At gøre sig selv stor
84 kommentarerSå kører debatten om Kongehuset igen.
Egentlig meget forudsigeligt. Danmark har fået en ny regering, som statsministeren uafladeligt siger, og denne regering består af mindst et parti og et støtteparti, der dybest set gerne så monarkiet afskaffet. Samt nogle radikalere, der mener det samme. Ydermere er der regentens 40 års jubilæum i denne weekend, som atter sætter fokus på institutionen.
Måske er debatten egentlig også sund. Det er godt, at man i et demokrati kan diskutere alt. Herunder hvordan samfundets grundsten står. Om de står rigtigt.
Alligevel er der noget fortvivlende ved hele debatten. Når en Ida Auken på vej til nytårstaffel får klemt ud, at hun synes politikerne bruger for meget tid på de kongelige, når SF vil have afskaffet statsrådsmøderne, når nyliberale stemmer afviser eller latterliggør kongehuset og dets medlemmer og på den baggrund kræver hele baduljen fjernet, når unge radikale politikere som Zenia Stampe mener det er problematisk, at kongefamilien ikke er ligestillet med alle andre danskere, fordi det ”bryder med de principper, som det danske samfund bygger på: frihed, lighed og demokrati”, så er det pinefulde egentlig ikke synspunkterne og udsagnene eller kritikken af kongehuset.
Det er dét, som kritikken i virkeligheden er udtryk for.
–
Vi lever i individualismens tidsalder. Det enkelte menneske er i centrum. Det enkelte individs lykke og livsvilkår har aldrig stået så centralt som nu. Den enkeltes rettigheder i forhold til velfærdssamfundet, den enkeltes krav på ordentlig skolegang og offentlig omsorg. Vi iscenesætter os selv som aldrig før, vi krænger vores inderste tanker ud og deler det mest private på de mest delbare medieplatforme. Store ånder ”taler ud” i medierne, kendte (og mindre kendte) bygger hele karrierer op på en mediestrategi spundet om sig selv og intet andet. Vi forbruger som aldrig før for at tilføre vores egne liv konstant ny værdi. Og vi tumler med os selv, når vi af samme grund – for at tjene pengene – arbejder så meget, at vi går ned med stress. I skolerne møder man forældre, der kun ser deres egne børn, og børn som kun ser sig selv. Vi lever i eksistentialismens moderne æra, hvor det er det unikke, suveræne menneske, individet – mig!, mig!, mig! – der i den enkelte persons billede af tilværelsen står over alt andet.
På en lang række måder: På godt.
Men også på ondt.
Når individet er i centrum for det gode, er det hele fundamentet for den moderne vestlige, civilisation, hvor man ikke som kineserne bare flytter rundt med millioner af mennesker, som var de får – men hvor den enkelte borgers ret, det enkelte individs suverænitet skaber både en personlig værdighed og en personlig beskyttelse for den enkelte.
Men når individualismen kammer over, bliver den til gold selvfedme, egoisme, blind mangel på empati uden sans for andre menneskers behov. Men først og fremmest bliver den til den megalomani, der kommer til udtryk, når mennesker begynder at anse sig selv for at være umådeligt meget vigtigere og større end de sammenhænge, de måtte indgå i. Den virksomhed, de arbejder for. De lokale fællesskaber, de er en del af. Det samfund, de lever i. Det land, de er borgere i.
–
Det er her, kongehuset kommer ind i billedet. Mange argumenter har været fremført for, at det er godt at have et kongehus. Når republikansk anlagte kritikere kører frem med argumenterne om mangel på demokrati, spild af penge, én families lattervækkende højhed, oldtidsfornemmelsen ved det hele, så kommer monarkisterne og taler om nationens sammenhængskraft, de historiske bånd tilbage i tiden, eksporten, Danmarks image og den folkelige begejstring og de viftende flag på Amalienborg Slotsplads. Udmærket alt sammen.
Men for mig er den væsentligste grund til ikke sådan bare at ville afsværge monarkiet en helt anden.
Den handler om perspektiv. Monarkiet repræsenterer et perspektiv. Et historisk perspektiv, mere end tusind år tilbage i tiden. Et dansk perspektiv, gennem snesevis af krige, sejre og nederlag, nationale stjernestunder og ydmygelser, indvandringsbølger, enevælde og demokrati, trældom og frihed. Et referencepunkt, der minder det moderne menneske med billedet af egen umådelige storhed og vigtighed om, at mig!, mig!, mig! indgår i noget. Er en del af noget. Noget som oven i købet er større end én selv. Som eksisterede før én selv. Som vil eksistere efter én selv. Som vil være relativt upåvirket af, om man selv lever eller ej, hvilket (tro mig) kan være en ikke ubetydelig eksistentiel lettelse, hvis man først får tænkt tanken.
I virkeligheden har jeg det lidt med monarkiet som når jeg en frostklar vinternat kigger op i stjernerne. Det minder mig om, at jeg i al min moderne, selvcentrerede betydelighed samtidig ikke er så betydelig endda. Det minder mig om, at nogle andre har lagt grundstenene til det gode liv, jeg kan leve nu. Det minder mig om, at det derfor er min pligt at lægge nye sten til det forhåbentligt gode liv, fremtidige generationer skal leve. Det minder mig om, at jeg er en del af nogle fællesskaber, også fællesskaber, som jeg ikke bare selv har valgt i min uendelige tro på, at jeg altid gør det rigtige. Der er noget, som er givet for mig. Der er ting, jeg ikke bare sådan lige kan forandre.
Det kan være en umådeligt sund erkendelse for et menneske i en tid, hvor faste rammer er styrtet i grus, hvor faste former er styrtet i grus og hvor det enkelte, unikke menneske af samme grund nemt står tilbage med det tyngende ansvar for alting i sit eget, individuelle og af samme grund temmelig løsrevne liv. Måske derfor så mange flygter ind i velfærdsstatens trygge favn – men det er en helt anden historie.
–
Kongehuset er et sundt korrektiv til individualismen og egoismen. Et symbol, en institution, en fortælling der pirker til os i vores selvdefinerede storhed og gør os opmærksomme på, at vi nok er store egoer, men at vi også er ganske små.
Det er dét, jeg studser over, når jeg hører en Ida Aukens dumsmarte bemærkning, en Jesper Petersens skødesløse forkastelse af statsrådsmøderne, en nyliberal debattørs hånlige nedgørelse af monarkiet, en Zenia Stampes demokratiforedrag. Det er den begrundede eller ubegrundede universelle selvgodhed, de kommer til at udtrykke. Det er den storhed, de sammenhænge, den historie, det fælles gods, de kommer til at afvise med en håndbevægelse, for den slags har de skam ikke brug for.
Det er dét, der er det fortvivlende ved kongehusdebatten. For når man gør monarkiet til noget uendeligt småt og ligegyldigt, så gør man samtidig sig selv så uendeligt og universelt stor. Og kan en Ida Auken, en Jesper Petersen, en Zenia Stampe, du og jeg – kan vi egentlig bære det?
Hvorfor er der grund til at bevare monarkiet? Derfor….
84 kommentarer RSS feed
En fremragende kronik!
Sagen er jo, at der er nogle mål, der ikke kan nås på én levetid. For at nå dem er man nødt til at indgå i forpligtende fællesskaber, der rækker over flere generationer.
Det er det som kongehuset er med til at minde om.
Et samfund der ikke har nogen interesser, der rækker udover de nuværende levende individers, lever på lånt tid.
Tja … og havde vi ikke en dronning … skulle vi nødvendigvis have en præsident i stedet for. Tænk blot, hvis det eksempelvis var blevet til en Fogh Rasmussen som præsident.
Det er befriende rart, at vi er skånet for en præsident valgkampagne – som i USA, men har en dronning, der representerer en historisk stabilitet i en omskiftelig verden. Det er også befordrende, at det danske kongehus ikke er ramt af skandaler som det britiske og svenske kongehus.
Endelig virker kongehuset også som en eksponent for kristendommen i en diskret og ikke anmasende form, der ikke blot giver plads til alle, men alligevel er bannerførende for Danmark som en kristen nation med kristne værdier.
Vel talt.
Man ved jo aldrig, hvornår man står og får brug for en konge igen. Det her demokrati-fis bliver folk jo nok snart trætte af, om ikke andet så fordi det kunne være sjovt at se Auken, Stampe og konsorter få sig et job der passer til deres kvalifikationer.
Monarkiet kan fravælges men det er et massivt folkeønske, at vi skal have det – 80 % vil ikke af med det.
Skulle opbakningen til kongehuset ændre sig på et eller andet tidspunkt, så kan vi med Grundlovens regler afskaffe det. Det er det stærke ved det danske folkestyre. Det må, de tyve procent republikanere forstå og respektere.
Til dem der mener, at det er for dyrt for samfundet, må vi vel retfærdigvis indrømme, at alle danskere er for dyre for samfundet – i år, 100 mia. for dyre.
Hr. Jensen
Rigtigt godt indlæg, der maner til eftertanke i den tid, hvor alle vil være “konger og dronninger” og hvor retten kommer før pligten i en egoistisk krævermentalitet.
Måske også et spinkelt bidrag til forståelsen og vel også erkendelsen af danskheden, som gennem flere år har været tabu hos en del selvvalgte meningsdannere, der har haft rig adgang til medierne.
Godt skrevet!
Det var dog en utrolig begavet og god artikel.
Dog kan jeg ikke finde noget godt i den voldsomme egoisme som meget store dele af befolkningen udviser, ja nærmest lider af narcissistisk personlighedsforstyrrelse.
I øvrigt undrer det mig, at selv om det er så utrolig populært at iscenesætte sig selv så uforbeholdent og umådeholdent, som det er blevet moderne, så har vi vel aldrig haft så mange sindssyge af forskellige tilsnit, som tilfældet er i dag. Kan det hænge sammen??
De typer du nævner, som netop har gjort sig interessante ved deres tomme provokationer, er jo typiske, selvovervurderende ligeyldigheder.
Alternativet, en eller anden præsident, kan jo hurtigt vise sig at være langt mere opdelende end samlende. Så længe vort kongehus kan finde ud af at holde sig politisk neutrale, især personificeret ved Dronningen, er jeg overbevist om, at Danmark er absolut bedst tjent ved tingenes tilstand.
At forestille sig at et politisk parti, eller en politisk person, nogensinde skulle kunne representere hele den Danske befolkning, har jeg ikke fantasi til, det virker forkert, men derimod har jeg ingen problemer med at se vores Dronning, og kommende Konge som representant for hele det Danske folk.
Monarken for hele folket og politikerne efter individuel smag.
Det føles bare ret og rigtigt, sådan skal det være.
Når vi fra tid til anden derhjemme – og i mangel af bedre – skifter kanal til 21-nyhederne i DR1, udvikler situationen sig til en art tematisk bullshit bingo. Fredag aftens vinder var et mix af 2 mediehistorier samt sløring af en lidet flaterenne bagvedrumsterende historie.
Altså, her historiens byggeklodserne:
Klods 1 – Den bagvedrumsterende historie eller ‘Når skidt kommer til ære’.
SFs forvoksede teenagerhold og halvstuderte røvere har det tydeligvis svært i rollen som landets magthavere omgivet af et embedsapparat med professionelle kapaciteter og forfinede etiketter. I denne magtens elegance ikke bare ligner, men ER SFerne nogle forpjuskede cirkusklovne. Og et eller andet sted dybt i disse ellers så fastlåste socialistiske sjæle nager denne sandhed og skaber indre spændinger og aggressioner. Og hvem er den mest ufarlige, der kan stå model til aggressionerne: Dronningen – selvfølgelig. Og her udfolder sig så Dronningens ypperste implicitte funktion: At fungere som lynafleder for forvoksede skarnsknægte m/k, der er kommet til magt og ære.
Klods 2 – mediehistorie 1: SFerne har aggressivt blæst til angreb på Dronningen. De mente at have en sikkert vinder ved at kalde statsrådene for forældede og spild af ministrenes tid. Men forstandige mennesker – dvs. hovedparten af befolkningen – har selvfølgelig rystet på hovedet: Hvad med at få lavet noget ordentligt politik i stedet – SF, stedet for at klovne rundt i barnlig antipati mod gamle historiske etiketter? En klar tabersag er under opsejlning for SF op til0 Dronningens 40-års jubilæum.
Klods 3 – mediehistorie 2: Der er aftalt 2 ekstra statsrådsmøder end normalt med Statsministeriet for at nå statsråd nummer 500 inden sit jubilæum. Om det er Dronningens ønske, Hofceremonimesterens (dr nu går på pension) eller Statsministeriets ønske, ved ingen.
Så er det bullshit-journalisterne på DR 21-nyhederne griber ind pg kombinerer klodserne for at redde SFs røv: Seerne må da forstå, at SFerne er såå trætte af Dronningen, fordi hun misbruger statsrådet til ekstramøder for at nå 500. (Journalisterne vil selvfølgelig ikke ud med, at det kun drejer sig om to ekstramøde).
Og sådan fik Journalistisk Venstrepart gjort Dronningen til den skyldige og SFerne til de stakkels ofre, der så gerne vil i arbejdstøjet, men i stedet må trækkes med utallige, meningsløse møder. Og samtidigt reddes SF ud af en klar tabersag af vennerne på DR.
Endelig kan historien nu rundes smukt af med, at Statsministeren (Stadsministeren?) scorer hele mediegevinsten ved at tone frem på skærmen som Danmarks store leder og gyde olie på vandene og proklamere, at statsrådene selvfølgelig ikke afskaffes. Selvfølgelig gør de da ikke det. Det viste vi da godt på forhånd. Gab.
Hvornår kommer Regeringen i øvrigt noget rimeligt begavet krisepolitik, der ikke bare øger statsgælden og sender arbejdspladser og firmaer ud af landet?
Vi har brug for positive symboler som kongehuset,
hvor vi konkret og håndgribelig kan forholde os til virkeligheden. Modsat demokratiet som bør kunne rumme mangefolkeligheden,og forskelligheden hos det
det enkelte menneske, der kan ytre sig på godt og
ondt, fordi den politiske virkelighed kan forekomme
ustabil.
Vil du uddybe hvordan modstand mod kongehuset hænger sammen med at man lider af megalomani?
Kunne du prøve at påvise hvad det er, i de pågældende politikeres synspunkter, der gør at du kan tilskrive dem det motiv, at de føler sig større?
jeg bliver forundret over din konklusion når du ikke fortæller hvad du bygger den på.
Indtil videre kan jeg kun se en kæmpe stråmand, men hvis du kan argumentere for din konklusion skal jeg da gerne genoverveje..
Til lykke med vores dronning.
Tænk, at have et statshoved af det format. Ikke kun er hun hyperprofessionel, men har mange andre store menneskelige og kunstneriske egenskaber.
Hun har holdt ved i en tid, hvor vi siden 1968 har nedbrudt alting: historien, traditionen, omgangsformerne. Demokratiet er blevet udvandet og forstået, som om det kun går ud på, at alle skal være lige=lige lidt, alle skal have lige meget=lige lidt. Ingen må vide mere end andre=lige lidt.
Vi er blevet historieløse. Og hvilken baggrund udtaler man sig så på.
Undervisningssystemet er blevet konstant nedbrudt siden 1968. Nu ser vi resultaterne, ingen ved nok. Det gælder på alle fronter. Men alle kæfter op og kræver ind.
Gennem alle de år med nedbrydning, har vi stadig haft dronning Margrethe, der først og fremmest står for kontuinitet, for historien, for traditionen, for familieværdier og danskheden. Vi er fattige foruden.
Imens har især Politiken travlt med at opløse alting. Vi ser det mere og mere tydeligt i ensretningen på bloggene. Hvordan kan man tillade og acceptere blogejere som Zenia Stampe og Rune Engelbrecht. Man nedbryder isf at opbygge. Og hvad får vi i stedet? Udjævning, så der er ingenting. En præsident som marionetten, den iskolde og kunstige Fogh nr. 2., Helle Thorning Schmidt eller landsforrædderen Ole Sohn.
Stakkesl Danmark.
@ Arne Jensen, 14. januar 2012 kl. 11:35
Det er en flot og god replik til Tom Jensens fremragende blog indlæg.
At gøre sig selv stor – på andres bekostning.
Kunne man passende have kaldt kronikken. Det gælder specielt den lille frøken Stampe (Røvsaft, som hun selv har introduceret som begreb, synes i den grad at matche hendes kvalifikationer).
Uden i øvrigt at gå ind på resten af teksten finder jeg det ikke ligefrem befordrende for debatten omkring monarkiet – som Tom Jensen (TJ) ellers skriver kan være sund – at affærdige al den nylige kritik af kongehuset som skingre, misundelige udbrud fra Amalie-fra-Paradise-samfundet. Det er for plat og letkøbt.
TJ ignorerer fuldstændig den grundlæggende præmis, at Danmark på ingen måde kan betegnes som et komplet demokrati så længe vi har én familie, der har straf- og skattefrihed og samtidig er frataget den ellers grundlovssikrede religionsfrihed.
Lad os hellere tage en sober, velargumenteret debat om disse demokratiets grundpiller fremfor med det samme at ignorere anderledes synspunkter ved at kalde dem ukvalificerede.
Personligt har jeg ikke selv taget endegyldigt stilling til, hvad jeg synes om monarkiet – for min respekt for historien og traditioner er hævet over enhver tvivl. Ikke desto mindre synes jeg, at det er en ekstremt vigtig samfundsdebat at have i et land som Danmark; desværre én, der ellers negligeres i stort omfang det meste af tiden. Lad derfor venligst være med at kvæle den allerede nu!
Du har fat i noget, at vores tidsalder er blevet til MIG, MIG, MIG! Som mennesker har vi glemt at værne om vores samfundsværdier.
Men at det skulle have noget med monarkiets bestående eller ej at gøre? Det er for langt ud.
Sammenhængskraften og perspektivet i vores samfund findes i historiebøgerne, og er en fundamental grundsten i vores læring om egen udvikling og vort samfunds udvikling.
Det vil være tilfældet med eller uden monarki.
Ego kulturen skal bekæmpes som du rigtig skriver. Det betyder på politisk og personligt.
Monarkiet og statskirken er i 2012 overflødige, fordi der ikke er nogen magi over dem mere. Der er intet helligt mere. Alt bliver afsløret, alt er blevet afsløret.
Begge dele har historisk været brugt til at styre hoben, masserne, de mennesker som udgjorde det tavse flertal. Det findes ikke mere, for ligheden er kommet for at blive.
Desværre er det i 2012 med den enkeltes ego som midtpunkt. Derfor er vores samfund i forfald. På grund af økonomiske kriser, politiske kriser og mangel på sammenhængskraft og solidaritet.
Om et monarki skal bevares eller ej? For mig nej, for det er en anakronisme.
Tak Søren Bernt.
Tak – U Staulund. Der var lige et par slåfejl og et glemt d i ‘vidste’.
Jeg ved nu ikke, lever vi i ”individualismens tidsalder”? ”Vi”? Når jeg lytter til ”vi danskere”, hjemme i Danmark, blå eller røde ”vi danskere” – kan jeg end ikke få øjne på forskelsnuancerne, blot én stor fællesnævner, ”vi danskere”. Bortset fra det, monarkiet er ikke en objektiv grundsten, i Danmark, det er en subjektiv. Og, fred være med den, i betragtning af de udfordringer, vi står over for iøvrigt.
Well, hvis flertallet er tilfreds med kongehuset selvom de kunne afskaffe det ved en grundlovsændring, kan kongehuset vel ikke siges at være udemokratisk?
Iøvrigt rammer f.eks. Zenia Stampes barnlige demonstrationer mod dronningen langt udenfor skiven. Dronningen sidder på befolkningens og parlamentets nåde. Ikke ret mange er utilfredse med den ordning, så Stampe burde overbevise alle tilhængerne i stedet for at genere dygtige mennesker som blot udfører deres arbejde i henhold til grundloven…
“Kongehuset er et sundt korrektiv til individualismen og egoismen.”
Øh, i forhold til hvor stor en del af bloggen der handler om individualismen og egoismens fremgang, er det vel ikke helt galt at konkludere at der er tale om et meget lidt effektivt korrektiv.
Men selv hvis man køber tesen om at kongehuset får nogle til at se sig som en del af en større helhed, er det næppe statsrådene som gør forskellen. Jeg tvivler på at ret mange danskere er bevidste om hvornår statsråd finder sted. Jeg har i hvert fald aldrig grebet mig selv i at tænke “Godt der var statsråd i dag”. Hvis dronningen har en virkning på befolkningen, burde hun så ikke prioritere aktiviteter hvor hun var synlig, frem for at sidde med nogle politikere som ikke får noget ud af møderne?
Arh helt ærligt.. Kongehuset som et modsvar til tidens tiltagende individualisme og egoisme?
Frederik der arbejder 40 dage om året, Mary, som har et frisørbesøg til over 10.000 kr, et kongehus som 1 mio ekstra i appanage mens resten af staten har et underskud på næsten 100 mia kr. Hvordan kan man dog betegne det som en modgift til egoisme og individualisme, når kongehuset tværtimod repræsenterer en række mennesker som har fået tildelt en lang række fordele, uden selv at have vist nogen form for solidaritet med resten af landet.
Fint og sobert blogindlæg som jeg dårligt kan være uenig i – monarkist eller ej.
Hvad jeg personligt har imod f.eks. Ida Aukens ‘udfald’ på vej til fest hos dronningen er, at hun ikke alene ikke engang i dén situation kan/vil undlade at propagandere politisk: “Min kjole er genbrugskøb”! – “Min kjole er grøn”! men også føler sig foranlediget til at fornærme sin vært: “Vi ser alt, alt for meget til hende”!
Hvis kadancen af statsråd virkelig er blevet sat op på det seneste, som det er kommet frem, for at nå et “jubilæumsmål”, er der da al mulig grund til at tage dette op til diskussion, men Ida Auken min søde, det var hverken tiden eller stedet at gøre det. Og hvis du havde takket nej til invitationen, havde du også sparet tid. Du kunne være blevet hjemme og havde så heller ikke behøvet at spilde unødig tid på indkøb af et selskabsskrud.
I øvrigt mener jeg også, at medierne må bære en del af skylden for en eventuel monarki-antipati. Niveauet af spørgsmål når de kongelige stiller op til interview, og de lallende kommentarer fra reportere på DR og TV2 (de indkaldte “eksperter” er altid milevidt over de fastansattes niveau!) når der er transmissioner af dette eller hint, er simpelthen under lavmålet af, hvad både vi og de kongelige har fortjent. Og det gælder både den lalleglade indgang og den (i egen selvbevidsthed kritiske?) indgang som f.eks Ulla Therkelsens pinlige [trommehvirvel] “første direkte interview med Hendes Majestæt Dronningen”: “Deres Majestæt, nu da de er så gammel og grim, har de så aldrig tænkt på at få en ansigtsløftning?” – “Deres Majestæt, når danske soldater bliver dræbt i Afghanistan, påvirker det så virkelig ikke Dem?” – “Deres Majestæt, når De nu er så gammel (og grim må vi forstå) burde De så ikke bare gå af?” Ok, dette er ikke direkte citater; men næsten.
Hvorfor er der (tilsyneladende) ingen begavede “hof”-reportere på tv-kanalerne? Jeg er faktisk temmelig sikker på, at dronningen – som ingen vel vil bestride, selv er yderst intelligent – ville elske at få kvalificeret mod- og medspil.
@ Thomas M., 14. januar 2012 kl. 13:37
Enig med dig i at Tom Jensen ikke havde fået topkarakter hvis faget var retorik. Argumentationen hænger ikke rigtig sammen. Det bliver noget med at hænge idiosynkrasier på sine modstandere og så prøve at score ud fra det.
Nuvel – Vi lever i et demokrati. Så længe flertallet synes vi skal have en dronning, har vi en dronning.
Men at ville prøve at tystna mindretallet kritik, synes jeg ærlig talt ikke er et særligt rart fænomen. Uanset hvad den slags “mundkurve” kaldes.
Et demokrati lever på sine ytringer. I min optik er demokratiet tusindfold mere dyrebart end kongehuset.
Så Margrethe og Tom Jensen må leve med Zenia en stund endnu. Hvem ved? Det kunne være hun mente noget de kunne lære af.
Enig med Thomas M.
Jeg kan ærlig talt heller ikke finde argumenter i artiklen eller andre steder, der overbeviser mig om kongehusets berettigelse i dagens demokratiske samfund. Det er en anakronisme.
Vi synes i bund og grund at udemokratiske samfund er uacceptable og sender gerne soldater ud for at afhjælpe situationen, men samtidig har vi et statsoverhoved der har arvet sin position. Hvad er logikken i det?
I virkeligheden er det nok den almindelige frygt for forandring der gør at flertallet ikke ønsker at afskaffe det.
Frank Leegaard, du overvurderer både Tom Jensen og Zenia. Sådan!
Der er mange besnærende årsager til at fortsætte Monarkiet. Der er også mange og nok så vigtige årsager til at afskaffe dette.
Monarkiet er politisk sat uden for indflydelse et folkekrav og dermed udtrykt i Grundloven.
Det, der er tilbage af Monarkiet støttes af mange og som sagt af mange besnærende årsager.
En årsag til at afskaffe det, synes jeg, kan man illustrere ved Zoologisk Have. Vi har valgt at have en zoologisk have og historisk har en del af os oplevet den jammer, hvorunder dyrene er blevet opbevaret.Slip dem løs! argumentet for, at de eller en del dyr snart ikke kan ses i naturen, er prisen vi må betale for vor adfærd globalt. De fleste af dyrene elefanter etc. skal ikke betale prisen for en indespærring.
Monarkiet er udsat for samme indespæring af mennesker, slip medlemmerne fri.
Vi må, hvor ondt det end kan gøre, væk fra den snærende nyhedsdækning, som familien er udsatte for. Den kan synes åh så positiv, bortset fra når en af sønnerne vises stang stiv på et diskotek, når man går til den svenske konges privatliv etc. etc.. Ja Alexandra, tidligere prinsesse, var på forsiden af en årgang ‘Alt for Damer’ ? i 51 ud af 52 numre.
Slip dem fri, vi må kunne finde andet at beundre, skælde ud og latterliggøre efter politisk observans.
De er tvungne ind i et Zoo-lignende monarki, hvor vi og pressen, der styrer dette, kan udsætte dem for hvad som helst.
Slip dem fri, men hæv i det mindste diskussionen fra at angribe familien til at diskutere eller angribe Monarkiet.
Det kan aldrig være korrekt at krænke dyr eller mennesker, som vi holder i kort kæde.
Hvor er det dog synd for jer at vi er nogle der mener, at det at blive født med en guldske i munden og arve tronen, er noget der høre til i enevældens tid og ikke i en moderne demokratisk oplyst tid!
Tag et par tudekiks!
Høflighed koster ikke penge
Det er selvfølgeligt lovligt politisk at arbejde for kongehusets nedlæggelse, men det indbærer ikke at man som folketingspolitiker opfører sig uhøfligt så længe landet har et sådan. De nævnte politikere er helt klart et symbol på den manglende opdragelse som mange unge i dag mangler. Det er blot rystende at de er med til at lovgive, hvorledes kan man det med så få evner og menneskelig forståelse.
Let at se på proportioner. Kongehuset har bestået i mere end 1000 år, den nuværende regering i mere end 100 dage. På trods af lave odds har jeg allerede spillet på, at den ene overlever den anden.
Og så lige den med at sænke valgretsalderen. Synes de lidt over 50% af befolkningen, som har røde øjne, virkelig at Auken, Kragh og Stampe er repræsentative for de beslutningstagere, som kan bære landet fremover. Hvis det er tilfældet, så skal disse vælgere ikke holde op med st drikke planken ud, stikke sig med nåle og ryge hash. For det bliver edderhyleme slemt at vågne igen!
Uanset hvor meget vi anno 2012 lever i ”individualismens tidsalder” er det en ubestridelig historisk kendsgerning, at Kongehusets eksistens siden 1849 har været bundet op til vores Grundlov med demokratiet og folkestyret som politisk styreform, og dèt faktum burde alle de antiroyale kræfter herhjemme respektere, i stedet for hele tiden at komme med deres syge retorik om, ”at Kongehuset hører enevælden til – og ikke hører sig til i et demokrati”.
Monarkiet har sin berettigelse i Danmark lige så længe, at et folkeligt demokratisk flertal går ind for Kongehusets eksistens, og i øjeblikket er det altså 82% af vælgerbefolkningen, der ønsker at have en kongefamilie til at repræsentere vores land. Alligevel skal man hele tiden præsenteres i medierne for nedladende og forhånende udtalelser fra modstanderne af monarkiet. Herunder fremtrædende chefredaktører, journalister og folkevalgte politikere på venstrefløjen, der konstant sviner de kongelige til som en flok ”samfundsnassere”, der lever af overførselsindkomster fra statskassen.
Det begrædelige er imidlertid, at politikerne og medierne aldrig har kunnet enes om, at så længe vi har et monarki skal dette omgås med respekt og fredes omtalemæssigt i klasse A, dels fordi Dronningen er vores formelle statsoverhoved og dels fordi hun ikke har mulighed for at blande sig i politik eller forsvare sig imod de mange underlødige angreb fra antiroyalisterne, der konstant overfalder hendes personlighed og eksistensberettigelse i pressen.
I mit univers er det hamrende respektløst over for demokratiet, at folkevalgte individer fra den kommunistiske venstrefløj bare uden videre nægter at være til stede i salen eller rejse sig op, når majestæten ankommer til Folketingets åbning i oktober. Alle har skrevet under på at overholde Grundlovens indhold, der gør Dronningen til nationens formelle statsoverhoved, og derfor har disse antidemokratiske politikere fra Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti, De Radikale og Socialdemokraterne bare at udvise den fornødne ærbødighed, og altid rejse sig op for landets monark, når hun træder ind i det offentlige rum.
Tænk et øjeblik på Thailand.
Derude lever knap 65 millioner indbyggere med kong Bhumibol Adulyadej som monark, hvor de på tværs af politisk observans er fuldstændig enige om, at ingen må komme med sårende, krænkende, nedladende og beskidte kommentarer om kongefamilien, der er ophøjet til en piedestal af dimensioner, fordi det thailandske folk ønsker at kunne samles i enighed om en royal familie. Adskillige thaier er sikkert imod kong Bhumibols eksistens, men de ved også, at det store flertal ønsker et kongehus, og så længe de gør det er der enighed om, at samtlige antiroyalister bare skal holde deres mund lukket og respektere monarkiet.
Hvis den gale antidemokratiske og antiroyale Zenia Stampe fra De Radikale og hendes venner fra kunstnergruppen Surrend, der lavede en afstumpet modbydelig pornografisk tegning af kongefamilien i 2010, havde gjort det samme mod kong Bhumibols familie i Thailand, var de ikke engang nået at blive anholdt af politiet, inden de lokale thaier havde gennembanket dem til døde eller invalideret dem for resten af livet, for i det gamle Siam værner man om sin kongefamilies navn og rygte samt ære.
Politikerne herhjemme kan godt finde ud af konsensus på alle mulige andre områder, som for eksempel når det gælder forretningsordenen i Folketingssalen under debatterne. Men de samme politikere kan ikke finde ud af en bred enighed om, at de 179 folketingsmedlemmer naturligvis skal være til stede i salen og rejse sig for Dronningen, når hun kommer den første tirsdag i oktober for at åbne Folketinget, og her svigter Mogens Lykketoft demokratiet som Folketingets formand.
Alle de antidemokratiske og antiroyale kræfter har ingen problemer med at bøje sig i støvet for islam og profeten Muhammed, hvor de siger til os danskere, at man ikke unødigt skal krænke, såre og nedgøre muslimernes profet Muhammed på bekostning af 1,5 milliarder troende muslimer. At vi derfor ikke må lave satiriske tegninger eller fremkomme med kritik af islam af nogen art. Men i næste øjeblik råber de samme mennesker løs om, at deres personlige ytringsfrihed bliver udsat for et groft overgreb, når en direktør for Dansk Plakatmuseum nægter at hænge en svinsk pornografisk tegning af kongefamilien op på en officiel udstilling.
Et flertal på 82% af vælgerbefolkningen har krav på, at de 18% antiroyalister respekterer noget så vitalt som vores statsoverhoved, og i særdeleshed de folkevalgte politikere, der som nævnt har skrevet under på at overholde Danmarks Riges Grundlov. Hvis de alligevel ikke gør det bør de smides ud af Folketinget som uværdige medlemmer, for de urinerer rent ud sagt på demokratiet og folkestyret med deres modbydelige antidemokratiske opførsel, samtidig med at de selv vil respekteres som folkevalgte politikere af befolkningen.
Desværre er mainstream-medier som blandt andre Ekstra Bladet katalysator for en løbende systematisk forhånelse og nedgørelse af Kongehuset, hvor de under påberåbelse af ytringsfriheden tilsøler Dronningens navn og rygte, kalder hendes familie for ”samfundsnassere”, og beskriver kronprins Frederik som ”42 år – fed – og far til fire”, hvilket udelukkende appellerer til den laveste fællesnævner blandt de middelmådige antidemokratiske individer herhjemme.
Sådan taler man bare ikke om sin kongelige familie.
Hvis aviserne i Thailand beskrev landets kronprins på samme måde som Ekstrabladet behandler nationens fremtidige konge, ville chefredaktør Poul Madsen og hans journalister omgående blive hængt op i en lygtepæl med hovedet nedad af manden på gaden. Men herhjemme er der frit spil til at tilsvine et kongehus som – uanset hvor meget det hører enevælden til – er det samlende midtpunkt for vores nationale identitet og historisk-kulturelle arv gennem de sidste 1000 år, og først og fremmest ønsket af 82% af befolkningen anno 2012.
Chefredaktør Tom Jensen har ret, når han i sin klumme skriver, at Danmarks monarki repræsenterer et historisk perspektiv gennem mere end 1000 år, og ganske rigtigt står for et sundt korrektiv til individualismen og egoismen. Hvis vi ikke engang kan finde ud af, at kunne stå ubrydeligt sammen i respekt om vores kongelige familie – der har eksisteret gennem hele vores historie – så har vi ikke længere nogen menneskelig og åndelig sammenhængskraft, og dèt skal de mange antiroyale politikere på venstrefløjen ikke have lov til at slå i stykker.
Derfor kunne det være en god idé, at vi èn gang for alle får gennemført en folkelig debat om Kongehuset, og herefter en folkeafstemning blandt nationens fire millioner vælgere om monarkiets fortsatte eksistens. Hvis resultatet så ender med et klart ja til monarkiet og Dronningen som landets formelle statsoverhoved, må og skal antiroyalisterne èn gang for alle lukke munden og respektere det store flertals ønske om, at vi på tværs af politisk observans ønsker at kunne samles om en kongelig familie i medgang og modgang, der ikke konstant skal hånes og nedgøres af de antidemokratiske kræfter.
Men under alle omstændigheder har de antiroyale sjæle i det politiske liv, kulturlivet og medierne bare indtil videre, at respektere kongefamiliens eksistens samt behandle dem anstændigt i enhver henseende, fordi 82% af befolkningen har en konsensus om, at vi skal værne om respekten og kærligheden til den kongelige familie. Og derfor har de folkevalgte politikere fra venstrefløjens partier bare at rejse sig for Dronningen, når hun og hendes familie viser sig i det offentlige rum.
Ellers skal de smides ud af Folketinget.
Vi er et demokratisk monarki. Hvordan lyder det? Ikke ret godt.
(mulig en opgave for den kommende forfatningskorrektion).
Et demokratisk monarki er simpelthen en volapyk, og hvis dette skal være sand, så må der være noget galt med monarki eller med demokrati.
Det perspektiv som TJ fremhaver, i forbindelse med kongehuset, må være en ensom dansk fænomen. Jeg har ikke lagt mærke til at andre lande og nationer fører et total perspektivløs tilværelse, fordi de er ikke demokratiske monarkier længere. Vi fremhaver hele tiden en parathed for ændringer, fordi verden står ikke stille , men dette gælder ikke kongehuset. I de 21-vende års hundrede er kongehuset som institution forældet ligesom tesen om at jorden er midten for vores univers. Der ingen der vil forsøge at argumentere for den tese at den er korrekt.
Mennesker som får foræret en række privilegier pga af deres fødsel passer ikke rigtig i vores situation, hvor vi er meget stolte af den store lighed i vores samfund.
Et umådeligt arrogant indlæg…
Fuldstændig samme argumentation som religiøse ofte bruger: kun gud er alt og individet er intet.
Modsat skribenten mener jeg at opbakninen til kongehuset er endnu en måde hvor “danskerne” kan føle sig specielle, store og vigtige når vores land ikke er mere end en middelstor by i de fleste andre lande.
Jeg undrer mig mere over, at tre så middelmådige personer kan skabe så stor opmærksomhed om sig selv!
Kære Tom Jensen.
Helt enig med dig.
F.eks. har vi både et fornavn og et efternavn her i landet.
I vort efternavn kommer for det meste vort FAMILIE / klans navn til ære og værdighed og , som derved signalere hvilken en familie vi er født ind i.
Derved fortæller vi hver især, at vi har et familietilhørsforhold som vi , som børn kan socialisere sig ind i og ud fra ( vi høre til hos nogen på godt og på ondt ).
At vi danskere er så priviligerede, at vort Kongehus går foran her, og giver os derved EN SOCIAL / EN FÆLLES INDITITET ( som EET FOLK ) skal vi værne om, og glæde os over hver dag.
Fordi ikke alle familier i vort land er så idiel og idyllisk på grund af de alt for mange skilsmisser, med DELEBØRN og med deraf et afkald på ” et ubrudt familieliv og et årelangt nært kernefamilieliv ” ,som IKKE altid er ubetinget GODT for nogen, snarer tværtimod.Men, endnu for de fleste familier, og det er GODT for hele samfundet også.
Vor egen Dronning udviser i praksis, at ” Den nære familie ” hvor kærlighed og respekt indbyrdes iblandt 3-4 generationer er spillevende og levedygtigt,GODT og værd at efterfølge for de fleste normale familer.
OG DET BEHØVER VI MEGET ,OG BØR VÆRNE MEGET MERE OM I DAG I DEN USIKRE OG DEN SPLITTEDE VERDEN VI LEVER I , HVOR FUSTRATIONERNE IBLAND OS BLIVER STØRRE OG STØRRE af mange grunde.
Lad os også KÆMPE en ærlig kamp for vore familier, store som små, og lære vore børn og børnebørn vigtigheden af dette. Så vil DK meget bedre kunne magte usikkerheden i vor tid, som vi alle jo er mærket af ( mere eller mindre ).
Og derved vil vi også kunne opnå ET SUNDT OVERSKUD til , at kunne fagne de multietniske og globale problemer der` uværligt følger efter os i vort samfund i dag, og som IKKE altid er ubetinget GODT. K.Iskov.
Det er altsammen meget fint. Men vi har nu afskaffet adelsprivilegierne og alle andre eksklusive rettigheder, kvinder har stemmeret og vi har lighed indfor loven.
Konghuset er det sidste privilegium. Den sidste rest af et uretfærdigt samfund. Det har ikke mere en statsbærende funktion.
Lad os få denne sidste uretfærdige rest væk.
Skal jeg tillægge at jeg er dybt borgerlig?
Glimrende kronik af Tom Jensen. Især hans betoning af, at kongehuset er med til at vise os, at vi alle er en del af et længere historisk forløb en tradition og en sammenhæng og ikke blot et produkt af hvad vi som individer måtte mene nu og her er lige på kornet.
Dette vil blive min første og eneste kommentar på spørgsmål som vedrører kongehuset.
Kongehuset er en parasit på demokratiet som bør fjernes hurtigst muligt. Det er hyklerisk og dobbeltmoralsk at have et monarki når man går i krig for demokratiet. Der er kun et sted hvor det danske monarki hører hjemme, og det er på historiens losseplads sammen med årtusinders andre despoter. Det uagtet at Margrethe ikke har gjort nogen synlig skade. Hun er stadig et symbol på en udemokratisk institution som ikke hører sig til i det 2100 århundrede.
Ja, ganske udmærket indlæg!
Selv om jeg er venstremand og i bund og grund repubikaner, er jeg dog af den opfattelse, at timingen i den rejste debat om statsrådet mere afspejler nogle “forvoksede teenagertøse”s forsøg på at at skabe opmærksomhed om sig selv!
Så må vi se, om det generelt hjælper på meningsmålingerne for en fuldstændig vingeskudt, uduelig og løftebrydende regering!
I stedet for at bortskaffe kongehuset, så bortskaf SF. Det kræver ingen grundlovsændring. Det har allerede selv gjort et godt skykke forarbejde. Efter næste valg, så er den sag måske ude af verden, og lille kønne Augen kan få tid til at gå på indkøb og prøve kjoler flere genbrugsforretninger. Alfred Hun er et eksempel på at skolernes undervisning lider af socialistsyge.
Flot formuleret indlæg… Godt sprogbrug og stærke argumenter…
Men også en nedladende holdning til mennesker med en anden mening.. Den med ca. 82% opbakning tror jeg nu ikke holder hele vejen..
Jeg er ikke republikaner og ønsker ingen præsident..
Men jeg syntes at man til dels elegant udelader at Monarkiet er resterne af et strengt ubarmhjertigt enevælde…
Som vi grundet nogle romantiske fædrelandske følelser har valgt at opretholde.. Og nuvel der er nogle kritikere som oprørerer sig temmelig banalt i formuleringen ad deres afsky for kongehuset…
Jeg mener ikke at vi efter så mange års trofast opbakning kan lukke monarkiet ned…
Men det pisser mig af at det som det koster at opretholde denne families status og livsstil koster hvad der kunne betale 70% af akut kræft behandling til alle regioner i danmark…
Det ville være til mere gavn for Danmark end guldkaret og 50.000 kr’s kjoler samt 250 millioner kroners palæer til den unge familie…
@Ole brockdorff
Skal man forstå det sådan at man ikke må give udtryk for sin modstand mod kongehuset førend et flertal er imod kongehuset?
skal vi så lave en undersøgelse hvert år indtil der på et tidspunkt er 50% der ønsker at afskaffe kongehuset og så åbne en debat?
at du sætter så stor sammenhæng mellem antidemokrater og antiroyalister forstår jeg ikke, hvad er det der får dig til at mene det?
Jeg tror vi kunne få en interessant debat, men jeg har brug for at du uddyber disse punkter.
-
Det er sundt med debat, også om kongehuset. Personligt har jeg det fint med at vi har et kongehus, jeg interesserer mig ikke for det, men så længe det er en overskudsforretning at have et kongehus har jeg ingen voldsomme protester.
hvis man mener at kongehuset giver en fællesskabsfølelse og en fornemmelse af at være en del af noget større, så er det jo fint, men hvorfor skal man have hæftet en masse mærkater på sig bare fordi man ikke deler den holdning? At det virker pubertært ikke at rejse sig for dronningen, og at møde op som gæst hos hende og begynde at kritisere hendes position, er jeg helt enig i. Hvis man ikke ønsker et kongehus findes mange andre tidspunkter man kan vise sin modstand, men kan man slet ikke udholde at skulle vise respekt for kongehuset eller i det mindste for personen Dronning Margrethe, kan man jo passende blive væk, eller sige nej tak til indbydelsen.
Undskyld, men det var dog en fæl gang vås: motivforskning af værste skuffe. Frede og konen, og Prins Henrik! som korrektiv til egoisme og selvfedme… Historisk perspektiv, fint nok, men det perspektiv holder vi udmærket ved at kigge i historiebøger eller gamle aviser. Monarkiet er og bliver en anakronisme, det ville være latterligt, hvis det ikke var så udemokratisk, og kongehusets medlemmer repræsenterer en stødende ødselhed, der får velfærds-Camilla til at blegne. Skal vi have noget større til korrektiv for vores selvfedme, så ser jeg gerne disse forkælede burgøjsere med ceremonielle forpligtelser og guldkareter, Maseratier med kronenummerplader og utallige ugelange udlandsophold på lystyachts erstattet af fællesskab, menneskerettigheder og respekt for mangfoldighed. Hvis monarkiet ikke eksisterede, var der da ingen, der kunne drømme om at opfinde det. “Deres højhed”, den slags ytringer burde ingen være eller føle sig forpligtet til at fremsætte til et medmenneske. Hvori man derimod kunne haft støttet kronikøren, hvis havde været det det argument, han havde fremført, var at vores folkesocialister og øvrige republikanere rettelig burde afvise at deltage i disse komiske royale optrin og idiotiske oplæsninger af lovforslag for majestæten. Walk the walk.
Hold da op hvor tåbeligt. At behøve et kongehus for ikke at føle sig stor eller tænke mig, mig mig. Føler du dig også lille når du ser op på stjernerne, som om du ikke var centrum af verden men bare en lille bitte plet i et stort kosmos? Klicherne og banaliteterne gør ikke dit indlæg mere fornuftigt (men viser bare at du er fra og er uddannet i provinsen). Vi er nogle stykker herude som har de indsigter du savner om os selv uden at vi skal have en tåbeligt talende kvinde med to debile sønner til at vise os det. Den kontinuitet du taler om er i den grad en illusion da den danske kongefamilie stammer fra tyskland og hvad mere er så har de forskelige konger og droninger taget magten både på dubiøse og voldelige måder igennem tiderne.
Og hvordan kan man føle sig mindre som menneske når man står overfor mennesker som ikke har mere legitimitet til magten end vold og magt i et demokratisk samfund. Hvordan kan man have noget som helst respekt for en kronprins som dårlig nok kan tale det danske sprog og generelt opfører sig som et forkælet barn og så de to “prinsesser” ganske almindelige kontordamer fra småborgerlige familier.
Hold da op royale tosser. Det næste bliver vel at du siger at du tror på gud og jomfrufødsler og korsfæstede frelsere som går igen i dit hus for at tage din synd på dit. Hvor kan I royalister ikke være tilfredse med vild med dans, hit med sangen og bøffen og rødvinen lørdag aften. Danmark er en bonderøvsmark
Hvis der er nogle der grovdyrker “mig,mig,mig” Saa er det da den familie.. Hvis den familie bare gad a bidrage med en lille bitte smule til Danmark..Haevde den sikker ikke saa meget tid, til at iscenesaette sig selv saa exstrem som den goer !
Glimrende fremstilling Tom Jensen, til brug for debatten om vort Kongehus, der i virkelighed mere handler om Empati end om Kongehus, mere om følelser end sund fornuft. For tage vi følelserne i brug, så handler det, i overført betydning, mere om det, at elske sin egen mor, hvor det modsatte i virkeligheden ville være tidens rædselsfulde slogan, nemlig det: ”At realisere sig selv” – i dette, et leve et liv i fordomme og had til de fremmede.
I påstanden om spild at tid ved det ene eller den andet samfundsform opnås tydeligvis øget historisk forståelse og politisk baggrund indenfor rammerne af et Monarki.
V.h. johansen
Du opremser synspunkter, som blev født længe før den individualistiske og egoistiske tidsalder. Både RV og SF har jo altid været republikanske partier, så den slags holdninger fandtes også i de gode gamle dage TJ vist sukker efter.
I øvrigt tror jeg nu nok medlemmerne af kongehuset udviser mere individualisme og ikke mindst egoisme end gennemsnitsdanskeren.
Skal kongehuset bevares, bør det være ud fra et kræmmerargument om brandingværdi. Og Erhvervslivet ville elske at finansiere skidtet, så skal vi ikke lade dem om det, så skattekronerne kan gå til velfærdsydelser for de mange og ikke til apanager i millionklassen.
Det er da sødt at alle kvindelige kongehusmedlemmer (som er født borgerlige men har fundet en rig mand med masser af fritid og fine titler) får 4-5 børn. En antalsbegrænsning på, hvor mange som skal have snablen ned i honningkrukken ville også være på sin plads.
Men tillykke til dronningen. Hun kan jo ikke gøre for det.
Det er ikke svært at argumentere for, at monarkiet hører en forgangen tid til, at det er en udemokratisk indretning, og at det er urimeligt, at de love, der gælder for alle andre, ikke gælder for kongefamilien.
En demokratisk afstemninge om noget så udemokratisk som monarkiet ville paradoksalt nok falde ud til en bevarelse af kongehuset. Dermed kan man ikke kalde det udemokratisk, at vi har en dronning.
Hvis ikke grundlovsændringen i 1953 havde ændret på arvefølgen, ville Danmark i dag måske have været en republik, men takket være dronning Margrethes fremragende indsats i alle 40 år er der et overvældende flertal, som går ind for monarkiet.
Så kan Zenia stampe i gulvet af ærgrelse.
Helt kort og faktuelt kan konstateres:
Zenia Stampe og de øvrige republikanere i Folketinget har skrevet under på at de vil overholde grundloven.
Zenia Stampe og de øvrige republikanere i Folketinget respekterer ikke de institutioner og beslutninger som er nedfældet i grundloven.
For alle andre end republikanere, virker det hyklerisk, at man godt kan købe en billet til folketinget på at skrive under på at man vil overholde grundloven, men at man så efterfølgende ved handlinger ikke respekterer hvad der faktisk står i loven. Jeg skal ikke udelukke, at en enkelt eller to pædagogmedhjælpere kan se logikken (Kristian Andersen).
Naturligvis kan man have alle mulige holdninger til monarkiet, men barnlige trodshandlinger er uværdige for folketingsmedlemmer.
Jeg forundres når begavede og uddannede mennesker som Tom Jensen kan holde fast i en anakronisme som Monarkiet. Jeg begriber ikke hvordan man kan argumentere for en så udemokratisk institution i en tid hvor de fleste anstrengelser går i retning af mere demokrati, mere åbenhed, mindre autoritet. Monarkiet fastholder en adfærd fra fortiden med skraben og bukken for de fornemme med fine ordner til dem der har skrabet og bukket mest (Jørgen Reenberg´s admiral-vise http://www.youtube.com/watch?v=VJJfqHRfhN0 kommer ihu). Jeg er ikke historieløs og kan også besøge gamle kirker, borge og mindestene og fornemme vores samhørighed med fortiden, men jeg sætter det endnu højere at være konsekvent med en demokratisk udviklingsproces hvor næste skridt kunne være at fratage monarken pligten til at underskrive landets love og helt overlade hele cirkusset til ugebladene og de mere og mere kulørte TV-stationer.
@ Søren Bernt: “Vil du uddybe hvordan modstand mod kongehuset hænger sammen med at man lider af megalomani?
Kunne du prøve at påvise hvad det er, i de pågældende politikeres synspunkter, der gør at du kan tilskrive dem det motiv, at de føler sig større?”
Det er meget enkelt. Jeg mener, at man gør sig selv stor, når man sætter sig selv over de institutioner, den grundlov og de historiske referencepunkter, man f.eks. som folketingsmedlem må forholde sig til. Når man reducerer dem til ligegyldigheder, som man blot uden konsekvenser kan afskaffe. Det er denne skødesløshed i forhold til f.eks. statsrådsmøderne, som jeg finder beskæmmende.
mvh Tom
@ Vincent Weil: “TJ ignorerer fuldstændig den grundlæggende præmis, at Danmark på ingen måde kan betegnes som et komplet demokrati så længe vi har én familie, der har straf- og skattefrihed og samtidig er frataget den ellers grundlovssikrede religionsfrihed,” skriver du.
Du har for mig at se en meget snæver definition af, hvad der udgør et rigtigt demokrati. Hvis demokrati betyder, at ingen eller intet må være noget særligt, så er det for mig en problematisk definition af begrebet.
mvh Tom
@ Jon Jensen: “Selv hvis man køber tesen om at kongehuset får nogle til at se sig som en del af en større helhed, er det næppe statsrådene som gør forskellen,” skriver du.
Jo, faktisk. Jeg tror ikke, det er nogen skade til, at politikere bliver gjort opmærksomme på, at de er en del af en større sammenhæng og derfor gør klogt i at varetage deres folkelige mandat med respekt for dette.
mvh Tom
@ Carsten Madsen: “Vi synes i bund og grund at udemokratiske samfund er uacceptable og sender gerne soldater ud for at afhjælpe situationen, men samtidig har vi et statsoverhoved der har arvet sin position. Hvad er logikken i det?”, skriver du.
Du har ret. Monarkiet er ikke logisk. Det er netop pointen. Monarkiet er følelser og referencepunkter. Hvis vi gør livet og samfundet fri af dem, gør vi livet og samfundet fattigere.
mvh Tom
@ Michael Kornblit: “Mennesker som får foræret en række privilegier pga af deres fødsel passer ikke rigtig i vores situation, hvor vi er meget stolte af den store lighed i vores samfund,” skriver du.
Det kommer jo lidt an på, hvem “vores” er. Og hvem “vi” er.
mvh Tom
@ Martin Merstrand: “Jeg mener ikke at vi efter så mange års trofast opbakning kan lukke monarkiet ned… Men det pisser mig af at det som det koster at opretholde denne families status og livsstil koster hvad der kunne betale 70% af akut kræft behandling til alle regioner i danmark… Det ville være til mere gavn for Danmark end guldkaret og 50.000 kr’s kjoler samt 250 millioner kroners palæer til den unge familie…,” skriver du.
Jeg vil svare, at apanagen og udgiften til de kongelige er en dråbe i det store velfærdshav. Det er hverken her, problemet eller løsningen i forhold til kræftbehandlinger osv. ligger. Gør man monarkiet til et spørgsmål om et simpelt kroner-og-ører-regnskab, så misser man for mig at se absolut det væsentlige.
mvh Tom
@ thomas larsen: “Klicherne og banaliteterne gør ikke dit indlæg mere fornuftigt (men viser bare at du er fra og er uddannet i provinsen),” skriver du.
Så når vi vist ikke ret meget længere ned i dyndet hvad angår argumentationen i denne tråd.
mvh Tom
p Larssen: “Skal kongehuset bevares, bør det være ud fra et kræmmerargument om brandingværdi. Og Erhvervslivet ville elske at finansiere skidtet, så skal vi ikke lade dem om det, så skattekronerne kan gå til velfærdsydelser for de mange og ikke til apanager i millionklassen,” skriver du.
Se, det er netop her, jeg er uenig. Reducerer vi monarkiet til et spørgsmål om kræmmerværdi, kunne vi lige så godt lade være.
mvh Tom
@ Benny L. Nielsen: “Jeg er ikke historieløs og kan også besøge gamle kirker, borge og mindestene og fornemme vores samhørighed med fortiden, men jeg sætter det endnu højere at være konsekvent med en demokratisk udviklingsproces hvor næste skridt kunne være at fratage monarken pligten til at underskrive landets love og helt overlade hele cirkusset til ugebladene og de mere og mere kulørte TV-stationer,” skriver du.
Jeg vil gentage mig selv fra kommentaren lige ovenover: Hvis vi fratager kongehuset dets formelle rolle, der er uløseligt knyttet til den historik, som er forbundet med monarkiet, så risikerer vi ganske rigtigt, at det hele bliver til ugeblade og TV-fims. Og så kan det såmænd være lige meget. Derfor er SFs statsråds-holdning så utroligt arrogant og selvovervurderende i al sin skødesløshed over for det danske samfunds grundsten.
mvh Tom
Tom, jeg går ud fra, du taler helt på egne vegne – at du har brug for kongehuset, for at blive mindet om din egen lidenhed i det store spil.
Fokus på individet er snarere resultat af et langt oprør mod religionen som den dominerende pejlepind, hvor mennesket i oplysningstiden blev fritstillet som et rationelt tænkende individ og dermed også underkastet resultaterne af egen vilje, og ikke guddommelig vrede eller godhed. Magten tilbage til mennesket – Gud blev fyret.
Jeg-tankegangen, i ektrem grad, er vel snarere et resultat af et velfærdssamfund, som har fritaget os for at tage ansvar for andre end os selv, for staten sørger jo for alle de andre, ik?
Så for min del behøver jeg ikke at kigge på en tilfældig dame ved navn Margrethe, som er født af en mor med en tilfældig titel af dronning, fordi de engang var del af et nedarvet magtmonopol. Jeg behøver heller ikke at kigge på en tidligere marketings-pige fra Australien for at føle min lidenhed i universet.
De mennesker betyder ikke mere for mig end alle mulige andre mennesker. Deres symbolske betydning for mig er hul.
Som du selv foreslår, så er der et sted, der er meget mere dragende, smukt, mystisk og større end os selv – og samtidig del af os selv. Stjernerne – universet. Så bliver mennesket umådeligt lille.
Et kongehus? Det er på niveau med Tivoli – nogle synes det er sjovt at have. Andre synes det er for dyrt, opreklameret og ret kedeligt.
citat Tom Jensen “Jeg vil gentage mig selv fra kommentaren lige ovenover: Hvis vi fratager kongehuset dets formelle rolle, der er uløseligt knyttet til den historik, som er forbundet med monarkiet, så risikerer vi ganske rigtigt, at det hele bliver til ugeblade og TV-fims. Og så kan det såmænd være lige meget. Derfor er SFs statsråds-holdning så utroligt arrogant og selvovervurderende i al sin skødesløshed over for det danske samfunds grundsten”
Mener du virkelig at et land mister sin sammenhængskraft hvis ikke det har et monarki? Så er det da utroligt, at lande som Tyskland og Frankrig ikke for længst er røget i afgrunden. Det er jo snarere de mere usynlige værdier og helt håndgribelige kulturelle vaner, der holder et land sammen. Danmark kan udfordres af fremmede kulturelle værdier – især hvis vi får for store parallelsamfund, men da ikke ved at vi ikke har dronning Margrethe!
Og nu er kongehuset storleverandør til det såkaldte tv-fims og sladderbladenes sider. De er om nogen fims for tv og kulørte blade.
@ Tom Jensen: Det lyder interressant, vil du venligst uddybe, hvorledes vi kan have personer, der står helt uden for/over samfundet i et fuldstændigt demokrati? Jeg forstår det nemlig oprigtig talt ikke.
Hovedargumentet imod monarkiet kan opsummeres med et eneste ord “udemokratisk”, men dét fremføres af nogle republikanske politikere, som sjovt nok ofte har samme efternavn … Auken, Helveg-Pedersen, Hækkerup osv. … fordi deres egne sikre valgkredse går i arv!
Kan nogen fortælle, hvem der af vor samtid, ville kunne løfte opgaven som Danmarks præsident i stedet for at vi har vor dronning Margrethe? Ida Auken,elle hendes mor, Helle Thorning, Villy Søvndal, Lars Løkke – nej vel!
@ Tom Jensen
Først vil jeg gerne sige tak for at du lyttede til min opfordring til at deltage i debatten. Det synes jeg er rigtig god stil respekt for det.
“Det er meget enkelt. Jeg mener, at man gør sig selv stor, når man sætter sig selv over de institutioner, den grundlov og de historiske referencepunkter, man f.eks. som folketingsmedlem må forholde sig til. Når man reducerer dem til ligegyldigheder, som man blot uden konsekvenser kan afskaffe. Det er denne skødesløshed i forhold til f.eks. statsrådsmøderne, som jeg finder beskæmmende.”
Jeg mener godt at man med respekt for både monarki, demokrati og historie kan have den holdning at kongehuset skal afskaffes. Jeg er enig i, at den måde visse politikere vælger at demonstrere mod kongehuset på, er utidig og udtrykker mangel på historisk viden og i særdeleshed mangel på respekt overfor kongehuset. som jeg tidligere har skrevet er der ingen grund til at stille sig demonstrativt op når man er inviteret som gæst og så kritisere sin vært.
Der hvor jeg ikke kan følge dig er når du sætter lighedstegn mellem at ville afskaffe kongehuset og at sætte sig selv i centrum. hvis du taler om de pågældende politikere og den måde de fører debatten på er jeg for så vidt enig med dig, men at nogle politikere ikke kan finde ud af at argumentere for deres holdninger på en fornuftig måde skal da ikke forhindre andre i at have den samme holdning og argumentere for den.
Et af de argumenter der præsenteres, også her, er at monarki principielt ikke er foreneligt med demokrati. Dette argument bygger jo netop på at ingen skal være hævet over loven. At vi som samfund skal kunne stole 100 % på vores demokrati, og bekende os til det. Det synes jeg da netop er et eksempel på at det ikke er egoisme der gør at kongehuset skal afskaffes. Men at vi som samfund i stedet for at samles om kongehuset, kan samles om vores demokrati.
for mig betyder kongehuset ikke det store, jeg er indifferent i forhold til om vi har det eller ej. det krænker mig på ingen måde at vi har et kongehus, men jeg ville ikke protestere hvis det blev nedlagt. for mig er demokratiet som begreb det ypperste vi mennesker sammen har præsteret, jeg bliver opfyldt af en ekstrem stolthed når det er valgdag og man ser alle folk gå til stemmeurnerne. Det får mig til at føle mig som en del af noget større. med al respekt for kongehuset har de aldrig fået mig til at føle sådan.
@Tom Jensen. Dit argument med, at man ikke forstår de større, historiske sammenhænge, hvis man ikke er royal, er måske forståeligt, men ikke desto mindre noget forfejlet.
Det minder om, når man søndag efter søndag, kan høre kristne mennesker på P1, tale om præcis det samme. Her er kongehuset blot erstattet med Gud, naturligvis.
Lige så lidt kristne kan gøre sig til dommere over ikke-religiøses indsigter ud i “de store sammenhænge”, så kan heller ikke du, ud fra dine egne værdier, gøre dig til talsmand for, hvad der er meningsdannende og bevaringsværdigt for andre.
Nu har vi haft en borgerlig regering i 10 år, hvor der er blevet kørt på med individets ansvar for egne handlinger, og at enhver er sin egen lykkes smed, osv, osv. (Rimeligt nok, i mange sammenhænge.)
Med andre ord, er individualismen de seneste 10 år blevet hyldet som aldrig før.
På den baggrund lyder det mere end almindeligt selvmodsigende, når du beskylder oppositionen for samme “historieløse” og individualistiske tendenser. Især når du vælger helt at se bort fra, at meget af diskussion jo handler om demokratisyn.
Er man, lidt firkantet sagt, til den “Hal Koch´ske” udgave, eller mere over i “Alf Ross-lejren”? Finder man det levende, folkelige demokrati, som værende mest meningsfyldt, eller finder man det vigtigere, at demokratiet har et forfatningsmæssigt fundament, der er så forfatningsmæssigt demokratisk som muligt.
Kongehuset er jo på ingen måde en demokratisk institution. Det kan alle vist være enige i, al den stund Margrethe ikke er valgt, og al den stund, kongehuset ikke har stemmmeret.
Hvis 80% af befolkningen gik ind for diktatur, ville det jo ikke blive et demokratisk diktatur af den grund, men et diktatur med et stort folkeligt mandat.
Men hvor vigtigt er det, ud fra et demokratisk synspunkt? Ja, det kommer jo an på ens demokratisyn – og ikke om man kan forstå sig selv i større sammenhænge, som du påstår, Tom.
Går man ind for et kongehus, vil man jo lægge vægt på traditionen, og at 80% af befolkningen er enig med en. Har man det modsatte udgangspunkt – det forfatningsorienterede – er det ikke væsentligt, at 80% af befolkningen går ind for et kongehus, da det jo, som jeg har redegjort for, som udgangspunkt er udemokratisk.
Det forekommer mig, at du har svært ved at acceptere, at ikke alle har samme værdier og holdninger som du selv har, og at det i virkeligheden er her det største problem ligger. At der er for mange meningsdannere som dig, der ikke har demokratisk og menneskeligt overskud til, at kunne rumme kompleksiteten i en verden, hvor man end ikke kan fastslå, om den ene praksis er mere demokratisk end den anden.
Du dæmoniserer dine politiske modstandere, som værende historieløse, på et, om ikke andet, så et “ide-historieløst” fundament.
Det sjove er, at der er masser af borgerlige, der så rummer den samme “historieløshed”. Både socialister og liberale må jo gå på kompromis med deres ideologier, hvis de skal gå ind for et kongehus. Samme problem har konservative borgerlige naturligvis ikke.
Det er i orden, Tom, at du gerne vil argumentere for en bevarelse af kongehuset. Men du bør måske lede andre steder efter argumenter, end i Zenia Stampes påståede manglende forståelse for større historiske og kulturelle sammenhænge – også selvom det er pisse irriterende for dig, at hun har et argument, ud fra hvad der for hende, er rigtigt demokrati.
Jeg tror på ingen måde på, at Zenia Stampe er hverken mere eller mindre demokratisk eller individualistisk, end du selv er. I lægger bare vægt på forskellige værdier. Det burde ikke være så svært at acceptere.
“jeg bliver opfyldt af en ekstrem stolthed når det er valgdag og man ser alle folk gå til stemmeurnerne”
Også jeg. Mismodigheden breder sig dog når der efter valget bliver udpeget ministre som end ikke har været på valg….
Mismodigheden breder sig når klanmedlemmerne Auken, Hækkkerup m.fl. bliver opstillet i stensikre valgkredse og er sikret billet til parlamentet.
@TJ: Citat fra dit svar til Carsten Madsen:
“Du har ret. Monarkiet er ikke logisk. Det er netop pointen. Monarkiet er følelser og referencepunkter. Hvis vi gør livet og samfundet fri af dem, gør vi livet og samfundet fattigere.”
Følelser og referencepunkter, hm… tja, hvorfor mener du at dine følelser er mere værdifulde for samfundet end f.eks. Jesper Petersens eller Xenia Stampes – eller for den sags skyld mine. Bevares, jeg skal ikke anfægte at du føler sådan, men så bør du lade det blive dér, i stedet for at anfægte de følelser vi andre har. Med referencepunkter, der har rod i en ægte demokratiopfattelse forstås. Må jeg så iøvrigt også gøre opmærksom på at det var den borgerlige regering, som op igennem nullerne nærede egoismen (mig-mig-mig)med mere fokus på modsætning end på fællesskab.
@Kim Olsen.
Du mener altså det er et demokratisk problem, at dem du er politisk uenige med, følger de samme love og regler – og ikke mindst praksisser – som dem du stemmer på, benytter sig af?
Du er altså ekstrem stolt af noget, som du ikke helt har forstået konsekvenserne af, må man konkludere.
Den tidligere regering hev da også ministre ind udefra, som aldrig er valgt til noget som helst. Fx Charlotte Sahl-Madsen – eller Lykke Friis, for den sags skyld.
Ulrik Hansen
Kongehuset er en statsinstitution og en del af rammerne for den demokratiske kultur. Der er mange statsinstitutioner, der fungerer på lignende måde. Statsministeriets embedsapparat f.eks. er heller ikke en demokratisk institution, og dog er det dybt involveret og rammeskabende for demokratiet – både formelt og reelt. Betjentene på din lokale politistation og lærerne i din lokale skole er heller ikke demokratisk valgt.
I familien af demokratiske lande har hvert land historisk-kulturelt valgt sin form for demokrati. Nogle har valgt præsident og lokal politimester, andre ikke. Men det bliver de næppe mere eller mindre demokratiske af.
Hvis du gerne vil måle graden af demokrati, skal du benytte andre parametre: Ytringsfrihed, korruptionsgrad, retssikkerhed osv.
Diana M
Det er muligt at du er blevet indoktrineret på en læreranstalt, den kristne Gud blev fyret i oplysningstiden, da det rationelt tænkende individ trådte frem. Sandheden er snarere, at mange kristne skabte oplysningstiden som udtryk for sand forståelse af kristendommen. Det var altså en internt kristen udvikling i Europa, som fører frem til oplysningstiden, men hvis historie krisendomhadende ateister senere kupper og omskriver til en kamp mod de religiøse.
Påstand: Kongehuset bidrager mere til Danmark end det koster. Det kan ganske givet ikke bevises, da den royale goodwill er ikke målbar. Medieomtale, virkninger af erhvervsfremstød i udlandet med royal deltagelse og turisme bidrager uden tvivl med ufattelig mange millioner. Men modstandere må gerne fremlægge målbare argumenter for, at et alternativ til kongehuset skulle gavne landet mere og være en økonomisk gevinst.
Er ikke selv royal, men da heller ikke republikaner – akkurat som Churchill sagde om demokratiet, så er der mange ulemper ved monarkiet, men det er svært at se flere fordele ved andre styreformer – i hvert fald i vores terminologi, hvor monarkiet udelukkende er symbolsk af natur. Og jeg tror at en politisk præsidentrolle vil være meget mere problematisk.
Men derfor kan man da godt opdatere sig lidt og måske finpudse på traditionerne så de ikke for menigmand fremstår latterlige og for dyre.
Eksempelvis med statsrådene. At Ida Auken for eksempel synes, der er lidt mange møder med dronningen, er jo fordi hendes majestæt har speedet antallet af statsråd op for – på seriøs vis – at nå at holde 500 statsråd (en konkurence?) inden hendes 40 års jubilæum. Absolut et godt eksempel på den megalomani du kritiserer.
Så en smule mere ydmyghed ind i rolle som monark kunne være klædelig.
P.s. og så skal man jo passe på med at kaste sten på andre, når man selv bor i et glashus – alle skribenter må jo være stereotyper på folk, der gerne vil iscenesætte sig selv
@Arne Jensen:
Tak for et seriøst svar. Jeg er enig med dig langt hen af vejen. Jeg synes dog ikke du helt tager højde for min egentlige pointe; nemlig at man grundlæggende kan have mere end én forståelse af, hvad det vigtigste ved et demokrati er.
Jeg er enig med dig i, at det handler om ytringsfrihed og andre fundamentale rettigheder og pligter, og at det ikke kan lade sig gøre, uden fx domstole og politi, som jo ikke er (direkte) folkevalgte.
Men du skal være opmærksom på, at når man kommer ud over de fundamentale rettigheder, så deler vandene sig. Der findes mere end èn demokratisk teori. Det er det, der er min pointe.
Kongehuset ligger naturligvis ikke uden for den danske grundlov – det er klart. Men det betyder ikke nødvendigvis at det er demokratisk. Det betyder måske snarere, at den danske grundlov ikke er gennemført demokratisk.
Demokrati er jo i sagens natur et uopnåeligt mål. Der findes ingen perfekt demokratisk forfatning.
Så i yderste instans handler det om, hvad man finder vigtigst, mest bevaringsværdigt og meningsskabende. På den måde er der heller ikke nogen garanti for, at det i praksis bliver mere demokratisk uden et kongehus.
Det er dog med sikkerhed, i overensstemmelse med demokratisk teori, at man ikke har et kongehus. Om man finder dette vigtigt eller ej, er en anden historie.
Og som sagt, så nægter jeg at købe Tom Jensens påstand om, at hvis man ikke går ind for et kongehus, så er det en logisk følge, at man mangler historisk forståelse og at man ikke kan forstå sig selv som en del af en større sammenhæng.
@Arne Jensen: Du siger at kongehuset er en statsinstitution og en del af rammerne for den demokratiske kultur samt at der er mange statsinstitutioner, der fungerer på lignende måde.
Med den sammenligning opfatter jeg at du ligestiller statsansatte tjenestemænd med kongehusets medlemmer. Og det holder vis ikke vand. Politibetjente og lærere kan i princippet fyres fra den ene dag til den anden hvis deres chefer ikke mener de er dygtige nok, eller der skal spare. Statsministeren skal trods alt have 2/3 af befolkningen bag sig før han/hun kan foretage sig noget der ligner i forhold til Monarken.
Rikke Nielsen
Ida Auken har aldrig udtalt, at der er lidt mange møder med dronningen, fordi hendes majestæt har speedet antallet af statsråd op.
Det er en lille sød spin-historie, som jeg som ovenfor nævnt første gang hørte i DR1 21-Nyheder, og som du nu tror er sand.
De journalister, der har en lille smule integritet i sjælen, kan da heller ikke få sig selv til at lyve direkte. Så de putter ordet ‘måske’ på historien, og resultatet bliver sådan: “Måske er det de få ekstra møder i stiveste puds til bords med dronningen, der har fået politikerne i regeringspartiet SF til at miste tålmodigheden med landets skikke.”
Ida Aukens oprindelige irritation er derimod direkte og fremadrettet: “Nu skal vi jo faktisk se dronningen temmelig meget i vores arbejde. Måske også mere, end jeg synes, at vi skulle bruge al vores tid på” Hun taler tydeligvis om fremtiden. Hensigten bekræftes af andre SFere, der ønsker at afskaffe statsrådet.
Spin-historien har de klassiske god-ond-elementer, der viser, at der netop er tale om spin: Dronningen i rollen som den onde megaloman, og SFerne som uskyldige ofre, der hellere vil i arbejdstøjet. I virkeligheden er det ikke afklaret, hvem der ønskede at nå de magiske 500 møder. Var det Statsministeriet, Hofmarskallen, Ceremonimesteren, Dronningen eller dem alle i fællesskab? Det er heller ikke afklaret, om de to ekstra statsrådsmøder rent faktisk spilder SF-ministrenes tid ekstra meget. Møderne bliver vel bare så meget kortere, når der er færre love at fremlægge. Vi har heller ikke mulighed for at sammenligne med, hvad SF-ministrene ellers går og spilder deres tid på.
Arne Jensen, 15. januar 2012 kl. 16:53
Nej, det blev vist hverken du eller jeg klogere af
Ulrik Hansen
I konkret dansk sammenhæng repræsenterer kongehuset og folket en historisk kontinuitet over 1000 år.
Hvis det ikke indikerer den enkelte som en del af en større sammenhæng, så ved jeg sørme ikke, hvad der skulle gøre det?
Den perfekte demokratisk forfatning findes selvfølgelig ikke findes, og ja, grundlæggende kan man have mere end én forståelse af, hvad det vigtigste ved et demokrati er. Og du har som individ en anden forståelse, end jeg her, og vi kan begge have forståelse for flere forskellige varianter og skifte mening over tid. Tanken er flygtig og idealerne kommer og går. Og derfor det kun en teoretisk diskussion, som ikke har praktisk gang på jord.
Det konkrete er en kulturel-historisk ramme, som vi har fået fra tidligere generationer, og som vi vil bringe videre til næste generation. Med traditioner og sære skikke. Og det er jo ikke bare for sjov. Det er udfoldelse af vores danske kultur, her konkret den danske politiske kultur.
Og det er noget helt andet en abstrakt debat om det perfekte demokrati.
Forædlingen af vores danske politiske kultur inkluderer de førnævnte parametre: Ytringsfrihed, korruptionsgrad, retssikkerhed osv.
Derudover skal der nævnes den fælles begrebs- og forståelsesramme for den politiske kultur. Hvis samfundet fragmenteres for meget, mistes den fælles ramme for den politiske kultur, og hvis man ikke længere forstår hinanden kulturelt og begrebsmæssigt, vil demokratiet være svært at holde vedlige.
Ulrik Hansen
Hvor har jeg skrevet, at det at tage ministre ind som ikke er folkevalgte skulle være specielt for en arbejderregering?
“Du er altså ekstrem stolt af noget, som du ikke helt har forstået konsekvenserne af, må man konkludere.”
Konkluder du bare løs, det har ikke noget med hvad jeg skrev at gøre:) Læs eventuelt igen…
Nej Benny
Der er selvfølgelig ikke 1:1-identitet mellem kongehus og den lokale skolelærer hvad angår hastigheden med, hvor hurtigt de kan afskediges.
Men der er den 1:1-identitet mellem kongehus og den lokale skolelærer, at ingen af dem er demokratisk valgt.
For den enkelte familie vil skolelæreren have langt større indflydelse på dem end dronningen. Og dog er læreren ikke på valg. Også selvom læreren statistisk ligger politisk langt til venstre for den almindelige familie.
Men vi har kulturelt-historisk valgt, at sådanne institutioner holdes uden for demokratiet. Også selvom den politiske venstrefløj udnytter det til ikke-demokratisk politisk aktivisme ved at tage jobs de steder i de offentlige institutioner, hvor de kan påvirke meningsdannelsen.
Rikke Nielsen
Jeg er da ked af, at du ikke blev klogere
“Kommunismen er et sundt korrektiv til individualismen og egoismen. Et symbol, en institution, en fortælling der pirker til os i vores selvdefinerede storhed og gør os opmærksomme på, at vi nok er store egoer, men at vi også er ganske små.”
Se, det er perpektiv!
Tom Jensen
Jeg er grundlæggende enig i dine betragtning hvad angår kongehuset som en historisk forankret vigtig del af det Danmark, der har en vigtig betydning for menneskene.
Min opfattelse adskiller sig dog, når du bortkaster modstand af kongehuset, som værende skødesløs og uværdig kritik. Kongehuset bør – ligesom alle andre offentlige institutioner i dette demokrati kunne stilles til debat og vurderes ud fra dets værdi til befolkningen til alle tider ligegyldig historisk kontekst.
Kongehuset som en reminder om hvor små vi er, vil jeg også tillade mig at betvivle. Hvorfor skulle det have en nytteværdi for individer og store egoer at mindes om, at vi faktisk ikke udgør nogen særlig betydning i forhold til helheden?
Nej, kongehusets betydning er som du selv er inde på kompleks, mangfoldig og historisk forankret. Dets værdi er tilsvarende til menneskelige behov, som du er inde på, men for mig at se har kongehuset snarere sin primære værdi ud fra, hvorledes vi identificere os som en del af et fællesskab af dansk kultur. Som mennesker er vi individer, men vi er også sociale mennesker i den forstand at vi identificere os selv i forhold til andre mennesker. Kongehuset er en overbygning af samme princip, hvor det at være “dansker” tillægges en konkret betydning, som er vigtig for en stor del af befolkningen. Fordi kongehuset repræsenterer værdier som befolkningen kan associere sig med, så har det en reel værdi.
Disse værdier vi ser i kongehuset er forskellige for alle og enhver, hvilket skyldes de repræsenterer og opfylder flere forskellige behov, der blandt det meste af befolkningen er enighed om er tilstrækkelig til en bevarelse.
Man kan læse i gamle krøniker om folkets indstilling til kongen. Blandt andet, at kongen kunne være konge så længe man fandt ham rimelig – og hvis han ikke kunne nøjes med det, kunne han få et spyd i livet. Som da jyden Sorte Plov slog tyrannen kong Erik ihjæl på Urnehoved Ting. Denne sunde regel burde være gældende til alle tider.
Sålænge fru Margrethe II varetager sit job med ynde og værdighed og efter god skik skal hun være fredet i embedet. Mest af alt fordi jeg synes bedre om Kongeriget Danmark som navn for vort samfund end Republikken Danmark (for med det sidste udtryk er der rum og fristelse for visse tilføjelser, såsom demokratiak republik, folke ditto, rettroende osv.).
Med dette på plads (som en tidligere statsminister ofte sagde), bør det sagligt bemærkes, at det såkaldte indskrænkede monarkis institution bygger på folkets vedtagelser, samt det mulige internationalt ved politiske afgørelser godtagne.
Til exempel da europæiske magter anerkendte en vis prins Christian von Glücksburg som tronarving i kongeriget efter den uddøende Oldenburgske kongestamme. Og man bør altid nøjes med at starte her og ikke prøve på, at vort indskrænkede monarki, der stort set har klaret sig pænt og i rimelig grad været underkastet folkets kontrol, skal klistres på en “DNA” fra dengang konger risikerede et spyd gennem kroppen.
Når der brændes virak og hovskisnovskibakkesnak af, bør man huske, at når man ryster stamtræet falder der ofte sælsomme frugter til jorden.
Det kan fastslås, at vor kære dronning er efterfølger af Gorm den Gamle, men når man romantisk vil gøre hende til efterkommer af Gamle Gorm, må man konstatere sælsomme omveje. Det hæderlige par Louise af Hessen og Christian von Glücksburg var vist tip- eller i det mindste oldebørn af drankeren der er foreviget med den pragtfulde rytterstatue på Amalienborg.
Og går vi tilbage til Oldenburgernes royale rod, så ramler man ind i en vis grev Heinrich af Holstein, der var søn af kong Erik Glippings datterdatter Sofie af Werle og Gerhard af Rendsborg, ham vi i historiebøgerne kalder Den Kullede Greve!
Til Vivian!
Ja sikke et perspektiv! Hvor og hvornår var det, at kommunismen fejrede sine store triumfer – i praksis?
Arne Jensen, 15. januar 2012 kl. 18:13
Nej, det ville nok kræve en der var klogere end mig – ping-pong
Skriv en kommentar