret i en Morten Korch film! Der må jeg have ramt plet.

  13. Af Axel Eriksen

    -

    @ J. Lund, jeg tror snarere det er dig, der drømmer dig til en fremtidig Morten Korch-film, hvor “mangfoldigheden” gør alle “Åh, så lykkelige”!

  14. Af Jesper J Jensen

    -

    Preben F1, du burde stille op i politik. Jeg er sikker på at du vil få rigtig mange stemmer, du er sku manden Danmark har brug for.

    Håber vi vil se dig i politik så Danmark kan rejse sig op af kviksandet. Stor respekt herfra..

  15. Af PREBEN F1 JENSENH

    -

    Jesper J Jensen…..

    Tak for de pæne ord. Svarer senere på en blog hvor folk stadig læser med.

Kommentarer er lukket.