Min datter som middel i klassekampen

Af Tom Jensen 98

Jeg har en datter på seks år. Hun begyndte i skole sidste sommer. Hun vil gerne være berømt sangerinde, siger hun. Hver alder sine drømme. Dem skal mennesker have lov til at have, vi skal have lov til at drømme. I samfund, der undertrykker sine borgere, er netop det enkelte menneskes drømme et af de første ofre. For i undertrykkende samfund er det enkelte menneske ikke noget særligt i sig selv. I stedet er man reduceret til et redskab for magten til at nå dens mål. Det findes der talrige eksempler på fra historien.

Når Rumæniens kommunistiske hersker Nicolae Ceaucescu således i 70erne bulldozede hundredvis landsbyer og tvangsflyttede borgere i stort tal til nyopførte månelandskaber af beton, var det netop et eksempel på dette. I det kommunistiske Rumænien var det enkelte menneske ikke noget i sig selv. Man var et middel i magtapparatets samfundsplanlægning. Fænomenet blev passende døbt systematisering.

Danmark er ikke Rumænien i 70erne, og Ceaucescu var en forbryder af en særlig karat. Jeg vil derfor ikke her foretage nogen urimelig og utroværdig sammenligning. Derimod vil jeg mene, det er på sin plads at pege på, når vi som samfund umærkeligt bevæger os mod et mere stille tyranni, som blot har det til fælles med andre af historiens tyrannier, at man efterhånden er begyndt at betragte den enkelte borger, det unikke menneske ikke i første række som noget enestående i sig selv. Men i lige så høj grad eller snarere anser det enkelte menneske for at være systemets redskab. Eller et middel, der kan tjene ens egne politiske mål.

For det er vel på mange måder sådan, frihed ganske enkelt kan gøres op. Er samfundet, staten, myndighederne, magthaverne til for dig, for mig, for hver enkelt af os? Eller er vi hver især til for samfundet, staten, myndighederne, magthaverne? Egentlig har jeg svært ved at finde en mere præcis definition af forskellen på frihed og tyranni.

Hvilket bringer mig til forsiden af Politikens debatsektion i lørdags. Her kunne man under overskriften ”Her er den nye klassekamp” finde et indlæg, skrevet af tre socialdemokratiske politikere: Københavns børne- og ungdomsborgmester Anne Vang og de to folketingsmedlemmer Pernille Rosenkrantz-Theil og Jens Joel.

I indlægget fortæller de tre min datter og mange andre, at de ikke skal tro, de er noget i sig selv. At de ikke skal gå omkring i illusionen om, at deres drømme betyder noget. I stedet er de en del af en mængde – ”de ressourcestærke børn” – der ifølge de tre socialdemokrater fremover skal tjene som redskab til at nå nogle mål i det, der kaldes ”den nye klassekamp”.

Vang, Boel og Rosenkrantz-Theil har fundet ud af, at man i Danmark ikke kan omfordele mere via skatterne. Her er grænsen nået. Altså må man gå direkte ud i de enkelte institutioner – børnehaver, skole, gymnasier, ja også plejehjem – og tage penge fra ”de ressourcestærke” og give dem til ”de ressourcesvage”.

For plejehjemmenes vedkommende ledsaget af følgende salut:

“Den ensomme alkoholiker uden familie og den nedslidte rengøringsdame med ondt i alle ende og kanter af bevægeapparatet kan være både fysisk og psykisk langt mere plejekrævende på et plejehjem end hende, der har været hjemmegående gentoftefrue med pyntepuddel.”

Sådan, tag den, eventuelt demente gentoftefruer! For da forudsætningen jo er, at der ikke kan hives mange flere penge hjem til det offentlige system i skatter og afgifter, er det uundgåeligt ensbetydende med ringere forhold for ”de ressourcestærke” børn, unge og gamle i de offentlige institutioner. Men det må min datter og hendes drømme finde sig i. De må forføje sig sammen med gentoftefruerne, for vi har jo et projekt her, ikke sandt? Pengene skal bruges et andet sted, så – too bad. Min datter er med et politisk pennestrøg reduceret til en brik i en plan. Til et ”klassekampsværktøj”. Det er ikke er ord, jeg finder på. Det er et ord, de tre politikere selv bruger i deres indlæg.

Forslaget blev hurtigt skudt ned af mere besindige partifæller såsom Herlevs borgmester Thomas Gyldal, der køligt meddelte, at man må melde sig ind i Enhedslisten, hvis man vil være en del af et nicheparti. Logikken bag dette modsvar er åbenbar: Hvis jeg og andre ser vores døtre reduceret til et værktøj i politiske magthaveres systembårne klassekamp, så trækker vi dem nok venligst, men bestemt ud af folkeskolen og sætter dem i privatskole. Måske bliver vi endda så sure, at vi flytter ud af landet og betaler vores skat andre steder. Er der mange nok af os, der gør det, står systemet pludselig og mangler de redskaber, man ellers lige havde udset sig. Og så bryder det sammen. Det kan vi jo ikke have, vel?

Eller også kan vi. Måske trænger systemet, som vi kender det, det store, mægtige og omfordelende velfærdskassesystem, der bilder sig ind at kunne løse alle menneskers problemer til alle tider, til et lille diskret sammenbrud. Bare en lille påmindelse om, hvad det ender med at gøre ved os, hvis vi ikke passer på.

Det skriver jeg blandt andet med tanke på andre af tidens politiske modeord, lanceret især fra borgerlig side: ”Skaffedyrene”.  Eller: ”Yderne”. Tænk sig at være reduceret til skaffedyr eller yder. Tænk sig ikke at være andet. At stå der som ungt menneske med alle sine drømme om hvad livet skal bringe, og 30 år senere går det op for én, at man bare er et skaffedyr, en yder.

Det blev vel egentlig kun værre, hvis man i stedet var en ”nyder”. En klient. En af dem, systemet så gerne vil hjælpe og derfor ender med at fastholde i den trældom og kontrol, der ligger i alt fra beskæftigelsesprojekter, tvangsjobansøgninger, overvågning, blanketudfyldelse og naboangivelse for at systemet kan vide sig sikker på, at ingen nyder i uberettiget grad.

Engang boede vi i et land, der bestod af mennesker, som drømte og søgte egen lykke, fordi drømmene og jagten på lykken er kernen i al menneskelig ære og værdighed. Også hvis man ikke kan. Også hvis man mislykkes. Så har man da prøvet. Og så er det kun fornuftigt og anstændigt, at der findes et system, som kan hjælpe én på vej til at samle kræfterne og prøve igen.

Men dette system har vokset sig så altomfattende, at dets eksistensberettigelse ikke længere er at hjælpe det enkelte menneske lidt på vej i dets søgen efter lykke. Nu er det blevet omvendt. Den enkelte er i stedet blevet systemets til rådighed stående tjener. Systemets eksistens er blevet værdien i sig selv. Vi sidder fast i det sammen, ydere og nydere, skaffedyr og klienter, med alle vores drømme, også de uopfyldte, med vores lykke og ulykke.

Når vi skal arbejde mere og længere, er det således ikke for vores egen lykkes skyld. Det er for at kunne opretholde systemet og sikre det midler nok. Når vi skal holde op med at ryge, er det ikke for vores egen sundheds og lykkes skyld. Det er fordi systemet ikke længere har råd eller lyst til at operere på os bagefter. Når en Joachim B. Olsen på landsdækkende TV beordrer en mand til at flytte til Jylland for at få et arbejde, så er det ikke fordi denne mand drømmer om at flytte til Jylland eller formentlig vil blive lykkelig derved. Det er dybest set fordi, systemet betaler ham penge for at gå ledig, og landet er nu i krise, og systemet kan derfor ikke se til, at han vægter egne eller familiens eller måske skolebørnenes behov over systemet eller den økonomiske vækst.

Når et snævert politisk flertal vedtager en forstærket udligningsordning mellem kommunerne, er det udtryk for det samme: Systemet er blevet så altomfattende et omdrejningspunkt for menneskers liv i vores samfund, at opfattelsen er at kun dét kan løse menneskers problemer, opfylde deres drømme og skabe deres lykke.

Det klarer de aldrig selv.

Jeg har også en anden datter, som nu er så gammel, at hun snart skal forlade folkeskolen. Men da hun var seks år, boede vi et sted på stenbroen, hvor der kun var skoler med et stort flertal af tosprogede elever og kolossale sociale problemer. Derfor overvejede vi, som så mange andre københavnske forældre, at sætte hende i privatskole. Det fortalte vi under et orienteringsmøde på en af folkeskolerne, og reaktionen fra den skoleleder, der var til stede, var impulsiv og entydig: Vi burde sætte vores datter i folkeskolen, trods alle de problemer der var, for der var i alle klasser brug for én eller to elever, som kom fra velfungerende familier, og som kunne være med til at trække hele klassen op, ikke ned.

Det lød jo egentlig smukt solidarisk, men ved nærmere eftertanke var vores overvejelse den: Skulle vores datter i solidaritetens navn bruges som eksperimentel brik i kampen for at undgå social undergang på en folkeskole? Skulle hun være det redskab, systemet tog i anvendelse for at tackle et problem? Vi konkluderede, at det ville være urimeligt over for hende, over for hendes fremtid, over for hendes drømme. Vi flyttede fra kvarteret i stedet for at sætte hende i privatskole, men det var to sider af samme sag, og hun har gået i en folkeskole med en afbalanceret sammensætning lige siden.

Se, man kommer jo let til at lyde koldhjertet, asocial og ond, når man skriver den slags – gør man ikke? Ikke desto mindre tror jeg, overvejelser som ovenstående er nogle, mange forældre har haft. Vil jeg lade systemet ofre mit barn i den ene eller den anden gode sags tjeneste?

Måske derfor slog det så hårdt, da jeg forleden så indlægget i Politiken fra de tre socialdemokrater, Anne Vang, Pernille Rosenkrantz-Theil og Jens Joel, der fra første sætning bestemt heller ikke lagde fingrene imellem:

”Vi har behov for et klassekampsværktøj mere, hvis vi i arbejderbevægelsen skal komme videre med vores samfundsprojekt: at løfte arbejderklassen”.

Vupti, så var min datter og hendes drømme skrevet ud af danmarkshistorien som andet end et redskab til et forstærket omfordeling med retning mod en bestemt ”klasse”, selv om hun har nogle forældre, der i hvert fald tilhører arbejderklassen i den forstand, at de arbejder. Og betaler deres skat til fællesskabet.

Jeg tror, det vil være dræbende for dette fællesskab, hvis man fortsætter ud af den vej, de tre anviser. Jeg tror på det sociale ansvar og på at mennesker skal hjælpe hinanden og ikke lade medborgere gå til eller sidde fast i fattigdom, nød og elendighed, men jeg tror også på, dette ansvar i højere grad må tilhøre og udgå fra hvert enkelt menneske og ikke alene parkeres i et altopslugende velfærdssystem. Oven i købet nu igen pakket ind i klassekampretorik.

I modsat fald risikerer vi at blive reduceret til de brikker, som skal få systemet til at fungere, og heri ligger tyranniet. Nutidens politikere fra i virkeligheden alle fløje lyder, præget af årtiers velfærdsdagsorden, desværre alt for ofte som om de har glemt, at vi er andet, som om visionen kunne være noget andet end netop dette; at få systemet til at fungere.

Filosoffen Immanuel Kant udtrykte det for mere end 200 år siden således:

”Handl, således at menneskeheden i din egen person såvel som i enhver anden person aldrig kun behandles som middel, men altid tillige som mål”.

Længere er den vel i virkeligheden ikke. For gentoftefruer, klassekæmpere og min datter.

FØLG MIG PÅ FACEBOOK

FØLG MIG PÅ TWITTER

98 kommentarer RSS

  1. Af PREBEN F1 JENSENH

    -

    PS: For at være lidt mere præcis: “Systemet” præges i stigende omfang af både sindssyge, åndssvaghed og dårlig etik.

    At gå ind for kommunisme, efter mange landes bitre, blodige og rædselsvækkende erfaringer med kommunisme, er jo både sindssygt, åndssvagt og uetisk på samme tid.

    Og at tro at et lille land (mindre end en totusindedel af klodens overflade), kan belære, finansiere og redde hele verden, via indvandring, klimahumbug og radikale projekter i talrige store lande, er jo dybt åndssvagt. Højst kan man jo opnå at ødelægge sit eget lands økonomi, velfærd, kultur og fred. Hvad man jo også er godt på vej til.

    At angribe og undergrave samfundets vigtigste og mest grundlæggende enhed, familien, er jo sindssygt, omend en rød specialitet.

    At ødelægge livet for tusinder af danske børn, er jo så uetisk, sygt, ondt og perverst som det kan blive. Undtagen set gennem marxistiske/forræderiske brilleglas.

    At plyndre folk hæmningsløst, så de tit ikke længere kan klare sig selv, men ofte bagefter skal have tilskud og lommepenge fra “systemet” og betegnes som byrder, er da en kynisk forvrængning af velfærdsstatens opgave.

    Vores “system” er næsten så forrykt, asocialt og afsporet som det kan blive, og både de blå og de røde partier synes at fremture i den forkerte retning. Den der fører til kaos og sammenbrud og derefter voldsomme og meget ubehagelige omvæltninger.

    There is something rotten in the state of Denmark.

  2. Af mikael bruus

    -

    Niels O

    Jeg to blot dit billede og bragte det ud i et globalt perspektiv og satte lys på grådigheden.

    Jeg har på ingen måde misforstået, at du talte om vores vældfærd og at den var ved at blive spist op.

    Jeg forsøger at kaste lys over grådigheden som bor i såvel velfærden, som i dem, der udnytter den.

    Jeg prøver på ingen måde at kaste med skyld eller skam, jeg prøver at synliggøre grådigheden…..som vel må siges at være drivkraften bag magtkampene, klassekampene kønskampene osv. osv.

  3. Af Rikke-Kirstine Christiansen

    -

    Fremragende indlæg med en rigtig god pointe!

    Når den danske stat overtager vores ret til at have indflydelse på vores egen livssituation så mister alle lidt, og det bliver en grå grød uden håb om forbedring.

    Læs evt. mit blogindlæg fra i søndags som beskriver hvordan misforstået hjælp sender de allermest ressourcesvage i et jerngreb og fjerne alle drømme.

    http://dibbedutten.wordpress.com/

  4. Af Niels O

    -

    @mikael bruus

    Modtaget.

  5. Af Ulf Timmermann

    -

    @ Nanna G

    Det spor, du her opridser er absolut et vigtigt spor, en vigtig brik. Men, selvfölgelig kan det ikke stå alene – kan ikke forklare f.eks., at rödströmpebevägelsen ikke var ”röd” eksempelvis, men absolut ”småborgerlig”, herunder anti-intellektuel så det basker, hvad så til gengäld godt kan forklare, hvorfor den sejrede så voldsomt, og i et hidtil ukendt omfang og på et splitsekund forvandlede de to kön til at bestå udelukkende af henholdsvis ”stakkels drenge” og ”stride källinger”. Meget apropos, jeg har flere gange spurgt ASH, om det cafe latte segment af kvinder i 30’erne, på Österbro altså, som hun så ofte har spiddet for os, om det består af ”röd feminister” eller ”blå feminister”. Hun har ikke nedladet sig til at svare mig.

    Ellers er det jo en ren gyser, det her. DDR-spögelset går atter gennem Danmark. Tom Jensen kan bare det der – vel vidende, at DDR var en ren farce sammenlignet med det nu virkeliggjorte Danmark.

  6. Af PREBEN F1 JENSENH

    -

    Når det handler om manglen på jobs/arbejdspladser, fordrejes det til at der mangler arbejdskraft.

    Når man konfiskerer lønmodtagernes opsparede midler og hælder de mange milliarder ned i statskassen, og når man dræber 700.000 danske børn inden de når at se dagens lys (fordi der iflg. feministisk ideologi ikke er plads til dem i herberget)……. så fordrejes det til at der er en ældrebyrde og at storstilet indvandring er en nødvendighed.

    Når man bruger hundredvis af milliarder på EU/FN, bombekrige, bureaukrati, “integration” og Afrika-projekter osv., så fordrejes det til at kritiske røster er højreekstremistiske.

    Hvis nogle danskere tillader sig at være bekymrede over hvad det hele skal ende med, fordrejes det til at handle om racisme, fremmedhad og indre svinehunde.

    Hvis nogen mener at velfærden, trygheden og den personlige frihed smuldrer, kaldes de klynkere.

    Og mener man at feminiseringen af dansk politik er gået for vidt, er man naturligvis kvindehader.

    Og alle mænd der ikke går ind for familiens enhed og familiemønstrets/traditionernes beståen, kaldes selvfølgelig mandschauvinister i de toneangivende og politisk korrekte kredse.

    Danmark er landet hvor løgn og hetz er kommet i højsædet.

  7. Af PREBEN F1 JENSENH

    -

    PS: De værste forvrængere og fordrejere i landet er vel de radikale kliker der sidder på pollertikken og den røde/muslimske radiosender plus tre fjerdedele af den politiske magt.

    Så sandheden og danskheden får det nok også svært fremover.

  8. Af mikael bruus

    -

    For mig at se synliggør Nanna småligheden og hvordan den ser ud og kommer til udtryk i samfundet, på smukkeste vis.
    Jeg skrev om grådigheden og enlig er grådigheden og småligheden en og samme.
    En Joakim von And syge, om man vil. Eller Ebenezer Scrooge.

    Og jeg mener at vores tid er ramt af en pandemi af denne syge…..

  9. Af niels hansen

    -

    @ mikael bruus

    “Men forholder mig til at pædagogik søger at præge børn i den retning systemet ønsker dem præget.

    Så du kommer til at skyde mig noget i skoene som jeg overhoved ikke udtaler mig om……det vil jeg sætte stor pris på om du ville stoppe med…”

    Fint, men så savner jeg et svar på mit tidligere spørgsmål til dig:

    “Søren Krarup sagde, ar det vigtigste ved VKO’s magtovertagelse i 2001, var at vi fik et systemskift.

    Hvordan synes, at dette systemskift prægede vuggestuer og børnehaver?”

  10. Af mikael bruus

    -

    niels hansen

    Jeg er overhoved ikke politisk angergeret og forholder mig på intet tidspunkt til poletik,…..så jeg har absolut ingen forudsætninger for at svare dig på dit spørgsmål…

  11. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Det er jo fuldstændig vanvittigt at spare på børn, såvel som allerførst er ganske både utilstedeligt og utilgiveligt. De er også fremtiden, ethvert samfund skal kunne bygge på, så der bliver ikke bedre af parolen:

    På det jævne, på det jævne!

    Det er båret af stor uvidenhed om børn, og siger samtidig: bare det er andres børn og ikke mine egne – dem skal jeg nok sørge for er dækket ind, eller hur?

    AT børn har det godt nogle steder – og børn andre steder ikke har det godt. Det skal de børn, der er bedre stillet, ikke undgælde for.

    Penge til den slags må finde andetsteds, og de krige, vi har været indvolveret i de seneste 10 år, 3 ialt, kunne glimrende være tacklet på anden vis, hvor vi endog uden FN-mandat gik ind i Irak-krigen.

    Der findes andre måder at vælte en tyran på – og fuldstændigt tåbeligt med Bush-retorikken, hvor det ikke sås og tolkedes rigtigt, Sadam Husseins dengang, hans drillerier, såvel som man ikke kunne vente på den svenske undersøger af atomvåben i Irak, hvor der hidtil intet var fundet.

    Det var først og fremmest Bush’s idé: han ville i krig! Og han har også siden frtrudt sin cowboy-retorik, så han fik sagt en masse møg en alt for masse gange, så han næsten eller ville være kommet til, at han var nødt til at gå i krig for ikke at tabe ansigt.

    Det hoppede også Anders Fogh på trappen til det hvide hus (el var det andetsteds?) sammen med også Blair. De ‘vilde drenge’, hvis jeg skal være pån.

    USA har udhulet sig i også de sidste 2-3 årtier med krige, så jeg har spekuleret på for årevis tilbage på, hvor længe den amerikanske befolkning ville være med til at undgælde og med skattekroner konstant.

    Nu har USA ikke bare 40 mill. fattige og hjemløse, de har 50 mill.!!

    Og – nu skal Afghanistan gøres til et yderligere projekt for succes, nu bin Laden blev fanget – efter 9-10 år, hvor der årevis derimellem hverken var hoved el hale på indsatsen, målet – bin >Laden,
    som forfejledes i første omgang.

    Libyen fortsætter man med – uden at vide heller, som i Ægypten, hvad det er for muligheder, der i det hele taget er i disse autoritære lande, hvor vi nemt kan blive vidner til, at nye tyranner bliver resultatet.

    At spare på børn unge og gamle ligedan i dennuværende situation er utilstedelig, og der er allerede sparet påvuggestuer og i børnehaver, så hvad med at OPPRIORITERE egen manglende viden om børn, de helt små, fremfor at docere, hvad forældre godt ved i forvejen, hvordan de kan have det med egne børn, fordi de er vant til det – og kender flere andre ting, som de i forvejenfortager sig med disse.

    Det er ‘KEJSERENS NYE KLÆDER’ – hvor vi så i 2012 kan sige, at hun/han ikke ikke har nogen klæ´r på – men stadig farer ud og rundt for at tro, at der meldes noget nyt under solen, børne- og undervisningsministeren Christine Antorini, nu også med ønsker om ‘Helles Heldagsskole’ – tydelige beviser på, at børnene rager dem en høstblomt, sålænge andre bare kan tage sig af dem, så det også giver stillinger.

    Fremfor sunde og glade børn, der har haft det mest optimale, hvor jeg et sted på Berlingskes sider meldte ud om;

    LUXUS til børnene, så de ikke i disse ‘arbejdslejre’ af institutioner, de helt små især, skal ligge og rode på kolde linoleumsgulve – så kan det offentlige f godt vente med PH-lamper og design-møbler – udsætte sådant, eller helt undvære.

    DE3T ER EN GANSKE FORKERT DISPONERING I SAMFUNDET – og hvis vi lige holder os til de små børn, der intet kan stille op – og ejheller de ældre.

  12. Af Nanna G

    -

    Mikael

    Du har ret – systemets grådighed og dets smålighed overfor den enkelte borger er to sider af samme sag.

    Magten tipper mere og mere over til systemet. Meget symptomatisk hørte jeg i går en journalist på TV2 spørge en pædagog i en børnehave, hvor forældrene blev pålagt at læse 20 minutter med deres barn hver dag:

    “Hvordan er det I inddrager forældrene i børnenes liv?”

    Meget sigende! Det er pædagogerne (læs: staten), som har børnene og ved, hvad der er bedst for dem. Forældrene er bipersoner, som ikke selv ved, hvad der er bedst for deres børn og som derfor skal pålægges bestemte opgaver af pædagogerne!

    Christine Antorini synes selv det er helt i orden, at pædagogens rolle er at pålægge forældrene opgaver i fritiden. En anden opgave, som hun vil pålægge forældrene, er at invitere børn, som er lidt udenfor kredsen, med hjem til deres eget barn. Altså at overtrumfe barnets egne ønsker og spirende venskaber til fordel for en tvangsmæssig næstekærlighed, som man burde vide, ikke fremmes ved at umyndiggøre folk.

  13. Af Nanna G

    -

    Birgit

    “AT børn har det godt nogle steder – og børn andre steder ikke har det godt. Det skal de børn, der er bedre stillet, ikke undgælde for.”

    Enig!

  14. Af niels hansen

    -

    @mikael bruus,

    OK, men det er dig, der hele tiden taler om ‘systemet’.

  15. Af Nanna G

    -

    Ulf

    “Tom Jensen kan bare det der” – Enig!

    Ang. ASH, tror jeg hun er skiftet fra at være blå til at være rød feminist jvf. nogle af hendes seneste indlæg: “Flere øremærkede mænd, tak” (her fik hun ros af Socialdemokraternes ligestillingsordfører!) og “Ung, smuk og KUN i høje hæle”.

    Hun har nok indset, at Liberal Alliance ikke rigtig har størrelsen til at muliggøre eventuelle karrieredrømme. Og hvad gør en karrierekvinde mon så? – Ja, hun vender på en tallerken, som vi så det første tegn på allerede i indlægget: “Dem, der gør det lidt bedre”.

    Det var i hvert fald på det tidspukt at jeg tænkte, at her har vi vist en kommende socialdemokrat. Siden har hun så trådt sine barnesko som nyomvunden rød feminist, hvilket man ikke kan lade være med at trække på smilebåndet over, når man tænker på hendes tidligere holdninger … ;-)

    Mvh
    Nanna
    Femininfremtid.dk

  16. Af Ulf Timmermann

    -

    @ Nanna G

    Vel skrevet. Men, selvfölgelig, det var ikke min hensigt at flytte the spotlight fra Tom Jensen til ASH. På den anden side set, både Kastrup og Krause har udvist nosser til at bryde ind på deres kollegaers blogge, så måske har ASH det også.

  17. Af PREBEN F1 JENSENH

    -

    Læsning af en af dagens aviser giver et uhyggeligt billede af dagens Danmark, hvor folkestyret klart er ved at blive afløst af fjernstyring, pampervælde og asociale teoretikeres hovmod.

    Der er noget om vanekriminelle med alle mulige forbrydelser bag sig. De udvises ikke og kan bare fortsætte deres forbrydelser. Pyt med ofrene for vold og trusler, indbrud, overfald og røverier osv.

    Der er også noget om hvordan terror-netværk rekrutterer fra de kriminelles rækker.

    En artikel handler om hvordan sundheds-styrelsen har svigtet, vel for for 217. gang. En falsk læge kan bare fortsætte sit virke, og styrelsen vil intet foretage sig. Hvad med at fyre den uduelige og håbløse ledelse?

    En anden artikel handler om politikere der fråser løs af skatteborgernes penge til luksusrejser.

    En tredje om hvordan endnu flere banker er på vej mod konkurs. (Men den brutale og efter alt at dømme usaglige lyn-lukning af lokale banker med over 100 års tradition bag sig, mangler vi stadig at få gravet i)

    Så er der noget om mord, vådeskud og røgforgiftning. Og om en lejer som på fjerde måned må døje med elendige forhold i sin lejlighed.

    Og der er lidt om nikkedukkerne i Bruxelles som siger ja og amen til alt der kan skade danskerne, grækerne, tyskerne og alle andre menige europæere.

    Så er der også en smule om hvordan forbuds- og formynderstaten er ved at blive til noget med organiseret tyranni, og om hvordan Vestagers, Jelveds og Stampes parti tryner både S, SF og os allesammen.

    Og rundt om kan man læse om hvordan skandaler hærger landet, og om hvordan negative rekorder i elendighed, dumhed og umenneskelighed vælter frem.

    Er der sket et systemskifte? Nej, hverken fornylig eller i 2001.

  18. Af Ulf Timmermann

    -

    @ Preben

    Du er på sporet af mange rigtige ting, men når du kommer lidt (for) tät på, står du alligevel af, begynder at lange ud efter hele verden, Kina inklusiv, eksempelvis. Det er måske “päredansk”, men det bliver det nu ikke bedre af, og slet ikke i den her sammenhäng. Det er måske en variant af det her DDR-spögelse om igen?

  19. Af Poul Hansen

    -

    Hvor blev jeg glad for at se Kants citat, da det er så evigt sandt.

    Desuden er jeg fuldstændigt enig med dig. Venstrefløjen er tydeligvis desperat efter at finde en arbejderklasse, som reelt ikke eksisterer, og så gør man en masse mennesker svage i fællesskabets navn, hvorefter man kan fremstille et skræmmebillede af “yderne”.

  20. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Nanna G – 12:59 – 13:06

    Fine indlæg, du kommer med – også længere oppe.

    Generelt: – jeg skal beklage, at mit indlæg dd 12:37 blevlidt lovligt hurtigt skrevet, da jeg måtte af sted en times tid.

  21. Af Anders Christensen

    -

    Tak for godt og indsigtsfuldt indlæg.

    Jeg undrer mig over, at de prioriteringer som trekløveret fremlægger, absolut skal komme fra andre normerede institutioner. Hvorfor mener de dog at det kan gøres billigere? Mener de at de er ineffektive på de gode institutioner, eller…?

    En af de særdeles store og voksende udgifter i det kommunale har jo været udgifter til specialundervisning m.v. – måske man istedet skulle se hvordan man kunne effektivisere denne – og måske er der områder der ikke er relevante, som f.eks. gratis deltagelse i sportsgrene, hobbyrum og andre fritidsaktiviteter, som alle andre skal betale for.

    Ang. privatskoler, så undrer det mig, at når man sparer 20% på at nogen hellere vil have sin elev i privatskole, så er det skidt. Man burde istedet se på hvordan man få besparelsen kan gøre folkeskolen attraktiv. Men næh nej, sådan tænker venstrefløjen ikke, det drejer sig om at sørge for at dem der har det godt, får det ligeså ringe som de svageste.

    Løft dog niveauet for h.lv.e.de.!

  22. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Poul Hansen – 15:23

    Arbejderklassen – joh, den eksisterer stadig, anske vist med flere penge mellem hænderne, såvel som en del stemmer bórgerligt i dag; men mange, der kommer fra arbejderklassen er stadig ‘tro’ mod deres opvækst og de mennesker, de har mødt i nød.

    Det må man også respektere, disse livserfaringer – og der ER skel, hvor der ikke gives ved dørene, hvis ‘man’ blander sig dér, eller vil – som med overklassen, så kan der være hametisk ‘lukket land’, ligefrem misundelse og derfor også foragt, eller blot: “du er ikke én af vore” – omend det ikke siges direkte.

    Jeg har desværre – en slags veninde til mig igennem godt 40 år, pludselig set misundelsens grimme fjæs stikke frem overfor mine forældre og deres baggrund, et sted i mellemklassen vel .. omend jeg beundrede og beundrer netop hende i så mange henseender. (Og naturligvis ikke min eneste erfaring at bygge på).

    Og – lige netop dét havde mine forældre ikke fortjent! Og slet ikke heller overfor hende, hendes mand og hendes familie! Alle blev altid vel modtaget, uanset rød el blå stue, selvstændig el ansat! Det elskede jeg dem specielt for, hvor de havde den holdning, som sikkert var gængs dengang:

    Religion, penge og politik, det taler man ikke med sine venner om. Så bliver man muligvis uvenner!

    Jeg husker ikke rigtig heller at have hørt nogen af den slags tale – pånær én gang, hvor 2 af gæsterne kom op at skændes.

    Og – det var før nogen indvandring i nyere tid. Altså gængs folk med samme religiøse baggrund.

    I dag kan vi næppe undgå det, og dagligt hører vi om ‘det hele’ igennem ethvert medie, næsten enhver samtale iøvrigt.

  23. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Anders Christensen – 16:12

    Nu må jeg i spørgsmålet, du stiller omkring folkeskole/priatskole – og om at højne niveauet!

    Har nogen en forklaring på, hvorfor alle skoler ikke er privatskoler?

    Selv gik jeg andetsteds end mine kammerater, hvor vi boede, og hørte også via min mor, at der var blevet spurgt: hvorfor jeg ikke skulle gå i en af de lokale skoler. Men jeg var fine venner med familien, der spurgte – og vel naturligt; men via min mors måde at sige det på, så kunne der have været en negativ tone overfor valget for min skolegang.

    Lærerne på min skole var hovedsagelig uddannet på universitetet, enkelte var seminarieuddannet.

  24. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    niels hansen 12:12

    Nyrup sagde i en af sine nytårstaler i vel 90′erne:

    “kan v ikke gøre det lidt bedre?” – for de små i vort samfund, handlede det om.

    Først under Fogh Rasmussen blev barselsorloven forlænget til 1 år!

    I 1940′erne var den 14 dage.

    I 1960/70′erne var den 3 mdr.

    Siden forlænget til 1/2 år – og så engang efter 2001 til 1 år!

    Hvor mange årtier skal der gå, før vi tager virkelig notits af børns behov og vilkår, som i hv f ikke er fortsat at ydmyge forældrene, tage dem fra børnene – og skille børnene fra dem i den grad, vi nu gør det?

  25. Af PREBEN F1 JENSENH

    -

    Det er tit blevet sagt, at i Danmark sulter ingen.

    Men når en arbejdsløs, fraskilt, bilist, folkepensionist, husejer, syg, trafikskadet eller på anden måde uheldigt stillet dansker har betalt et utal af nye afgifter, gebyrer og bøder, når staten har været der med sine afgifter på biler, huse, el, vand, strøm, parkering osv., når der er betalt vægtafgift, forsikring, syn og mange andre ting, hvad er der så tilbage? Jeg kender ihvertfald nogle stykker der ikke har fem flade øre tilbage den sidste uge eller to af hver måned. Og hvis de ikke sulter, må de nok nøjes med havregryn og vand i dagevis. De bruger ingen penge på luksus, og alligevel har de konstante problemer pga. ledighed eller en for lille pension. Jeg har set et par budgetter, og kan se at de faktisk behandles ret dårligt af det lille “rige” land og det store smørhul og bla-bla-bla.

    Min konklusion er: det er de asociale, langfingrede og hovedløse der styrer landet. Ihvertfald er det mange, mange milliarder af danskernes ofte surt tjente penge der ryger afsted til uvedkommende og udanske formål.

  26. Af PREBEN F1 JENSENH

    -

    Og så har Tom Jensen jo i den grad ret i at vi borgere snart kun er til for systemets skyld.

    Hvad gør man f.eks. for de hjemløse voksne danskere og for de forældreløse danske børn? Meget lidt faktisk.

    Man kan købe en brugt campingvogn eller en træpavillon for 5-1o.ooo kr. Alligevel lader staten masser af hjemløse danskere været henvist til gaden, selv i stærk kulde. Eller der er nogle caféer og herberger, hvor åbningstiderne er blevet kortere og kortere gennem de sidste femten år, selvom det ikke ville koste meget at have åbent lænere. Og priserne er steget voldsomt.

    Og man har endda bureaukratiske ordninger som sørger for at en hjemløs har ekstra svært ved at spare op og få sig en bolig.

    Anderledes var det da udlændinge manglede logi. Så tilkaldte man i ekspresfart store hotelskibe og købte ind af boligcontainere, rækkehuse, sommerhuse og villaer mv. Ingen smalle steder dér.

    Og de forældreløse og nødstedte danske børn. Ja, dem har man jo næsten glemt, i travlheden med at sende pengegaver til Afrika, Asien, Mellemøsten og Sydamerika. Ja, selv genbrugsbutikkerne har tit nogle kyniske eller ignorante holdninger i den retning.

    Danmark er landet hvor landets egne børn kommer i 3. række, og hvor borgerne er reduceret til udpint malkekvæg og udpressede citroner.

  27. Af mikael bruus

    -

    Nanna

    Ja, jeg ser det også som om systemet har taget magten fra os.
    Så den Tyske film “De andres liv” om stasi DDR og ser nogle paralleller til det vanvid de havnede i og det vanvid vi selv er på vej ud i.( så i øvrigt også filmen “bølgen” i går , som hanler om noget af det samme vanvid)

    Og jeg tror at det er meget vigtigt ikke at gøre det til et spørgsmål om politik, men til et spørgsmål om noget i mennesker.

    Og deler den generalle bekymring, både på national plan, men så sandlig også på global plan.

    Der kører i øjeblikket en international telekonference, hvor nogle af verdens største kapacitet inden for psykologien, bevidsthedsforskningen og andre special områder ser på problematikken og grund tanken der fra er; at vi som menesker har brug for at se vores skyggeside i øjnene og træffe afgørelser på et langt mere etisk grundlag.

  28. Af Anders Christensen

    -

    Birgit Hviid Lajer, 22. maj 2012 kl. 16:38

    Hvorfor alle skoler ikke er privatskoler? Det kan kun skyldes ideologiske årsager, for rent økomisk for kommunen, så må det trods alt være billigere at betale 80% istedet for 100%.

    Kommunerne burde opfordre til at der kom flere privatskoler. Men desværre er der en fordom imod privatskoler, som især bliver båret frem af politikere der så selv vælger privatskolen fremfor folkeskolen.

    Jeg har selv gået på en folkeskole i et landområde tæt på København. Vi var – da vi var flest – 33 i klassen. Der var aldrig problemer – der blev talt om tingene – med elever og forældre – ikke til elever og forældrer.

    Men det er klart, at hvis man ikke har en ballast hjemmefra eller en forståelse for hvordan skolen er indrettet (fra sit hjemland), så er der større behov.

    Men man burde da sætte ind med at få de velfungerende til at fungere godt, og derefter fokusere på at få de svage til at fungere ligeså godt. Kan man spare 20% på eleverne i en velfungerende privatskole, så er man da åndeligt udfordret hvis man ikke tager imod denne gave, og højner niveauet de steder det trænger.

  29. Af Jesper Hansen

    -

    Udgifterne til SPECIALUNDERVISNING i Folkeskolen udgør ca. 14 MILLIARDER årligt (ca. 30% af de samlede udgifter til Folkeskolen).

    Vi ved, at ca. halvdelen af de to-sprogede elever er funktionelle analfabeter når de forlader folkeskolen.

    I dele af Københavns Kommune koster det ca. 3 gange så meget pr. elev, hvis hovedparten af eleverne er to-sprogede.

    På nogle specialskoler i København er udgifterne eksploderet til muslimske elever på grund af muslimernes indavl.

    Og nu vil den nye regering øge importen af flere funktionelle analfabeter fra Mellemøsten – hvornår har Danskerne fået nok. Sker denne import kun fordi det er regeringens kommende KERNEVÆLGERE?

  30. Af Bjørn Holmskjold

    -

    Fogh-doktrinen

    Lagt ud på Flix.dk for 6 år siden

    Det kan ikke understreges tit nok. Børn behøver ikke at lege – for at blive noget stort i samfundet.

    Af Bjørn Holmskjold

    Det er hvad, der kan udledes af bogen: “Fogh. Historien om en statsminister”.

    I debatten, om en stadig tidligere indlæring, kan man med sindsro tage udgangspunkt i de erfaringer, som kan udledes af statsministerens egne opvækstbetingelser. Hvor leg netop var tidsspilde. Men trods det, så blev den altid flittige Anders Fogh Rasmussen alligevel statsminister for landets mange uansvarlige forældre, og deres, til landsskadelig virksomhed grænsende, ustræbsomme børn.

    Der er derfor ikke noget forunderligt i, at man politisk gør anvendelse af Fogh-doktrinen på uddannelsesområdet. Som naturligvis må nyde stor opbakning i en tidsalder, hvor det er hjernen, og præstationsniveauet, mere end det er mennesket, og det menneskelige, der er i højsæde.

    For sagen er jo dén, at man ikke kan få begge dele. Hvilket også kan udledes af ovennævnte bog. Man må således vælge mellem biologien, og det sociale, og præstationen, og det egocentrerede. Ikke noget svært valg i et samfund, hvor man ikke længere forstår, hvad biologi og naturlighed er for nogle størrelser. Derimod ved man alt om, hvad det vil sige at forbrugerfeste, og det ubesværet med børnenes udsigtsløse fremtid under armen.

    Da de frie markedskræfter allerede har elimineret børnenes naturlige leg til et minimum, og da børnene, på grund af de økonomiske interessers fortrin på miljøområdet, alligevel kønsudvikles før skolealderen, da er en Fogh-doktrin på undervisningsområdet ikke spor påfaldende. Den er derimod i tidens ånd! Det mest påfaldende er vel egentligt… Hvorfor først indlæring fra 4 års alderen?

    Den positive sociale arv

    Med den store viden indenfor psykologien, der som fagområde helt misvisende tillægges, at skulle fremme menneskets naturlighed, må det være muligt at udvikle teknikker, så indlæringen, af væsentlige samfundsøkonomiske input, kan påbegyndes allerede i fostertilstanden. Man bør derfor af hensyn til konkurrenceevnen afsætte forskningsmidler, med det sigte, at undersøge, om hyppige afspilninger af f.eks. Fogh-doktrinens mantraer vil betinge, at det ufødte barn allerede hér indpodes, at leg er tidsspilde, og derved fremme dets motivation for tidlig indlæring af produktionsfremmende viden.
    Man kan til finansiering af denne forskning blot tage de sidste økonomiske midler fra miljøområdet.

    Hvorfor bruge penge på en naturlighed, som ingen alligevel længere begriber nytteværdien af? Og det set i lyset af, hvor ufatteligt meget godt, der hér kan gøres for menneskehedens skrantende intellektuelle udvikling?

  31. Af Birgit hviid lajer

    -

    Preben Jensen – 17:14

    Du har ganske ret – jeg bliver helt dårligt, når jeg ser nogle af de måske mest velfungerende af de hjemløse blive inviteret ind af TV!!

    Ikke én – behøver at være hjemløs, dvs ikke have tag over hovedet; omend der er nogle, der udtrykker, at de har det bedste ude – men så har de i hv f et sted, hvor de evt. kan tage hen, hvor der er tag oer hovedet for natten.

    Og – hvem hjælper de, der er psykisk syge blandt dem??? Som så skal være glad for en ny sovepose eller et par nye kondisko.

    @Anders Christensen – 17:44

    Tak for svar. Ja, hvorforkan de 20% ikke gå til forbedringer af de institutioner – ikke nødvendigvis kun folkeskolerne måske, men alle institutonerne for de små også – til udligning af niveau-forskelle.

    Det ideologiske er det sædvanlige, socialisterne i flere afskygninger er misundelige på ‘de på den anden side af plankeværket’, men når de selv kommer til fadet, så har de ikke sluppet ideologien, hvorfor det samme vil fortsætte i én uendelighed.

    En del af problematikken er måske også, at der ikke læres nødvendigvis så meget pædagogik på universiteterne; men det kan der rådes bod på – og folkeskolen var vel en start, så alle kunne komme i en skole – efter landbysamfundenes små skoler mm.

    Men pædagoger bredt er ofte en underbetalt, og de tkan de blive ved med at være, såfremt niveauet ikke højnes. Og – det er dem, der skal med viden føre vores børn videre!

    Jeg er overbevist om, at der er rigtig mange og gode pædagoger – men de stedes ilde, hvis de ikke – eller fordi de ikke får de rette redskaber.

    Jeg ser også, at når børnene i børnehaverne er ude ved strand og skov, så kommer pædagogerne måske til kort i børnenes videbegærlighede, hvor de måske kunne invitere nogle fagpersoner specielle dage med ud til bier, blomster, fisk, stene og strandskaller, fugle, træer, buske og blomster – og landeskabets historie måske på det sted, de befinder sig ..på børnenes niveau og ligedan sprogligt.

    Det er dét, der huskes – det, der er set.

  32. Af Jesper Høegh

    -

    Jeg er mine børns ambassadør/advokat/værge – de er mit ansvar – .Vi har valgt privatskolen – for vores børn -
    fordi Folkeskolen/Kommuneskolen – ikke lever op til vore
    forventninger – manglende respekt – lærer/elev imellem -
    manglende indlæring – for mange hensyn til indvandrerbørn
    med mere.Det er ikke et spørgsmål om penge – men om det bedste vi har – vore børn – deres trivsel -indlæring – respekt – opvækst – det er alle pengene værd.
    De skal ikke opdrages/undervises på samlebånd – det er individuelle væsener – der ikke skal indoktrineres
    af Antorini – Theil – Vang – Joel eller andre fra den front.
    Spis lidt færre røde bøffer og lidt mindre rødvin – så er
    der masser af skolepenge.

  33. Af Birgit hviid lajer

    -

    Bjørn Holmskjold

    Nej da, Fogh er helt forkert på den, børnene skal ikke først i 3-årsalderen have computere i buggestue/børnehave – de skal have den indpodet kirurgisk allrede i fostertilstanden, hvor man kan tror, at de alligevel ligger og laver ‘ingenting’.

    Dug fri mig vel – man er så angst på/for markedet, for udviklingen, at MAN bredt ikke har fattet, at børn lærer i også fri leg, selvopfundne timer med selv-beskæftigelse og undren, funderen – såvidt vi bringer dem mulighederne af alskens slags og materialer til omstændighederne.

    Det udvikler børnene, at have haft en barndom med afsøgning af mennesker, dyr, natur i leg, naturlig spørgelyst, hvor børn SKAL lære – MAN tror ikke, at de vil. Derfor undrer MAN sig over, også lærere, at eksaminer er så svære at nå for nogle:

    MAN HAR DRÆBT DERES INITIATIV, mor og far skal nok kommeog lave lektier med mig – de unge sidder, ubevidst, og kan vente på sligt, selv på universitetsniveau har jeg ladet mig fortælle, såvel som der kan være andre og individuelle årsager.

  34. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Mikael Bruus – 17:32

    Det var på tide – men velkomment, som du meddeler om en telekonference, at man begynder endnu mere at se på vore ubevidste, fordi det kan være den helt modsatte fortælling, vi her bliver repræsenteret for – omkring hvad vi tror og agerer på, og hvorfor.

    Politikere burde, som min analytiker i sin tid meddelte mig (og jeg tror næppe, at hun vil være ked af, at jeg meddeler det videre her), så burde hver og én politiker være gennem analyseret.

    Visse kender i hv f ofte ikke forskel på sundhed og neurose, dvs hvad der er sundt, og hvad der er neurotisk adfærd.

    >men – det handler stadig om politik; men hver enkelt har så sin specifikke opfattelse – og mig bekendt, så skal man altid tilbage i barndommen for at se/forstå lige den og den politiske holdning, ikke kun hos politikere – men jo væsentligt dér også, da de sidder på magten; men endnu bedre, at de forstår, hvad de også ubevidst er dirigeret af, fordi – som jeg ser det, så kommer vi/de ikke videre – det er det samme pølseskind – igen og igen – ingen egtl udvikling.

    Min analytiker meddelte også det spørgsmål:

    Mon kendskabet til det ubevidste vil blive det næste udviklingstrin på den darwinistiske udviklingsstige?

    Sådan cirka.

    Problemet er bare, at der er meget få analytikere på verdensplan. Og også af forskellig observans – teoretisk. Det er en omfattende og krævende uddannelse/studium, der kræver den enkelte personligt på en helt specifik måde, såvel som der altid vil være en større egenbetaling, og større -hvis uddannelsen ikke blot for det teoretiske kunne findes på et konkret lands universitet som led i uddannelsen.

  35. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Jesper Høegh – 19:46

    Ja, trist, hvad du meddeler – men jeg er så heldig at kende et par, indvandrere, et par, der begge har taget uddaannelse i Danmark, den ene på universitetsniveau, og hvor begge er i sving – og deres børn er rigtig søde og tillige intelligente, så det skal vi ikke glemme i indvandrerdebatten.

    Der er noget, der er beundringsværdigt: at lære et totalt fremmed sprog – og kultur, og først tage en studentereksamen i Danmark.

    Det tager jeg hatten af for.

    @Anders Christensen – 17:44 – igen:

    Du skriver noget væsentligt, fordi det handler netop omat tale med forældre og børn, såvel som det handler om forældre at tale ligedan med pædagoger.

    En mand, som jeg desværre ikke fik navn eller evt. titel på, i dag el i går på TV, udtalte netop, at der er denne uheldige divergens/modsætning mellem pædagoger og forældre, hvor de netop taler dårligt sammen.

    Det kræver nok en speciel talemåde fra pædagoger og underviseres side at vide, hvordan de skal gribe en samtale an, da forældre er skrøbelige for kritik i forhld til deres børn – såvel som offentligt ansatte,som det er påpeget et par steder på bloggen her så ganske mangler redskaber udenfor deres faglige felt til at tale med folk.

  36. Af Ingvar Christiansen

    -

    Jeg forstår ikke forargelsen over at det forslås at flytte arbejdskraften derhen hvor arbejdet er størst. Det er et godt liberalt og markedsstyret princip.
    Jeg forstår at Tom Jensen går ind for det socialistiske princip som fik bla. Sovjet til at gå fallit, nemlig at der uanset omfanget at arbejdsopgaverne skal allokeres ressourcer efter et centralt besluttet ideologisk princip. Det ligner de i Kina centrale beslutninger der bestemmer at der uanset arbejdsopgaverne skal være ansatte i restauranter og butikker pr kvadratmeter butik og ikke i forhold til arbejdsopgaver.

  37. Af michael bruus

    -

    Birgit
    Der har været arbejdet på området længe, med alt hvad der kan kravle og gå.

    Fra naturfolkene har det længe forlydt at vi misbruger.
    Fra religionerne har det samme budskab lydt længe.
    Fra videnskaben lyder det samme budskab.
    Fra økonomer lyder det også…..

    Hvem ud over GUD mangler at tale? OG har GUD ikke allerede talt::::: GRÅDIGHED er en dødssynd…

    Det blev sagt for lang over 2000 år siden og det er stadig sandt, venter vi på at vandene siger inden vi fatter det???

  38. Af PREBEN F1 JENSENH

    -

    Rettelse til 11.45 den 22.:

    … Og alle mænd der ikke går ind for ødelæggelse af familiens enhed…. kaldes naturligvis chauvinister….

    Se også kl. 22.36 den 21.

  39. Af Steen T.

    -

    En god og sober fremstilling af en af de største unoder ved menneskeheden- systemtanken.

    Det er vel ikke så overraskende, at Pernille Theil med sin kommunistiske fortid er fortaler for den umenneskeliggørelse, som uundgåeligt følger af systemtanken, men at demokrater også kan være med, er meget bekymrende.

    Disse mennesker forstår ikke, at den virkelige verden er mere kompliceret, og at de gamle på plejehjemmet i Gentofte er lige så syge som dem i Brøndby, eller at der i skoleklassen i Hørsholm, er ganske mange svage elever, som jo kommer til at betale prisen, fordi klassen af “systemtænkerne” anses for ressourcestærk.En ren fantasiverden, som vi tidligere har set konsekvenserne af i Sovetunionen, hvor det tog 60 år at indse, at mennesker er forskellige og ikke kan puttes i kasser.

    Det er netop denne måde at tænke på, som ligger i kommunismen og i et vist omfang fascismen, og det er skræmmende at se politikere med en sådan mangel på forståelse for fundamental menneskelighed.

    Hvordan er det så kommer så vidt, at vi skal se kommunismen florere i vores demokrati?

    En væsentlig årsag er givet, at alt for mange politikere ikke ved hvad der sker uden for Christiansborg. Mange har aldrig haft et rigtigt job og de lever i en osteklokke, hvor deres forestilling giver mening.

    En anden årsag er ganske givet det skråplan, som velfærdssamfundet har ført med sig, hvor formynderi og kontrolregulering i de mindste detaljer accepteres uden de store sværdslag. De fleste husker formentlig et af de værste eksempler, endog foreslået af en V-politiker, Karen Ellemann, der mente, at forældre ikke skulle have indflydelse på, hvad deres børn spiste i daginstitutioner, hvor børnene skulle tvangs-fodres med systemets mad. Ren kommunisme, men desværre tror jeg aldrig fru Ellemann fattede det.

  40. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    michael bruus – 22.5. – 20:58

    Ha, ha .. vi er formentlig inde over virkningen af det, der kaldes for lyst/straf-princippet’s, dvs sige, hvor der er levet over evne, og hvor så – omend ubevidst – visse handlinger kan komme indover og ødelægge successen,fordi de uansvarligt ansvarlige i en grådighed hr overskredet egne ttilladte (omend ubevidste) grænser for, HVOR GODT det må gå.

    Og – den økonomiske magt/de med den højeste økonomiske magt, hvis det er dem, der er årsagen: deres handlinger ‘smitter nedad’ i systemerne, og andre kommer også til at betale for alt dette, dvs også uskyldige bliver ramt.

  41. Af mikael bruus

    -

    Birgit
    Ja, så fik trollen nok sit navn.

  42. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    mikael bruus (ikke michael?)

    Det kan være. :-)

  43. Af hr j christensen

    -

    Man må give Tom Jensen ret i at man har tildelt folkeskolelærerne en uhyggelig politirisk magt, til at
    indoktrinere og politisk forføre forsvarsløse danske elever.

  44. Af j nielsen

    -

    “Hvordan er det så kommer så vidt, at vi skal se kommunismen florere i vores demokrati? ”

    Det spørgsmål bygger på den misforståelse, at systemtænkning er en kommunistisk / socialistisk specialitet. Det er ikke tilfældet.

    De to borgerlige udgaver, konservatismen og liberalismen er fuldstændigt ligeså meget på kollisionskurs med individets frihedsrettigheder, når de får lov til at regere uden modspil.

    I den konservative tankegang underordnes individet nationale hensyn. Gavner det staten eller ej – det bliver det afgørende spørgsmål. Ikke hvad det enkelte individ måtte have af ønsker.

    I den liberalistiske tankegang underordnes individet markedet. Kan det betale sig – det bliver det afgørende spørgsmål. Ikke hvad det enkelte individ måtte have af behov.

    I alle tre tilfælde har man en teori om hvordan verden hænger sammen. Og når teorien ikke passer med virkeligheden, er det værst for virkeligheden.

    Hvilket verdenshistorien da også har bevist til fulde.

  45. Af PREBEN F1 JENSENH

    -

    Steen T. har fat i noget, 13.36, og j. nielsen er ikke helt ved siden af ovenfor.

    Men selvom det konservative og liberale ikke er uden fejl, så er der dog ikke tale om direkte rablende vanvittige og morderiske ideologier der direkte har udryddelse og massemord som værktøj og det højeste mål. I modsætning til kommunismen, fascismen og islamismen som altid vader rundt i blod op til knæene, fordi enhver der ikke er præcis som ønsket af magthaverne, frakendes enhver menneskelig værdi.

    Totalitær ideologi ender altid i gangstervælde og tyranni.

    I alle

  46. Af jenni c

    -

    Vupti, så var min datter og hendes drømme skrevet ud af danmarkshistorien som andet end et redskab til et forstærket omfordeling med retning mod en bestemt ”klasse”, selv om hun har nogle forældre, der i hvert fald tilhører arbejderklassen i den forstand, at de arbejder

    Den kan jeg godt li´. :)

  47. Af Carsten Jacobsen

    -

    Skal hun så indforskrives på Gammel Hellerup Gymnasium?

  48. Af De solidariske — På sporet af et moderne liv

    -

    [...] Anne Vang og Jens Joel, som efter den hurtigt nedskudte provokation om den nye klassekamps omfordeling på daginstitutions- og skoleniveau nu atter er på de politiske barrikader i selvsamme klassekamps navn. Denne gang i et opgør med [...]

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info