Hacker på en politisk mission

Af Tom Jensen 80

Wikileaks’ offentliggørelse af knap 400.000 hidtil hemmeligholdte dokumenter om krigen i Irak har kastet overskrifter, nyheder og baggrundshistorier af sig verden over de seneste dage. Historier, der er absolut relevante, og som uundgåeligt må afstedkomme yderligere journalistisk afdækning – også i denne avis.

Det gælder eksempelvis historierne om fanger, som danske soldater i samarbejde med britiske soldater angiveligt har overdraget til de irakiske myndigheder, der efterfølgende har udøvet tortur mod fangerne. Og det gælder oplysningerne om antallet af civile dræbte i Irak.

Der findes næppe det seriøse nyhedsmedie i verden, som ikke lige nu er i gang med selv at gennemgå de lækkede dokumenter. Der kan udmærket gemme sig historier og vinkler i dokumenterne, som ingen har opdaget eller gennemskuet endnu. Uanset hvad man måtte mene om Wikileaks’ arbejdsmetoder og værdigrundlag er det en selvfølgelig rolle for erhvert medie at forholde sig journalistisk til de fakta, som er tilgængelige eller som man kan gøre tilgængelige. Ikke mindst når det gælder en krig, hvor Danmark i en årrække var en aktiv del af den amerikansk ledede koalition, som gik ind i Irak og fjernede Saddam Husseins styre. En krig, der splittede opinionen i det meste af Vesten, også her i Danmark, og hvor der er kontroversielle sager nok at afdække. Både når det handler om krigsgrundlaget og den måde, Irak-krigen har været ført på.

Så langt, så godt. Alligevel er der, samtidig med at man anerkender de relevante nyhedshistorier, som Wikileaks-lækket har afstedkommet, grund til også at forholde sig kritisk til budbringeren. Til Wikileaks og organisationens stifter. Det er der desværre en del også i den danske medieverden, som synes at være ude af stand til. Skyklapperne er taget på, og Wikileaks er pr. definition repræsentant for sandheden og den rette spirit i det 21. århundredes medieverden.

At kritikken af Wikileaks er så spagfærdig også i danske medier skyldes præcis de forhold som gør, at man egentlig burde være yderst kritisk.

For det første er Wikileaks et medie, der gør en dyd ud af ikke at adskille journalistisk og politisk mission. Stifteren Julian Assange, en tidligere dømt teenagehacker fra Melbourne, forsømmer ikke en lejlighed til at kalde sig selv ”aktivist”, ”rebel” – og til at gøre det klart, at Wikileaks ikke blot er en organisation, der via whistleblowers skaffer sig adgang til og fremlægger hemmelige dokumenter. Nej, man agerer, fordi man har et bestemt politisk mål med det.

Det er mere end to år siden, magasinet Wired beskrev Assanges mål som intet mindre end at redde verden. “Det er på tide, at aktivister, der tager deres mission alvorligt, begynder at bruge ethvert muligt teknologisk og juridisk middel til at fremme den”, lød det fra Assange, som citerede filippineren Walden Bello for denne betragtning: ”Tiden er inde til mindre civilsamfund og mere civil ulydighed”.

I et portræt forleden af Julian Assange i New York Times, en af de aviser der ligesom Information herhjemme havde privilegeret adgang til de lækkede dokumenter om Irak-krigen, beskrives Assanges politiske mission også indgående. Den er blandt andet rettet mod et USA, som Assange i et interview beskriver som et ”i stigende omfang militariseret land og en trussel mod demokratiet”. Assange tilføjer: ”Vi er blevet angrebet af USA, så vi er blevet tvunget til at indtage en position, hvor vi må forsvare os selv”.

Med de bemærkninger sigter Assange givet til de voldsomme udfald, som de amerikanske myndigheder og i særdeleshed Pentagon gentagne gange har leveret mod Wikileaks og mod ham selv. Udfald, som har været med til at skabe endnu en del af mytologiseringen omkring Assange; den der handler om, at han er en forfulgt frihedskæmper, som må rejse fra land til land uden noget fast opholdssted, fordi han på grund af sine metoder er i fare.

Det er svært at bedømme, om Assange virkelig skulle være i fare eller ej – men at han aktivt vedligeholder denne martyrlignende historie er uigendriveligt. Selv da han i sommer blev anklaget for voldtægt i Sverige gik Assange i medierne med en forklaring om, at Pentagon muligvis stod bag anklagerne.

Assange er altså en mand med en klar politisk mission, ikke blot en koldblodig facilitator af diverse læk. Det er således næppe tilfældigt, at Wikileaks omkring det seneste læk valgte at samarbejde med en stribe medier, der har været kritiske over for krigen i Irak. Det hører med til historien. Men det kommer sjældent med, når Wikileaks erobrer mediernes forsider verden over.

Den anden grund til, at Julian Assange og Wikileaks får masser af medvind på vejen, bunder i det, man kunne kalde teknologi-wizard-mytologien. Som nævnt har Assange en fortid i hackermiljøet, ifølge den australske avis Sydney Morning Herald med forbløffende lighedspunkter med hackeren Mendax, som er skildret i bogen “Underground” om Melbournes hacker-kredse for ca. 20 år siden. Hackerhistorien indeholder i selv sig spektakulære detaljer. Det var således i oktober 1989, da rumfærgen Atlantis netop skulle til at lette, at NASAs computere pludselig blinkede med ordet ”WANK” henover skærmene. Det refererede til gruppen Worms Against Nuclear Killers, og Assange blev sammen med fem andre australske teenagere arresteret. Han blev ikke dømt for NASA-angrebet, men indrømmede senere 24 andre tilfælde af computerkriminalitet.

Men det var kun starten på en karriere, hvor det er lykkedes Assange med stor dygtighed at koble sin politiske aktivisme med en teknologisk, der handler om at skabe et samfund, hvor al information takket være internettet er frisat. Assange kalder netop sig selv – informationsaktivist.

Denne aktivisme er noget, mange andre net-pionerer i dén grad køber ind på. Det handler ikke blot om fri information. Det handler også om internettet og teknologien som rambuk til at omstyrte de gamle institutioner. Hvad enten det er mediebastioner eller de myndigheder, fra hvilke man med nettet og Wikileaks-sitet som redskab offentliggør lækkede oplysninger om det ene og det andet.

Og man må sige, at Assange og de øvrige netaktivister de seneste ti år har haft noget at have selvtilliden i. Ikke mindst i USA er de gamle medier og informationskatedraler smuldret, takket være den nye informationsteknologi, og nye netbaserede institutioner vokser frem. En af dem er Wikileaks, og dens stifter har stolt kunnet prale med, at Wikileaks de senere år har offentliggjort flere hemmeligtstemplede dokumenter end samtlige verdens øvrige medier tilsammen. Tag den, gamle aviser!

Assange og Wikileaks er dermed helte for to markante grupper. De USA-kritiske politiske aktivister, der eksempelvis har kæmpet mod krigen i Irak. Og de teknologiske fribyttere, som kræver alle informationer sat fri – og alle gammeldags begrænsninger (som f.eks. copyrighten) afskaffet. Tilsammen får de ikke en bedre sag at kæmpe for end at fremme Wikileaks, når det drejer sig om 400.000 dokumenter om Irak-krigen – frit tilgængelige for os alle på nettet.

Derfor får man straks smidt anklager i hovedet om at man blot skyder på budbringeren, hvis man stiller kritiske spørgsmål til Wikileaks’ metoder. Hvis man eksempelvis diskuterer, om Wikileaks og Assange – trods en automatisk bortcensurering af en lang række ord, navne og geografiske lokationer fra Irak-dokumenterne – nu kan vide sig helt sikker på, at offentliggørelsen af det enorme bruttomateriale ikke kan bringe konkrete mennesker eller grupper i fare.

Den britiske avis Daily Mail citerer Assange for at erkende, at ”collateral damage is enevitable”, når man som Wikileaks tager så markant aktivistiske metoder i brug, som tilfældet er både med Irak-lækket og Afghanistan-lækket i sommer. Hvis Assange er citeret korrekt, rejser det naturligvis spørgsmålet om, hvorvidt Wikileaks med sine metoder kan anklages for det samme, som man beskylder de i Irak og Afghanistan krigsførende lande for: At se stort på menneskeliv og bruge metoder, der kræver alt for store og unødvendige ofre.

Den diskussion er vel egentlig ganske vigtig. Selv i en situation, hvor et Wikileaks-læk netop har bragt relevante historier for dagen. Selv når det drejer sig om en selverklæret rebel og globalt succesombrust ”informationsaktivist”.

80 kommentarer RSS

  1. Af Gerald B.

    -

    Det var dog et ynkeligt angreb på Wikileaks.

    Det er anden gang jeg nu ser Wikileaks og Assange udsat for Tantens kritik i kølvandet på deres aktuelle fremlæggelse af faktuelle informationer.

    Godt Tom Jensen ikke var aktuel for 38 år siden. I så fald var Bob Woodward og Carl Bernstein fra Washington Post nok blevet haglet igennem med samme læst.

    Måske de også havde lavet lidt telefonfis i deres teenageår. Hacke kunne man jo ikke dengang.

    Hvor er det besynderligt, at se den borgerligt/liberale presse fremme principper som “concealment of dirty laundry” – og “suppression of freedom of information” i en grad, der ville have påkaldt sig Stalins anerkendelse.

  2. Af Gerald B.

    -

    “…synes at blokere for en koldsindig vurdering hos organisationen og dens stifter i forhold til, om det materiale man fremlægger kan skade konkrete personer og grupper.” –

    - skriver Tom Jensen.

    Disse personer – er det f.eks. al-Maliki – nu hvor det viser sig, at han har sin egen private “assassination group”?

    Eller de tiltagende indikationer, for at Anders Fjogh vidste – eller burde have vidst – at der blev udleveret fanger til tortur og henrettelse?

    For det er vel næppe de menige soldater du tænker på?

  3. Af jens holm

    -

    Jeg har altid gået ind for større offentlighed i Forvaltningen, og gennem årene er det da også blevet bekræftet, at hver gang man laver hemmeligt stemplede områder, så er der straks folk, som misbruger dem på det værste.

    Angående det danske forsvar, så er det jo korrekt, at man med ministre og en tidligere statsminister i spidsen har lavet en kæmpestor rode- og løgnebutik, hvor man så i årevis derefter skal høre på stabler af ikke forklaringer, søforklaringer og deslige, hvis eneste reele begrundelse kun være akut demens.

    Der er så meget svindel omkring både Danamrks og verdens deltagelse i såvel Irak som Afghanistan, hvor miliarder efter milliarder er bevilliget til de forkerte lommmer og der nu tilsyneladende altså er registreret gode tal for døde civile og vi(VIVIVI) har overladt den ene slags mørkemæmd til en slags anden mørkemænd.

    Det er jo netop politisk IKKE at offentliggøre sådanne kendsgerninger og hvor rådden krig er og på hvilket elendigt grundlag man synes så mange døde er i orden.

    Det samme gælder jo resultatet og den manipulation, der hele tiden foregår.

    Dagens er så endnu en basker til Iran og Karzei, hvor det noget mere sande billede er, at den Iransk venlige og lidt Iransklignende vestlige del af Af ghanistan gav store flygtningestrømme til Iran. Dem har Iran anset for et så stort problem, at de nu har skaffet dem tilbage med tilhørende genopbygningen i dette vestlige hjørne af Afghanistan. Her gøder de så Karzei lidt, da de ønsker fred i deres nærmeste nabolag. Ja, jeg er altså ikke til Mullaher, men til sober nyhedsdækning; men sådan en nyhed har ingen gang på de danske mediesider.

  4. Af Henrik Rasmussen

    -

    Krig er en beskidt affaere – civile og egne styrker befinder sig i YDERST hoej risiko i kamp omraaderne.

    Det er vel at stikke sig selv blaar i oejnene at tro at krig kan foeres uden omkostninger – og jo stoerre slag og styrker jo flere omkostninger…

    Jeg finder intet overraskende i wikileaks “afsloeringer” men finder det derimod staerkt overraskende at befolkninger/journalister og blogs kan beskaeftige sig med alenlange diskussioner om hvorvidt Assange er en helt eller skurk.

    Manden formidler information som dybest set ikke kan komme som en overraskelse for enhver med minimal indsigt i krigsfoersel.

    Det som vi gennem wikileaks faar en indsigt i er hvad det vil sige at aktivt foere krig – tror alle virkelig at det bare er at rulle udstyret ud og saa ligger Al-Qaida ellers til overgivelse paa deres bedetaepper naar de ser et koalitionsflag?

    Geneve konventioner og lignende er med sikkerhed ikke det foerste der gaar gennem en soldats hoved naar han staar overfor enden af en riffel…

    Et resultat som forhaabentlig opnaaes fra Assange er, at naar vi sender vores soldater i krig igen, er det med en klarere forstaaelse for hvad det er vi saetter vore styrker igennem.

    Jeg haaber bare de faar fat i Osama i graenseomrradet til Pakistan inden 2. november…det skulle nok staekke Te-bevaegelsen…men det er en helt anden diskussion.

  5. Af jens holm

    -

    Vi kan tage en rigtig dansker på txt TV igen. Man må ikke kritisere den danske indsats i Afghanistan, for så bliver soldaternes børn mobbet.

    Og min den anden vej ; Jeg har hele tiden ment, det var tåbeligt for os at inistere så meget på at ville lægge os ud med den muslimske verden.

    Når jeg så tager ud i verden, så kan jeg risikere at blive angrebet, hvis jeg har et dansk flag på.

    Så tak tak…

  6. Af Mads Laursen

    -

    Glimrende artikel. Wikileaks er et nyt fænomen, der åbenbart er kommet for at blive.

    Derfor er historien om hvad Wikileaks er, hvor informationerne kommer fra, og hvorledes vi kan stole på integriteten i oplysningerne, mindst ligeså interessant som de lækkede dokumenter i sig selv.

    Sensationen i historien er ikke oplysningerne i sig selv, men derimod måden de bliver frembragt på.

  7. Af Dorte Sørensen

    -

    Skal budbringeren nu skydes ned igen. De lækkede dokumenter er ”kun” brudstykker og det lægges der ikke skjul på.
    I mine øjne er det fx meget bekymrende at oppositionen gang på gang i Folketinget har fået undvigende svar og i nogen tilfælde ses det nu direkte forkerte svar.

  8. Af Erik Bjarner

    -

    Det er jo en besynderligt artikel, der ret ensidigt fordømmer Wikileaks og dets stifter.

    Vist er der grund til også, at kigge Wikileaks efter, og stille spørgsmål til organisationens virke, samt om oplysningernes relevans, troværdighed og hæderlighed.

    Det sidste kan man imidlertid ikke gøre ensidigt, som det sker i artiklen, eftersom Wikileaks ikke har ført den politik som militært udføres i demokratiet navn i melleøsten, og hvor idealerne for netop demokratiet er svigtet totalt.

    Wikileaks er ganske vist budbringeren, og fortiden for den stifter er da også interessant, men det overskygges ikke så lidt af den virkelighed som disse papirer afslører om krigen i Irak og Afghanistan.

    Udokumenteret får vi et udsagn om at alle oplysningerne i papirerne stammer fra hacking, hvilket vi intet ved noget som helst om, og hvor der i den sammenhæng alene peges på stifterens fortid.

    Hvad papirerne afslører er de politiske usandheder og tilhørende løgne omskrevet til
    lødige udsagn overfor befolkningerne, som stort set få kan være uenige i, i de lande som er involveret i krigene.
    Med disse omskrivninger har politikere og militær forført ikke bare befolkningerne i deres lande, men også internationalt udadtil.

    Det sidste er til stor skade for vores anseelse, troværdighed og vores humanitære hensigter i demokratisk øjemed ude omkring i verden, og viser et helt andet “ansigt” end det vores politikere har holdt fanen så højt hævet for internationalt.

    Det værste er dog imidlertid at internationale organisation FN samtidig er sat totalt i skammekrogen grundet afsløringerne.

    Det gør, at vi i fremtiden ikke vil blive troet på vores fredelige, demokratiske og humanitære hensigter, og vi tager ansvaret for disse udøves ordentligt i vores “varetægt”.

    Politikerne har sat sig selv og de lande de repræsentere i et frygteligt moralsk og etisk dilemma, som kun en ordentlig oprydning kan gøre bod på.

  9. Af Tom Jensen

    -

    @ Mads Laursen

    Delvist enig. Oplysningerne er også interessante og vil blive afdækket yderligere, også af Berlingske Tidende. Men selve fænomenet wikileaks er en uomgængeligt interessant del af denne historie.

  10. Af Tom Jensen

    -

    @ Erik Bjarner

    Jeg har på intet tidspunkt noget sted skrevet, at oplysningerne i Irak-lækket er fremkommet ved hacking. Hvor har du dog det fra? Det eneste jeg har skrevet er, at Julian Assange som det fremgår af de indlagte links tidligere er dømt for hacker-adfærd. Hvilket kun er relevant, fordi denne fortid er med til at tegne billedet af informationsaktivisten med en sag.

  11. Af H. K. Hansen

    -

    @ Mads Laursen
    ‘Derfor er historien om hvad Wikileaks er, hvor informationerne kommer fra, og hvorledes vi kan stole på integriteten i oplysningerne, mindst ligeså interessant som de lækkede dokumenter i sig selv.Sensationen i historien er ikke oplysningerne i sig selv, men derimod måden de bliver frembragt på.’

    Alle whistle-blowers skal naturligvis vurderes på om man kan stole på oplysningerne. Sådan var det med Frank Grevil, Deep Throat og alle de tusindvis af mindre kendte whistle-blowers som med store personlige omkostninger har lækket sensitive oplysninger til undrende offentligheder.

    Men husk at WikiLeaks jo ikke i sig selv er en whistle-blower. Det er et site der gør det muligt for sådanne mennesker at få deres informationer ud i en global offentlighed. Som andre medier foretager WikiLeaks en bedømmelse af dokumenternes troværdighed inden de offentliggøres. Og selvfølgelig er det vigtigt at oplysningerne også checkes af andre. Men i bemeldte sag er der vist foreløbigt intet der tyder på at de lækkede dokumenter ikke skulle være ægte.

    Det er selvfølgelig sensationelt at whistle-blowing kan udføres og eksponeres i det tempo og i de mængder vi ser idag, men grundlæggende er mekanismen altid den samme. Det vi jo ser er at magthavere i diverse afstøbninger, offentlige eller private, ikke åbner nok op over for en mere og mere uddannet offentlighed, der ikke sådan lige lader sig spise af med ammestuehistorier. I dette tilfælde en offentlighed som kræver svar på helt fundamentale spørgsmål om krigens rationaler, finansiering, aktører og ofre. Og ikke mindst om i hvor høj grad de politikere vi har valgt til at varetage vores interesser har holdt vigtig information skjult for os.

    Etablerede mediers ansvarssvigt er her helt evident, og måske især i Danmark, hvor mange medier har lidt af en næsegrus beundring for den tilsyneladende effektive ‘ikke noget at komme efter’ type ledelse, vi så under den tidligere statsminister. Men når etablerede medier svigter ser vi nye medieorganisationer opstå som gør det muligt at lette presset.

    Åbenhed er sundt for demokratiet, uanset om det er WikiLeaks eller Tanten som lægger plads til. Sidstnævnte virker nu mest som den ikke gider lave substantiel kritisk journalistik om krigen for i stedet at koncentrere opmærksomheden omkring hacking og voldtægtsager.

    Velbekomme.

  12. Af Jacob Edvardsen

    -

    Shoot the messenger! Flot sådan at gå den amerikanske og danske regering i bedene. Det er sgu for tyndt. http://www.youtube.com/watch?v=NeTtBAOeDl4

  13. Af Carsten Bern

    -

    TJ. Nu ignorerer du de fleste indlæg – formentlig dem der passer dig at ignorere, men jeg prøver alligevel.

    Du forsøger at anfægte en organisation i din blog. Man kan diskutere hvor interessant dit forsøg er, men du forsøger da at videreformidle en række informationer. Men er det virkelig kritisk og unbiased journalistik (som du jo ønsker mere af) at kalde en leder af en organisation for “hacker”. En adfærd han udviste for mange mange år siden – er det virkelig det du kalder kritisk og unbiased? Det er jo ikke bare et spgm. om at du går efter manden i stedet for bolden – du forsøger at angribe et helt hold ved at gå efter manden frem for den måde de spiller bold på.

    For mig er det ganske aldeles useriøst.
    Så, hvis du skulle skrive bloggen igen – ville du vælge samme overskrift?

  14. Af Jacob Edvardsen

    -

    I øvrigt – der er ikke én person der er kommet til skade, ved samtlige andre læk fra wikileaks – pentagon fik tilmed mulighed for at se lækket igennem inden offentliggørelsen, men nægtede.

    Hvad med et blogindlæg med indhold? Om 100.000 døde irakere? Om tortur? Om horible tilstande? Om 38 danske døde soldater?

  15. Af Tom Jensen

    -

    @ Carsten Bern

    For nu at skære det ud i pap: Dette er en kommentar. I Berlingske Tidende adskiller vi kommentarer/holdninger/ledere skarpt fra journalistikken. Denne eller andre kommentarer er derfor ikke og vil ikke være styrende for Berlingske Tidendes journalistiske tilgang til wikileaks-historien. Det er ikke nogen nyhed, men nu er det hermed gentaget, så det gerne skulle kunne forstås.

    Min vinkel på wikileaks i denne forbindelse er, at Assange og wikileaks omvendt agerer ud fra et klart aktivistisk sigte – ud fra en politisk mission, som tydeligvis har betydning for dybden af de etiske overvejelser (eller mangel på samme) man gør sig, når der lækkes enorme mængder information i en sag som denne. Det skal med når man helt relevant også kikker på den del af historien, der handler om fænomenet wikileaks og dets motiver.

  16. Af Grethe Jensen

    -

    De er altså også helte for mig. Jeg er ikke politisk aktivist mod krigen i Irak eller Afghanistan. Jeg er heller ikke “teknologisk fribytter”. Jeg er derimod en person, som ser med fortørnelse på al den flugt fra ansvar og fortielse af sandheder man kan se i den vestlige verden blandt politikere og journalister.
    Det er som det siges et angreb på demokratiet. Vi bevæger os med stor hast hen mod et 1984 samfund.
    Wikileaks udgiver kildematerialer som vi alle kan tage stilling til. De kommentarer de kommer med kan man tage stilling til separat, de har ikke noget med kildematerialet i sig selv at gøre.

    Jeg fatter ikke vi stiltiende kan acceptere at vi har været med til at myrde 600000 civile Irakere, for slet ikke at tale om de Afghanske tab. Hvorfor retsforfølges forbryderne blandt politikerne og den militære ledelse ikke??

  17. Af Grethe Jensen

    -

    *60000

  18. Af Carsten Bern

    -

    Jeg noterer mig at du ikke har svaret på mit spgm. Og at kommentarer og ledere gerne må være biased og ikke komme op på et seriøst journalistisk niveau.

    Jeg vil opfordre dig til at læse de bredt publicerede historier om uro internt i Wikileaks, hvor store (?) dele af organisationen synes at være utilfreds med Assanges måde at fremføre sig selv på. At få skelnet mellem Assange og Wikileaks vil nuancere din “kommentar” og hele vinklingen af din “historie”.

    Hvis du ikke selv kan finde artiklerne skal jeg gerne finde dem frem til dig.

  19. Af Tom Jensen

    -

    @ Carsten Bern

    Naturligvis må kommentarer været holdningsbårne. Det er jo derfor, det er kommentarer…

    Jo, jeg har læst om den modstand, der har rejst sig mod Julian Assange fra andre sider hos wikileaks, og det er interessant. Og ja, det kunne jeg såmænd godt have inddraget i min blog. Indtil videre må jeg bare konstatere, at det ihvertfald udadtil i høj grad er Assange, der tegner firmaet, hvilket du forhåbentlig vil give mig ret i.

  20. Af Freddie Boysen

    -

    Kære Tom Jensen
    Du burde hylde ham i steddet for at sætte spørgsmålstegn ved hans tidligere virke, her er der tale om at vi kommer nærmere sandheden end alle andre informationer vi har fået igennem årene,fra alle mulige diverse medier, hvis ikke det var fordi jeg trods alt har større tiltro til din integritet,så kunne det ligne en mistænkeliggørelse udarbejdet af CIA, eller diverse vestlige regeringer som ustandselig forsøger at skjule sandheden, under den sædvanlige udtalelse, at det er for sikkerhedens skyld.
    vh

  21. Af Carsten Bern

    -

    Så hvis man er holdningsbåren er man også biased. Interessant.

    Jeg noterer mig, at du har givet udtryk for at du kender til modstanden. Hvorfor du så sidestiller Assange med en organisation som Wikileaks er mig en gåde. Men muligvis antager du jo at der er lighedstegn mellem det offentlige billede og hvordan en (forholdsvis stor) organisation egentlig arbejder.

  22. Af Erik Larsen

    -

    Lad mig straks understrege at al form for tortur m.m. forhåbentlig er alle danskere imod. Men at specielt angribe styrker der f.eks. fældede og bekæmpede Hitler, Stalin, Saddam m.fl. fordi de har været grove mod LIGE DE der VAR DEM DER ØVEDE TORTUR mod enten deres egne eller andre folkeslag – er måske lige i overkanten af dobbeltmoral!!
    Skrives der om Saddams torturcentre, kældre i jorden m.m.??? Nej, – men at angribe danskere, der har udleveret fanger til Iraks styre f.eks. DET er noget der er “stof” i! Hvorfor?
    Jo, fordi den danske presse m.fl. er bare SÅ venstredrejede, så de bliver ved og ved og ved mod USA. De fatter ikke at der kommer nok engang og at nazisterne ikke er nazister men religiøse fanatikere der vil have verdensherredømmet – præcis som HItler. Men, kære journalister, kære kulturpaver – faren ligger et andet sted idag.

  23. Af søren pedersen

    -

    Essensen her er vel, at stort set alle har et “mål” med deres skriverier m.m.

    Assanges mål er tilsyneladende at “ville redde verden”, hvis jeg forstår Tom Jensens blog korrekt (shame on you, Assange!), og Tom Jensen har – som så ganske rammende pointeret af Jon Rostgaard Boiesen
    (26. oktober 2010 kl. 00:57) – også et mål. Og det har ikke rigtigt været at forholde sig til indholdet af de offentliggjorte dokumenter.

    Et andet godt eksempel – der faktisk har en del med sagen at gøre – er denne artikel fra Berlingske, der handler om Guldbrandsens “Den Hemmelige Krig”, der straks blev forsøgt skudt ned: http://www.berlingske.dk/danmark/hvorfor-skulle-vi-skjule-noget

    Her skriver journalisten

    “Den vigtige flag

    Flaget er vigtigt, fordi en af de daværende amerikanske afhøringsofficerer påstår at kunne kende de danske soldater på netop flaget på skulderen.

    Ifølge den amerikanske afhøringsofficer afleverede danskerne fanger fem-seks gange. Siden har det vist sig, at kun nogle af soldaterne, formentlig frømænd, bar nationalitetsmærket på skulderen.”.

    Den opmærksomme læser vil sikkert studse over kommentaren: “Siden har det vist sig, at kun nogle af soldaterne, formentlig frømænd, bar nationalitetsmærket på skulderen.” Det, der viste sig, var at der rent faktisk var NOGEN, der bar flag (og ikke “Ingen” som eks. Helge Adam Møller ellers forsikrede danskerne om), og at den amerikanske afhøringsofficers udsagn dermed ikke bare kunne afvises.

    Og derfor har jeg lige lyst til at citere denne passage fra Tom Jensens blog: “…For det første er Wikileaks et medie, der gør en dyd ud af ikke at adskille journalistisk og politisk mission….” Ja, sådan er der så meget.

  24. Af Thomas Knudsen

    -

    @Tom Jensen

    Selvfølgelig er Wikileaks relevant og skal kritiseres som alle andre, men nu er det vel mere den amerikanske stat der er i krig med ham end omvendt?

    Og jo, den slags sites vil næsten altid være til gene for regeringer verden over, da det er dem som lyver og tilbageholder oplysninger.

  25. Af Bjarne Petersen

    -

    Danskeren har sikkert nok udleveret fanger til irakerne….hvad skulle vi ellers have gjort med dem..??? skudt dem, det må man vist nok ikke iht civilkonvensionen, det er mange år siden jeg var soldat, så de love ligger fjernt i min hukommelse.
    Vi er jo ikke i krig, for krigens love gælder sikkert nok ikke eller hvad?
    Vi var / er med til at opbygge et land, så hvorfor skulle vi så ikke lade irakerne selv tage vare om fangerne…nogen af dem med 19 mord på samvittigheden, skrives der da.
    Irak har da helt sikkert ander metoder end vi i vesten, til fange afhøringer, så hvad så..det kan vi jo ikke blande os i ,ligesom vi ikke skal blande os i deres religion…
    Vi i vesten skal nok passe på at vi ikke bliver for bløde og ikke kan tåle at andre lande har en anden tilgang til nogen ting.
    Nogen af de typer de udleverede har sikkert nok fortjent at få en gang tæsk, for INGEN fortæller om deres forbrydelser./ årsagen til at de blev fanget.. vel…altid tager pressen forbrydernes synspunkt

  26. Af Erik Bjarner

    -

    @Tom Jensen
    Jeg syntes blot du fremlagde begge del så tæt op af hinanden, at sammenkædningen ikke kunne undgås.

    Med hensyn til at få skyklapperne på grundet Wikileaks, kan man vel med rette stille netop det modsatte spørgsmål, – om ikke vi har fået tagetskyklapperne af, som vores regeringer har sat på os, så vi nu kan se krigen i et alt andet end roserødt skær af fremgang, på alle væsentlige fronter: Demokrati, mindre korruption, højre moral i Iraks hær og politi samt ikke mindst hos politikerne.
    - Det sidste er svært at få øje på når det netop afsløres at regeringslederen Nuri al-Maliki har egne dødspatruljer, med politiske modstandere som mål!

    Wikileaks og Julian Assange er næppe engle med vinger, – de er vist overordentlig svære at møde eller finde, – men jeg tror behovet for dem er til stede.

    Hele NATO-alliancen har benytte gamle østeuropæiske metoder om, at holde befolningen i uvidenhed om krigen, og den dertil anvendte moral ud fra et totalitært hensyn til sig selv.

    Wikileaks papirerne retter derfor et nødvendigt spørgsmål; Hvor er det demokratierne politisk er på vej hen?

    Jeg om måske mange vil gerne beholde og udbygge demorkatiet, men Wikileaks papirerne viser desværre at politikerne søger det mere totalitære, – og det bryder jeg mig bestemt ikke om, for det var netop lige præcis det den ideologiske kam tidligere gik ud på at undgå!

  27. Af Mads Laursen

    -

    @H.K. Hansen.
    Næsten enig. Jeg forsøger bare at påpege, at vi også må forholde os kritiskt til whistleblowers og motiverne, ligesom vi forholder os kritisk til alt mulig andet vi hører i medierne.

    Jeg forstår godt den spontane beundring af Wikileaks i dit segment, men der er allerede masser af journalister der ukritisk bearbejder indholdet, så hvorfor er det forkert at enkelte i stedet vælger at undersøge fænomenet i stedet for indholdet. Begge dele er interessant. I mit segment er der nok en udbredt tendens til at sætte oplysningerne fra Wikileaks i bås med oplysninger vi modtager fra Greenpeace og Amnesti.

  28. Af Just Bidstrup

    -

    Historien om dokumenterne udstiller klart, at politikerne altså ikke vil fortælle sandheden.
    Hvem er politikernes revisorer? Ja, i folkedemokratierne i øst var der ingen, lad os nu ikke leve efter metoderne derfra.
    Et demokrati kan ikke trives, hvis man ikke på forhånd har mistillid til alle autoriteter.

  29. Af H. K. Hansen

    -

    @Mads Laursen

    Jeg er såmænd ikke specialt beundret over WikilLeaks. Blot konstaterer jeg, at det nu – imodsætning til tidligere – er blevet muligt at lægge massive mængder af autentiske dokumenter ud i en global offentlighed.

    Til forskel fra de organisationer du nævner, samt traditionelle medieorganisationer, giver et sådant website mulighed for almindelige mennesker til selv at vurdere om politikere eller andre andre magthavere har forholdt os oplysninger vi burde have haft.

    Om folkene bag sitet er venstreorienterede, højreorienterede, tidligere hackere eller blot boller til højre og venstre er sådan set en hel anden historie. Den kan selvfølgelig selvfølgelig være nok så interessant, helt enig. Men det er da påfaldende at den lige bliver det just når der lægges oplysninger frem som kompromitterer regeringer og andre magtfulde gruppers krigsførelse.

  30. Af Erik Bjarner

    -

    @Just Bidstrup.

    - Netop!

    BT har med i lang tid haft sin journalistiske linie tæt og troskabsagtigt til den siddende regering, og dens udsagn i næsten enhver sag.
    Samtidig har man kastet sig nådesløst over oppositionens medlemmer, i sager man ikke har researchet ordentligt, men sikret sig en kioskbasker på vendt mod oppositionens medlemmer.

    BT kan vel snart overtage prisen som det mest regeringvenlige og ukritiske medie fra det gamle sovjet, nemlig Istvestia!

    BT har således mistet sin journalistiske integritet, som et uafhængigt opsøgende medie i Danmark!

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info