Sådan er kapitalismen – eller er den?
56 kommentarerHer er en udfordring, som kapitalismen og vi, der er fortalere for dén samfundsmodel, er nødt til at tage alvorligt. Udfordringen er denne: Den demokratisk baserede kapitalisme kan kun bevare sin folkelige støtte og troværdighed, som den har opbygget gennem hele det 20. århundrede, hvis den er i stand til at overbevise en tilstrækkelig stor del af befolkningen om, at den rigdom den skaber, vil komme dem til gode.
Det er derfor, Asger Aamund for en gangs skyld er kommet i debatmæssigt uføre med sit udfald mod statsminister Helle Thorning-Schmidts ord i nytårstalen om, at cheferne også må holde igen, når medarbejderne bliver bedt om løntilbageholdenhed i de kommende års rocky ride gennem krisen.
Og så er det ikke engang faktuelt forkert, hvad Aamund siger, når han revser statsministeren:
”Det handler om at fordele elendigheden. At appellere til misundelsen, som Helle Thorning-Schmidt gør, er helt forkert. Det er jo ikke hende eller politikerne, der bestemmer, hvad cheferne skal have i løn. Det er jo aktionærerne. Det er en tom gestus, hun fremfører, som ikke vil føre til noget.”
Asger Aamund har også faktuelt ret, når han anfører, at ”der er mere end nogensinde brug for de skarpeste ledere, og så må man betale, hvad det koster i stedet for at sætte dem ned i løn og så få sekundalederne”.
–
Problemet for alle, der tror på, at demokratisk og økonomisk frihed må og skal følges hånd i hånd, fordi det i sidste ende gør flest både rigere og lykkeligere, er at den dybe økonomiske krise er godt i gang med at skabe en tillidskrise både i forhold til den økonomiske frihed – og demokratiets evne til at kunne agere.
Derfor har Aamund både fuldstændig ret – og tager fejl i helt spektakulær grad.
Det er egentlig ganske simpelt; hvis ungdomsarbejdsløsheden, som tilfældet er i Spanien, går gennem loftet og rammer næsten 50 procent, så er der 50 procent af de unge, der ikke føler, kapitalismen kommer dem til gode. Når familier må gå fra hus og hjem i hobetal i USA, så risikerer man, at der er hundredtusinder af mennesker som konkluderer, at den eksisterende samfundsmodel ikke lige er deres kop te. At de ikke får del i den værdiskabelse, som er selve kernen i den liberale, kapitalistiske samfundsmodel.
Jeg ved, man nemt kommer til at lyde som en socialist, når man påpeger det, men sigtet er egentlig det modsatte. Det er at slå fast, at hvis kapitalismens budskab i det 20. århundrede var, at den modsat alle andre samfundsmodeller gjorde alle rigere – så er det logisk, hvorfor denne samfundsmodel til syvende og sidst vandt. Hvis kapitalismens budskab i det 21. århundrede derimod bliver, at det er ok at nogle få render med kassen, mens de fleste må yde økonomiske ofre eller stå helt uden for det system, hvor værdierne bliver skabt, så er det kapitalismen, der har fået et problem, som den må løse. Og pinedød skal løse.
Det nytter med andre ord ikke at skose statsministeren for alene at ville fordele elendigheden, hvis man ikke kan dokumentere, at man selv har mere, andet og bedre at fordele til flest mulige – eller rettere blot: Give flest muligt anledning til at få del i, hvis de gider levere en indsats selv.
–
Hvilket bringer os til det næste problem; demokratiets krise. Her har Aamund selv været en af fortalerne for, at den er gal. At demokratiet muligvis ikke længere kan betale sig, fordi det i kraft af opbygningen af velfærdsstaten og en kæmpemæssig offentlig sektor er endt med, at få skuldre skal bære stadig flere byrder. Hvorfor man ifølge Aamund selv kan ende i et ubehageligt valg mellem demokrati og velstand.
”I en nødsituation, ligesom under krigen, kan man have en slags elite- regering i en periode, som bistår de folkevalgte – skal vi sige lidt håndfast. Så vi kan få de nødvendige reformer”, mente Aamund i sommer, en kommentar, jeg tidligere har taget under behandling her på bloggen.
Det er egentlig ret enkelt: Hvis folk som Asger Aamund ikke længere kan overbevise sig selv om at tro på demokratiet og dermed folkestyrets vilje og evne til at skabe et fremgangsrigt samfund, så bør han ikke undre sig over, at andre hører fløjtesignalet og benytter det til at kritisere og skabe en tillidskrise i forhold til den liberale, kapitalistiske samfundsmodel.
–
Så hvad er bundlinjen? Jo, for mig at se må den være, at det bedste, det frie, liberale og kapitalistisk funderede samfundssystem kan gøre for sig selv, for verden, for befolkningerne og for fremtidens velstand og fremgang, er at udvise det, de frie demokratier altid har været bedst til: En sund selvkritisk sans. Sådan som man har gjort det i helt andre sammenhænge; når krigen i Irak endte i overgrebene i Abu Ghraib eller kampen mod terror i de tidsubegrænsede detentioner i Guantanamo uden skyggen af en dommer inde over. Når den økonomiske fremgang og aktivitet afstedkom miljøproblemer og klimaudfordringer. Når demokratiske valg blev gidseltaget af despoter, som benyttede deres folkevalgte magtbase til efterfølgende at kortslutte det demokrati, der havde udpeget dem.
I alle disse tilfælde udviste de frie demokratier og økonomier evnen og viljen til at gribe ind og rette op, selv om det i nogle tilfælde kostede dyrt og var svært.
–
Samme udfordring står den frie, kapitalistiske, demokratiske samfundsmodel med nu.
Man er nødt til at kunne overbevise et flertal af befolkningerne om, at kapitalisme i det 21. århundrede ikke er lig med nogle finansfyrster og spekulanter, der løber med guldet på bekostning af en middelklasse, som stille og roligt forarmes. Det er her, Asger Aamund og ligesindede med deres retorik kommer til kort.
Og demokratiet er nødt til at kunne overbevise den værdiskabende del af befolkningen om, at det stadig besidder evnen til at træffe de beslutninger, der skaber vækst og velstand og bringer mennesker ud af en forarmelse og passivitet, som den arbejdende del af befolkningen finansierer. Det er her, Thorning-regeringen lige som så mange andre indtil videre kommer så ganske grueligt til kort.
Det er lige før, man er nødt til at gribe til det gamle, forslidte Nyrup-citat og udbryde:
Kan vi ikke gøre det lidt bedre?
56 kommentarer RSS feed
Der findes simple sandheder, der går tabt i politisk ævl og kævl.
ad 1) Rige mennesker er mennesker, der igennem livet konsekvent bruger færre penge end de tjener.
ad 2) Kapitalismens fremmeste mål er at gøre forbrugeren så købedygtig som muligt. Kun igennem stigende købekraft vil producenter og kapitalejere kunne tjene penge.
Folk, der ikke agere som 1) vil aldrig blive rige uanset hvor meget de tjener eller subsidieres.
Investering i aktiviteter, der ikke har til formål at øge købekraft blandt forbrugere 2), er spekulation mod kapitalismens fremmeste mål – og dermed ikke kapitalisme.
Herunder hører at tjene penge på at det går skidt for andre – short selling.
Nu er det altid herligt med forenklinger – vi laver dem alle og vi ramme alle forbi.
Jeg kommer aldrig til at enes med hr. Aamund, og jeg er ikke enig i hans betragtning – med mindre logikken er, at er man dygtig er man også grådig…
Hvis jeg tjente 2 mio. om året vil det være min påstand, at jeg ikke ville kunne lokkes til andet, med mindre indholdet i jobbet var bedre.
I dag tjener jeg ca. 400.000 om året, og jeg vil ikke gå på kompromis med min professionelle stolthed om jeg så fik 5 mio. om året…
Derved bliver jeg nok aldrig rig, men hvad fanden.
Når det så er sagt, så skal vi huske hvad socialisme også er: Inddæmningen af kapitalismens utilsigtede konsekvenser. Og dermed en filosofi der fint kan arbejds sammen med konservative kræfter – men nok mindre med liberale kræfter.
Det handler om sammenhængskraft, identitet og medmenneskelig respekt.
Lidt i tråd med Jørgen F.’s simple sandheder, så lever producenterne og forbrugerne ikke i 2 isolerede verdener. Forarmes forbrugerne så forarmes producenterne.
Og dette er samtidig i tråd med tidens diskussion om at de fattige skal være fattigere (og de rige rigere – som vel egentlig er diskussionens pointe), en tilstand, som blev den gennemført, samtidig vil sikre et skrøbeligt kapitalistisk system, medmindre man altså hedder McDonald som har forstået at betjene den fattigere del af befolkningen med lige så fattige fødevarer.
Tingene hænger sammen, og det er da heller ikke den fattige del af Kinas befolkning, der sikrer den kæmpe vækst, det er den økonomisk stærke middelklasse.
Så jeg mere velstand blandt de fleste – des stærkere et kapitalistisk system. Så på dette punkt går de socialistiske principper om lighed pænt i hånd med at sikre købekraft blandt kapitalismens forbrugere.
Derfor jeg også godt kan lide de værdier som vores statsminister Helle Thorning så smukt fremlægger i sin nytårstale – at vi alle skal bidrage – også dem på direktørgangen. Dette er ikke for at sikre socialismen, men for at sikre den anden vigtige værdi nemlig fællesskabsfølelsen – at selvom vi alle ikke er lige på det sociale plan – så er vi stadig en del af et fællesskab, hvor vi alle bidrager til at vi kommer igennem krisen.
Vi skal have stærke veluddannede borgere. Og dem der er svage eller i en periode står uden arbejde skal hjælpes videre via uddannelse og mere ddannelse og endnu mere uddannelse så vi hele tiden får forøget antallet af købestærke skattebetalere.
Tvivlens nådegave?
Det virker som om TJ er kommet rigtig meget i tvivl om kapitalismen sammen med det frie demokrati, kan løse de meget alvorlige udfordringer vi står overfor. Det er meget befriende at TJ rammes af en monomental tvivl. I ganske mange år har man ført en uhæmmet økonomisk politik, hvor vækst har været et afgørende mål. Nu oplever man, at man ikke længere kan fordele fremgangen, men tværtimod skal fordele tilbagegangen! Hvis demokratiet skal have fornuftige overlvelseschancer i denne proces gælder det at alle skal bidrage til genopretningen. Historien har tidligere vist, at det er en skrøbelig proces der let kan løbe fuldstændigt af sporet, når elendigheden skal fordeles! Så i visse lande kan valget for de mest forarmede nemt blive revolution eller død!
Ja – selv majestæten var inde på at vi “skulle bide tænderne sammen” i de kommende år, for at udstå afsavn og smalkost. Samme majestæt der udmærket ved, at kongehuset vil være den første institution, der forsvinder i glemslens hav, hvis revolutionen udbryder i Danmark?
Tom Jensen, du begår desværre en efterhånden ofte set fejlslutning, når du blot bruger kapitalisme som betegnelse for DET økonomiske system, vi har i dag. Dermed bliver du så unuanceret, at det faktisk ødelægger din analyse, idet din konklusion er åbenbar og du forsøger på ingen måde at forstå hvad det egentlig er ved det kapitalistiske system, der er fejlbehæftet.
Hvis det er selve grundpillerne og markedet som sådan, der er skyld i alskens ulykker, ja, så har du ret i din analyse. Men hvis det er regulering af markedet samt diverse forbud mv og anden statsintervention, der er problemet, så er hele din analyse forkert. Er det noget imellem disse to muligheder, så er din analyse også forkert.
Interessant vinkel, men den er ikke desto mindre forkert!
Det er der flere årsager til.
For det første er mange af hovedargumenterne ikke helt stuerene (Jeg vil f.eks. meget gerne stille spørgsmålstegn ved, om der er reason i, at sidestille demokrati og velfærd?), og for det andet, så kræver kapitalismens fallit, at der eksisterer en attraktiv modpol – hvad der ikke gør.
Her kommer en påstand:
Jeg tror at finanskrisen og den medfølgende uro, har styrket kapitalismen.
Dermed ikke sagt, at man ikke på kort sigt vil forsøge at udskifte kapitalismen.
Problemet er, at alternativet vil fremtvinge en helt anden form for kaos – og derefter, vil kapitalismen fremstå som en endnu stærkere styreform.
Hvis jeg skal eksemplificere, så er vores nye regering det perfekte eksempel.
Lad os antage, at Lars Løkke er indbegrebet af den kapitalistiske styreform, og Helle Thorning er det forjættede alternativ der varsler nye tider og brede ubekymrede smil til alle.
Når man afskaffer kapitalismen, og indfører noget andet, der ikke er kvalificeret, så sker der et meget kraftigt skred i magtbalancen, tilbage til det “der var”
Venstres meningsmålinger siger det hele.
Kapitalismen er dem smarteste styreform, fordi den bejler til de stærkeste af menneskets drifter.
Churchill sagde det ret interessant, da han på et tidspunkt sammenlignede kapitalismen med Socialismen.
“Kapitalismen er den ulige fordeling af goderne, mens Socialismen er den lige fordeling af elendigheden”
Jørgen F,
Der er ingen grund til at hænge short selling ud som du gør. Der er lavet flere undersøgelser som har påvist at muligheden for short selling medfører bedre prissætning af aktier, og dermed en mindre risiko for den almindelige investor.
Short selling gør det jo generelt meget sværere for folk at holde en bestemt akties kurs oppe. Det er da også det man har indset i de fleste lande, og fjernet short-forbudet igen.
Tom Jensen.Tak for mange og læseværdige inputLlangt langt hen af vejen er det med få kritiske bemærkninger til følge ,men her er en lille snebold der skal bremses.Du beskriver faren ved, at demokratiet er overskridelse af de 50% og nævner arbejdsløsheden i Spanien som mulígt eksempel.Dem kan hurtigt specielt i Francos skygge blive truende og dermed voldelig .I den anden ende,som du ikke nævner ligger Dk som redt af vælgerne bestemt. Her sker ingen voldelig revolution men blot en velfærdsforvitring og åreforkalkning af incitamenter og initiativer.I alle målestokke vil ugideligheden,veltilfredsheden og apatien sejre ad helvedet til .Som man siger i fagforeningskredse.Som du rigtig bemærker er dette gåpåmod størst blandt unge,hvor nye -for samfundet afgørende – virksomheder bobler op til overfladen ……såfremt den sunde fornuft tillader dette. Men det gør den jo ikke længere som følge af den nye regerings incitamentdræbende kontanthjælps politik.For hvem gider tage arbejde for få krs ekstra gevinst per time ? Således Tom for Dk er det vigtigste ikke symptomet men selve sygdommen.I 2 verdenskrig bandt man os ifølge PH på hænder og fødder -i dag sker det på initiativ og vilje.
Det er en finansiel krise der har ramt verden, ergo er krisen skabt af dem der har den finansielle magt, og dermed er det også dem der skal løse problemet. Hverken Obama, Merkel, eller Thorning kan løse dette problem. De er demokratisk valgde af en majoritet af vælgerne, med opgave at gøre det bedst mulige for deres vælgere, exakt ligedan som en bestyrelse skal gøre det bedste for aktionærene i det firma de er ansat i.
Hvis ikke dem med den finansielle magt vil tage sit ansvar, og gå i front med løsninger, har vi som land ingen anvænding for dem. Så er de jo bare parasitter, og en unødvendig extraudgift. Så er det måske bedre med “komandoøkonomi” som i Kina og øvrige lande hvor det virker fungere bedre med en komandoøkonomi.
Det du i bund og grund skriver, Tom Jensen, er at den største trussel mod kapitalismen er summen af et samfunds stupiditet.
Jeg har en udfordring til dig Tom, og det er, for det første, at fortælle os hvilke klimaudfordringer det er du mener vi står overfor, og derefter, for det andet, at dokumentere – med sammen vægt som vi normalt dokumenterer med indenfor naturvidenskaberne – at disse klimaudfordringer er en konsekvens af vores økonomiske og materielle vækst over de sidste 150 år. Og husk nu du skrev klimaudfordringer og ikke miljøudfordringer. Jeg er helt på det rene med at den gamle østblok, og i dag Kina, skider stort og flot på miljøet, men det er bare en helt anden diskussion. Vi snakker klima som i nedbør, orkaner, storme, hagl, oversvømmelser, tørke, vandstandsstigninger, temperaturer, og so fort und so weiter.
Og endelig: skulle det mirakuløst lykkes dig at finde en klimaudfordring vi ville have været foruden, var det ikke for den pokkers hvide mand og alt hans irriterende og stærkt unødvendige tingeltangel som biler, PET-skannere, transformatorer, motorer, robotter, køleskabe, opvaskemaskiner, støvsugere, robotter, og – ikke at forglemme – computere, ville du så bytte? Hmm? Ville du have undværet den økonomiske og materielle vækst mod at have undgået et par Karina’er, lidt tørke (hvor der alligevel altid er tørt), eller hvad du måtte komme op med af pseudoproblemer? Og vil du undvære, eller decimere, den kommende gen-, nano-, 3D-printer-, og biomekaniske revolution mod eventuelt at forhindre nogle asiater i at få våde fødder? Og tror du asiaterne vil undvære?
Siden du og andre toneangivende skribenter jævnligt drysser disse klimaapokalyptiske rygmarvsreaktioner ud over ellers fine-fine artikler, kunne det være lækkert, om I, sådan helt generelt, ville begynde at forholde jer til det essentielle, i stedet for politisk korrekt snik-snak.
Mth til Asger Aamund er jeg som sædvanligt enig i hans betragtninger. Det er så hamrende typisk dansk, at vi, med ÆGTE problemer til op over halsen, kaster os ud i en bøvet diskussion om subtile forhold der ikke rykker en meter i det store billede.
Det ødelægger MIN fællesskabsfølelse uendeligt meget mere, at vi har titusinder af Carinaer der sidder måneden lang og suger hjemmerullede indenbords til fyrstelige 16.000 kr. efter skat, end at nogle direktører og bestyrelsesmedlemmer, efter vores kære leders mening, hæver for store vederlag. Vel og mærke samme kære leder, der selv gør sig alle anstrengelser for at unddrage fællesskabets forpligtigelser. Dette formfuldendte hykleri BURDE være historien her, der, og alle vegne. Men det kræver selvfølgelig en ÆGTE borgerlig-liberal presse.
Slutteligt er det skræmmende, at der i kommentarsektionerne på en angivelig borgerlig avis, konsekvent er en klar overvægt at centrum-venstreorienterede synspunkter.
Nu findes der i Danmark
ikke så få peronligt ejede firmaer – med 20-50 ansatte -
der er a/s – aps med 3 personer i betyrelsen- ofte familie medlemmer – de allerfleste er startet op af ideologer – .
De investerede deres sparepemge – satte sig selv i pant – knoklede
i døgndrift – skabte arbejdspladser – de var og er risikovillige
- ergo skal de belønnes – ikke straffes.
Kapitalisme – nej – misundelse – .
Det har stået enhver frit – der er sunde og raske – at skabe .
Den gode nyhed kapitalismen overlever ikke.
Gode nødvendige pointer.
Din og den berettigede kapitalismekritik falder helt i tråd med den ærkekonservative Charles Moores i Daily Telegraph og den konservative Frankfurter Allgemeine Zeitungs med næsten identiske begrundelser.
Tiåret med de –og afregulering har medført et uhæmmet finansmarked, der kan beskrives som kleptokapitalisme, hvor indtjeningen på finansspekulation siden 1980´erne, hvor forholdet var 1:1, er mere end 4 doblet i forhold til indtjeningen på produktion målt i verdens BNP.
Det er selvfølgeligt demokratisk helt uholdbart, da det kraftigt har øget uligheden mellem (spekulations)rige og fattige på bekostningen af den brede (produktions)middelklasse, der har været samfundsbærende for demokratierne.
Finansmarkederne skal igen reguleres, der er allerede flere forslag til hvordan, og ud fra et demokratisk synspunkt, er det en simpel nødvendighed.
Det er faktisk helt ok at tjene penge, det klemmer dog mange små egoer..
Arbejdskraft er en vare med en markedspris (lønnen), præcis som prisen andre varer.
Mange overser et vigtigt og grundlæggende element ved kapitalismen: det ikke er et nul-sum spil. Hvis jeg forsøger at sælge en vare, så kan jeg kun få den pris som køber finder rimelig. Det enkelte menneske “stemmer” således med sin købekraft.
Er verden et mere fattigt sted, fordi Bill Gates har mange dollars? Nej er verden samlet set blevet rigere – profit er prisen for effektivitet.
Hvad private virksomheder vælger at betale deres ledere kommer ikke andre ved end virksomhederne og deres eventuelle aktionære (dog ikke bankerne).
Det som kvæler de vestlige samfund er den voksende statsmagt (skatter og regulationer) samt et manglende frit marked.
Den vigtigste pris af alle – prisen på penge – er ikke fri.
Hvis det fri marked bestemte renten ville den økonomiske krise ikke kunnet udvikle sig på samme måde.
Hvis ikke staterne have et meget lukrativt forhold med centralbankerne og det fraktionelle banksystem (finansiering af staterne/statsobligationer/seddelpresse/inflation), så ville det aldrig være muligt at “redde” finansielle institutioner med skatteborgernes penge.
Profit er fortsat privat men tabene er blevet socialiseret via staterne – kapitalisme uden risiko for tab er som kristendom uden helvede.
Nu kommer de vestlige skatteborgere til at stå med regningen gennem flere generationer i form af skatter og ikke mindst inflation, så det bliver spændende at se, hvor meget den reelle værdi er, af den opsparede pension i fremtiden..
Finansielle institutioner skulle være gået konkurs i 2008, bankerne kortvarigt nationaliseret og alle de rådne aktiver skulle fjernes. Dette ville give betydlig (kortvarig) smerte uden tvivl, men så kunne man starte på en frisk.
Staternes bail-outs forlænger og forværrer (den samlede gæld er langt større nu end i 2008) det som vil ske lige gyldigt hvad – det totale crack up boom.
Den økonomiske gældskrise har intet med kapitalisme at gøre
Her er nogle danskere, der er kommet økonomisk i klemme: http://www.stavnsbundet.dk
Jeg studser lidt over Tom Jensens ros af demokratiernes evne til “sund selvkritik”. Det er jo svært at sige sig uenig i hans udsagn om, at demokratierne selvkritisk er dygtige til løbende at udpege og finde de problemer der løbende opstår i samfundet. Han nævner bl.a. Klimaproblemerne der unægteligt er opstået som følge af kapitalismens og det senmoderne samfunds forbrugsmæssige acceleration, og de retsmæssige og menneskerettigheds problemer der afstedkom på Guantanamo som følge af krigen imod terror.
Der hvor kæden knækker er når han skriver følgende:
“I alle disse tilfælde udviste de frie demokratier og økonomier evnen og viljen til at gribe ind og rette op, selv om det i nogle tilfælde kostede dyrt og var svært.”
Mht. klimaproblemerne har adskillige rapporter da vist at problemerne kun bliver værre og diverse COP-møder viser da kun gang på gang hvor skidt det står til med diplomatiets konfliktløsning? Det går i hårdknude HVER eneste de ‘store’ nationer mødes..
Mht. Guantanamo lovede Obama godt nok at der skulle ske noget, men der er stadigvæk masser af krigsfanger der ikke er blevet stillet for en dommer, men som rådner op i bure.
Situationen er vel, at Asger Aamunds holdninger er som Liberal Alliances, der på mange felter er tæt på ultra liberalistisk. Liberal Alliance kan bare ikke få liberalisme nok. At høre liberalisternes argumenter er som at se nogen køre en “kapitalistisk vogn uden bremser”, for liberalismen har ideologisk set ingen egen-tilbageholdenhed. Det er anderledes med social-konservatismen, som er det ideologiske grundlag, som Det Konservative Folkeparti bygger på. De konservative går ind for, at statsmagten bør sikre, at der er grænser for, hvor fattige folk bør være. Det er en klar ideologisk modsætning til liberalisterne. Men den borgerlige presse har “båret” Liberal Alliances ultra liberale argumenter frem (måske fordi de havde flere penge til annoncer end De Konservative), som om Liberal Alliances argumenter er dækkende for holdningerne hos de, der støtter kapitalismen – og derfor er De Konservative i krise, og derfor opstår muligheden for at Helle Thorning kan generalisere over grådigheden hos dem, der støtter kapitalismen som ideologisk fundament.
Kære Tom Jensen
Tak for din indlæg, den var noget mere modig end de fleste ville forvente af en som er ansat hos den gamle tante.
Jeg drømte ikke om at se en så klar advarsel til det finansielle marked og de “ledere” som Asger Aamund der anbefaler at demokratiet afløses af marionet regeringer bestående af teknokrater (Økonomer etc.!!).
DU rammer lige ind i hjertet af problemet, som politikerne står over for. Nemlig at de ikke kan vise en vej ud af den krise som p.t. låser os.
At det er det frie globale marked som har udfordret demokratiet er et faktum som ingen kan/bør prøve at tilbagevise. Efter mange regionale forsøg står landenes politikerene nu med ansvaret for at have overtaget bankernes spekulations gæld. Og nu forlanger det globale marked at befolkningerne skal betale gælden ved at producere mere med færre mennesker, og derved ødelægge deres samfund.
Som du rigtig nok har beskrevet det så er det nu det globale markedet er ved korsvejen hvor det skal vælge om det vil være en fordel for befolkningerne eller om det ønsker at være med til at få dem til at lide, og dermed skabe grobund for antidemokratiske grupperinger. De er der jo har vi set i Afganistan og de bliver ikke nedkæmpet med militær ses det alle andre steder. Så har “markedet” råd til sammenbrud af den finansielle infrastruktur, eller skal de begynde at vise at de ,som de fleste befolkninger, er tilhængere af demokratiet?
Kære Jon Petersen.
Jeg har en udfordring til dig. Beskriv de økonomiske og demografiske konsekvenser for Danmark, hvis havniveauet stiger henholdsvis 1 meter, 2 meter eller 3 meter i løbet af de næste 100 år.
Det er lidt pudsigt, at vi danskere, der er så glade for vores dejlige badestrande ikke ser os selv være i den samme suppedas som f.eks. Maldiverne. Faktum er, at hvis klimaforandringerne slår igennem med havstigninger, så kan Danmark meget bogstavligt gå hen og blive et ganske lille land. Sådan er det jo, når man grundlæggende er et ø-rige omgivet af hav på alle sider. Så et forsigtighedsprincip vedr. klimaforandringer bør være i nationens allerstørste interesse. Vi har alt og tabe, hvis eller måske mere når havnivauet stiger på grund af kontinuerlig øget afsmeltning af iskappen samt kortslutning i den sibiriske permafrost, der p.t fastfryser og fastholder milliarder af tons metangas. At tro, at det kun er nogle asiater der får våde fødder, når snebolden der nu ruller ned af bjergsiden for alvor kommer op i fart, er i mit perspektiv mere end bare dumt.
Man må ikke glemme en ting. Hvad skaber arbejdspladserne – pengene – og de der investerer, vil selvfølgelig tjene penge. Kan de ikke det ex. i DK, tja, så investeres der et andet sted.
Vi skal stadig passe på, vi er konkurrence dygtige og ikke bliver hæftet af, så bliver det ikke morsomt for nogen. De veluddannede vil altid overleve; men hvad med resten? Glem alle de på overførselsindkomster, vi kan ikke bygge landet og fremtiden på disse.
Vi har i historien set, hvad kommunisme/socialisme bringer/leverer, jeg tror næppe nogen vil leve i et sligt samfund, hvor det ikke er goderne; men elendigheden der bliver fordelt.
Ingen kan hjælpe den, som ikke vil hjælpe sig selv. Et gammelt ordsprog: ’Den uddannede afviger fra den ikke uddannede, så meget som en levende afviger fra en død’.
Jeg håber på fornuft ved de kommende overenskomstforhandlinger. For ingen skal får hjertestop, så er jeg elektriker og arbejder som sådan.
Der snakkes godt nok meget… Er der der nogle der er i tvivl om hvad der er brug for?
I så fald, tillad mig at informere jer:
Vi skal have lønnen ned. Resten må betragtes osm intet anden end polimik og manglende eftertænksomhed.
Og hvad er de økonomiske og demografiske konsekvenser for Danmark hvis der smadrer en meteor på 2 km i diameter ned i Central Europa? Og hvad økonomiske og demografiske konsekvenser for Danmark, hvis der udbryder en verdenomspændende multiresistent svineinfluenza? Og hvad er de økonomiske og demografiske konsekvenser for Danmark, hvis tilstrækkelig mange demagoger får held til at overbevise verdens ledere om at vi essentielt set skal tegne en forsikring mod problemer, vi ikke ved hvornår rammer, hvor de rammer, eller hvem de rammer… alt sammen til en absurd høj præmie?
Vi kan lege denne hvis, i fald og såfremt leg så længe du lyster, eller også kan du bare gøre som jeg bad om, nemlig at komme med klippefast dokumentation, i stedet for fjollet appel til forsigtighedsprincippet, der, for det første, ikke er et nulsums spil, og, for det andet, kan udtrækkes og bøjes i det uendelige. Jeg bad ikke om ideologi.
Men lad os bare tage vandstandsstigninger en gang til for Kong Knud.
Danmarks gennemsnitshøjde over havets overflade er 31 meter. En fjerdedel af Holland ligger 1-3 meter under havets overflade. Så hvad tror jeg de demografiske og økonomiske konsekvenser er hvis havet stiger 1,2,3 (ingen højere?)meter over 100-fucking-år? Ikke en skid, eller i hvert fald umåleligt. Selv monstrøse 11 meter vil ikke lægge mere end 15-20% af Danmark under vand. Du ER klar over hvor lang tid 100 år er, ikke? Og du ER selvfølgelig klar over, at vi ikke bare stiller os på stranden som i den åndssvage film Deep Impact, og lader os overskylle, men derimod, og rent faktisk, vil beskytte kyststrækninger efterhånden som det måtte blive nødvendigt? Hollænderne kunne klare det for 300 år siden, og tror du ikke vi kan klare det med hvad end teknologi vi har om 100 år? Du ER klar over hvor langt tid 100 år er, ikke? Og du ER klar over hvilken imponerende teknologisk udvikling vi allerede har set over de sidste 100 år? Og du ER klar over at den teknologiske udvikling, over alle væsentlige målbare parametre, foregår eksponentiel? Faktisk tyder alt historisk erfaring på at problemer vokser lineært, mens løsningspotentialet vokser eksponentielt. Men tag ikke mine ord for det; tjek fx. hardcoreøkonom og IPCC hovedforfatter Richard Tol ( og i den mere kulørte ende, Kurtzweil). Så hvilket pessimistisk sortsyn får dig dog til at tro, at vi ikke, relativt nemt som ingenting, kan håndtere hvad end vandstandsstigninger vi kommer til at se over de næste 100 år? Fik jeg spurgt, om du er klar over hvor langt tid 100 år er?
Derudover, og bortset fra det, er dine 1,2,3 meter vild spekulation fuldstændig uden hold i klassisk empirisk videnskab. IPCC’s 2007-rapport snakker om 58 cm over 100 år (du ER klar over hvor lang tid 100 år er, ikke), og kun ved at inddrage isafsmeltningsmodeller, der er så usikre at selv IPCC ikke vil røre dem med en ildtang, kan du ramme Al Goreske højder på 1,2,3, mange, meter. Du ER klar over, at selv om vi nu har haft 30 år med un-præææ-si-dentet global opvarmning, så har det ikke accelereret vandstandsstigningerne det fjerneste, der fortsætter som de har gjort de sidste 100 år med 2-3 mm om året? Det BURDE fortælle dig et eller andet, men hey, fuck empiriske data, ikke? Computermodeller er konger, og du kan selvfølgelig altid finde en eller anden ideolog forklædt som forsker (Stefan Ramsdorf, anyone?) der tørster for sine 15 minutters berømmelse, og derfor drejer på computermodellen indtil den lover død og ødelæggelse… om 100 år, selvfølgelig, når ingen kan holde fjolset ansvarlig for sine fejlagtige forudsigelser alligevel.
Seriøst, Michael…
PS: Du ER klar over hvor lang tid 100 år er, ikke?
Ups, ovenstående var selvfølgelig et svar til Michael L.
Det vi gennem de seneste år har været vidne til hvor regeringer træder til for at redde banker, bilfabrikker osv., har vel reelt set ikke meget med den frie kapitalisme at gøre?
Umiddelbart har jeg svært ved at se hvor i verden der idag findes et kapitalistisk system? Fra Japan i øst til USA i vest oplever man, at man ikke tør lade kapitalismen gøre sit arbejde med bl.a. at luge ud i syge virksomheder, samfundsformer osv.
I stedet intervenerer man, subsidierer alle mulige og umulige og lader det ene, ineffektive fallitbo efter det andet leve videre pga politiske aftaler, som ofte er af mere eller mindre tvivlsom karakter. Det er her skævvridningen, grådigheden og det politiske skyggespil træder til og skaber tillidskrise i befolkningen!
Lod man i stedet markedet gøre sit arbejde – og ja, det ville gør ondt på alle nu og her – så ville man opleve at man ville komme ud på den anden side langt sundere end før krisen. Det er den med tandpinen om igen.
Men vi mennesker vil både blæse og have mel i munden. Derfor må vi leve med et “kapitalistisk system” som overhovedet ikke er kapitalistisk, men snarere en moderniseret udgave af den gode gamle socialisme iblandet en masse politiske interesser (magtbegær og alm grådighed).
Hvorfor – ellers læseværdige – Tom Jensen vælger at inddrage kapitalismen i denne artikel, står jeg uforstående overfor.
Problemet er, at det repraesentative demokrati forlaengst har spillet fallit. Schweizerne, der jo har haft demokrati lamgt laengere end Danmark, kom for laengst til konklusionen, at direkte demokrati er den eneste vej, vil man demokrati.
Repraesentativt demokrati, synes kun at kunne tilrande sig magt, ved at blaese staten op i en stoerrelse, intet land kan financiere.
Spoergsmaalet er jo, om den danske arbejdende befolkning (der jo betaler gildet), er parate til, at holde haand med Helle Thorning, alt imens hun med sin klamren til det danske offentlige opblaeste magtapparat, koerer lige ned i afgrunden, eller om ikke, de selv hellere vil bestemme, som man goer det i Schweiz.
TOM JENSEN, – har fået kapitalismen galt i halsen,
ELLER,-i en politisk sammenblandning.
I. den demokratisk-kapitalisme er et fælleseje, som
vi kender den i socialisme [sovjet-kommunistisk]og
et fælleseje af beskæftigelsen [politik og arbejde],
og velfærd til forsørgelse og national statsstyring.
DER ER VANDTÆTTE SKODER IMELLEM KAPITALISMEN I.OG II
II. den selvstændige-kapitalisme i handlefrihed og
personejet,som bevæger sig på det globale marked i
tilpasning af produktion,beskæftigelse,investeringer
af pengestrømmen. [blå stue]
ANEKDOTEN, Hr.Aamund har sin selvstændieg ret til,
at give høje lønninger.
Statsministeren er socialist og sammenblander derfor
demokrati og selvstændig-kapitalisme i solidaritet.
Ved kommunismens fallit startede det åbne globale
marked med investering og pengestrøm,som søgte mod
Asien. Finanskrisen er politisk, og som nu er en
synlig gæld, der sender demokratiet til tælling.
Det er simpelthen så frækt at beskrive nogen som de “værdiskabende”, mens de andres så tydeligvis bare er nassere. Hvordan ville de “værdiskabende” have tid og mulighed for at skrabe til sig, hvis der ikke var hele det fundament af – offentlige ansatte gætter jeg på at det er meningen vi skal forstå. Hvem passer dine børn, fjerner dit affald, så du har mulighed for at “skabe værdier”, som du så gør dit yderste for at unddrage at bidrage med noget til fællesskabet af? Sandheden er jo at begge dele er lige vigtige for vores rigdom, og det skal man anerkende.
@Vangkilde: Lige på kornet!
@Jens Hansen: Tør øjnene, der er mange gode alternativer til at lade det off varetage alle opgaver i samfundet. Udfordringen er vel at få alle til at deltage og dermed yde før de kan nyde. Til markedspris for deres indsats.
Markedsprisen for indsats i det danske samfund er vredet politisk skæv. Det kan lade sig gøre når den personlige forbindelse mellem yder og modtager forsvinder. Også kaldet omfordeling.
Denne omfordeling har stadig et stykke vej før den er perfekt. Men en af de helt store forhindringer på vejen til dens perfektionisme er brudt: Et job giver ikke nødvendigvis en bedre økonomi end et passivt liv uden job.
Grundlæggende kan man spørge sig selv hvad man er klar til at betale af egen lomme til en rask og rørig person for at sidde hjemme i sofaen og se TV mens man selv er på arbejde. År efter år. Svaret er nok givet på forhånd: Et spark bagi, ikke en krone.
Uden omfordeling og kildeskat så verden noget anderledes ud. Glem kapitalismen, den er en død sild i den vestlige verden.
Ting må forandres. Det finansielle marked og dets gribbe skal straffes når de begår kriminalitet. Ikke belønnes )på bekostning af resten af befolkningen) som det var tilfældet i USA og Danmark!
Er de bankdirektører der i USA hævede milliarder i bonusser , for så siden at tvinge skatteyderne til at støtte med trilliarder af $, for deres vilde eventyr, værdiskabende?
Man skulle have ladet bankerne gå ned lige på stedet.
Det ville have været sand kapitalisme.
Carina på 1.klasse
@Kristian Andersen – du mener altså, at nogle få gribbe var/er skyld i krisen der begyndte i 2008?
Dermed står det politiske system samt de mange private, som ikke kunne få nok af friværdiernes glæder, fri for skyld?
ad 2) Kapitalismens fremmeste mål er at gøre forbrugeren så købedygtig som muligt. Kun igennem stigende købekraft vil producenter og kapitalejere kunne tjene penge.
Jørgen, det er en gang gedigent vrøvl. Kapitalismen har slet ikke noget “fremmeste” mål. Set fra producentens synsvinkel er målsætningen næsten altid at etablere sin virksomhed i en form for monopolsituation (teknologisk, rettighedsmæssigt eller på infrastrukturen) da det er fra monopolsituationen der er enorme formuer at score. Producenter og kapitalejere hader fri konkurrence og nogle går endog til ulovligheder for at reducere eller helt undgå fri konkurrence (jvf. bl.a. sager om kartel-dannelser). Virksomhedsejeren/producenten kan være bedøvende ligeglad om forbrugerne har få eller mange penge til forbrug…. når blot millionerne qva monopolagtige konkurrencesituationer vælter ind i kassen. Dette ikke ment som en kritik at kapitalismen som sådan…. blot en pointering af hvilke interesser producentsiden oftest er drevet af. Jeg er selv selvstændig erhvervsdrivende og jeg kunne ikke forstille mig noget bedre end hvis jeg på mit eget lille afgrænsede forretningsområde kunne blive fri for konkurrenterne.
“Det er jo ikke hende eller politikerne, der bestemmer, hvad cheferne skal have i løn. Det er jo aktionærerne.”
Citatet er Aamunds men Tom Jensen bakker helhjertet op. Men er det nu korrekt at chefers lønniveau bestemmes af aktionærerne? Er det ikke reelt bestyrelserne og direktionerne der i relativt lukkede netværk ansætter og forfremmer hinanden til stadigt højere løn. Det er i hvert fald situationen i USA (og derfor sikkert også i DK) hvor chefernes løn er eksploderet sammenlignet med almindelige lønninger uden der er sket en kvalitativ forbedring af cheferne. Der kan ikke påvises nogen som helst kavlitativ forbedring af erhvervslederne nu sammenlignet med for 20 eller 30 år siden…. alligevel får de fleste erhvervsledere 3-5 gange mere (relativt, sammenlignet med almindelige lønmodtager).
Tag bankerne og de fiansielle virksomheder som eksempel…. alle som en er de blevet fanget af krisen og de fleste var gået ned pga. illekviditet og/eller insolvens hvis ikke den hårdt plagede vestlige skatteyder havde hevet muldvarpeskindet op. De fyrsteligt lønnede erhvervsledere flyder med andre ord blot med strømmen og er formentlig ikke en tiendedel af det de får værd.
Der kan selvfølgelig findes eksempler på eminent lederskab…. men dem finder man primært i de ikke-børsnoterede selskaber. Man kunne nævne Lego og Jysk fra den hjemlige scene der generelt svømmer mod strømmen med succes. De børs-noterede selskaber må oftest tage til takke med en grotesk overbetalt middelmådighed håndplukket af “netværket”.
Problemet er at aktionærernes indflydelse på hvem der ansættes som topfigurer reelt (ikke formelt) er alt for begrænset. Har selv bevidnet hvordan en nu krakket koncern (Hafnia) i stor stil indsamlede fuldmagter fra aktionærerne for at være helt sikker på at ledelsen ved generalsamlingerne kunne vedtage endnu federe afløningsordninger til sig selv. Aktionærernes reelle indflydelse er ikke-eksiterende.
Ayn Rand, Atlas Shrugged, 1957:
“Do you wish to know whether that day is coming? Watch money. Money is the barometer of a society’s virtue. When you see that trading is done, not by consent, but by compulsion—when you see that in order to produce, you need to obtain permission from men who produce nothing—when you see that money is flowing to those who deal, not in goods, but in favors—when you see that men get richer by graft and by pull than by work, and your laws don’t protect you against them, but protect them against you—when you see corruption being rewarded and honesty becoming a self-sacrifice—you may know that your society is doomed. Money is so noble a medium that it does not compete with guns and it does not make terms with brutality. It will not permit a country to survive as half-property, half-loot.
“Whenever destroyers appear among men, they start by destroying money, for money is men’s protection and the base of a moral existence. Destroyers seize gold and leave to its owners a counterfeit pile of paper. This kills all objective standards and delivers men into the arbitrary power of an arbitrary setter of values. Gold was an objective value, an equivalent of wealth produced. Paper is a mortgage on wealth that does not exist, backed by a gun aimed at those who are expected to produce it. Paper is a check drawn by legal looters upon an account which is not theirs: upon the virtue of the victims. Watch for the day when it becomes, marked: ‘Account overdrawn.’
Rikke Nielsen,
Meget enig. Det væsentligste er at blå og rød blok hver især må erkende at fordeling er et samfundsgode til gavn for alle – også for producenter og kapitalejere. Men også at fordeling fratager individet initiativ og virkelyst.
Der er altså et samfundsøkonomisk optimum mellem fordeling og virkelyst.
Spørgsmålet er så om demokratiet giver lov til at dette optimum opnås i samfundet. Og her er fællesskabesfølelsen afgørende betydning for demokratiets muligheder for at skaffe midlerne til omfordelingen. Igen enig.
Jeg er klart af den opfattelse at fællesskabsfølelsen i Danmark er så stor, som den nu engang er, grundet homogeniteten i samfundet. Der er meget stor enighed omkring det at være dansk og de danske værdier. Det giver demokratiet muligheden for at indkræve de høje skatter.
I Danmark er problemet nok snare, at vi ikke klart har defineret den demokratiske mekanisme, der sikrer at virkelysten ikke dræbes. Vi har for meget fordeling og for lidt virkelyst. Vi er ikke i optimum.
Jeg er dog også af den opfattelse at det er rød blok, der må komme til den erkendelse igennem magten. Ligesom blå blok allerede har erkendt værdien af omfordeling – Velfærdssamfundet – så må Rød blok også acceptere det frie initiativs samfund.
Og det Helle(re) i dag end i morgen.
Og til Jon F. – Jeg tror vi har haft denne debat tidligere andet steds. Vi er bare ikke enige
Til John Petersen
For en stor dels vedkommende afgøres modeller og forudsigelser af klimaproblematikkens voldsomhed og konsekvenser på alle områder af hvilke temperaturstigninger vi ender med at få i løbet af de næste 100-200 år. Udgangspunktet for at tale om temperaturstigninger er en anerkendelse af at øget CO2 i atmosfæren gennem afbrænding af fossile brændstoffer, ændrer atmosfærens sammensætning og skaber en drivhuseffekt. Den præmis anerkender du tilsyneladende ikke, som jeg læser det, og det er der vel heller ikke nogen, der hverken kan eller skal tvinge dig til.
Jeg synes faktisk ikke, at 100 år er lang tid til at omstille hele vores energiforsyning og energiforbrug til et CO2 neutralt udgangspunkt, samtidigt med at kinesere, indere, brasilianere mv. kræver deres ret og bliver “forbrugere” i det kapitalistiske system med deraf følgende øgede massive udledninger af CO2. Det er og bliver uden sammenligning den største politiske, sikkerhedsmæssige og miljømæssige udfordring i det 21. århundrede at håndtere det dilemma.
Jordens klima har gennem mange millioner år været omskifteligt og ustabilt. Massive og omfattende istider er kommet og gået før Homo sapiens trådte på jordens overflade. De sidste 20.000 år har i forhold til klimaet været relativt stabile og bla. givet plads til, at vi kunne udvikle komplicerede samfund. Den stabilitet bør vi derfor gøre vores bedste for at værne om, hvis vi har mulighed for det. Jeg tror, det må være en skræmmende tanke for dig, men forstil dig alligevel, at vi ved at ændre sammensætningen luftarter i atmosfæren fik tippet balancen, skubbet til snebolden, skabt et problem og en dynamik- vi ikke umiddelbart kan løse eller stoppe igen. Kunne du så ikke se en ide i at være forsigtig, før det evt. kom så vidt? For mig virker det som sund fornuft.
@Vangkilde
Maa jeg reminde dig om, at verdens mest stabile land pt er Kina, med et mix af kommunisme og kapitalisme; – et yderst velfungerende mix!
@Kim Goltermann
Du har ret. I princippet opstod 2007/2008 krisen, der jo stadigt haerger – netop – ved, at direktioner og bestyrelser gik i selvsving, og tillod loenninger og bonus-stystemer, der kun fokuserede paa egen lomme, og ikke paa aktionaernes – lig – virksomhedens (bankens) ve og vel.
Problemet er i høj grad den udbredte misforståelse at sætte lighedstegn mellem liberalisme og kapitalisme. Liberalismen handler om “de frie markedskræfter”, som styres og aktiveres af dels “forbrugermassen”, dels iværksætterne/leverandørerne – i begge tilfælde mennesker. Der er dels tale om en funktionsopfattelse/analyse (udbud/efterspørgselsmekanismen), dels en politisk ideologi, som hylder det private initiativ og den personlige frihed. Og tankegangen opstod som et oprør mod en politisk feudalisme, hvor en i antal mennesker begrænset adelsstand sad på alle værdier og al økonomisk magt og derfor både kunne (og ville) undertrykke den personlige frihed og den private virkelyst og foretagsomhed. Liberalismen var derfor allerede ved sin fødsel “anti-kapitalistisk”.
Kapitalismen er reelt et “økonomisk værktøj”, der intet har at gøre med liberalisme og markedskræfter, men er en “finansiel model”, der kan sikre tilstrækkelig kapitalakkumulation til – liberalistisk skabte – projekter. Men hvor kapitalismen altså alene burde være et værktøj til fremme og gennemførelse af liberalistisk funderede projekter, har den fået lov til at leve et selvstændigt liv og dermed at blive en regulær, vildt voksende kræftsvulst på det liberale samfund. Kapitalmagten, der KUN har afkast som mål,
har besejret liberalismen, hvis drivkræfter er langt mere differentierede og facetterede.
Det er, så vidt jeg kan læse i forskellige debatter og artikler, rent faktisk også ved at gå op for en del af de faguddannede økonomer, men det er akademisk bekymrende, at der skulle gå så lang tid, når vi er andre økonomiske amatører, der råbt op om det i mere end 30 år.
After the GOLD RUSH.
Kapitalismens problem.
Kapitalisten vil til sidst sælge det reb som han/de til sidst skal hænges i. Men først tjene profitten på dette. Karl Marx
Demokratiets problem i DK. For rigtigt mange mennesker kan det ikke betale sig at gå på arbejde, fordi udbetalingen fra Bistanden er større og bedre end at få sig et job.
Mr. Slowhand
EC
@Jørgen F.
Du skriver:
“Men også at fordeling fratager individet initiativ og virkelyst. – og:
Vi har for meget fordeling og for lidt virkelyst.”
Det er ikke fordelingen, der i DK i dag hæmmer virkelysten. Så ville der ikke være så mange iværksættere, som der trods alt er.
Problemet er vores “iværksætterkultur”, der indebærer, at iværksættere dels skal bære hele risikoen selv, dels enten får succes – hvorved de er “dygtige og flittige – eller ikke gør det – hvorved de er “fiaskoer og tabere”.
Hvis en iværksætter vil starte i dag og ikke fra start vil forære “muligheden” væk til en kapitalstærk business angel, skal han/hun i banken og søge “risikovillig kapital”. Kapitalen koster en forrentning, og risikovilligheden fra bankens side består i krav om personlig kaution med hus, bil, underbukser og hele dynen.
Der er fra politisk hold talt om “iværksætteri” nu i 20 år, og stort alle – dyre – tiltag har reelt været tilskud til revisorer, advokater og konsulenter. Iværksætterne har reelt ikke fået ret meget. Og da slet ikke den lovgivning, der kunne have hjulpet i de første svære år. Som f.eks. en kraftig forøgelse af den skattefri bundgrænse, så virksomheden (uanset ejerskabsform) f.eks. de første 5 år ikke skal betale skat, før den kan forsørge iværksætteren selv.
Selvfølgelig har du ret i, at hvis fordelingen bliver for massiv (i.e. beskatningen for høj), vil den hæmme virkelysten, og der skal derfor findes en balance. Men i selskabsform betaler vi altså i dag kun 25% af virksomhedens overskud efter afskrivninger, så de 75%, der forbliver i virksomheden til konsolidering, ikke beskattes. Hvis ejeren så hæver et stort overskud, rammes han af den personlige topskat – men det gør alle andre jo også. Og der er vel ingen, der påstår, at topskatten hæmmer de unges lyst til at blive akademikere, hvor de kan se frem til lønninger (hvis de kommer i arbejde), der medfører betaling af topskat. Jeg har heller ikke set indikationer på, at f.eks. højt lønnede IT-folk (har selv en søn af slagsen) mister deres “virkelyst” grundet topskatten (selv om de evt. brokker sig over den).
@Kim Golterman, du har en fuldstændig og indlysende rigtig pointe. Så det er simplethen forkert, og absolut ikke faktuelt rigtigt som Tom Jensen skriver, når ekstremt velbetalte erhvervsledere argumenterer for, at de er pengene værd og hvis lønchecken bliver mindre, så er resultatet sekunda ledere. Denne vildfarelse bygger på det falske premis at de nuværende topledere har andre velbetalte alternativer i det store udland. Det er en selvopfundet virkelighed som kun eksisterer i hovedet på ekstremt velbetalte topledere og må bygge på samme grundløse selvovervurdering, som den der får dem til at tro at de er alle pengene værd.
@Tom Jensen, hvis du læser kommentarene til dit ellers gode indlæg, så tag ovenstående budskab med dig. Egentlig tror jeg bare at din misforståelse er et resultat af den sædvanlige ukritiske falden på halen for alt hvad Asger Aamund siger. Noget du ellers fint undgår i resten af dit indlæg. Men det kan jo svipse for selv den bedste.
Aamund “siger”, at det er aktionærene, der vælger og bestemmer lønniveauet for direktører. Det skal nok modificeres til: Det er bestyrelsen, der vælger og bestemmer direktørens lønning. Med ansvar overfor aktionærene. Et ansvar, der i mange selskaber er illusorisk. “De gamle hanelefanters netværk”(der selvfølhelig kan vælge en yngre medløberelefant).Og jeg er ikke i tvivl om, at mange bestyrelser tænker: “Vi gi’r direktøren en ordentlig løn (fratrædelsesordning). Så kan vi også forlange noget mere til os selv”.
Har hele situationen omkring det at besidde aktier ikke ændret sig?
Jeg mener at kunne huske, at engang var det således, at man kiggede på, hvad man fik i UDBYTTE, og ikke så meget på, hvad kursen var. Det var secundært.
Hvornår har Aamunds mange selskaber egentlig sidst givet udbytte?????
Aamund glemmer og overser fuldstændig, at der er noget, der hedder signalværdi.
Aamund bruger udtrykket “de skarpeste hjerner”.
Der er noget, der tyder på, at finanssektoren til trods for de høje lønninger ikke har formået at tiltrække “de skarpeste hjerner”.Aamund: Måske har de fået for lidt??
Jeg håber virkelig, at rigtig mange så DR2 igår aftes (3.1) “Wall Street indefra”. Skal love for at det var en rystende oplevelse.
Og mange af de platugler, der var medvirkende til kollapsen i US og dermed resten af verden, blev efterfølgende ansat i US entraladministrationen!!!!!
Aamund er rigtig god til at tiltrække sig opmærksomhed grundet sine fremragende oratoriske evner. Men hans (erhversmæssige) livssyn er præget af misantropi. Måske med rette. Om nogen kender han det finansielle marked…indefra.
Så han skal nok (forhåbentlig) tages med et par kilo salt.
Citat
“Det handler om at fordele elendigheden. At appellere til misundelsen, som Helle Thorning-Schmidt gør, er helt forkert. Det er jo ikke hende eller politikerne, der bestemmer, hvad cheferne skal have i løn. Det er jo aktionærerne. Det er en tom gestus, hun fremfører, som ikke vil føre til noget.”
Aktionærerne bestemmer intet. Asger Åmund lever fedt at småaktionærernes penge. Sådan er det, og vil forblive at være! Bestyrelsen samt CEO har nøglen til pengeskabet. Asger er storaktionær og bestemmer stort set sin egen løn. Om man tror på hans Biotek er jo op til egen dømmekraft. Men lad være med at køre neoliberalisternes spil. L.A. og dens medløbere har mange lig i lasten!
FLOT ANALYSE TOM JENSEN!
- men det Asger Aaamund åbenbart IKKE forstår er, at der igennem de sidste ca. 20 år ( især siden den store krise i beg. af 1990`erne )er sket et massivt etisk og moralsk( undskyld de uartige ord ) “holdningsskred” af ledelsesmæssig karakter i de fleste virksomheder, der bl.a. “udmynter sig i”
* ledelsesmæsig massiv ansvarsforflygtelse (- når selv ret basale beslutninger skal tages benytter man sig af eksterne “management-guruer” og såkaldte selvbestaltede “eksperter” til skyhøje takster på bekostning af personalet, for så er man jo “dækket ind”, hvis det senere skulle vise sig at være forkert ).
* en “kold” og – indirekte – nedladende ledelsesmæssig attitude overfor medarbejderne ( “management-by-fear”, som er den absolut ringeste form for ledelse, der kun “avler afsky” ” i sidste ende )
* en selv-overvurdering af egne evner, som personalet hurtigt “gennemskuer” ( og foragter )
* en konstant “løftet pegefinger” overfor pesonalet m.h.t. lønniveau alt imedens man selv tildeler sig lønninger på et niveau, der langt overgår, hvad man har set siden 2. verdenskrigs afslutning “ude-af proportioner” i forhold til indsatsen og den reelle værdi for virksomhederne ( alle kan sagtens undværes i sidste ende ).
* et “hysterisk og “kunstigt” skabt arbejdsmiljø frembragt af et helt urealistisk konstant, højt “pres op medarbejderne”, der – i sidste ender “backfires” ( for nu at bruge et falleret management-udtryk ).
* helt urealistiske højt “satte mål” for virksomhederne “ude af takt med realiteterne”, som, naturligvis, ikke kan nås, hvorefter hele personalet “står til spankning”.
* total mangel på evne til at skabe en sund, naturlig TVANGSFRI “omgangsform” personalet imellem, hvilket er ensbetydsende med enormt “spild af ressourcer”, fordi hver enkelt jo “må dække sig ind” bedst muligt ( = “syg” virksomhedskultur )
* en ganske uforståelig “kunstig komplicering”af basale emner = “mystisk” virksomhedskultur )
VELKOMMEN TIL DANSK ERHVERVSLIV ANNO 2012!
Kommentarer fra AA m. fl.!
Dokumentarfilmen “Wall Street indefra” giver et bud på hvorfor det går galt når betingelserne er tilstede – jeg troede ikke det var så galt fat – blev vist på DR2 igår kl. 20:30.
Igen og igen hører vi den samme neoliberale elitære fallit
Kunne det ikke tænkes at de åh så dygtige og dyre topledere måske ikke er pengene værd! At det i virkeligheden er andre end den neoliberale faktor galionsfigur, som afgør succes eller fiasko.
Kunne det ikke tænkes at den neoliberale politik er skyld i krisen og den derfor skal reduceres fremfor styrkes.
Kunne det ikke tænkes at der er økonomisk fremtidsvej andet end den neoliberale kæmperegning til almindelige borgere og fortsatte stjernedyrkelse af den fallerede elite.
Sådan er kapitalismen (neoliberalismen)
sus og dus for de få
armod og utryghed for de mange
@ Carsten G.,
Kan fuldt ud tilslutte mig din opfordring til at se ”Wall Street, an insider job”, genudsendes DR2 lørdag 15:55.
Den dokumenterer uden teoretiserende betragtninger om kapitalismens væsen, hvorfor en regulering af de mere end dubiøse finanstransaktioner er bydende nødvendig.
Det yderst ubehagelige er, at de økonomiske rådgivere for 3 præsidenter (Clinton, Bush og Obama) også var dem, der tilrettelagde mulighederne for og direkte udløste den verdensomspændende finanskrise og ikke alene fortsat er rådgivere, men selv indhøstede et trecifret millionbeløb i dollars, som følge af deres medvirken til krisen.
@ KarlWilders! Ja, men vi lever jo ikke i Kina som
dig,og vore problem er demokratiet og disciplinen.
Efter at have set doku. filmen, på DR2 igår, omkring Wall Street, så forstår jeg pludselig meget bedre bevægelsen; Occupy Wall Street.
Hvis det er den type ledelse som Asger Aamund efterlyser, så er Verden og erhvervslivet skidt stillet.
KAPITALISMEN, – ER BÅDE OG.
Men den demokratiske-kapitalisme er opbygget omkring
beskæftigelsen, som den politiske indtægtskilde til
omfordeling. Politikerne er fuldstændig skråsikre
på,at det er dem der har styr på finansmarkedet.
MEN,De opdagede ikke at den åbne globale pengestrøm
starede i USA,virksomheder bevægede sig til Asien,
og det eneste man ikke kunne flytte var mursten,og
derfor startede investeringer af ejendomsboomet, og
dollaren gik fra 9 til 6 [selv Kolding mente,at $ ville stige igen].
Vores glade år 2004-5-6-7.blev friværdien som gik op
i forbrug og væk. Den selvstændige-kapitalisme fik
bevaret sin handlefrihed på det globale marked,men den demokratiske-kapitalisme er blevet til en politisk gæld omkring velfærdet i nationalstaten.
Kan EUROpagten bevare sin kapitalisme, ELLER skal de
rige lande tilpasses de fattiges velfærd i øst med
den billig beskæftigelse. [-måske vejen frem]
G.Buch,Fogh e.t.c. havde jo fokus på terror og Irakkrige, Nato og de glade dage.
Hvis alle ville blive fattigere ved at fjerne kapitalismens ‘skævheder’, så ville naturligvis intet være vundet. Alle ville blive tabere.
Omvendt: Hvis alle bliver rigere og hvis problemerne løses ved at såvel ‘kapitalister’ som alle andre yder noget i fællesskab, så skulle man vel være mindre begavet hvis man ikke foretrak det.
Er det ikke bare det HTS siger?
Argumentet må jo gælde begge veje.
Man kan trække nok så mange idelogiske kæpheste frem, – den ene isme mod den anden. Det handler om mennesker. Og mennesker har retfærdighedssans og moral.
Hvad er der galt i at det er mennesker der bestemmer, frem for ‘systemer’ hvad enten systemet er kapitalisme, kommunisme, liberalisme eller socialisme.
Det glemmer Aamund, efter min mening. Aamund mener jo reelt at det er ‘systemet’ der skal bestemme. Derfor tager han fejl når han siger at HTS nævner noget som helst om ‘misundelse’
Det er ikke misundelse der driver hende, men for mig at se ganske traditionelle socialdemokratiske dyder, – nemlig at hvis mennesker står sammen, så kan resultater nås bedre i nogen sammenhænge end hvis hver især kører sit eget løb. Og det er den situation Danmark har lige nu.
Balancegangen er at undgå at fællesskabet bliver et fængsel, så der ikke er plads til Asger Aamund. Og samtidig sikre at fællesskabet gør alle rigere sammenlignet med hvis fællesskabet ikke var der. Og tilsvarende at skævheder bevirker at alle bliver rigere end hvis skævhederne ikke var der.
Jeg mener det er lige præcist det projekt HTS har gang i. Og jeg mener mediebilledet af HTS nytårstale mere afspejler den politiske holdning i medielandskabet end det afspejler det reelle indhold af talen.
Jeg sad glad tilbage, med et usagt ord: Respekt!
Kapitalismen og dens tilhængere, der ikke kommer fra de måske 2%, der ejer kapitalen globalt/nationalt (nu er kineserne kommet med, men hvem ejer kapitalen i Kina?), tror på, ligesom en lottogevinst, at de kan blive kapitalister-store kapitalister.
Det kan de ikke, men de kan blive blandt de 5% som kapitalen hyrer til at udføre det grove arbejde.
De 5% hyrer omkring 10%, der optjener en vis kapital og kan leve et materielt godt liv.
De 10% sørger for, at omkring 60% holdes på lønninger, der kan sikre kapitalen, det ønskede afkast, hverken mindre eller mindre.(Konkurrencekraft kalder Åmund og andre småkapitalister det)
Man har dog et stykke hen ad vejen opdaget, at en løn øget med een krone i visse tilfælde kan øge kapitalens afkast med 5 kroner, så hvorfor ikke?
De styrende 17% og en del af de 60% sørger for, at der er en arbejdsløshed på de resterende 23%, der sikrer, at lønkravene ikke eksploderer.
De moderate indkomster hos en stor del af de 60% og især overførselsindkomster etc. hos de 23% dæmper disses forbrug og nedsætter afkastet af kapitalens investeringer, men modellen er at foretrække, som den, der historisk og nu, samt i fremtiden giver kapitalen et langt større afkast end en overophedet økonomi, hvor dog få har for meget og færre for lidt.
Optimistisk set har langt flere på få år opnået en tålelig materiel tilværelse i Danmark, dog på nær en del af de 60 % og især de 17%, der er garant for systemet.
Derfor bliver en årgang af nyfødte og op til omkring de seks år fødte som originaler og med så meget potentiale af intelligens og initiativ, tilskåret af det kapitalistiske uddannelsessystem og den kapitalistiske tilpasningsmodel og dermed
reduceret så kraftigt ressourcemæssigt, at det sikrer leverance af nye arbejsløse og andre nyttige idioter i en verden, som prop i et system, der har kapitalen i toppen, hvor det maximale afkast til denne stadig vil styre den verden, vi lever i.
Der er og har været nogen gevaldige skvulp, der kunne indikere, at kapitalismen og dens grådighed og uretfærdighed er passe`?
Kapitalismens tilhængere, der ikke kommer fra de måske 2%, der ejer kapitalen globalt/nationalt (nu er kineserne kommet med, men hvem ejer kapitalen i Kina?), tror på, ligesom en lottogevinst, at de kan blive kapitalister-store kapitalister.
Det kan de ikke, men de kan blive blandt de 5% som kapitalen hyrer til at udføre det grove arbejde.
De 5% hyrer omkring 10%, der optjener en vis kapital og kan leve et materielt godt liv.
De 10% sørger for, at omkring 60% holdes på lønninger, der kan sikre kapitalen, det ønskede afkast, hverken mindre eller mindre.(Konkurrencekraft kalder Åmund og andre småkapitalister det)
Man har dog et stykke hen ad vejen opdaget, at en løn øget med een krone i visse tilfælde kan øge kapitalens afkast med 5 kroner, så hvorfor ikke?
De styrende 17% og en del af de 60% sørger for, at der er en arbejdsløshed etc. på de resterende 23%, der sikrer, at lønkravene ikke eksploderer.
De moderate indkomster hos en stor del af de 60% og især overførselsindkomster etc. hos de 23% dæmper disses forbrug og nedsætter afkastet af kapitalens investeringer, men modellen er at foretrække, som den, der historisk og nu, samt i fremtiden giver kapitalen et langt større afkast end en overophedet økonomi, hvor dog få har for meget og færre for lidt.
Optimistisk set har langt flere på få år opnået en tålelig materiel tilværelse i Danmark, dog på nær en del af de 60 % og især de 17%, der er garant for systemet.
Derfor bliver en årgang af nyfødte og op til omkring de seks år fødte som originaler og med så meget potentiale af intelligens og initiativ, tilskåret af det kapitalistiske uddannelsessystem og den kapitalistiske tilpasningsmodel og dermed
reduceret så kraftigt ressourcemæssigt, at det sikrer leverance af nye arbejsløse og andre nyttige idioter i en verden, som prop i et system, der har kapitalen i toppen, hvor det maximale afkast til denne stadig vil styre den verden, vi lever i.
Der er og har været nogen gevaldige skvulp, der kunne indikere, at kapitalismen og dens grådighed og uretfærdighed er passe`?
Der er forskel på en kapitalist og en lakaj.
Det de har til fælles er grådigheden.
Der er også forskel (stor) på en begærlig anarkistisk super liberal, og en hæderlig borgerlig konservativ.
Så kapitalismen har mange ansigter, og værre er at man omgår sandheden meget letsindigt.
Eksempel: Krisen er kommet til os ude fra.
Naturligvis lever vi i en global verden, og kapitalismen kender ingen grænser, sygdom har det med at spredes, også begærlighed.
Men er det ikke lige argumentet, for højere lederlønninger at der følger et stort ansvar med.
håndvasken er optaget.
Hvis vi omsætter Asger Åmunds filosofi til danske forhold, er det uforståeligt at der er væltet 1o banker på 4 år, det har ikke skortet på høje lønninger, Niels Wallentin Roskilde var den højest betalte dansker i året hvor de mistede banken.
Der er vist ikke en eneste dansk bank, der kan påstå at det var de stygge udenlandske kapitalister eller muslimer, som de sidste åringer har fået skylden for al dårligdommen i Danevang, der var skyld i et eneste bankkrak.
Regeringen (tidligere) har slet ikke ansvar for noget som helst, hverken for boblen eller at luften gik ud af den. Samfundet har jo ikke mistet noget ved bankkrakkene, lyder det!
Som det ser ud nu – har vi stadigvæk et samfund for bankernes skyld og ikke nogle banker for samfundets skyld.
Kapitalismen skal ikke styres af samfundet, så får grådige liberalister det alt for svært.
Da man nedsatte topskatten var argumentet at det skulle få folk til at arbejde mere, hvis folk med en månedsløn på ½ million kan arbejde mere, så er den sku galt, nogen skylder endnu.
Det er så de selvsamme der hyler (i kor) når de blot hører at de også skal holde igen.
Vi kan jo matematisk ikke alle være ledere og kapitalister, men vi kan opfører os anstændigt.
Vi kunne så indfører kapitalismen i medieverdenen, uden subsidier, så kunne lakajerne få løn som fortjent.
Se nu er du på rette spor Tom Jensen!
Du siger det selv:
Uden at ville lyde som en socialist…
Det er blevet kotume at enhver kritik af kapitalismen
er lig med socialisme!
Også selv om folk som Hr.Monti har været dybt indblandet
i at bedrage EU via Goldmann Sachs.
Og som nu selv skal bestemme hvem som skal betale
for hans faktuelle svindelnumre.
Kapitalisme ?
Næ,rendyrket bedrageri!
Kommunisterne må gnide sig i hænderne over denne
kritikløse tilstand som i og sig selv er kapitalismens største fjende!
Bankpakkerne som er statskommunisme af værste skuffe er
en tikkende bombe under kapitalismens ellers stærke fundament.
Hvis en større del af befolkningerne ender på gaden fordi
finansverden har konverteret finanskrisen til en statsgældskrise
bliver scenariet enten kommunisme eller fascisme.
Man kan kun græde af grin over at bankerne vil til
at undervise unge i privatøkonomi når de selv har
opført sig grotesk uansvarligt og tabt uhyrlige summer
på fiktive spekulationer.
For derefter at kræve at skatteborgerne betaler regningen!
Når et selskab som A.P.Møller Mærsk overvejer at skille sig af med Danske Bank er det vel næppe uden tungtvejende grunde.
Tobin skat og forbud mod CDS og SDOèr kunne være en mulig løsning.
Tak for et meget relevant indlæg
Skriv en kommentar