Ring of Fire

Det går i ring for tiden, i dén grad i ring, og ringen kommer til at ligge omkring København, hvis det står til regeringen. Man påberåber sig mindre trængsel og ren luft og sparede timer, og hvem vil ikke gerne have mindre trængsel og ren luft og sparede timer? Det vil alle vel. Spørgsmålet er blot, hvilke økonomiske byrder man i dén anledning pålægger bestemte familier og folk. Sådan er det jo altid, når der skal opkræves afgifter. De skal gøre så godt, men nogen skal betale.

I dette tilfælde ikke mindst de, der skal pendle forbi den famøse ring for at komme på job. De tilhører ikke nogen sjælden race – mon ikke de fleste af os kender et dusin, hvis ikke vi selv er nogle af dem, der er nødt til at eje en bil for at nå et arbejde, der desværre ligger på den ydre side af ringen, mens man selv bor på den indre – eller omvendt.

(Jeg skal måske indskyde her, at det ikke gælder mig personligt; ikke alene ejer jeg ingen bil. Jeg både bor og arbejder på den kommende rings angivelige inderside. Hvor heldig kan man være?)

Tilhængere af ringen har haft travlt med at meddele, at det slet ikke er så galt endda, heller ikke for de arbejdende pendlere, der må punge maksimalt ud. 11.000 kroner for mange børnefamilier om året, har nogle skeptikere udregnet, et beløb der vel ikke for alvor er blevet imødegået. Især ikke efter det stod klart, at priserne på offentlig transport alligevel ikke bliver sat ned sådan lige med det første.

11.000 kroner. Det er jo en slat. Men er det alt? Et centralt argument for indførelsen af betalingsringen har jo været, at tilsvarende sager er blevet gennemført i f.eks. Stockholm og London. Og når man kan tåle og leve godt med den slags dér, hvorfor i alverden så ikke også i København.

Men skal man begribe omfanget af straffen over sjællandske og københavnske familier, hvis liv uheldigvis fremover kommer til at indbefatte daglige passager af det nye, diskrete og op til 25 kroner dyre checkpoint ind eller ud af hovedstaden, så må man have det hele med. Samfundet ønsker ordentlige veje, nul bilkøer, frisk havluft i centrum, fuglekvidder og frigjort tid. Hvad er det, man beder en helt almindelig familie betale for at hjælpe med at sikre ordentlige veje, nul bilkøer, frisk havluft i centrum, fuglekvidder og frigjort tid?

Vi skal nu møde tre familier. Ingen af dem eksisterer. Men det kunne de godt have gjort. Det er familien Smith, der bor uden for London. Det er familien Svensson, der bor uden for Stockholm. Og det er familien Sørensen, der bor uden for København. For sammenligningens skyld beslutter vi, at alle tre familier efter skat har det samme rådighedsbeløb at leve for (og så glemmer vi diskret, at f.eks. dagligvarer uden tvivl er dyrest i Danmark). Vi bosætter de tre familier præcis 50 kilometer væk fra arbejdspladsen på den forkerte side af en betalingsring. (Vi leger her, at mor og far følges ad på arbejde hver dag – så er vi samtidig lidt flinke i den økonomiske kalkyle…). Vi udstyrer hver familie med præcis samme biltype, og så går livet ellers sin skæve gang i de tre små hjem i Storbritannien, Sverige og Danmark. Alle beløb er i danske kroner – for overskuelighedens skyld.

–

Vi er først hos familien Smith ved London. Her glæder far og mor Smith og deres to små børn sig over købet af en ny Toyota Avensis 1,8 stationcar med 5 døre. Også selv om den var lidt pebret: De måtte slippe små 175.000 kroner for vidunderet, men siddende denne søndag med en five o’clock tea i sine ternede slippers foran den falske kamin i det lille hus et godt stykke uden for London er far Smith nu ganske godt tilfreds. Også selv om det kommende år byder på nye udgifter for familien, fordi far og mor Smith arbejder inde i London, inde bag ringen, og fordi familien af praktiske grunde er nødt til at køre på arbejde.

Således må familien Smith belave sig på at betale 21.886 kroner i benzin på dén pendlerkonto, har far Smith regnet ud. Oveni kommer den løbende bilafgift, hvis størrelse følger CO2-udledningen. Den er på små 1.500 kroner, har far Smith regnet ud. Og så er der bilforsikringen, der i det britiske inklusive afgifter nok vil løbe op i omkring 5.100 kroner for en Avensis-model. Alt i alt må familien Smith på grund af transport til arbejde reservere 28.500 kroner til løbende biludgifter i deres budget om året – efter at have købt bilen, men inden de har lagt en krone for at passere ringen.

–

Over til familien Svensson ved Stockholm. Her er familien i det røde træhus godt i gang med at fordøje köttbullarne, mens far Svensson tager sig en enkelt mellanöl, men derudover ligner familien Smith’erne ved London. Således har familierne lige mange penge udbetalt efter skat på arbejdet. Så Svensson-familien er en kende ærgerlig over, at den for sin Toyota Avensis 1,8 stationcar med 5 døre må betale hen ved 195.000 kroner. Meeen hvad pokker – det går jo nok.

Når far Svensson går sig en tur i skovene konstaterer han for sig selv, at arbejdet jo nødvendiggør en bil. Og en daglig tur forbi dén der betalingsring. Så må man leve med udgifterne, der følger med. Herunder den såkaldte fordonsskat – de løbende bilafgifter – beregnet på bilens CO2-udledning. Det koster omkring 2.850 kroner om året, har far Svensson regnet ud i sit budget. Dertil kommer bilforsikringen, der ligger på hen ved 6.400 kroner for modellen – sådan cirka. Oveni er der så benzinen – 22.655 kroner om året, fordi benzin i Sverige normalt er en knivspids dyrere end i Storbritannien. Det giver 31.905 kroner i Svensson-familiens budget til biludgifter på grund af arbejdskørsel – efter bilen er købt, før betaling for ringen.

–

Så kommer vi til familien Sørensen, der bor i et parcelhus 50 kilometer uden for København. Her løber mor Sørensen sine joggingture og skumler over bilkøbet, for familien måtte for en Toyota Avensis 1,8 stationcar med 5 døre punge ud med hele 368.000 kroner. Altså er Sørensen’erne allerede inden løbende udgifter, benzin og betalingsring bagud med hele 175.000 kroner i forhold til Svensson’erne og 195.000 kroner i forhold til Smith’erne – takket være de kolossale danske bilafgifter. Det er da også noget at måtte af med for at få ordentlige veje, nul bilkøer, frisk havluft i centrum, fuglekvidder og frigjort tid.

Men ikke nok med det. I Sørensen-familiens budget må der afsættes 23.462 kroner til benzin, fordi brændstof normalt er endnu lidt dyrere i Danmark. Også her spiller afgifterne ind. Det gør de også, når de løbende skatter for at have bilen skal betales. Familien Sørensen må af med hen ved 9.200 kroner om året i ejerafgift og vægtafgift for Avensis’en. Og så kommer der de knap 9.000 kroner i bilforsikring – inklusive statsafgiften på bilforsikringer.

Så efter at have måttet betale mellem 175.000 og 195.000 kroner mere for selve bilen og pådraget sig den deraf følgende årlige afskrivning, må hr. og fru Sørensen samtidig afsætte mere end 41.600 kroner om året i budgettet til at holde vognen kørende – efter bilkøbet. Inden man er begyndt at betale for ringen. Det er 10.000 kroner mere end familien Svensson og 13.000 kroner mere end familien Smith. Hvilket vist alt sammen passer meget godt med de beregninger, andre tidligere har lavet af, hvor dyrt det er at eje en bil i Danmark, fordi staten tager sit – og mere til.

Og så er vi endda ikke begyndt at medregne prisen, hvis skidtet skulle gå i stykker. Her dokumenterede Konkurrencestyrelsen i 2009 f.eks., at reparationer på et værksted i Sverige er 20 procent billigere end i Danmark. Serviceeftersyn er 50 procent billigere…

–

Til sidst kommer vi til selve ringen og dens pris. I Stockholm er den lidt billigere, end den bliver i København. Svensson’erne må maksimalt af med cirka 7.500 danske kroner om året for to daglige passager. Sørensen’erne må altså af med op til 11.000 kroner. Og Smith’erne? Ja, for dem er det dyrere. Op til 17.800 kroner om året.

Til gengæld er betalingsringen i London efterhånden skrumpet ind til kun at dække det absolutte City, så man skal være noget af en uheldig Smith for at komme til at betale den dagligt. Mon så ikke man i stedet parkerer et stykke udenfor og bruger den ualmindeligt veludviklede London Underground? Her er der stadig noget at indhente for bette København…

–

Hvad gør en desperat familien Sørensen nu efter at være blevet plukket for først små 200.000 kroner mere end sine svenske og britiske parallelfamilier og derefter mange tusind kroner mere i årlige udgifter? Det er næppe lysten til at arbejde mere og bidrage til samfundsøkonomien, som trænger sig på. I stedet er der vel ikke andet at gøre end at ty til de næsten gratis glæder og fyre op under en passende sang:

DISCLAIMER: De tre familiers budgetter er udregnet på baggrund af research på talrige sites vedrørende bilforsikringer, afgifter, priser mv i de tre lande. Variationer i facit vil uden tvivl forekomme, hvis man giver sig til at tjekke efter – alene af den grund, at f.eks. bilforsikringspriser jo er afhængig af utrolig mange enkeltfaktorer (alder, bopæl, antal ulykker, samlet kørsel pr. år mv.), som det ville føre for vidt at regne detaljeret på her.

FØLG MIG PÅ FACEBOOK

FØLG MIG PÅ TWITTER