Den Rune Engelbrethske Metode

Det vakte et vist postyr, da det i denne uge kom frem, at nogle danske SF-folketingspolitikere havde tilmeldt sig en facebookgruppe ved navn Danmarks Løver, hvor fremtrædende DF-politikere blev portrætteret som nazister i fuld hagekors-udsmykket uniform. Det afstedkom røde ører i den røde lejr – helt forståeligt.

Hvad der har været mindre fokus på i debatten om facebook-gruppen er, at gruppens stifter og en af dens administratorer er den kendte Politiken-kommentator Rune Engelbreth Larsen. Han og de øvrige bag Danmarks Løver-initiativet fik hurtigt fjernet nazibillederne, og på sin blog på politiken.dk benyttede Engelbreth lejligheden til endnu engang at gå i kødet på Dansk Folkeparti for at “gå i selvsving over en lillebitte håndfuld karikaturtegninger, der fremstiller DF’ere som nazister”, karikaturer som var lagt på nettet af ”enkelte personer blandt de 32.000 støtter i facebook-gruppen”.

Med andre ord: Danmarks Løver-stifteren Rune Engelbreth fralagde sig ansvaret for nazi-sammenligningerne, som i øvrigt blev bagatelliseret, inden han i den selvsamme kommentar tog turen hele vejen rundt om sin egen argumentation og kom frem til, at der måske alligevel er lidt om snakken – den om at DF er lidt som nazisterne. ‘

For 117. gang i øvrigt. Tilsyneladende er det nemlig Rune Engelbreths yndlingsbeskæftigelse at fremmane skyggen af nazisme, 30ernes Tyskland og totalitarismen i dagens Danmark. Måske den omstridte facebookgruppes stifter derfor blot en stund skulle tænke over, at når man byder op til dans – så risikerer man, at der bliver danset. For nazi-sammenligningen ligger jo i hele denne facebook-gruppes DNA; den er således stiftet efter offentliggørelsen af en kronik i Politiken skrevet af blandt andre Rune Engelbreth Larsen under overskriften: ”Modstandsbevægelsen mod Pia K.s besættelse”. Jeg mener: Mere fuldfed kan nazi-parallelen vel næppe blive?

Eller også kan den. Man skal bare læse facebookgruppestifter Engelbreths egen blog på Politiken for at få bekræftet, at skulle Engelbreth være nået til det standpunkt, at sammenligninger mellem nazisterne og Dansk Folkeparti eller VKO-flertallet er helt uantagelige – så må han i gang med at fjerne andet et end par enkeltstående tegninger fra facebook. Faktisk må han kaste sig ud i et omfattende slettearbejde i forhold til egne skriverier på politiken.dk.

Lad mig stille og roligt dokumentere den påstand ved at tage dig, kære læser, med på en tur down memory lane i forhold til Rune Engelbreth Larsens egne udgydelser på nettet. Man kunne kalde det, du nu skal opleve, for ”Den Rune Engelbrethske metode”. Den handler om uafladeligt og messende at sammenligne dagens Danmark med 30ernes Tyskland, trække nazi-kortet i den ene eller den anden anledning og helt grundlæggende fastholde den påstand, at VKO-flertallet i Danmark, og i særdeleshed Dansk Folkeparti, er at ligne med en totalitær bevægelse.

Jeg kunne sikkert have fundet endnu værre eksempler end nedenstående, men for overskueligheden og min egen nattesøvns skyld nøjedes jeg med at gå trekvart år tilbage – til sådan cirka dengang, der var ballade om irakerne i Brorsons Kirke og Engelbreth derpå skrev sin kronik og startede den famøse facebookgruppe. Here we go:

Den 4. august 2009 skriver Rune Engelbreth Larsen om Pia Kjærsgaards kulturministerdrømme og de holdninger til kulturpolitikken, hun i flere avisinterviews sidste sommer gav udtryk for:

”Kulturminister Pia Kjærsgaard ville også gerne af med besynderlig avantgardistisk kunst – alt den vanartede kunst, hun ikke forstår: »Spørger du mig, så burde man fra statens side rydde op i det der. Riv dem da ud af den forestillingsverden, der får dem til at tro, at de her ting skulle være kunst.«

Nej, politikerne (rettelse: Pia Kjærsgaard) skal bestemme, hvad der er god og kernesund kunst – ikke noget Entartete Kunst, vel? Hellere noget om den »danske folkesjæl« og danskerens Heimat, ikke sandt?”

Sådan. Allerede her merkt man die Absicht, ikke sandt? Så kommer rydningen af Brorsons Kirke, og Den Engelbrethske Metode benytter sig af nye retoriske svingninger den 17. august:

”Den rå rydning af Brorsons Kirke, hvor små børn blev vidner til deres fædres og brødres voldsomme afhentning af betjente med visir og knipler, og hvor fredelige demonstranter fik bøllebank af kampklædte betjente, var en uhyggelig opvisning i magtmisbrug. Forberedt, iscenesat og motiveret af brutaliseringens fortalere, Dansk Folkeparti, Birthe Rønn Hornbech, Lene Espersen og Bent Falbert m.fl., er store dele af den danske befolkning blevet vænnet til at se koldt og apatisk til, så længe det rammer mennesker med ‘forkert’ hudfarve og oprindelse.”

Med andre ord: Danmark er racistisk, derfor blev Brorsons Kirke ryddet. Så ved vi det. Og udover DF og regeringen er det åbenbart Bent Falberts skyld. Ser man det. Et par uger senere, 6. september, bruger Rune Engelbreth Larsen så det sigende og malende udtryk ”propagandansk” om debatten efter Brorsons Kirke-rydningen:

”Først så vi fredelige demonstranter blive gennembanket foran Brorsons Kirke og forfulgte flygtninge blive fjernet med magt fra et kirkeasyl midt om natten. Dernæst meddelte politikere og presse i uskøn alliance og med den mest absurde sprogmisbrug, at de var »hjemsendt«. Hjemsendt? Med magt blev disse hjemløse flygtninge i årevis tvunget ind i traumatiserende interneringslejre, med magt blev de fjernet fra et kirkeasyl, og med magt blev de tvunget til et land, hvor flere risikerer forfølgelse, tortur og død! Sådan defineres »hjem« vist kun på propagandansk, og dog er det sådan, udtryksløse tv-værter ratificerer integrationsminister Birthe Rønn Hornbechs sminkede sludder.”

En måneds tid siden er der så opstået debat om netop de personer i den offentlige debat, der uafladeligt trækker nazikortet. Det var blandt andet min blog-kollega Niels Krause-Kjær, som rejste problemstillingen. Men Rune Engelbreth vender den 180 grader i luften og erklærer først, at Dansk Folkeparti naturligvis ikke er at ligne med nazisterne. Og så måske alligevel:

”Man må nemlig ikke drage paralleller mellem nazisterne og Dansk Folkeparti, uanset hvor saglige, forbeholdne, nuancerede og præcise de måtte være, for så har man spillet det forbudte nazi-kort, som altid kan overtrumfes af nazi-kortet-kortet. Dér klapper alle omgående i og får røde kinder. Det kunne i og for sig også være forståeligt nok, når en eller anden slyngede ud, at DF og DNSAP bare er ét fedt, eller slet og ret kaldte medlemmer af Dansk Folkeparti for »nazister«. Den slags er indlysende nonsens. Selvfølgelig er Dansk Folkeparti ikke et nazistisk parti.

Sagen er bare den, at denne påstand heller aldrig fremføres af nogen som helst ædruelig eller saglig person i debatten, men at DF & Co. alligevel igen og igen hamrer nazi-kortet-kortet i bordet under foregivende af at partiet beskyldes for alt fra Mein Kampf til holocaust. Og den vide accept af nazi-kortet-kortets validitet i store dele af pressen og på Christiansborg har skabt en generel berøringsangst over for reelle historiske paralleller, f.eks. de ubestridelige ligheder mellem Dansk Folkepartis antimuslimske retorik og de propagandistiske virkemidler, som nazisterne anvendte under 1920′ernes og 1930′ernes antisemitisme.”

Bemærk særligt udtrykket ”reelle historiske paralleller”. Så bliver det ikke mere videnskabeligt dokumenteret, at der nok er noget om snakken, vel? Blot nogle uger senere, 28. oktober, er det ikke DF eller regeringen, det går ud over, men derimod JPs kulturredaktør Flemming Rose og tegneren Kurt Westergaard. De får følgende svada med på vejen:

”Jyllands-Postens Flemming Rose iscenesatte i 2005 et ensidigt karikatur-stunt mod landets muslimer, som har gavnet antimuslimske kræfter såvel som fundamentalistiske islamister. Kurt Westergaard bidrog med en propagandakarikatur, hvis virkemidler er helt sammenlignelig med karikaturer, vi historisk kender fra det antisemitiske blad Der Stürmer.”

Så fik vi også lige Der Stürmer ind over. Rune Engelbreth byder i den grad op til dans – men naturligvis er det ikke på den baggrund til at forudse, at nogle skulle formaste sig til at lægge nazi-DF-tegninger ud på hans facebookgruppe. Heller ikke selv om Engelbreth igen 17. november slår fast, at DF er et totalitært parti:

”Som allerede er fremgået går Paul Smith imidlertid videre fra påpegningen af de anti-individualistiske og konfrontationspolitiske paralleller til at advare imod en latent totalitær trussel i Dansk Folkepartis eksklusionspolitik og lovgivning om folks sindelag. DF & Co. har i den grad har formået at tabuisere denne vigtige pointe, så den er blevet ildeset og næsten fuldstændig fraværende i den journalistiske kritiks indgangsvinkel til vor tids dagsordensættende nationalisme og kun lejlighedsvis trænger gennem i den offentlige debat.”

Eller selv om Rune Engelbreth blot seks dage senere, 23. november, løber linen helt ud ved at brokke sig over, at Rigsadvokaten tiltaler nazistlederen Jonni Hansen for racisme, mens DF-toppen går fri:

”Tiltalen er imidlertid forbløffende af to grunde. For det første er der intet i løbesedlens konkrete indhold, der ikke overtrumfes klart af adskillige udsagn af mange fremtrædende politikere i Dansk Folkeparti; for det andet har både politiadvokaten og Rigsadvokaten gentagne gange direkte afvist at rejse tiltale mod medlemmer af Dansk Folkeparti for udsagn, der enten er parallelle med eller betydeligt mere dæmoniserende end Jonni Hansens løbeseddel.

Dermed er det vanskeligt at undgå indtrykket af, at Rigsadvokaten holder hånden over Dansk Folkepartis indflydelsesrige frontfigurer af politiske grunde, mens ofringen af Jonni Hansen er et let alibi for sporadisk at honorere internationale forpligtelser, som den såkaldte racismeparagraf faktisk er en konsekvens af. Det korte af det lange i nærværende sammenhæng er naturligvis, om der kan ligge andet end magtpolitisk logik bag, når Rigsadvokaten på baggrund af en indvandrerfjendsk løbeseddel med begrænset udbredelse kaster sig over en nazist uden skyggen af realpolitisk magt, mens tunge politikere fra Dansk Folkeparti med kolossal indflydelse og mere hårdkogte negative generaliseringer og langt større udbredelse tilsyneladende er fuldkommen fredet?”

Vi bevæger os roligt og sikkert frem mod facebookgruppe-sagen, som altså stadig er ”enkelte personers” værk og slet intet har at gøre med, hvilken fest gruppens stifter selv har inviteret til – vel? Heller ikke, da han den 2. december leger med tanken om at forbyde Dansk Folkeparti, fordi partiet stillede et i øvrigt tåbeligt forslag om at forbyde moskéer:

”At en folkeafstemning om moskeer overhovedet kan komme på tale, taler desværre sit alt for tydelige sprog om Dansk Folkepartis (og dets europæiske broderpartiers) totalitære tendenser.

….

Og hvad med de ikke integrerbare pæredanske DF-vælgere, der i langt højere grad end majoritetsbefolkningen såvel som det muslimske mindretal går ind for røvfuld og lussinger i børneopdragelsen og usolidarisk skattesnyd? Kan vi gøre andet end kræve en folkeafstemning om et forbud mod Dansk Folkeparti?”

En måned senere har en øksemand forsøgt at angribe JP-tegneren Kurt Westergaard i dennes hjem. Det forarges Rune Engelbreth Larsen over, må det retfærdigvis siges. Men alligevel får den angrebne tegner følgende ord med på vejen i dagens festlige anledning:

”Westergaards karikaturtegning er en propagandategning i samme genre som antisemitiske karikaturer fra 1930′erne, om end møntet på alverdens muslimer frem for alverdens jøder, og i Jyllands-Postens karikaturprovokation skriver den sig ind i en standende antimuslimsk tendens i dansk debat og politik, hvis værste eksempler ligeledes har paraleller til samme tidsperiodes antisemisme.”

16. februar genintroduceres det nazistisk klingende begreb ”propagandansk” i en ny blog, der forsvarer åndsbroderen og Olof Palme-prismodtageren Carsten Jensen, hvis tilsværtninger af det borgerlige Danmark har samme karakter som Rune Engelbreth Larsens, blot med brug af et mere kreativt blomstrende sprog. Ved samme lejlighed får Engelbreth også – endnu engang – gjort Anders Fogh Rasmussen til ”krigsforbryder”:

”Den politiske dagsorden i Danmark er altså i årevis blevet sat af et parti, som også på den yderste højrefløj i Norge betragtes som for yderligtgående. Når Carsten Jensens kritik af magtforholdene herhjemme derfor er så ildeset, skyldes det ikke mindst den manglende erkendelse af, at Dansk Folkeparti ikke ‘blot’ er en del af højrefløjen, men et yderligtgående højreradikalt parti – og derfor rammer kritikken af den danske blindhed i politik og medier lige så ubekvemt, som den rammer bredt.

…

Der er ganske enkelt for mange, der har aktier i tilbedelsen af en forhenværende statsminister, der ret beset var både krigsforbryder og propagandist; der er for mange, der har ageret velvillige samarbejdspolitikere med Dansk Folkeparti; der er for mange medier, der alt for længe har accepteret hån og spot på det laveste propagandansk; og der er for mange, der stiltiende har set til.”

8. marts i år er det så tid til en lille frisk nazi-sammenligning på ny. Atter med det budskab, at tingene naturligvis ikke kan sammenlignes. Helt i hvert fald. Eller måske…..:

”Bevares, vor tids Danmark er selvfølgelig langtfra indbegrebet af en nazistisk samfundsorden. Men nazismen er også af så ubegribeligt uhyrlige dimensioner, at det er meningsløst at skulle ‘måle’ al anden krænkelse mod den, for så vil megen anden frygtelig umenneskelighed og ensretning altid fremstå som ‘mild’. Dagens tiltagende samfundsforråelse og flokmentalitet, der generelt er langt mere snigende disciplinerende og folkeligt passiviserende, end den er traditionelt totalitær (når vi ser bort fra den kyniske brutalisering og systematiske dehumanisering, der tages i anvendelse over for asylansøgere, som oven i købet ofte deporteres til blodige torturbødler), er foruroligende nok i sig selv.

Individualismen som ensretningens oplagte modstykke er sygnet hen i Danmark og trænger til at blive genopdaget og aktualiseret.

Vi trænger til at blive mindet om, at flertallet i dag faktisk er farligere for mindretallet end omvendt. At normen faktisk af og til er farligere end afvigelsen. At lovbryderen faktisk af og til har mere ret end loven. Dette ‘af og til’ er overordentlig betydningsfuldt.”

Altså er situationen i Danmark af en karakter, så lovbrud må anses for at være i orden. Så ved vi også det. Hvorefter vi når frem til kommentaren efter balladen om facebookgruppen forleden, hvor Rune Engelbreth Larsen først fralægger sig ansvaret for enkeltpersoners hærgen på nettet – og derefter kaster sig ud i endnu en analyse af DF vs. nazismen:

”Dansk Folkeparti er selvfølgelig ikke identisk med nazisterne. Partiet er topstyret, nationalistisk og fremmedhadsk, og nazisterne er og var topstyrede, nationalistiske og fremmedhadske, men naturligvis i betydeligt højere grad end DF…..Hvad jeg og andre gentagne gange har påpeget, er, at der er uomtvistelige paralleller mellem en række af de antimuslimske virkemidler og kampagner, som Dansk Folkeparti betjener sig af, og den antisemitiske propaganda, som nazisterne anvendte i 1920′ernes og 1930′ernes Tyskland. Punktum.”

Punktum, ja. Så er det sat på plads. Og du, kære læser, har fået et lille kursus i ”Den Rune Engelbrethske Metode”. Om man efter denne gennemgang fortsat har grund til at undre sig over, at ”enkelte personer” i Engelbreths facebookgruppe føler, at de har fundet det rette forum til postering af nazibilleder af Pia Kjærsgaard er naturligvis op til den enkelte. Jeg ved godt, hvad jeg selv mener om den sag….

Hvad mener du?